| Forside | | Indhold | | Forrige |

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

Bilag 10: Supplerende målinger i modelrenseri 2

1.1 Baggrund for supplerende målinger

Ved afslutningen af projektet blev det besluttet, at gennemføre supplerende målinger i modelrenseri 2.

Formålet med de supplerende målinger har været, at verificere, at de i rapporten anførte teoretiske reduktionsfaktorer kan opfyldes i praksis for en etageadskillelse af massivt beton. Reduktionsfaktoren er teoretisk beregnet til 833 gange for en etageadskillelse af massivt beton, et konstant undertryk i renseriet (transport ved diffusion alene) og et luftskifte i nabolejlighed på 0,5 gange pr. time.

Det har desuden været en del af formålet, at belyse bidraget fra "sink" effekten. "Sink" effekten er et udtryk for det bidrag til koncentrationen i lejligheden, som skyldes afgivelse af tetrachlorethylen, der er adsorberet i byggematerialer.

1.2 Gennemførte målinger

Sporgasmålingerne er gennemført ved at dosere én sporgas i renseriet og en anden i lejligheden over renseriet. Doseringen sker kontinuert ved afgivelse fra udlagte kilder (små ampuller). I både renseri og lejlighed placeres modtagerør. Opsamlingen sker som passiv opsamling.

Målingerne blev gennemført i perioden 4 – 6 juli 2001. Det skal bemærkes, at udeluft temperaturen i denne periode har været højt, ca. 28 – 30 ° C.

Af hensyn til sporgasmålingerne, er der ikke blevet foretaget udluftning i lejligheden ovenover renseriet af nævneværdig karakter for at hindre, at sporgassen forsvinder ud af lejligheden. Beboerne har derfor ikke foretaget udluftning i måleperioden eller brugt emhætte.

Under målingerne er trykforskelle imellem renseri og lejlighed registreret kontinuert. Registreringen viser, at der i hele perioden, bortset fra enkelte momentane øjeblikke, har været undertryk.

1.3 Resultat af sporgasmålinger

Resultatet af sporgasmålingerne er vist i tabel 1, hvor koncentrationer af de forskellige sporgasser og kilder er anført i henholdsvis renseri og lejlighed.

Tabel 1
Koncentrationer af sporgasser i renseri og lejlighed

Note: sporgas 1 (C₇F₁₄) er doseret i renseriet, sporgas 2 (C₅F₁₀ ) er doseret i lejligheden og sporgas 3 (C₈F₁₆) er ikke doseret

Resultaterne er højst overraskende og til dels uforklarlige, idet der er målt en mere end 10 gange højere koncentration i lejligheden af den i renseriet doserede sporgas end den, der er registreret i renseriet. Desuden er der fundet en tredje sporgas i lejligheden, som ikke er doseret (C₈F₁₆) i hverken renseri eller lejlighed. Pga. ovennævnte resultat blev sporgasmålingerne gentaget en uge senere for at være sikker på, at der ikke var sket en fejl ved opsætning af rørene. Resultatet af måleserie 2 var imidlertid nøjagtig det samme.

En mulig forklaring kan være, at modtagerørene i renseriet bliver fyldt op af tetrachlorethylen, så der ikke længere er kapacitet til sporgassen. Dette afvises dog af leverandøren af rørene.

Forklaringen er efterfølgende afprøvet, ved at opstille en hypotese om, at det luftskiftet i lejligheden, der er beregnet i forbindelse med sporgasmålingerne til 0,13 gang pr. time er korrekt. Samtidig forudsættes det, at den målte koncentration af sporgas 1 i lejligheden (sendt ud i renseriet) er korrekt.

Emissionsraten for den doserede sporgas i renseriet (sporgas 1) har været 16 m l pr. time. Den ventilerede luftmængde er 580 m³ pr. time (se bilag 3). Det resulterer i en beregnet koncentration i renseriet på 0,027 m l/m³. Til sammenligning ses af tabel 1, at den målte koncentration i lejligheden af den samme sporgas har været 0,167 m l/m³.

Den beregnede koncentration i renseriet er med de nævnte forudsætninger 6 gange mindre end i lejligheden af det stof, der udsendes i renseriet, hvilket ikke kan være tilfældet i praksis. Det betyder, at der må være andre forklaringer end ovennævnte forklaring om, at modtagerørene i renseriet bliver fyldt op med tetrachlorethylen. Hypotesen om at koncentrationen i lejlighed er korrekt holder ligeledes ikke. Analysen af modtagerør i lejlighed må således også være forkert.

En henvendelse fra BY og BYG til leverandøren af sporgas kilder og opsamlingsrør antyder, at tetrachlorethylen kan have forstyrret analysen af opsamlingsrørene fra renseriet. BY og BYG overvejer p.t. forskellige muligheder for en kontrol heraf, pga. et oplæg fra leverandøren.

På den baggrund må det konkluderes, at den anvendte metode til sporgasmålinger ikke bør anvendes i forbindelse med renserier.

1.4 Resultat af målinger af tetrachlorethylen

I tabel 2 fremgår resultater fra den aktive og passive opsamling af tetrachlorethylen, der foregik samtidigt med den første måling.

Tabel 2
Måleresultater for aktiv og passiv opsamling af tetrachlorethylen i modelrenseri 2 i juli måned.

Note: Resultaterne er et gennemsnit af to målinger i henholdsvis renseriet (over tøj og midt i lokalet) og lejligheden (soveværelset og køkkenet)

Til orientering var gennemsnittet af resultaterne fra målinger (passiv opsamling) på de tilsvarende placeringer i april 2001 følgende:

Som det fremgår er koncentrationen af tetrachlorethylen målt ved passiv opsamling blevet mindre både i renseriet og i lejligheden. Forskellen i driftsbetingelserne mellem første og anden måling er, at tørreprocessen i rensemaskinen er blevet optimeret, og der har været konstant ventilation (undertryk) i perioden, dog med den samme luftmængde som ved den forrige måling (500 – 600 m³ pr. time).

I tabel 2 fremgår de beregnede reduktionsfaktorer på basis af den aktive og passive opsamling af tetrachlorethylen.

Det skal understreges, at der ved disse målinger har været et meget lavt luftskifte i lejligheden over renseriet. Vi vurderer på basis af erfaringer fra tilsvarende forhold, at det er af størrelsesordenen 0,1- 0,2 gange pr. time.

1.5 Sammenfatning af supplerende målinger

De mislykkede sporgasmålinger betyder, at bidraget fra "sink" effekten til lejlighed fortsat er ukendt. Under den seneste måleperiode har det været meget varmt, "sink" effekten kan derfor på grund af den forhøjede temperatur have været betydende. Der sker en større afdampning/desorption af allerede adsorberet tetrachlorethylen i materialer i lejligheden ved en høj temperatur.

De udførte supplerende målinger, har ikke bidraget til at be- eller afkræfte de teoretisk beregnede reduktionsfaktorer i rapporten.

På baggrund af erfaringerne fra denne måling, er det vanskeligt, at udføre målinger til eftervisning af reduktionsfaktoren. En eftervisning vil kræve, at "sink" effekten kan belyses, hvilket ikke synes muligt med de til rådighed værende sporgas teknikker.