| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier
Bilag 9: Katalog over forbedringsprojekter
Forbedringsprojekt
nr. 1
Systematisk vedligeholdelse af rensemaskine |
Kort beskrivelse:
Gennemførelse af systematisk vedligeholdelse af rensemaskine herunder et årligt
serviceeftersyn. |
Trin: |
1a - rensemaskine |
Formål:
Forebygge lækager på rensemaskinen med det formål at undgå emission af
tetrachlorethylen. |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
- |
Referencer: |
Maskinens brugervejledning. Kursusmappe
fra DRF. |
Teknisk beskrivelse:
Der bør foretages et årligt serviceeftersyn for at sikre, at der foretages
systematisk vedligehold af rensemaskinen, således at utilsigtet emission forebygges. Den
årlige gennemgang bør foretages af et eksternt firma med dokumentation for de
nødvendige kvalifikationer.
Serviceeftersynet omfatter en visuel gennemgang samt gennemsyn af
driftsjournal (se forslag 2b), forespørgsel om lugtforekomster (evt. om morgenen)
kombineret med lækagesøgning (Det er vigtigt at lækagesøgning foregår, mens der er
overtryk i rensemaskinen, fx. ved start af tørring) med detektor herunder skal følgende
gennemgås:
Pakninger: Kontrol af pakninger følgende udsatte steder:
Frontluge, nålefang, destillationsluge, skueglas, samlinger af rør/unioner, stigerør,
pakninger/samlinger omkring tørrekanaler, ventilator for tørring, væskepumpe, både
bundpakning og pakelement, pakninger på filter, også der hvor akslen går ud til
filtermotor, tørrekanal og varme- og kølekalorifere. Udskiftning foretages om
nødvendigt.
Væskeventiler: Kontrol af samtlige ventiler. Efterspænding og
evt. udskiftning om nødvendigt.
Rensning: Årlig rensning foretages af tromleafløb til
nålefang, tørrekanal, varmekaloriferer og kølekalorifere samt evt. ventilatorhjul.
Fnugpose/fnugramme: Kontrol af uhindret luftgennemstrømning.
Udskiftning om nødvendigt.
Stigerør: Kontrol af evt. utætheder og evt. udskiftning ved
tæring.
Driftsparametre: Gennemgang af hele tørresektionens funktion
(se projekt nr. 5)
Kulfilter: Kontrol af kulfiltrets alder og belastning.
Udskiftning om nødvendigt. |
Miljøforbedringer:
Mindre emission af tetrachlorethylen fra utætheder og lækager på rensemaskinen. |
Økonomi:
Udgifterne forventes at falde efter 1 års eftersyn som følge af maskinens generelle
forbedrede vedligeholdelsesstand. Et mindre forbrug af tetrachlorethylen vil til gengæld
medføre besparelser. |
Nøgletal: |
|
1. års eftersyn |
4.000–7.000 kr., ekskl. større
materialeomkostninger. |
Efterfølgende års eftersyn |
2.000 – 4.000 kr., ekskl. større
materialeomkostninger. |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr. 2
Anvendelse og bortskaffelse af tetrachlorethylen |
Kort beskrivelse:
Håndtering af tetrachlorethylen i forbindelse med anvendelse (ekskl. selve
renseprocessen) og bortskaffelse. |
Trin: |
1b – Håndtering af
tetrachlorethylen |
Formål:
Hindre mest muligt emission af tetrachlorethylen i forbindelse med anvendelse og
bortskaffelse. |
Dato: |
AUGUST 2001 |
Forudsætninger: - |
Referencer: |
Kursusmappe fra DRF.
ECSA, 2000 |
Teknisk beskrivelse:
Rensning af destillation: Den løbende rensning af destillation skal foretages
med mindst muligt emission af tetrachlorethylen til følge. Det gøres ved brug af egnet
og tætsluttende beholder og skraber. Brug af klude bør undgås, i givet fald skal de
straks derefter smides i slambeholder eller opbevares i tætsluttende beholder indtil de
kan behandles i rensemaskinen. Destillationslugen bør kun være åbent i mindst muligt
tid. Affaldet skal straks herefter placeres i tætsluttende beholder og brugt værktøj
skal rengøres. Husk at tetrachlorethylen ikke må kommes i afløbet.
Rensning af fnug og nålefang: Mindst 1 gang dagligt skal der
foretages rensning af fnug og nålefang. Rensningen skal foretages med mindst muligt
emission af tetrachlorethylen til følge. Det gøres ved brug af egnet og tætsluttende
beholder og skraber. Vedr. brug af klude se ovenfor.
Forrensning: Tetrachlorethylen må ikke bruges til
pletfjerning uden for rensemaskinen.
Påfyldning: Ved manuel påfyldning skal påfyldningen ske
hurtigt og uden spild. I tilfælde af spild skal der være udlagt klude eller lignende til
opsamling, og som straks derefter skal håndteres som nævnt ovenfor. Såfremt maskinen
selv kan suge væske fra den beholder væsken er leveret i skal det sikres at slange m.m.
er tætte. Beholderen skal tømmes helt. Jf. i øvrigt projekt. nr. 9. Alternativt kan
emissionsfrit påfyldningssystem etableres.
Opbevaring af affald: Det anbefales, at den oplagrede
affaldsmængde begrænses mest muligt. Affaldsbeholdere skal være godkendte til formålet
og opbevares på spildbakke egnet sted eller i særligt indrettet kemikalielager. Adgangen
til affaldet skal være aflåst og sikres mod påkørsel og hærværk. Beholderen skal
inspireres jævnlig for eventuelle utætheder eller svage steder.
Opbevaring af tetrachlorethylen: Det anbefales, at der ikke
indkøbes tetrachlorethylen i større mængder end hvad der umiddelbart kan påfyldes
maskinen. Alternativt skal væskelageret begrænses mest muligt og opbevares enten på
maskinens opsamlingsbakke eller i særligt indrettet kemikalielager. Beholderen skal
inspireres jævnligt for eventuelle utætheder eller svage steder.
Opsamlingsbakke: Der skal være opsamlingsbakke under
rensemaskinen, således at spild fra maskinen kan opsamles. Bakken skal kunne rumme
indholdet af den største tank. |
Miljøforbedringer:
Mindre emission og risiko for udslip i forbindelse med anvendelse (ekskl. selve
renseprocessen) og bortskaffelse af tetrachlorethylen. |
Økonomi:
Ovennævnte tiltag vurderes ikke at medføre nævneværdige omkostninger, bortset fra
opsamlingsbakke, O/K lager m.m. |
Nøgletal: |
|
Spildbakke |
Ca. 10.000 – 20.000 |
O/K lager |
Afh. af eksist. Forhold. |
Bemærkninger:
Affald med tetrachlorethylen skal bortskaffes i henhold til den pågældende kommunes
anvisning. |
Forbedringsprojekt
nr.: 3
Diffus emission til udeluft |
Kort beskrivelse:
Tætning af døre og vinduer, etablering af dørpumpe samt rensning af afkast |
Trin: |
1c – Ventilation |
Formål:
Hindre mest mulig diffus emission af tetrachlorethylen til udeluften |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger: |
Referencer: |
Miljøprojekt nr. 305.
Erfaringer fra branchen |
Teknisk beskrivelse:
Diffus emission er emission igennem døre, vinduer og evt. utætte afkast fra
renseriet. Denne emission kan spredes til lejligheder via åbne vinduer og døre og skal
derfor undgås.
Hvis afkast er tilstoppede fungerer de mindre effektivt. Luftmængden
reduceres og dermed stiger koncentrationen i renseriet.
Tætning af døre og vinduer
 | Utætheder omkring døre og vinduer tætnes med tætningslister
|
Etablering af dørpumper
| På alle yderdøre etableres dørpumper for at sikre, at dørene er
lukkede, så undertryk i lokalet kan opretholdes.
|
Rensning af afkast:
| Der bør foretages et årligt eftersyn af afkastet fra renseriet,
evt. i forbindelse med et samtidigt check af ventilationsanlægget, jf. forbedringsprojekt
nr. 7. Eftersynet kan afdække om der er behov for rensning af afkastet eller evt. en
tæthedsprøvning. Vedr. tæthed henvises til "Norm for ventilationsanlæg -
DS447".
|
|
Miljøforbedringer:
Hindre diffus emission via døre og vinduer og dermed risiko for øget koncentration i
lejligheder |
Økonomi:
Nøgletal er udregnet for et renseri med følgende forudsætninger:
| 3 etagers ejendom
|
| Areal: 80 m², lofthøjde:2,5 m
|
| Længde af tætninger:100 m
|
| 2 udvendige døre, 2 indvendige døre (hoved/bitrappe)
|
|
Nøgletal: |
|
Tætning af døre og vinduer |
5000 kr. for 100 m
(50 kr. pr. m) |
Etablering af dørpumper |
2.500 kr. pr. stk. |
Eftersyn af afkast |
2- 5.000 kr. |
Rensning af afkast |
5 - 10.000 kr. pr. gang inkl. rapport og
evt. prøver |
Bemærkninger: |
Forbedringsprojekt
nr.: 4
Tætning af rørgennemføringer |
Kort beskrivelse:
Tætning af rørgennemføringer i etageadskillelse og synlige revner |
Trin: |
1d – Konstruktion |
Formål:
Reducere direkte transport af tetrachlorethylen til nabolejlighed |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Synlige rørgennemføringer i etageadskillelse og/eller synlige revner |
Referencer: |
Dansk Brandteknisk Institut
vejledning nr. 31. |
Teknisk beskrivelse:
Bygningen undersøges for revner og utætheder. Der kan være revner imellem
betonelementer, i samlinger i etageadskillelser og utætheder ved rørgennemføringer.
Disse revner og utætheder skal lukkes for at hindre emission af tetrachlorethylen til
nabolejligheder.
Inspektion af samlinger og gennemføringer:
| Inspicer loftet, også ovenover nedhængt loft, samlinger mellem
væg og etageadskillelse, samlinger imellem betonelementer, rørgennemføringer og
kontrollér evt. tæthed med røgpatron/røgrør eller spray med duftstof som
pebermynteolie (kontroller i lejlighed for synlig røg eller lugt)
|
Tætningsmaterialer:
| Tætningsmaterialer til rørgennemføringer som opfylder krav i
brandteknisk vejledning nr. 31. (f.eks. Conlit Brandstop)
|
| Mineraluld til udstopning af brede/dybe revner, afslut med fugemasse
af fx acryl eller silikone
|
Tætning af rørgennemføringer:
| Utætheder ved synlige rørgennemføringer tætnes med egnet
materiale
|
| Utætte samlinger imellem etageadskillelser og imellem renseri og
lokaler i samme plan tætnes med egnet materiale
|
|
Miljøforbedringer:
Hindre transport af tetrachlorethylen via utætheder ved rørgennemføringer |
Økonomi:
Nøgletal er udregnet for et typisk renseri med følgende forudsætninger:
| 18 rørgennemføringer
|
| 20 m væg/etageadskillelse
|
| 30 m² nedhængt loft
|
| ca. 152 m samlinger ved betonelementer
|
|
Nøgletal: |
|
Rørgennemføringer |
2.700 kr. (150 kr. pr. stk) |
Tætning, vægge og
etageadskil. |
2000 kr. (100 kr. pr. m) |
Kontrol bag nedhængt loft |
3.600 kr. (120 kr. pr. m²) |
Samlinger ved betonelementer |
9.000 kr. (60 kr. pr. m) |
Stillads |
3.200 kr. (40 kr. pr. m²) |
Bemærkninger: |
Forbedringsprojekt
nr.: 5
Optimering af drift |
Kort beskrivelse:
Forbedre driften af rensemaskinen så mest muligt tetrachlorethylen fordamper fra
tøjet i maskinen. |
Trin: |
2a - rensemaskine |
Formål:
At mindske indholdet af tetrachlorethylen i det færdige rensetøj og dermed
emissionen i renseriet. |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
- |
Referencer: |
Miljøprojekt nr. 305 "Renere
teknologi i renseribranchen" . Renseriforeningens kursusmappe. |
Teknisk beskrivelse:
Følgende forhold er bestemmende for den optimale tørreproces:
| Fyldningsgrad, rensetøjets karakter, tromlens omdrejningstal,
renholdelse af tørresystemet, tørretidens længde, den cirkulerende luftmængde, de
respektive temperaturer ved opvarmning og køling af luften.
|
Følgende kan derfor anvises:
| Fyld ikke maskinen mere end den oplyste fyldningsgrad fra
producenten - vurderet både udfra vægt og rumfang. Tøj med fx. tykt foer, skulderpuder
m.m. og vatterede jakker kræver sandsynligvis en lavere fyldningsgrad.
|
| Løbende renholdelse og funktionskontrol af tørrekontrol,
renholdelse af kølefladen, daglig rensning af nålefang og fnugfang.
|
| Etablering af emissionsfrit slamudtømningssystem (se projekt nr.
9).
|
| Regenerering af kulfilter og periodisk udskiftning.
|
| Såfremt maskinens omdrejningshastighed kan indstilles skal denne
tilpasses de forskellige tøjtyper og fyldningsgrader.
|
Ved tilrettelæggelse af tørreprocessen herunder automatisk
væskekontrol og tvungen tidstørring kan det anbefales at tage maskinleverandør/montør
med på råd, det kan meget vel betale sig i det lange løb. Dette kan evt. ske i
forbindelse med et årligt serviceeftersyn.(se projekt nr. 1). Alternativet til
væskekontrollen er en PPM måler i tørrekredsløbet, som kan fås som ekstraudstyr, og
som sammen med en computer kan styre tørre- og udluftningsprocessen indtil et forud
indstillet niveau af koncentration af tetrachlorethylen er nået. (se projekt nr. 9). Det
kan endvidere tilrådes i samråd med maskinleverandør eller montør at undersøge de
tekniske muligheder, miljøeffekt og økonomi ved at eftermontere kulfilter. |
Miljøforbedringer:
Nedsættelse af emissionen af tetrachlorethylen fra tromleluften og tøj ved at fjerne
så meget som muligt fra tøjet og luften i maskinen inden åbning af frontlugen. |
Økonomi:
1/ De tiltag som renseriet selv kan foretage vurderes ikke at medføre nævneværdige
omkostninger.
2/ Tilrettelæggelse af tørreproces i samråd med en montør er vurderet fra ½ - 1 dag.
3/ Prisen afhænger af maskintype og alder
4/ Skønnet |
Nøgletal: |
|
1/ Drift |
Ingen omkostninger |
2/ Montør |
Ca. 4.000 Kr. |
3/ Måleagg. |
Ca. 40.000 – 60.000 kr. |
4/Slamudtøm. |
ca. 20.000 - 30.000 kr. |
5/Kulfilter |
Ca. 60.000 kr |
Bemærkninger:
Måleaggregat (måling af ppm tetrachlorethylen i tromlens luft) på rensemaskinen er
et krav i Tyskland. |
Forbedringsprojekt
nr.: 6
Udarbejdelse af årsrapport/driftsjournal |
Kort beskrivelse:
Foretage daglige registreringer i driftsjournal, løbende registreringer af indkøb og
bortskaffelse af tetrachlorethylen samt udarbejdelse af årsrapport. |
Trin: |
2b – Håndtering af
tetrachlorethylen |
Formål:
At skabe grundlag for at vurdere størrelsen af forbrug og emissioner og dermed om der
er behov for yderligere kontrol eller evt. iværksættelse af forbedringsprojekter. |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Årsrapporten vil få den største effekt, hvis alle renserier udarbejder en
årsrapport/driftsjournal efter fælles retningslinier. Herved bliver det muligt at
sammenligne det enkelte renseri med nøgletal for branchen. |
Referencer: |
Se afsnit 9.1og bilag 8. |
Teknisk beskrivelse:
Der henvises til afsnit 1.2 i bilag 8 med tilhørende skabelon til årsrapport samt
registreringsskemaer.
Heri fremgår et underskema (1) til udfyldelse af daglige driftsdata
(driftsjournal). Der skal således udfyldes et underskema for hver dag – det
anbefales derfor at kopiere skemaet på begge sider af kopipapiret.
De øvrige to underskemaer ( 2 og 3) vil skulle udfyldes løbende i
forbindelse med indkøb eller bortskaffelse af tetrachlorethylen.
1 gang årligt i januar måned – sammentælles tallene fra
underskema 1, 2 og 3 og føres ind i en årsrapport som fx. den viste skabelon til
årsrapport i bilag 8. Årsrapporten udarbejdes for hvert kalenderår. |
Miljøforbedringer:
Driftsjournal og årsrapport skaber grundlag for miljøstyring, idet kortlægning af
forbrug og emissioner kan lede til løbende forbedringer, under forudsætning af der sker
en opfølgning på driftsforstyrrelser og uforholdsmæssig store forbrug m.m. |
Økonomi:
Økonomisk vil der ikke være store omkostninger forbundet med projektet, bortset fra
den tid der er forbundet med at foretage den løbende registrering. I gennemsnit drejer
det sig måske om 5-10 minutter dagligt og 3-4 timer en gang om året til sammentælling
og beregning af tallene til årsrapporten. I alt skønnet til 25 – 45 timer pr. år.
Timeløn forudsættes til 140,- kr. |
Nøgletal: |
|
Investering |
Ingen |
Lønomkostninger |
3.500 – 6.300 kr. |
|
|
|
|
Bemærkninger:
I Tyskland og Norge er der krav om opgørelse af forbrug,
affaldsmængder m.v. (Miljøfyrtårn, 2000) |
Forbedringsprojekt
nr.: 7
Etablering af mekanisk ventilation |
Kort beskrivelse:
Der etableres rumventilation samt punktudsugning |
Trin: |
4c – Ventilation |
Formål:
At fjerne en større andel af tetrachlorethylen ved kilden |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Afkast fra renseri findes eller tilladelse til etablering af nyt tæt afkast kan
opnås. Anlægget er i kontinuert drift. |
Referencer: |
Beskrivelse af
ventilationsanlæg, bilag 6 |
Teknisk beskrivelse:
Ventilationssystem:
Etablering af et ventilationsanlæg med op til 1500 m3 pr. time i
åbningstiden og op til 500 m3 pr. time uden for åbningstid (gennemsnitlig
luftmængde 750 m3 pr. time). Der skal konstant være en ventilation svarende
til min. 250 m3 pr. time.
| Etablering af afkast til udeluft i tæt materiale. Vedr.
tæthedsprøvning henvises til forslag 3.
|
| Udsugning ved rensemaskine, ved gulv, loft, over opbevaring af tøj
og ved presning af tøj.
|
Til kontrol af ventilationsanlægget drift, kan der evt. etableres
måleudstyr for måling af volumenstrøm i ventilationssystemet. Derudover kan anlægget
evt. kontrolleres af et ventilations servicefirma, der kan foretage service på systemet
og fortage grundigere målinger på systemet. Dette kan evt. foregå en gang om året
eller efter behov, i det omfang målinger indikerer, at ventilationssystemet ikke kører
rigtigt.
Trykdifferensregulering:
Der etableres evt. trykdifferensregulering, hvor der måles trykforskel mellem
renseriet og et referencepunkt med tryk som i nabolejlighed. Referencepunktet kan evt.
anbringes i trappeopgang, i selve nabolejligheden (hvis accept kan opnås) eller måske
udendørs. Reguleringen skal øge luftmængden, hvis trykket i renseriet i f.eks. 30
sekunder har været højere end i referencepunktet, dvs. automatisk at kontrollere og
sikre, at der er undertryk i renseriet.
Kulfilter:
| Evt. etablering af kulfilter (ca. 300 kg) på afkast fra ventilation
til udeluft
|
|
Miljøforbedringer:
Reducere koncentration af tetrachlorethylen i renseriet og dermed reducere diffusion/konvektion
igennem etageadskillelse |
Økonomi:
Følgende indgår i økonomi overslag:
| Afkastkanal (9m) og aftrækshætte
|
| Ventilator
|
| Tilslutninger til maskine m.m.
|
| Udsugningsspjæld (2 ved loft, 2 ved gulv, 3 ved tøjstativer, 2
emhætter ved presse)
|
| Indtagsrist udeluft
|
| Udførelse af arbejdet
|
|
Nøgletal: |
|
Etablering af nyt anlæg
(uden kulfilter) |
50-70.000 kr. |
Drift af ventilation pr. år |
6- 8.000 kr. |
Etablering af
trykdifferensregulering |
6- 8.000 kr. |
Etablering af kulfilter på
afkast fra ventilation |
25-45.000 kr. |
Drift af kulfilter pr. år |
11.000 kr. |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 8
Forsegling af vægge og lofter |
Kort beskrivelse:
Vægge og loft forsegles med diffusionstæt belægning |
Trin: |
2d – Konstruktion |
Formål:
Hindre transport af tetrachlorethylen gennem etageadskillelse |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger: |
Referencer: |
|
Teknisk beskrivelse:
Loft og vægge beklædes med et diffusionstæt materiale i form af
polyethylenfolie eller alufolie. Af hensyn til brandkrav skal der uden på denne
forsegling for diffusion af tetrachlorethylen opsættes et ikke brandbart materiale som
gipsplader. Disse plader skal monteres i et skinnesystem eller på lister. Fastgørelsen
skal være tæt, der skal derfor bruges specialskruer til formålet.
Materialer til forsegling:
| tæt dampspærre bestående af f.eks. alufolie indkapslet med
polyethylen folie på begge sider (fx Monarflex).
|
| 12 mm gipsplader opsat på forskalling eller stålskinner for at
opfylde brandkrav.
|
Montering af folie og gipsplader:
| Folien opsættes på undersiden af loft og på indvendige
vægoverflader fx ved hjælp af dobbeltklæbende butylbånd.
|
| Forskalling eller stålskinner monteres. Fastgørelse af
skinner/monteringssystem skal tætnes for at undgå transport af tetrachlorethylen igennem
de huller, der fremkommer i folien (specialskruer).
|
| Montering af gipsplader
|
| Spartling og maling af gipsplader
|
|
Miljøforbedringer:
Reducere diffusion igennem etageadskillelse |
Økonomi:
Forudsætninger:
Lister/skinner: 140 m (loft) og 100 m (vægge)
Specialskruer (tætne mod diffusion): 250 stk. (loft) og 170 stk.
(vægge)
Gipsplader og maling: 80 m² (loft) og 60 m² (vægge)
Inkl. udgift til håndværker |
Nøgletal: |
|
Folie, lister/skinner, gipsplader og
maling på lofter |
22.200 kr. (280 kr. pr. m²) |
Folie, lister/ skinner, gipsplader og
maling på vægge |
18.000 kr. (300 kr. pr. m²)) |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 9
Udskiftning af rensemaskine med ny model
(bedst tilgængelig teknik) |
Kort beskrivelse:
Indkøb af ny rensemaskine baseret på tetrachlorethylen og renere teknologi herunder
kulfilter. |
Trin: |
3a - rensemaskine |
Formål:
At begrænse forbrug af tetrachlorethylen og emission fra renseprocessen, herunder
renset tøj |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
- |
Referencer: |
- |
Teknisk beskrivelse:
Hvis ikke det er teknisk muligt indenfor rimelige økonomiske rammer, at nedbringe
emissionen af tetrachlorethylen tilstrækkeligt – på den eksisterende rensemaskine -
kan en løsning være at erstatte rensemaskinen med en ny rensemaskine baseret på BAT
(Best Available Technology/Bedst tilgængelig teknologi). Forinden skal det undersøges om
der findes et økonomisk og kvalitetsmæssigt alternativ til anvendelse af
tetrachlorethylen som rensevæske. (jf. projekt nr. 13). Følgende krav bør
stilles til rensemaskinen:
| Rensemaskinen skal være forsynet med nyeste teknologi indenfor
luftkøling
|
| Forbruget af tetrachlorethylen skal være lavest muligt. For at
overholde VOC-direktivet (se afsnit 7) skal det være mindre end 20 g pr. kg renset og
tørret tøj, men for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet og B-værdien er det mest
hensigtsmæssigt at forbruget er så lavt som muligt, fx. under 10 g pr. kg renset og
tørret tøj. Med maskinleverancen skal forlanges dokumentation på garanteret maksimum
forbrug af tetrachlorethylen
|
| Emissionsfrit slamudtømningssystem og påfyldningssystem
|
| Rensemaskine skal indeholde nyeste teknologi indenfor kulfilter og
der skal kræves garanti på maxkoncentration i tromle efter rensning, samt garanti og
vedligeholdelsesanvisning på kulfilter, herunder påkrævede intervaller mellem
regenerering og udskiftning
|
Desuden bør rensemaskinen være udstyret med måleudstyr, hvilket er
et krav i Tyskland (2nd BImSchV, 1990):
| Måleapparatur til kontinuert måling af koncentrationen af
tetrachlorethylen og temperaturen til brug for justering og optimering af tørre og
reduktionsfasen. En PPM måler i tørrekredsløbet, kan fås som ekstraudstyr, og kan
sammen med en computer indstilles til et bestemt niveau, fx. 2 g/m3 som er
grænsen i Tyskland (2nd BImSchV, 1990). Der gives først adgang til åbning af
frontluge, når det fastsatte niveau er nået.
|
|
Miljøforbedringer:
Afhængig af standarden af den gamle rensemaskine kan en ny rensemaskine nedbringe
emissionen af tetrachlorethylen med adskillige gram pr. kg renset tøj (jf. tabel 4.2 i
afsnit 4) |
Økonomi:
Det gennemsnitlige prisniveau er angivet udfra oplysninger fra leverandører. (jf.
bilag 1). Afhængig af udstyr og kapacitet kan rensemaskinerne dog koste helt op til
næsten 1.000.000 kr. |
Nøgletal: |
|
Rensemaskine inkl. måleaggregat og
slamudtømningssystem |
Ca. 400.000 – 500.000 kr. |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 10
Uddannelse/autorisation |
Kort beskrivelse:
Uddannelse af renseri ejere og deres ansatte i miljøvenlig renseri drift |
Trin: |
3b – Håndtering af
tetrachlorethylen |
Formål:
At sikre en mere miljøvenlig drift af renserierne gennem uddannelse og/eller
autorisation |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
|
Referencer: |
Kursusmappe fra DRF.
UMWELTFACHMAN, HOHENSTEIN. |
Teknisk beskrivelse:
DRF afholder følgende miljøkursus:
LØRDAG:
til 1500 Ankomst og indskrivning
1500 - 1800 Textilrensning og miljøet
1800 - 1900 Middag
1900 - 2130 Renseanlægs funktion
SØNDAG:
til 0900 Morgenmad
0900 - 1000 Renseanlægs funktion
1000 - 1030 Kaffe pause
1030 - 1200 Opstilling, vedligeholdelse og reparation af renseanlæg
1200 - 1300 Frokost
1300 - 1400 Reparation og rengøring af renseanlæg
1400 - 1430 Repetition
1430 - 1530 Afsluttende prøve
1530 - 1600 Kaffe - afslutning
Kursets indhold og kursusbeviser evalueres pt. af ekstern konsulent.
Som alternativ eller en udvidelse til ovennævnte kursus kan der indføres en slags
autorisation på baggrund af gennemført kursus, baseret på elementer i den nuværende
kursusmappe (Miljøvenligt renseri) og i nærværende Miljøprojekt. Ekstern konsulent kan
endvidere indgå undervisningen af udvalgte emner. |
Miljøforbedringer:
Uddannelse og træning kan skabe grundlag for at emissionen mindskes ved en mere
miljøvenlig drift, fx. kan uddannelse og træning være påkrævet i forbindelse med
projekt nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 9. |
Økonomi:
Det eksterne kursus er baseret på følgende forudsætninger: Varighed 2 dage, antal
kurser i alt 10 stk. Deltagere pr. kursus: 10. Inkl. forplejning ekskl. overnatning. |
Nøgletal: |
|
DRF kursus |
ca. 2.500 (Udgifter p.t.) |
Eksternt
kursus |
Ca. 3.000 – 6.000 kr. pr. deltager |
Autorisation |
? |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 11
Ventileret skab til renset tøj |
Kort beskrivelse:
Der opsættes et skab til afgasning af renset tøj |
Trin: |
2c – Ventilation |
Formål:
At fjerne en større andel af tetrachlorethylen ved afskærmning og punktudsugning |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Tilstrækkelige pladsforhold til skabet |
Referencer: |
|
Teknisk beskrivelse:
Skab til opbevaring af renset tøj:
Der monteres et skab til opbevaring af renset tøj, hvorfra der
etableres udsugning. Skabet skal eventuelt designes specielt til formålet, eller det kan
være et standardskab af træ, metal eller andet materiale, fx samme princip som
tørreskabe til tørring af tøj.
Etablering af udsugning fra skab:
Udsugningen kobles fra skabet på eksisterende ventilationsanlæg
eller der etableres ny udsugning via ventilator til afkast.
Skabet er af flere renseriejere blevet betegnet som
uhensigtsmæssigt, idet det er meget pladskrævende og kan være svært at håndtere i
driftsmæssigt. |
Miljøforbedringer:
Reducere koncentrationen i renseriets luft og dermed reducere diffusion
igennem etageadskillelse |
Økonomi:
Prisen for dette skab er skønnet, da der ikke findes prototyper
specielt til formålet. |
Nøgletal: |
|
Indkøb og montering af skab |
ca. 15.000 kr. |
Udsugning via eksisterende anlæg |
ca. 5.000 kr. for ventilator og
rørføring til eksisterende afkast |
Etablering af ny udsugning |
- se forbedringsprojekt nr. 14 |
Drift af udsugning/
ventilation |
- se forbedringsprojekt nr. 14 |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 12
Indkapsling af rensemaskine |
Kort beskrivelse:
Rensemaskine indkapsles |
Trin: |
3d – Konstruktion |
Formål:
At fjerne en større andel af tetrachlorethylen ved kilden |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Tilstrækkelige pladsforhold til at etablere afskærmningen |
Referencer: |
|
Teknisk beskrivelse:
Der opbygges et separat rum i form af skillevægge eller lign. til
indkapsling af rensemaskinen, så kun forsiden eventuelt er umiddelbart tilgængelig. Fra
dette separate rum, etableres udsugning som kobles på eksisterende anlæg eller der
etableres et nyt anlæg med afkast min. 1 m over tag. Alternativt kan rensemaskinen
placeres i et selvstændigt rum, hvor der etableres undertryk.
Indkapsling af rensemaskine:
| Indkapsling af rensemaskine med egnet materiale, fx. opbygning af
skillevægge i gipsplader
|
Etablering af udsugning fra rensemaskine:
| Udsugningen kobles på eksisterende ventilationsanlæg eller der
etableres ny udsugning via ventilator til afkast.
|
|
Miljøforbedringer:
Reducere koncentration af tetrachlorethylen i renseriet og dermed reducere diffusion
igennem etageadskillelse |
Økonomi:
Drift af udsugning er ikke medtaget, da det er del af driften af det samlede
ventilationsanlæg.
Udgifter til håndværkere er inkl. |
Nøgletal: |
|
Opbygning af skillevægge af gips omkring
rensemaskine |
Ca. 300 kr. pr. m2 inkl.
skinner og maling |
Ny udsugning koblet på eksisterende
anlæg |
Ca. 5000 kr. for ventilator og
rørføring til eksisterende afkast |
Etablering af ny udsugning |
- se forbedringsprojekt nr. 14 |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 13
Udskiftning af rensemaskine med alternativ renseteknologi |
Kort beskrivelse:
Indkøb af ny rensemaskine baseret på anden rensevæske end tetrachlorethylen |
Trin: |
4a – rensemaskine |
Formål:
At erstatte brug af tetrachlorethylen med alternativ rensevæske som er mere
miljøvenlig |
Dato: |
AUGUST 2001 |
Forudsætninger:
At der findes vel dokumenterede alternative teknologier som dels er økonomisk
tilgængelige og dels er miljømæssigt fremtidssikrede. |
Referencer: |
Se afsnit 9.1 |
Teknisk beskrivelse:
Ved køb af ny rensemaskine skal det forinden undersøges, om der findes et
miljømæssigt, økonomisk og kvalitetsmæssigt alternativ til anvendelse af
tetrachlorethylen som rensevæske. (jf. projekt nr. 9).
Følgende andre renseteknologier findes p.t. og er nærmere beskrevet
i afsnit 7:
| Kulbrintemaskine
|
| CO2 rensemaskine
|
| Green Earth (firmannavn)
|
| Rynex (firmanavn)
|
Inden eventuel investering i en rensemaskine indenfor en af disse
teknologier skal det imidlertid kunne garanteres/dokumenteres, at den alternative
renseteknologi er miljømæssigt bedre end det eksisterende. Dvs. at rensemediet kan
godkendes af myndighederne både på kort og længere sigt. |
Miljøforbedringer:
Udfasning af tetrachlorethylen |
Økonomi: |
Nøgletal: |
|
Kulbrinte rensemaskine |
350.000 – 500.000 kr. |
CO2 rensemaskine |
700.000 -1.000.000 kr. |
Rynex |
420.000 - 600.000 kr. |
|
|
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 14
Etablering af dampskab |
Kort beskrivelse:
Der opsættes et dampskab til presning af renset tøj |
Trin: |
3c – Ventilation |
Formål:
At fjerne en større andel af tetrachlorethylen ved opsætning af dampskab og direkte
udsugning fra presning af tøjet |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Der er etableret ventilation eller bliver etableret ventilation med afkast til udeluft |
Referencer: |
|
Teknisk beskrivelse:
Presning af tøjet foregår typisk med anvendelse af damp. Denne
proces bevirker, at en stor andel af restindholdet af tetrachlorethylen frigøres til
renseriets luft. Denne emission kan styres/udsuges ved udførelse af presning i et
dampskab med direkte udsugning til afkast.
Skab til damppresning af renset tøj:
| Færdige dampskabe til presning af renset tøj på dampdukke findes
på markedet, fx af typen Vapor Box
|
Etablering af udsugning fra dampskab:
| Udsugningen kobles på eksisterende ventilationsanlæg, eller der
etableres ny udsugning via ventilator til afkast til udeluft
|
|
Miljøforbedringer:
Reducere koncentrationen af tetrachlorethylen i renseriets indeluft og dermed
reducere diffusion/konvektion igennem etageadskillelse |
Økonomi:
Drift af dampskab er ikke medtaget, da det er en del af driften af det samlede
ventilationsanlæg |
Nøgletal: |
|
Dampskab |
50 - 100.000 kr. opsat |
Etablering af udsugning |
ca. 5.000 kr. med afkast via eksisterende
afkast |
Etablering af mekanisk ventilation |
- se forbedringsprojekt nr. 14 |
Bemærkninger:
|
Forbedringsprojekt
nr.: 15
Flytning eller omlægning til indleveringssted |
Kort beskrivelse:
Renseriet lukkes og etableres andet sted eller omlægges til indleveringssted |
Trin: |
5a – rensemaskine |
Formål:
At flytte renseridriften til mindre følsomt område udenfor beboelsesejendomme enten
ved at nyetablere renseri andetsted eller overgå til indleveringssted |
Dato: |
August 2001 |
Forudsætninger:
Overholdelse af gældende krav vil kræve så omfattende investeringer at det svarer
til nyetablering |
Referencer: |
Se afsnit 7.2 |
Teknisk beskrivelse:
Såfremt det viser sig, at det ikke er rentabelt at etablere de nødvendige tiltag,
for at kunne opfylde krav til luftkvalitetskriterie eller krav til B-værdi, kan det være
nødvendigt, at omdanne renseriet til indleveringssted. Alternativt etableres renseriet et
andet sted.
De nødvendige tiltag afhænger af etageadskillelsen.
Etageadskillelse af massiv beton: Rørgennemføringer og
samlinger tætnes mod nabolejligheder. Det vil ikke være nødvendigt med yderligere
tiltag, hvis produktionen er under 50 kg renset tøj pr. dag. Det anbefales, at der
etableres udsugning fra rummet svarende til BR 95. Luftmængden bør være minimum 250 m3/time.
Det kan ske med ventilation tilkoblet afkast fra renseriet. (Min. 1 meter over tag).
Etageadskillelse af træ og indskudsler eller betonhuldæk: Rørgennemføringer
og samlinger tætnes mod nabolejligheder. Der skal etableres udsugning med konstant
undertryk, dvs. min. 250 m3 pr. time. Afkast skal være ført 1 m over tag. |
Miljøforbedringer:
Emission som følge af renseridriften fjernes. |
Økonomi:
Forudsætninger for økonomisk vurdering fremgår af forbedringsprojekt nr. 4 og nr.
14. |
Nøgletal: |
|
Rørgennemføringer |
2.700 kr. (150 kr. pr. stk) |
Tætning, vægge og samlinger
|
2.000 kr. (100 kr. pr. m) |
Kontrol bag nedhængt loft |
3.600 kr. (120 kr. pr. m²) |
Samlinger ved
betonelementer |
9.000 kr. (60 kr. pr. m) |
Stillads |
3.200 kr. (40 kr. pr. m²) |
Etablering af
udsugning |
5.000 - 70.000 kr. |
Drift af ventilation |
1.000 - 7.000 kr./år |
Ny rensemaskine |
577.500 kr. |
Bemærkninger:
|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|