|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier 3 BranchebeskrivelseRenserier hører under servicesektoren og har branchekoden "93.01.30 Renserier" jf. Danmarks Statistiks branchekodeinddeling. Renserier udgør virksomheder, som renser alle former for tekstiler, beklædning (herunder pelsværk og skind), tæpper og gardiner. Både maskinel og manuel rensning samt rensning i selvbetjeningsmaskiner er omfattet af branchekoden (Miljøstyrelsen, 1995). 3.1 Antal renserierIfølge udtræk fra Dansk Renseri Forenings registrering af danske renserier (Dansk Renseri Forening, 2001) var der 274 renserier i Danmark i 2000. Fordelingen på de enkelte landsdele er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1
Kilde: Oplyst af Dansk Renseri Forening, April 2001 Pr. 5. april 2001 har DRF opgjort antallet til 214 renserier, ekskl. indleveringssteder. Ca. 62 % af renserierne er medlem af Dansk Renseri Forening. Vaskerier med renseriaktiviteter er organiseret i Foreningen af danske Vaskerier. Enkelte af virksomhederne er i begge organisationer. Hovedparten af renserierne er beliggende i beboelsesejendomme og udgør små virksomheder - som normalt har højest 1 - 2 ansatte ud over mand og/eller kone. DRF vurderer, at antallet af større renserier med mere end 10 ansatte er ca. 5. For yderligere oplysninger om branchen henvises til branchebeskrivelse for renserier (Amternes Videncenter, 1999) og Miljøprojekt nr. 305 (Miljøstyrelsen, 1995). Udviklingen i antal momsregistrerede renserier samt branchens årlige omsætning fra 1992 til og med 2000 er vist i tabel 3.2. Tabel 3.2
3.2 RensevæskeRenserierne anvender i dag primært tetrachlorethylen som rensevæske. Derudover anvendes tetrachlorethylen også i forbindelse med industrielle metal- og maskinafrensningsprocesser. Tetrachlorethylen registreres under varenummer 2903.23.00 i forsyningsstatistikken hos Danmarks Statistik. Det årlige forbrug af tetrachlorethylen i henhold til forsyningsstatistikken for 1995 til 2000 er vist i tabel 3.3. Ved registreringen skelnes der ikke mellem de forskellige anvendelsesformål. Andelen, som anvendes i renseribranchen, er konservativt skønnet til henholdsvis 50 % i 1995 – 1999 og 75 % i 2000. Den større skønnede andel i 2000 skyldes en formodning om, at forbruget er faldet i de øvrige brancher som følge af afgiften på tetrachlorethylen og mulighed for substitution med andre rensevæsker. Et udtræk af Produktregisteret vedr. tetrachlorethylen viser, at der anvendes ca. 524 tons på årsbasis herhjemme. Heraf anvendes der ca. 155 tons i renserivirksomheder svarende til ca. 30 % (oplyst af Miljøstyrelsen). Disse tal stemmer ikke overens med tabel 3.3, hvilket måske kan skyldes, at tallene i Produktregisteret er af ældre dato. Tabel 3.3
Figur 3.1 Det årlige forbrug af tetrachlorethylen i renseribranchen i Danmark er faldet nogenlunde jævnt med årene, jf. figur 3.1. På trods af at kurven i figur 3.1 er behæftet med en vis usikkerhed antages det, at tendensen er retvisende for renseribranchen. Det faldende forbrug vurderes at skyldes en mere optimal anvendelse af rensevæsken som følge af renere teknologi og en bedre miljømæssig håndtering. Forbruget af rensevæske er meget afhængigt af maskinens alder, herunder om det er en maskine i hovedgruppe 3, som sender tørreluften ud af rensemaskinen til det fri under sidste trin i tørreprocessen (udluftning/afkøling), og som genvinder dampene dårligere. Disse rensemaskiner har et betydeligt større forbrug af rensevæske (Miljøstyrelsen, 1995). Det faldende forbrug skyldes ikke, at anvendelsen af tetrachlorethylen er blevet udfaset. I miljøprojekt 305 (Miljøstyrelsen, 1995) angives, at anvendelsen af tetrachlorethylen som rensevæske utvivlsomt i løbet af nogle år (5-10 år) vil blive gradvist udskiftet med kulbrinte. Dette er ikke sket i nævneværdig grad. P.t. er alternativerne ikke fuldt ud vurderede, herunder om der er et reelt alternativ til anvendelse af tetrachlorethylen som rensevæske, jf. afsnit 7 om alternative løsningsmodeller. 3.3 MaskinerMaskinparkens aldersfordeling i 1995 fremgår af tabel 3.4. Tallene blev dengang skønnet ud fra leverandøroplysninger. Tabel 3.4
Kilde: Miljøstyrelsen, 1995 Årsagen til de mange nye maskiner dengang skyldes bl.a. udfasningen af rensemaskiner baseret på CFC. Fra 1. februar 1992 har der været forbud mod at etablere nye rensemaskiner baseret på CFC. DRF har på baggrund af leverandøroplysninger registreret antallet af indkøbte maskiner i årene før 1985 og frem til og med 1996, jf. figur 3.2.
Figur 3.2 Der er ikke indhentet oplysninger til at opdatere figur 3.2 med tal efter 1996. I tabel 3.5 fremgår i stedet oplysninger om det samlede antal solgte maskiner af forskellige typer. Tabel 3.5
Ud fra oplysningerne i tabel 3.4 og 3.5 samt figur 3.2 er der foretaget et skøn over antal rensemaskiner fordelt på 3 hovedgrupper af rensemaskiner, jf. tabel 3.6. På baggrund af emissionsberegninger i afsnit 4 er desuden beregnet den årlige emission (svarende til forbruget) fordelt på de 3 hovedgrupper. Tabel 3.6
Den beregnede årsemission i tabel 3.6 svarer til ca. 66 % af det skønnede forbrug i 2000, jf. tabel 3.3. Emission og forbrug burde svare til hinanden, men emissionen i tabel 3.6 er forventeligt mindre, idet emissionen i g/kg tøj er fastsat/beregnet ud fra optimale forhold. Forskellen mellem optimale forhold og forholdene i praksis vurderes at være størst for hovedgruppe 3, hvilket kan betyde, at forbruget i praksis er mere end dobbelt så stort for denne hovedgruppe. Årsforbruget af tetrachlorethylen forventes at kunne nedsættes væsentligt efter gennemførelse af emissionsbegrænsende foranstaltninger med den nuværende maskinpark og forventes yderligere at kunne nedsættes ved fornyelse af maskinparken med maskiner i hovedgruppe 1. Selvom forbruget er faldet gennem årene vurderes der således fortsat at være et stort potentiale for at nedsætte forbruget og dermed emissionen af tetrachlorethylen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
