| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

5 Emission af tetrachlorethylen til udeluft (B-værdier)

Det er væsentligt, at opfyldelse af krav til luftkvalitetskriteriet og krav til B-værdien vurderes ud fra en helhedsbetragtning i forhold til tekniske løsningsmuligheder og økonomi. I modsat fald kan forbedringsprojekter til opfyldelse af luftkvalitetskriteriet føre til en forøgelse af immissionen og dermed problemer med overholdelse af B-værdien. I 1996 ændrede Miljøstyrelsen B-værdien for tetrachlorethylen fra 0,2 mg/m³ til 0,01 mg/m³.

OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) beregninger kan gennemføres på baggrund af målte eller beregnede værdier. I afsnit 5.1 fremgår resultatet af gennemførte OML-beregninger for modelrenserierne på baggrund af målte værdier. I afsnit 5.2 fremgår udvalgte resultater af gennemførte OML-beregninger for fiktive renserier med optimalt fungerende rensemaskiner i de 3 hovedgrupper, hvilket således er på baggrund af teoretisk beregnede værdier.

5.1 OML-beregninger for modelrenserierne

I tabel 5.1 fremgår resultatet af OML-beregninger for modelrenserierne. Det fremgår, at de er overholdt for begge renserier, bortset fra afkast fra dampskab i modelrenseri 1. Afkastet er en rist i ydermuren 1 meter over terræn, hvorfor spredningen er begrænset. I henhold til luftvejledningen skal afkastet føres minimum 1 meter over tag. Det anbefales derfor, at det pågældende renseri (modelrenseri 1) fører afkastet fra dampskabet til afkastet fra renserummet, som er ført over tag.

Tabel 5.1
Resultat af OML- beregninger for modelrenserierne.

Kilde: Beregninger er baseret på målte emissioner, jf. Bilag 2 og 3

I OML-beregningerne for modelrenserierne er receptor standardhøjden på 1,5 meter anvendt, idet der ikke ligger andre etageboliger i umiddelbar nærhed af de etageejendomme, hvor modelrenserierne ligger. Problematikken omkring beregning af en maksimal immission for de lejligheder, der ligger i samme ejendom som renseriet, og hvor afkastet er placeret, er desuden drøftet med DMU og Miljøstyrelsen. OML point kan i praksis ikke regne på en receptor i afstanden 0 fra kilden. En tillempet metode kunne være at beregne et antal immissionen i afstanden 0 og 2 gange bygningshøjden fra kilden - i 4 forskellige receptorhøjder - og beregne et gennemsnit heraf. Gennemsnitsværdien kan så vurderes i forhold til den afstand og højde på receptor, der ligger tættest på. Denne metode er ikke anvendt på OML-beregningerne for hverken modelrenserierne eller hovedgrupperne, idet der er stor usikkerhed forbundet med en vurdering af immissionen så tæt ved kilden i opblandingszonen. Det er usandsynligt pga. røgfaneløft og de meteorologiske forhold, at luftstrømmen vil foretage et kraftigt nedfald lodret ned langs bygningen.

5.2 OML-beregninger for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 1 til 3

I tabel 5.2 og 5.3 fremgår udvalgte resultater, fra bilag 7, af gennemførte OML-beregninger for fiktive renserier med optimalt fungerende rensemaskiner i de 3 hovedgrupper. Grundlaget for OML-beregningerne er teoretisk beregnede emissioner (jf. tabel 2 og 3 i bilag 6) svarende til forskellige ventilationsforhold med eller uden punktudsugning og/eller dampskab for en koncentration i renseriet på henholdsvis 1 mg/Nm³ og 5 mg/Nm³.

Jf. afsnit 6 og bilag 5 viser beregninger, at som følge af diffusion alene må der højst være en koncentration på henholdsvis 1 og 5 mg/m³ i renseriet (konservativt fastsat), hvis det teoretisk skal være muligt at opfylde luftkvalitetskriteriet. Det laveste niveau er for en etageadskillelse af træ og indskudsler, det højere niveau for en etageadskillelse af massiv beton.

For øvrige beregningsforudsætninger henvises til bilag 7.

Som forudsætning for beregningerne i tabel 5.2 og 5.3 er standard receptorhøjden på 1,5 meter anvendt. Det vil imidlertid ikke være repræsentativt for alle renserier. I bilag 7 er der derfor også foretaget beregninger ud fra to forskellige fiktive situationer, hvor renserierne er placeret i område med enten høje eller lave etageejendomme. Som det fremgår af bilag 7 stiger immissionen indtil en vis receptorhøjde.

Det angives i vejledningen til OML Point, at hvis nogle receptorers højde over jordoverfladen afviger meget fra den angivne standard receptorhøjde, kan man i de relevante afstande og retninger angive en højde, der vil blive benyttet i stedet for

standard receptorhøjden. Faciliteten kan f.eks. benyttes til at vurdere koncentrationer i højhuse. Det angives dog endvidere, at man skal være varsom med for håndfaste fortolkninger. Man skal specielt være varsom med at drage vidtgående konklusioner, hvis beregningen involverer retningsafhængig bygningseffekt eller højt placerede receptorpunkter i bestemte retninger (højhuse). Den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer er bl.a. resultatet af et samspil mellem vindretningerne i det meteorologiske datasæt og brugerens input. Når brugerens input er retningsafhængigt, vil beregningsresultaterne være følsomme over for, hvor hyppigt bestemte vindretninger forekommer i det meteorologiske datasæt. Datasættet bygger på ét års observationer fra Kastrup. (Danmarks Miljøundersøgelse, 1999)

Vedrørende øvrige beregningsforudsætninger henvises til bilag 7. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel 5.2 og 5.3.

Tabel 5.2
Immissionskoncentrationsbidrag fra renserier i hovedgruppe 1 til 3 - beregnet ud fra kilderne rumventilation, opsamling af eventuel ånding og udluftning(afkøling) fra maskine

De teoretiske OML-beregninger i tabel 5.2 og 5.3 ligger på samme niveau som OML-beregningerne for modelrenserierne, som er baseret på faktiske forhold.

Ud fra ovenstående beregninger ser det umiddelbart ud til, at hovedparten af renserierne i hovedgruppe 1 kan overholde B-værdien på 0,01 mg/m³ uden at etablere renseforanstaltninger på afkastet, f.eks. i form af et kulfilter, jf. afsnit 5.1.

For renserier i hovedgruppe 2 og især hovedgruppe 3 kan det vise sig umuligt at overholde B-værdien uden etablering af filter på afkastet. Der findes kulfiltre på markedet, jf. afsnit 5.1, der kan garantere, at B-værdien overholdes. Det anbefales dog, at det forinden vurderes, om det er en hensigtsmæssig investering - eller om der alternativt bør investeres i en ny rensemaskine allerede på kort sigt, jf. afsnit 8.

På alle renserier skal afkast som minimum føres 1 meter over tag og i nogle tilfælde endnu højere, jf. tabel 5.2 og 5.3. Det skal dog sikres, at der kan opnås byggetilladelse hertil, ellers må der findes en anden løsning.

5.3 Kulfilter

Koncentrationen af tetrachlorethylen i afkastluften kan begrænses ved etablering af aktive kulfiltre på afkastluften. Disse kulfiltre hævdes at kunne nedbringe koncentrationen i afkastluften til ca. 0.01 mg/m³. (Zwicky, 2001). Kulfiltrene er relativt store og indeholder aktivt kul (ca. 300 kg), som absorberer luftens tetrachlorethylen. Kullene regenereres ikke, men skal udskiftes 1-3 gange pr. år afhængigt af belastningen af tetrachlorethylen i luften. Der kan placeres to kulfiltre i serie for at få optimalt udbytte af kullene. Det foreslås, at udskiftning af kulfiltre registreres i driftsjournaler, jf. bilag 8, og alder og funktion undersøges i forbindelse med et årligt serviceeftersyn. Jf. forbedringsforslag nr. 1 i bilag 9.

Et kulfilter til fjernelse af f.eks. 100 kg tetrachlorethylen pr. år fra ventilationsluft med 2-6 mg tetrachlorethylen pr. m³ (se bilag 6) kan opbygges med et filter med ca. 300 kg kul. Kullene vil her skulle udskiftes ca. 1 gang pr. år. Mængden af tetrachlorethylen, der skal fjernes med filtrene vil afhænge af emissionen i rumluften og ventilationsmængden. Ved mindre mængder af tetrachlorethylen vil det i princippet være muligt, at klare sig med mindre filtre.