| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

7 Alternative løsningsmodeller

7.1.1 Kulbrintemaskine

En af de alternative løsninger, der kan peges på, er anvendelsen af kulbrinter som aktivt stof i renseprocessen i stedet for tetrachlorethylen. Der anvendes alifatiske kulbrinter. Kulbrinterne har forholdsvis god effektivitet med hensyn til rensning af alle typer af tekstiler (NIOSH, 1998).

Nogle alifatiske kulbrinter, solvent nafta, (CAS nr. 64742-88-7), er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen, 2000). Stofferne er uønskede på grund af deres klassificering som både brandfarlige og sundhedsskadelige. Ifølge oplysninger fra danske leverandører (HJM Teknik ApS, 2001) anvendes der i Danmark kulbrinter med et andet CAS nr. (CAS nr. 90622-57-4). Denne stofgruppe består af isoalkaner og er ikke på listen over uønskede stoffer. Det skal dog understreges, at stofferne er sundhedsskadelige ved indånding. Samtidig er der fortsat tale om brandfarlige stoffer.

Risikoen for brandfare betyder bl.a., at der skal træffes særlige foranstaltninger til forebyggelse af brand. Der findes i dag maskiner på markedet, som er mere sikre end de første på markedet med hensyn til brand.

Brugen af kulbrinter kræver installering af en ny rensemaskine. En kulbrintemaskine koster fra 285.000 kr.

I marts 2001var der installeret 10-12 kulbrintemaskiner i Danmark, heraf nogle i beboelsesejendomme.

Kulbrintemaskiner er i dag i modsætning til tidligere økonomisk set realistiske alternativer. Klassificeringen af de anvendte stoffer (sundhedsskadelige stoffer ved indånding) betyder dog, at der er behov for yderligere dokumentation i forhold til risiko for emission til lejligheder, herunder restindhold i tøjet. Det skal endvidere bemærkes, at det i EU rapporten (Jourdan, 1991) nævnes, at kulbrintemaskiner giver anledning til et større bidrag til VOC-emissioner end rensemaskiner, der benytter tetrachlorethylen.

7.1.2 CO₂ rensemaskine

En forholdsvis ny metode til rensning af tekstiler er anvendelse af flydende CO₂ som aktivt rensemiddel. Processen foregår under højt tryk. Efter processen er afsluttet fordampes CO₂.

CO₂ rensemaskiner er endnu ikke kommercielt tilgængelige i stor udstrækning. Der er således endnu kun tale om et forsøgsstadie. Fyldningskapaciteten er typisk 12- 15 kg. Størrelsen af rensemaskinen baseret på CO₂ er større end tetrachlorethylen. (Vaskemik, 2001).

Umiddelbart er metoden god i forhold til miljø og sundhed, men processen er ikke veldokumenteret. Der kan dog være tale om mindre risiko for forhøjede CO₂ koncentrationer i luften i renseriet. Der er ligeledes en sikkerhedsrisiko forbundet med det høje tryk i maskinen. Derudover er processen kompliceret, og effektiviteten er endnu ikke tilstrækkeligt belyst.

Metoden vurderes at kunne være et alternativ på længere sigt, afhængig af økonomi, emission af CO₂ og risikoen ved det høje tryk.

En CO₂ rensemaskine koster 700.000-1.000.000 kr.

7.1.3 Andre metoder (Green Earth og Rynex)

Disse to metoder anvender andre aktive stoffer end de foregående. De aktive stoffer oplyses ikke fuldt ud. For den ene metode nævnes silikoneforbindelser og for den anden en blanding af propylen glykolethere.

Green Earth kræver anvendelse af samme type rensemaskine som anvendes til kulbrintemetoden. Maskinen skal dog være designet specielt til formålet (Green Earth, 2001).

Der foreligger p.t. meget sparsom dokumentation for de to metoder, både med hensyn til effektivitet og miljø- og sundhedseffekter for de aktive stoffer. Tilgængelige sikkerhedsdatablade fra Rynex (Rynex, 2001) viser, at der er tale om stoffer med sundhedsskadelige effekter på hud, luftveje og øjne.

Der er i øjeblikket 3 Rynex rensemaskiner på vej til at blive installeret i Danmark.

Rensemaskiner af denne type kan ikke vurderes tilstrækkeligt på det foreliggende grundlag. Det kan derfor ikke anbefales at skifte til disse alternativer, før metoderne er bedre beskrevet og dokumenterede med hensyn til påvirkning i arbejdsmiljø, miljø og sundhed for brugerne af det rensede tøj. Prisen for en Rynex rensemaskine er fra 420.000 kr.

7.2 Omlægning til indleveringssted

Omlægning af renseriet til indleveringssted, betyder, at tøjet renses og presses et andet sted. Der foregår således ikke længere renseridrift i lokalerne. Tøjet indleveres til rensning og afleveres efter rensning. Efter rensning vil der dog stadig være et vist restindhold af tetrachlorethylen i tøjet (jf. tabel 4.2).

Som det fremgår af de gennemførte beregninger i bilag 4 og summeret i tabel 4.2, kan restindholdet i tøjet anslås til 0,8 g/kg tøj. Den samme størrelsesorden for restindholdet i renset tøj kan findes i litteraturen (NIOSH, 1997 og Forschungsinstitut Hohenstein, 1995). I sidstnævnte undersøgelse anføres det, at restindholdet varierer fra 0,2 til 0,9 g pr. kg tøj. Hvis tørreprocessen er for kort kan restindholdet være højere end det anførte. Undersøgelsen viser en halveringstid på 48 timer, med en faldende afdampningshastighed. De tyske undersøgelser viser desuden, at bidraget fra tøjet vil betyde en koncentration i indeluften af størrelsesordenen 0,02 mg/m³ den første dag faldende til 0,004 mg/m³ på dag 4. Det er i deres undersøgelse forudsat, at restkoncentrationen er 0,5 g pr. kg tøj.

Der er af Miljøstyrelsen igangsat undersøgelser til bestemmelse af indhold og afdampning af tetrachlorethylen fra renset tøj. Rapporten (Kampsax og Miljøkemi, 2001) viser initial emissionsrater på 0,1 til 0,95 mg/m²/time og halveringstiden for afdampning af restindholdet er 74 - 114 timer. Restindholdet i tøjet varierer i den danske undersøgelse fra 0,1 til 0,3 g/kg.

I tabel 7.1 er angivet resultatet af beregninger for koncentrationen i luften i indleveringsstedet under forskellige forudsætninger om ventilation og indleverede mængder af tøj. Der er udelukkende tale om simple beregninger baseret på fortynding af luften (lineær model).

Afdampningshastigheden fra den tyske undersøgelse er anvendt i tabel 7.1 til at beregne, hvilke koncentrationer, der kan forekomme i luften i et lokale, der benyttes som indleveringssted for renset tøj. De er anvendt, fordi den danske undersøgelse er fremkommet meget sent i forløbet. Derudover er den tyske undersøgelse mere konservativ i forhold til koncentrationen i renseriet, da den tyske undersøgelse har en kortere halveringstid for restindholdet. Det betyder en større afdampning med en større koncentration i indleveringsstedet til følge. En højere koncentration i indleveringsstedet vil betyde en større risiko for transport til nabolejlighed via konvektion og/ eller diffusion.

Det er forudsat, at en varierende mængde renset tøj med et restindhold på 0,4 g pr. kg anbringes i et lokale på 60 m² med et varierende luftskifte fra 0,5 gange pr. time til 5 gange pr. time. De 0,5 gange pr. time svarer til naturlig ventilation. Restindholdet i tøjet er sat som et gennemsnit af det forventede restniveau efter presning (se tabel 4.2).

Tabel 7.1
Anslåede max. koncentrationer i mg/m³ til luften i indleveringsstedet fra renset og presset tøj

Kilde: Anslåede niveauer på basis af litteraturdata (Forschungsinstitut Hohenstein, 1995)

25 kg pr. dag svarer til en årlig produktion på ca. 8 tons og de 50 kg svarer til ca. 15 tons årligt.

Det skal bemærkes, at beregningerne er foretaget under forudsætning af, at tøjet presses så restindholdet maksimalt er 0,4 g/kg tøj efter rensning. Hvis der er tale om et større restindhold i tøjet vil det betyde højere koncentrationer end de i tabel 7.1 anførte. Et restindhold på 1 g/kg tøj (en dårligt fungerende rensemaskine) og et lavt luftskifte vil betyde, at der kan forekomme koncentrationer i luften på mere end 5 mg/m³.

Ovenstående beregninger og beregningerne i bilag 5 af de maksimalt tilladte koncentrationer med og uden undertryk tyder på, at lokaler kan anvendes som indleveringssted, hvis lokalet er tætnet mod nabolejlighed og der er en etageadskillelse af massiv beton. Det vil dog være hensigtsmæssigt at etablere permanent rumventilation med min. 250 m³ pr. time, så der sikres undertryk, jf. bilag 6. Ved en stor årlig produktion (> 15 tons) kan der være behov for yderligere tiltag.

En måling foretaget i et indleveringssted viser en koncentration i indleveringsstedet på 0,5 - 0,6 mg/m³ og en koncentration i lejligheden på 0,0015 mg/m³ (Miljøkontrollen, juni 2001), hvilket illustrerer at det kan lade sig gøre at opfylde luftkvalitetskriteriet. Det skal bemærkes, at der er tale om en etageadskillelse af beton.

Hvis der er tale om en etageadskillelse af træ og indskudsler, er det som minimum nødvendigt, at der er konstant rumventilation/udsugning så det sikres, at der er konstant undertryk. For at sikre undertryk, er det nødvendigt med en minimum luftmængde på 250 m³ pr. time (se bilag 6). Det kan dog ikke udelukkes, at det kan være vanskeligt at overholde luftkvalitetskriteriet, hvis der opbevares store mængder renset tøj.