8 Forbedringsprojekter, Miljøstyrelsen

Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier

8 Forbedringsprojekter

8.1	Eksempler på handlingsplan for renserier for hver af de 3 hovedgrupper af rensemaskiner
8.1.1	Generelle forbedringsprojekter i handlingsplanerne
8.1.2	Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 1 – rensemaskine med kompressorkøling og med kulfilter
8.1.3	Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 2 - rensemaskine med kompressorkøling og uden kulfilter
8.1.4	Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 3 - rensemaskine uden kompressorkøling og uden kulfilter
8.2	Andre miljøforhold

Målinger rundt omkring i landet inkl. modelrenserierne har vist at det er nødvendigt at gennemføre forbedringsprojekter for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Derudover vil nogle renserier også skulle gennemføre forbedringsprojekter for at kunne overholde B-værdien.

I afsnit 6 blev mulighederne belyst for at begrænse den luftformige emission af tetrachlorethylen, så luftkvalitetskriteriet og øvrige grænseværdier kan overholdes.

Følgende forudsætninger blev identificeret:

rensemaskinen skal fungere optimalt, dvs. at emissionen bør ligge på samme niveau som størrelse og fordeling af emissionen for de 3 hovedgrupper af rensemaskiner, jf. nøgletal i tabel 4.1, 4.2 og 4.3.

reduktionsfaktor for etageadskillelse bør svare til tabel 6.1 under de givne forhold, idet det er nødvendigt at eliminere konvektion bl.a. ved:

konstant undertryk i renseriet og udsugning/ventilation svarende til tabel 6.2 og 6.3

I afsnit 6 blev desuden gennemgået en række forskellige forbedringsprojekter, hvis primære relation til ovennævnte forudsætninger fremgår af kolonne 1, 2 og 3 i tabel 8.1. De tiltag, der også bidrager til overholdelse af B-værdien, fremgår af kolonne 4.

På nogle renserier kan andre betydelige tiltag blive nødvendige, for at det er realistisk at opfylde luftkvalitetskriteriet. Betydelige tiltag kan være udskiftning af rensemaskine eller flytning af rensemaskine til andet område udenfor beboelsesejendomme. Jf. kolonne 5 i tabel 8.1.

Tabel 8.1
Oversigt over hvordan de enkelte forbedringsprojekter bidrager til at opfylde de forudsætninger der er nødvendige for at overholde luftkvalitetskriteriet og B-værdien.

Nr	Forbedringsprojekt	Følgende forbedringsprojekter bidrager primært til at sikre at:
		1	2	3	4	5
		rense- maskinen er optimalt fungerende	den nød- vendige reduktion i etagead- skillelsen opnås	der kan opnås under- tryk og den maksimale koncen- tration i renseriet kan overholdes,	B-værdien overholdes	der sker generelle forbed- ringer
	Henvisning	Tabel 4.1 & 4.2	Tabel 6.1.	Tabel 4.2 og 6.2 og 6.3
1	Systematisk vedligeholdelse af rensemaskine	ü
2	Anvendelse og bortskaffelse af tetrachlorethylen			ü
3	Reducere diffus emission til udeluft			ü	ü
4	Tætning af rørgennemføringer m.m.		ü
5	Optimering af drift	ü			ü
6	Udarbejdelse af årsrapport/ driftsjournal	ü
7	Etablering af mekanisk ventilation, rumventilation og/eller punktudsugning			ü	ü
8	Forsegling af vægge og lofter		ü
9	Udskiftning af rensemaskine med ny model, bedst tilgængelig teknik				ü	ü
10	Uddannelse/ autorisation	ü
11	Ventileret skab til renset tøj			ü
12	Indkapsling af rensemaskine			ü
13	Udskiftning af rensemaskine med alternativ renseteknologi				ü	ü
14	Etablering af dampskab			ü
15	Flytning eller omlægning til indleveringssted				ü	ü

Det forventes, at alle renserier i beboelsesejendomme skal gennemføre tiltag i større eller mindre omfang for at kunne opfylde luftkvalitetskriteriet.

I bilag 9 er udarbejdet et katalog med de 15 forbedringsprojekter, som alle bidrager til at reducere emissionen af tetrachlorethylen i større eller mindre omfang. Forbedringsprojekterne er inddelt i 4 kategorier af tiltag, jf. afsnit 6. Derudover er forbedringsprojekterne forsøgt inddelt i klasser efter pris og tilgængelighed, jf. figur 8.1. Jo højere klasse - jo sværere /dyrere forventes forbedringsprojekterne at være at implementere.

De enkelte løsningsforslag vil skulle vurderes i forhold til en samlet effekt. Den bedste løsning vil være at begrænse emissionen tilstrækkeligt ved kilden (rensemaskinen). Det vurderes dog ikke som en realistisk økonomisk løsning for samtlige renserier på kort sigt, hvorfor nogle af forbedringsprojekterne omfatter begrænsning af emissionen af tetrachlorethylen til nabolejlighederne dels ved at sænke niveauet i renseriet (ventilation) og dels ved at formindske mulighederne for emission gennem etageadskillelse, utætheder, vinduer og døre m.m.

Figur 8.1
Forbedringscirkler – forbedringsprojekter inddelt i klasser efter pris og tilgængelighed

Note:

De enkelte forbedringsprojekter er beskrevet i katalog over forbedringsprojekter i bilag 9.

8.1 Eksempler på handlingsplan for renserier for hver af de 3 hovedgrupper af rensemaskiner

I forbindelse med de forbedringsprojekter renserierne skal i gang med at gennemføre foreslås, at de enkelte renserier udarbejder en handlingsplan.

Formålet med handlingsplanen er, at renseriet på forhånd gør sig klart, hvor renseriet står i dag i forhold til gældende grænseværdier, og hvad der skal til for at overholde grænseværdierne, jf. figur 8.2.

Spørgsmål	Svar	Forudsætning	Henvisning
I hvilken hovedgruppe er min rensemaskine ?	Hovedgruppe 1, 2 eller 3.	Grupperingen foretages efter om rensemaskinen er med eller uden indbygget kompressorkøling og indbygget kulfilter.	Se tabel 4.1 og bilag 4.
Er det en optimalt fungerende rensemaskine?	Beregnes ved at dividere årsforbruget af tetrachlorethylen med den rensede mængde tøj (g/pr. kg renset tøj).	Det er en forudsætning, at den beregnede emission ligger på samme niveau som i tabel 4.1, for at det er muligt at overholde kravene ved gennemførelse af de anførte forbedringsprojekter i tabel 8.2.	Se tabel 4.1 og bilag 4.
Er der synlige huller, revner, eller åbninger ved sammenføjninger, rørføringer eller i dæk og vægge?	Der skal foretages en grundig visuel inspektion.	Det er en forudsætning at konvektion stort set kan elimineres for at kunne overholdene kravene.	Se forbedringsforslag 4.
Hvad er det for en etageadskillelse, der er i ejendommen?	Massiv beton, betonhuldæk eller træ og indskudsler. Elementer kan være huldæk eller massive. Det kan afgøres ved at se på bygningstegninger eller beskrivelser. Huldæk er typiske for elementer i byggeri efter 1960.	Hvis ikke etageadskillelsen med sikkerhed kan vurderes at være af massiv beton, bør det på forhånd vurderes, om der kan udføres en tilstrækkelig tæt forsegling af gulve og lofter.	Se tabel 6.1 og bilag 5.
Kan der opnås undertryk i renseriet?	Alle flader (se ovenfor) skal være tætte; vinduer og åbninger skal holdes lukkede. Der skal sættes dørpumpe på døre, således at der ved etablering af mekanisk ventilation konstant kan opretholdes undertryk.	Det er en forudsætning, at der kan opnås konstant undertryk, for at luftkvalitetskriteriet kan overholdes.	Se forbedringsforslag nr. 3.
Er der afkast fra rensemaskinen?	Ånding, aftræk fra lugeåbning samt fra udluftning skal opsamles og ledes til afkast. Det er primært relevant for rensemaskiner i hovedgruppe 2 og 3.	Det er en forudsætning, at emissionen fra rensemaskinen ligger på samme niveau og fordeler sig som i tabel 4.2, hvis ventilationen skal kunne reducere koncentrationen svarende til tabel 6.1	Se tabel 4.2.
Er der etableret ventilation i renseriet?	Der skal være ventilationsanlæg med konstant udsugning og luftindtag samt afkast ført tilstrækkeligt højt over tag.	Det er en forudsætning for opretholdelse af undertryk, at der er konstant ventilation i renseriet.	Se tabel 6.2 og 6.3 samt bilag 6.

Figur 8.2
Overvejelser og forudsætninger for udarbejdelse af handlingsplan

De overvejelser og forudsætninger for udarbejdelse af handlingsplan, der fremgår af figur 8.2, danner ligeledes grundlag for de eksempler på handlingsplaner, der er vist i tabel 8.2.

Derudover bør det vurderes, om det er hensigtsmæssigt at arbejde med både en kort og en langsigtet løsning. Det bør f.eks. overvejes, om rensemaskinen med fordel kan udskiftes med en ny baseret på bedst tilgængelig teknik, jf. bilag 9. En af overvejelserne er derfor, om renserier med gamle maskiner skal foretage investeringen allerede nu – eller udskyde investeringen og gennemføre andre forbedringsprojekter for at overholde grænseværdierne.

Kataloget i bilag 9 kan bruges som et opslagsværk, hvorfra det er muligt at vurdere omkostninger og effekt ved de forskellige løsningsmuligheder.

I tabel 8.2 er vist 2 forskellige eksempler på handlingsplaner for hver af de 3 hovedgrupper af rensemaskiner, som er defineret i afsnit 4. Den ene handlingsplan er baseret på etablering af afhjælpende forbedringsprojekter i forhold til, at den eksisterende rensemaskine bevares og den anden handlingsplan er baseret på at der investeres i en ny rensemaskine. Handlingsplanerne bygger på en række forudsætninger jf. figur 8.2.

Tabel 8.2
Eksempler på handlingsplaner for de 3 hovedgrupper af renserier.

Se Her!

Kilde:	Bilag 9
Note:	Eksemplerne bygger på en række standardforudsætninger, jf. bl.a. tabel 8.1, figur 8.2 og afsnit 8.1.1 – 8.1.4 og det kan derfor ikke garanteres, at de enkelte renserier kan overholde grænseværdierne ved de ovennævnte investeringer. Det må bero på en vurdering i de konkrete tilfælde.

Som det fremgår af tabel 8.2 er forskellen mellem at bevare den eksisterende rensemaskine eller investere i en ny størst i hovedgruppe 1 og mindst i hovedgruppe 3.

8.1.1 Generelle forbedringsprojekter i handlingsplanerne

De 6 eksempler på handlingsplaner er baseret på en række forudsætninger, herunder følgende forbedringsprojekter som forventes at skulle gennemføres for alle renserier i beboelsesejendomme:

Systematisk vedligeholdelse af alle rensemaskiner, inkl. løbende lækagesøgning, jf. forbedringsforslag nr. 1 i bilag 9. Vedligeholdelse udføres eller dokumenteres i forbindelse med 1 årligt serviceeftersyn
Tætning af døre og vinduer, rørgennemføringer og tætning mellem vægge og etageadskillelse, jf. forbedringsforslag nr. 3 og 4 i bilag 9.
Etablering af dørpumpe på alle døre i renserilokalet, jf. forbedringsprojekt nr. 3 i bilag 9.
Optimering af rensemaskinens drift, f.eks. mht. tørretid, jf. forbedringsforslag nr. 2 og 5 i bilag 9. Dette kan evt. ske i forbindelse med det årlige serviceeftersyn, jf. pkt. 1
Udarbejdelse af daglig driftsjournal som opsamles årligt i en rapport. Årsrapporten bruges til at vurdere forbrug og emissioner mht. reduktionsmuligheder, jf. forbedringsforslag nr. 6 i bilag 9.
Gennemførelse af miljøkursus for renseriejere og deres personale, jf. forbedringsforslag nr. 10 i bilag 9.
Mekanisk ventilation som rumventilation og punktudsugning ved udvalgte kilder, jf. forbedringsforslag nr. 7 i bilag 9. Pkt. 2, 3 og 7 skal tilsammen sikre, at der konstant er undertryk i renseriet i alle døgnets 24 timer.

Et måleaggregat på rensemaskinen (hvilket er et krav i Tyskland (2^nd BimSchV, 1990), er et godt redskab til at overvåge koncentrationen af tetrachlorethylen i tromleluften og til at styre tørretiden. Det vurderes dog umiddelbart som både vanskeligt og uforholdsmæssigt dyrt at eftermontere et måleaggregat på eksisterende maskiner. To leverandører har oplyst priser på ca. 60.000 kr. ekskl. montering og tilpasning til eksisterende maskiner.

Prisen på måleaggregat er derfor ikke anført i forbindelse med de eksempler på handlingsplan, der ikke omfatter investering i en ny rensemaskine. Den anførte pris på en ny rensemaskine er inkl. måleaggregat.

Selvom de anførte forbedringsprojekter forventes at skulle iværksættes i forbindelse med renserier i hovedgruppe 1, 2 og 3, bør det naturligvis vurderes i hvert enkelt tilfælde hvilke forbedringsprojekter, det er nødvendigt at gennemføre i det pågældende renseri.

Ud over de generelle forbedringsprojekter der forventes at skulle gennemføres på renserier i både hovedgruppe 1, 2 og 3, vurderes det som nødvendigt at gennemføre yderligere forbedringsprojekter for renserier i hovedgruppe 2 og 3.

Eksemplerne på handlingsplaner for de enkelte hovedgrupper er efterfølgende beskrevet i afsnit 8.1.2 til 8.1.4.

8.1.2 Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 1 – rensemaskine med kompressorkøling og med kulfilter

Trods forholdsvis begrænsede emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 1 vurderes det ikke som realistisk at overholde luftkvalitetskriteriet uden gennemførelse af de i afsnit 8.1.1. anførte forbedringsprojekter. Derudover kan det afhængig af typen af etageadskillelse blive nødvendig af forsegle lofter samt evt. vægge.

B-værdien ser dog ud til at kunne overholdes uden etablering af kulfilter på afkast eller specielt høje afkast.

8.1.3 Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 2 - rensemaskine med kompressorkøling og uden kulfilter

Der er en del emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 2, og der vurderes at skulle gennemføres følgende forbedringsprojekter, ud over de anførte i afsnit 8.1.1, for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet:

Forsegling af vægge og lofter (afhængig af typen af etageadskillelse)

Indkapsling af rensemaskine (kombineret med punktudsugning)

Eftermontering af kulfilter på rensemaskine. I samråd med en maskinleverandør eller montør bør de tekniske muligheder, miljøeffekt og omkostninger undersøges ved at eftermontere kulfilter på rensemaskinen.

B-værdien kan muligvis overholdes uden at etablere filter på afkastet. Det bør overvejes i forhold til rensemaskinens alder om den bør udskiftes på kort sigt eller lang sigt, set i relation til investeringer i afhjælpende tiltag.

8.1.4 Eksempel på handlingsplan for renserier med rensemaskiner i hovedgruppe 3 - rensemaskine uden kompressorkøling og uden kulfilter

Der er meget store emissioner fra rensemaskiner i hovedgruppe 3, og der skal gennemføres væsentlige forbedringsprojekter ud over de i afsnit 8.1.1. anførte for at kunne overholde luftkvalitetskriteriet. Herunder forventes følgende:

Forsegling af vægge og lofter (afhængig af typen af etageadskillelse)

Indkapsling af rensemaskine (kombineret med punktudsugning)

Etablering af dampskab med aftræk via afkast

Eftermontering af kulfilter på rensemaskine. I samråd med en maskinleverandør eller montør bør de tekniske muligheder, miljøeffekt og omkostninger undersøges ved at eftermontere kulfilter på rensemaskinen.

Derudover forventes der at skulle gennemføres forbedringsprojekter for at overholde B-værdien, dels i form af kulfilter på afkastet og dels i form af forbedrede afkastforhold. Da rensemaskinerne i denne hovedgruppe endvidere vurderes at være forholdsvis gamle og have et meget stort forbrug af tetrachlorethylen bør det vurderes, om de bør udskiftes på kort sigt fremfor omfattende investeringer i afhjælpende tiltag. Alternativet kan være at flytte renseriet og evt. omdanne det eksisterende til indleveringssted. Der forventes at være renserier inden for denne hovedgruppe, der ikke kan overholde luftkvalitetskriteriet uden at investere i en ny rensemaskine med bedst tilgængelige teknologi.

8.2 Andre miljøforhold

Som nævnt i indledningen omfatter nærværende miljøprojekt udelukkende renseriernes luftformige emissioner af tetrachlorethylen og således ikke emissioner i form af spildevand og affald og de miljømæssige konsekvenser, der omhandler jord- og grundvandsforurening samt evt. forurenede bygningsdele. Det betyder dog ikke, at disse kilder og miljøpåvirkninger ikke er væsentlige, og renserierne skal naturligvis også tage hånd herom (Fyns Amt, 2001) – ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse af en handlingsplan. Miljøforholdene skal vurderes og prioriteres ud fra en helhedsbetragtning, dels for ikke at flytte problemerne fra et sted til et andet, og dels for at renserier kan danne sig et samlet overblik over den nødvendige ind