|
Begrænsning af luftformig emission af tetrachlorethylen fra renserier 9 Kontrol og dokumentation af overholdelse af grænserne for tetrachlorethylenI det følgende foretages en gennemgang af metoder, som kan anvendes til kontrol eller dokumentation af gennemførte tiltag til reduktion af emission til nabolejligheder og overholdelse af B-værdier. 9.1 Årsrapport og driftsjournalerEn grundlæggende metode til at kontrollere og dokumentere renseriernes forbrug og emissioner er at foretage løbende registreringer heraf. At skabe grundlag for at vurdere størrelsen på forbrug og emissioner og dermed om der er behov for yderligere kontrol eller evt. iværksætte forbedringsprojekter. Ved at renserierne foretager løbende registreringer, der samles op på årsbasis, f.eks. i en rapport som vist i tabel 9.1, skabes grundlag for, at både renseriejer og tilsynsmyndighed kan vurdere størrelsen på forbrug og emissioner og dermed, om der er behov for yderligere kontrol eller evt. iværksættelse af forbedringsprojekter. I bilag 8 er vedlagt eksempler på underliggende skemaer til løbende registrering af forbrug og emissioner. Der henvises desuden til krav om rapportering i VOC-direktivet: I udkast til bekendtgørelse, som er sendt i høring, er angivet, at virksomheder mindst en gang om året skal indsende oplysninger, der dokumenterer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt, jf. i øvrigt afsnit 6.2.2. Tabel 9.1
Note: Der henvises til bilag 8, hvor der vises eksempler på underskemaer til løbende registreringer Ud over at årsrapporten giver mulighed for at følge udviklingen over årene kan nogle af tallene sammenlignes med nøgletal for branchen, eksempelvis forbrug af tetrachlorethylen pr. kg renset tøj. Tallet skal under alle omstændigheder være mindre end 20 g/ kg renset tøj når VOC–direktivet træder i kraft (jf. afsnit 6.2.2). Derudover er det også relevant at sammenligne med tal for tilsvarende rensemaskiner, både teoretiske tal for hvad niveauet bør være under optimale forhold (jf. tabel 4.2) og gennemsnitstal for branchen. Disse sidste tal findes ikke p.t., idet der ikke hidtil er foretaget systematiske registreringer af forbrug og emissioner. Økonomisk vil der ikke være store omkostninger forbundet med metoden bortset fra den tid, der er forbundet med at foretage den løbende registrering. I gennemsnit drejer det sig måske om 5-10 minutter dagligt og 3-4 timer en gang om året til sammentælling og beregning af tallene til årsrapporten. 9.2 ServiceeftersynEn metode til at sikre at der foretages systematisk vedligehold af rensemaskinen er at indføre et serviceeftersyn. F.eks. en gang årligt hvor en uddannet montør gennemgår maskinen i henhold til en nærmere fastsat plan for gennemførelse af systematisk vedligehold, jf. bilag 9, forbedringsprojekt nr. 1. Eftersynet kan endvidere indeholde en kontrol af afkast fra ventilation, herunder en kontrolmåling af luftmængden. Serviceeftersynet kan dokumenteres i form af en rapport, som underskrives af renseriejer eller en af denne bemyndiget person samt af montøren. Serviceeftersynsrapporten kan anvendes til fremvisning for tilsynsmyndigheden. Årsrapporten kan i den forbindelse bruges til at vurdere, om et eventuelt uforholdsmæssigt stort forbrug af tetrachlorethylen i forhold til maskintypen kan stamme fra lækager, utætheder eller lignende. 9.3 KonsulentordningIndførelse af en konsulentordning i branchen kan være en metode til at sikre kontrol af krav i kombination med en rådgivende funktion (ekskl. systematisk vedligehold). Ordningen kan f.eks. omfatte verifikation af årsrapport (se afsnit 9.1) evt. kombineret med en kvalitetssikringsfunktion. Konsulentordningen kan endvidere kombineres med et uddannelsesprogram (jf. forbedringsprojekt nr. 10 i bilag 9), enten som kursusholder eller verifikator af kursus. 9.4 Beregninger af diffusion og konvektionJAGG-modellen kan anvendes (Miljøstyrelsen, 1998) til at eftervise, om det er sandsynligt, at renseriet kan opfylde luftkvalitetskriteriet. Alternativt kan der foretages simple diffusionsberegninger. I begge situationer er det en forudsætning, at synlige revner og utætheder er tætnede. Bidraget fra diffusion kan beregnes efter samme formel som anvendt og beskrevet i bilag 5. De anvendte forudsætninger i beregningerne med hensyn til materialekonstanter er følgende:
Kilde: EN 12524. CEN, 2000 Beregningerne i bilag 5 viser, at der er tale om reduktionsfaktorer af forskellige størrelsesordener afhængig af, om der regnes med konvektion eller ej. Reduktionsfaktoren er den faktor koncentrationen i renseriet er reduceret med i nabolejligheden. Reduktionsfaktoren er ligefrem proportional med tykkelsen af etageadskillelsen, hvis der er tale om diffusion alene. Den er endvidere ligefrem proportional med luftskiftet i nabolejligheden. For alle beregninger er det her antaget at luftskiftet i lejligheden er 0,5 gange pr. time. Hvis det f.eks. er 1 gang pr. time, vil koncentrationen i lejligheden være reduceret med yderligere en faktor 2. I Tabel 9.2 er det anført hvilke reduktionsfaktorer, der teoretisk kan anslås for forskellige typer af etageadskillelser. Tabel 9.2
Kilde: Beregninger i bilag 5 Konstant undertryk i renseriet medfører en mindre risiko for konvektion. Dermed kan det forventes, at der vil være en større reduktion til nabolejlighed. Reduktionsfaktorerne er som nævnt baseret på de teoretiske beregninger i bilag 5. De udførte målinger i modelrenserier viser imidlertid, at den reelle reduktion for etageadskillelser af beton uden synlige utætheder eller utætte samlinger er lavere end den teoretisk beregnede i tabel 9.2. Det gælder også, når der tages højde for et bidrag fra konvektion. Den i praksis opnåede reduktionsfaktor er 170 -200 gange uden undertryk i renseriet. Tages der udgangspunkt i dette resultat for de 2 modelrenserier fås de reduktionsfaktorer, som er anført i tabel 9.3, hvor der er regnet med den samme indbyrdes forskel i reduktionsfaktorerne som i tabel 9.2. Tabel 9.3 Reduktionsfaktorer baseret på resultater fra modelrenseri 1 og 2
De ovenstående reduktionsfaktorer kan bruges til at estimere, hvad den teoretiske koncentration i nabolejligheder kan være, hvis koncentrationen i renseriet er kendt. Det er dog en forudsætning, at utætheder i etageadskillelser er tætnet. Det gælder både samlinger og rørgennemføringer. Hvis der er etableret undertryk i renseriet, kan det forventes, at reduktionsfaktoren øges proportionalt med tykkelsen af etageadskillelsen. 9.5 Lufttæthed og SporgasmålingerKontrol af lufttæthed kan evt. gennemføres før og efter der foretages tætning af rørgennemføringer og etageadskillelse. Til dette formål kan der anvendes trykprøvninger, "blower door" eller "blower door" kombineret med sporgasmålinger (Teknologisk Institut, 2001). "Blower door" er en metode, hvor der skabes overtryk (50 Pa) i renseriet med en speciel ventilator forseglet i en dør med en justerbar ramme. "Blower door" placeres i yderdørens åbning. Ventilatoren sikrer, at der hele tiden er overtryk i renseriet. Utætheder kan følges visuelt med anvendelse af røgrør. Lufttætheden eller den mængde luft, der passerer etageadskillelsen, kan endvidere måles ved en kombination af "blower door" og sporgasmålinger. Renseriet påføres et overtryk (50 Pa) med "blower door", og der doseres en sporgas til en koncentration på f.eks. 100 ppm i renseriet. Koncentrationen af sporgassen følges samtidig i lejligheden ved on-line registrering i ppb niveau. Målingen vil eventuelt kunne anvendes som kontrol af gennemførte tiltag. Udgiften til disse målinger er af størrelsesordenen 25 - 30.000 kr. (Teknologisk Institut, 2001). Sporgasmåling kan desuden udføres over en længere periode ved en passiv dosering og opsamlingsteknik. Metoden er udviklet af BY og BYG, Statens Byggeforskningsinstitut (Bergsøe, udateret). Efterfølgende afprøvning af metoden viser dog, at den ikke er velegnet til formålet. Det vil kræve yderligere udviklingsarbejde og tilpasning af metoden og de anvendte opsamlingsrør, før metoden kan bruges. Udgifterne til en måling af denne type kan variere fra 10-20.000 kr. I situationer, hvor bidrag fra jordforurening kan udelukkes og bidrag fra forureninger i byggematerialer vurderes som værende uden betydning, vil sporgasmålingen ikke være nødvendig. I disse situationer vil måling af tetrachlorethylen være fuldt tilstrækkelig, da stoffet i sig selv er en glimrende sporgas, fordi der reelt ikke er andre kilder end renseprocessen og det rensede tøj. En simpel metode til vurdering af utætheder i samlinger kan være at anvende pebermynte på sprayflaske direkte på samlingerne og kontrollere om stoffet kan spores (med næsen) i lejligheden. Pebermyntetesten kan i første omgang bruges til at identificere revner mv. og efterfølgende vise, om tiltag har været effektive. Det er imidlertid ikke en metode til at eftervise, om en virksomhed overholder luftkvalitetskriteriet. 9.6 Målinger af koncentrationer i indendørs rumMålinger af tetrachlorethylen i lejligheder kan gennemføres for at få kendskab til niveauet i eksisterende renserier for at vurdere, om der er behov for tiltag. Alternativt kan målinger have til formål at kontrollere de gennemførte tiltag til reduktion af tetrachlorethylen. Forud for gennemførelse af målingerne bør renseriet gennemgås og eventuelle tiltag gennemføres med hensyn til:
Hvis de i afsnit 4 beskrevne nøgletal er overskredet, er der stor sandsynlighed for, at niveauet er forhøjet i nabolejligheden. Der kan da med fordel foretages foranstaltninger, før målinger iværksættes. Målingerne kan gennemføres over en periode på 14 dage med ATD rør eller andre rør, der er egnet til opsamling over en længere periode. Driftsdata bør registreres under målingerne, jf. registreringsskema i bilag 8. I de tilfælde, hvor der er mistanke om forureninger ophobet i byggematerialer eller forurening af jord og grundvand, vil der være problemer med tolkning af resultatet i forhold til andre kilder. Ved gennemførelse af målingerne er det vigtigt at undersøge, om der er andre kilder til tetrachlorethylen i lejlighederne. F.eks. om beboerne lige har fået renset tøj, malet eller indkøbt specielt møblement eller øvrige løsgenstande af "eksotisk" oprindelse. Desuden er det vigtigt, at måleteknikeren ikke selv bidrager til emission f.eks. ved at have været på et renseri umiddelbart inden opsætning af måleudstyr i lejlighederne. (Jf. registreringsskema i bilag 8). Den målte værdi skal fratrækkes en baggrundsværdi, som fastsættes af Miljøstyrelsen. Udgifterne til analyser afhænger af antallet af rør, der opsættes, men kan typisk være af størrelsesordenen 6.000 - 10.000 kr. Dertil kommer eventuelt udgifter til opsætning og nedtagning af rør. 9.7 Overholdelse af B-værdierFor at vurdere om renseriet overholder B-værdien er det nødvendigt , at der gennemføres en OML-beregning ved hjælp af programmet OML-POINT 2.1 (jf. afsnit 2.4.2). I tabel 9.4 fremgår de beregningsparametre, der er nødvendige for at kunne gennemføre beregningen. Jf. afsnit 6 er B-værdien for tetrachlorethylen 0,01 mg/m3. Tabel 9.4
Kilde: OML-POINT 2.1, (Danmarks Miljøundersøgelse (DMU), 1999) Som det fremgår af tabel 9.4 skal beregningsparametrene i række 4 – 7 enten måles, beregnes eller skønnes. En måling er dyr (ca. 10.000 – 15.000 kr.), mens en beregning af værdierne til gengæld er usikker. Efterfølgende beskrives de to metoder nærmere i afsnit 9.7.1 og 9.7.2. Til sidst i afsnit 9.7.3 beskrives en mere simpel metode til overordnet at vurdere, om B-værdien overholdes. Denne vurdering kan så eventuelt bruges til at vurdere, om der er grundlag for at foretage yderligere målinger eller beregninger. 9.7.1 Emissionsmåling til brug for OML-beregningEn emissionsmåling skal udføres af et akkrediteret målefirma. Målestedet skal opfylde Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav. Prøveudtagning, analyse og målerapport skal ligeledes være akkrediteret. Det anbefales, at der foretages 3 enkeltmålinger á 1 times varighed i umiddelbar forlængelse af hinanden. Luftmængden bestemmes for hver enkeltmåling. Enkeltmålingerne skal gennemføres under normal maksimal drift, dvs. renseriejeren skal forberede at kunne køre 3 charges med fuld udnyttelse af maskinkapaciteten, således at der kan foretages en enkeltmåling pr. charge. Det aritmetiske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger indlægges i OML-beregningen. 9.7.2 Beregning af inputværdier til OML-beregningEmissionen i afkastet kan beregnes ud fra en skønnet teoretisk emission, som fremskaffes i litteraturen (f.eks. værdier i tabel 4.1 i afsnit 4). Derudover vil flere af de øvrige oplysninger skulle skønnes, jf. tabel 9.4. Metoden er meget usikker og kan derfor kun anbefales til vejledende brug. 9.7.3 Skønsmæssig vurdering af, om B-værdien er overholdtHvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m3/s behøver man ikke at lave en OML-beregning, jf. tabel 6.1. Afkastet skal så blot føres 1 meter over tag og være opadrettet, for at B-værdien overholdes. Spredningsfaktoren er forholdet mellem emission og B-værdi: Spredningsfaktor = Emission (mg/s) divideret med B-værdi (mg/m3.) Derudover kan der foretages en skønsmæssig vurdering ud fra tabel 6.2 og tabel 6.3, hvis beregnede /skønnede værdier ligger tæt på nogle af værdierne i tabellerne. Metoden er dog meget usikker og kan derfor kun anbefales til vejledende brug.
|
