| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Den Grønne Jobpulje har haft affald som et særligt indsatsområde. Det betyder, at der gennem jobpuljens virke er sat fokus på håndtering af affald i boligforeninger, virksomheder, affaldsselskaber m.v. med henblik på at fremme genanvendelse og mindske ressourcetabet fra de stadigt voksende affaldsmængder. Jobpuljen har formået at sætte skub i nogle initiativer på affaldsområdet. Indsatsen er løbet i gang ved igangsættelse af projekter med projektansatte. Men de fleste steder er aktiviteterne efterfølgende blevet integreret i organisationerne i faste stillinger. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke 1997-2000 har CASA valgt at se nærmere på 6 af de støttede affalds- og genbrugsprojekter. Hensigten med dette temahæfte er både at evaluere projekterne og at give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne fra de 6 projekter.

Affald som indsatsområde

Den Grønne Jobpulje har givet tilskud til en lang række forskellige typer af affaldsprojekter. Jobpuljen har direkte opfordret boligselskaber til at ansætte grønne medarbejdere og gå i gang med øget affaldssortering. Dette initiativ har båret frugt, og jobpuljen har således støttet forskellige typer af lokale miljømedarbejdere, affaldsvejledere og grønne gårdmænd. Jobpuljen har i relation til indsatsen i boligforeninger støttet projekter på 3 niveauer, dels lokale projekter med miljømedarbejdere eller grønne gårdmænd, dels projekter der omfatter lidt større byområder, og endelig et landsdækkende netværksprojekt, som har til hensigt at styrke og støtte indsatsen i både nuværende og kommende affaldsprojekter i boligområder.

Som led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra 1997-2000 har CASA foruden netværksprojektet valgt 5 lokale affalds- og genbrugsprojekter til en nærmere vurdering. Projekterne afspejler den vifte af affaldsprojekter, som jobpuljen gennem de første 4 år har støttet. Projekterne er valgt, så de repræsenterer indsatsen fra forskellige dele af landet. Projekterne er tilfældigt udvalgt til evaluering blandt de aktuelle. Det betyder, at de ikke nødvendigvis viser "bedst praksis" blandt de støttede projekter på området.

Projekterne handler om affaldshåndtering, hvordan man kan gøre en indsats for bedre affaldssortering og genanvendelse samt sætter fokus på affaldsminimering og bevidsthed om forbrug og affaldsdannelse.

Hensigten med dette hæfte er på den ene side at evaluere projekterne, og på den anden side at give Den Grønne Jobpulje, bevillingsmodtagerne og andre interesserede mulighed for at kigge projektmagere over skuldrene: Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvor skal man passe på? Og hvor kan det måske gøres bedre?

Beskrivelserne af de enkelte projekter er udarbejdet på baggrund af skriftlige materialer og kvalitative interview med centrale personer i og omkring projekterne. Alle personer, der har bidraget med oplysninger til de enkelte beskrivelser, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet. Med baggrund i beskrivelserne af de 6 projekter og en række spørgsmål, som er affødt af forholdene omkring de 6 projekter, er der afholdt en workshop med projektmagerne og andre relevante parter fra affaldssektoren. Her har der været mulighed for at diskutere og perspektivere indsatsen og effekterne, herunder de fremtidige udfordringer og muligheder. I dette temahæfte fremstilles CASAs samlede vurdering af indsatsen, effekten og de fremtidige udfordringer.

Affaldssortering og miljørådgivning

I temahæftet indgår 4 projekter med boligforeninger, der repræsenterer de 3 niveauer, som jobpuljen har støttet. På det lokale niveau indgår Håndværkerparken i Højbjerg ved Århus, i forhold til lidt større byområder indgår Islands Brygge i København og Avedøre Stationsby i Hvidovre, og på landsplan indgår et netværksprojekt.

Herudover indgår et initiativ, hvor Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde (VEGA) har startet direkte genbrug af brugte ting i Albertslund og Høje Taastrup, som indsamles hos borgerne, hvorefter de istandsættes og sælges. Og endelig indgår et projekt, hvor fokus er på erhvervsvirksomhedernes affaldshåndtering i en række mindre fynske kommuner, der støttes gennem rådgivning fra en affaldskonsulent hos affaldsselskabet Klintholm.

I 2000 var affald og genanvendelse et særligt prioriteret område for Den Grønne Jobpulje. Jobpuljen sendte i den forbindelse en opfordring til boligselskaberne om at ansætte en grøn medarbejder og gå i gang med affaldssorteringen. Der blev taget godt imod opfordringen og igangsat mange lokale projekter. I den forbindelse opstod et behov for både støtte til de enkelte lokale projekter og også for at koordinere og fremme efteruddannelse. Det var medvirkende til, at netværksprojektet kom i gang.

Jobpuljen har støttet mere end 85 affaldsprojekter og brugt mere end 40 millioner kroner til at fremme initiativerne på affaldsområdet. Omfanget af grønne gårdmænd udgør omkring halvdelen, nemlig 45 projekter. Der er knap 20 projekter med affaldskonsulenter for erhvervslivet. Resten af affaldsprojekterne dækker blandt andet initiativer med udvikling af anlæg til genanvendelse, en indsats for genanvendelse af enkelte affaldsfraktioner fx plast eller elektronikskrot samt informationsprojekter om affald.

Erfaringer fra de lokale affaldsprojekter

De 5 lokale affalds- og genbrugsprojekter lever på forskellig vis videre efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Ideerne og indsatsen i projekterne er stort set alle forankret i de eksisterende organisationer.

I de fleste af projekterne er man ikke nået helt så langt som forudsat ved projekternes start. Det skyldes, efter CASAs vurdering, at introduktion og indførelse af nye ideer og måder at gøre tingene på stort set altid tager længere tid end forventet. Det er oftest meget engagerede ildsjæle, som formulerer projekterne og bruger deres egen parathed til forandringer som målestok for de forventede resultater ved udformning af ansøgningerne. Den brede del af befolkningen er sjældent lige så parate som ildsjælene til omstillinger, hvorfor det naturligvis kommer til at tage længere tid.

Det er CASAs vurdering, at jobpuljen med den brede støtte til de lokale affaldsprojekter har medvirket til at fremme fokus på indsatsen for nedbringelse af de store affaldsmængder og øge indsatsen for sortering og genanvendelse. Det gælder både i relation til borgerne gennem fx boligforeningernes ansættelse af grønne gårdmænd eller miljøvejledere og i relation til virksomhederne med ansættelse af affaldskonsulenter hos affaldsselskaber eller i kommuner.

Der er stadig et godt stykke vej, før der for alle borgere er indført øget affaldssortering med mulighed for at aflevere de forskellige fraktioner til genanvendelse i umiddelbar nærhed af deres bopæl. Netværksprojektet, der først er igangsat i 2001, vil forhåbentligt medvirke til at fastholde fokus på indsatsen og samle kræfterne, så man kan bruge de mange erfaringer til at arbejde for, at endnu flere boligforeninger, grundejerforeninger og kommuner går i gang med øget affaldssortering.

I efterfølgende oversigt er angivet såvel jobskabelsen som miljøeffekterne fra hver af de 6 projekter. Som det fremgår, har projekterne haft positive effekter for jobskabelsen både under og efter projektperioden. Der er ligeledes positive effekter for miljøindsatsen.

Flere levedygtige nye job

I de 5 lokale projekter har der i første omgang været ansat en medarbejder i projektperioden. I Avedøre Stationsby er der gennem projektperioden blevet ansat yderligere 2 grønne gårdmænd, mens der på Islands Brygge er suppleret med ekstratimer til gårdmænd. På VEGA, der som det eneste af de lokale projekter ikke er afsluttet, er der p.t. 4 ansatte til at varetage videreførelsen af projektet. Sammenlagt har tilskuddet fra jobpuljen i de 5 projekter givet anledning til 10 nye stillinger i direkte tilknytning til projekterne. Hertil kommer beskæftigelse til knap halvdelen af de 39 vikarer, der har været gennem uddannelsesforløbet sammen med gårdmændene i Avedøre Stationsby. Desuden har VEGA årligt 15- 20 i jobtræning med henblik på at skaffe arbejdsløse i beskæftigelse, praktik eller i gang med en uddannelse.

Efter afslutning af projekterne er de fleste af de nye stillinger fastholdt i en eller anden form. VEGAs projekt er forlænget. De forventer at fastholde aktiviteterne. I Avedøre Stationsby og på Islands Brygge er der ikke fastholdt en koordinerende stilling, men de nye grønne gårdmænd eller gårdmandstimer er fastholdt.

De 5 af projekterne, som enten er afsluttet eller er næsten afsluttet (netværksprojektet er næsten lige startet), har således alle betydet en øget varig beskæftigelse - dog ikke på nuværende tidspunkt i samme omfang som gennem projektperioden eller som forventet. Noget af denne beskæftigelse er finansieret gennem besparelser som følge af indsatsen. Nogle steder beror den varige beskæftigelse på en konstatering af behovet for ekstra arbejdstimer, som finansieres gennem boligforeningen. På fx Klintholm har projektet været en stor succes, men det betyder på kort sigt en merudgift for affaldsselskabet. En fortsat finansiering er ikke helt fastlagt, men kan ske gennem øget gebyr eller øget bidrag fra interessentkommunerne. På sigt betyder det formodentlig en besparelse, idet lossepladsen får en længere levetid. For VEGA finansieres en øget beskæftigelse bl.a. af indsatsen omkring jobtræningspladser.

Øget genbrug og opmærksomhed på affald

Der opnås generelt miljøforbedringer i form af øget genanvendelse og reduktion i affaldsmængderne til forbrænding og deponering. Det gælder dog også generelt, at det for det første er svært, og at der for det andet ikke er så stor fokus på at dokumentere indsatsen i form af mængdeopgørelser. I projekterne er der således primært fokus på handlinger og på at få øget fokus og opmærksom omkring affald og ressourceproblematikken.

På den måde, som affaldet samles ind de fleste steder i landet, giver det ikke mulighed for at opgøre de konkrete affaldsmængder for den enkelte boligforening på de fraktioner, som indsamles. Det kræver således en ekstra indsats i projekterne, hvis man vil have tal for de indsamlede mængder.

Dokumentation af miljøfordele

Det ville styrke initiativerne og udbredelsen, hvis indsatsen og de reelle gevinster kunne synliggøres. Det er ikke nok som motivation at forudsætte, at alene en øget genanvendelse er en miljøforbedring. Dette skal forklares og underbygges, ligesom det skal formidles til såvel borgere som virksomheder, herunder de ansvarlige i systemerne (boligselskaberne og kommunerne). En af opgaverne i netværksprojektet er at medvirke til at udvikle værktøjer til dokumentation af indsatsen og de miljøfordele, som opnås.

Man skal ved opbygning af dokumentationsværktøjer være opmærksom på, hvordan man kan indhente oplysningerne. Det er fx ikke sikkert, at de grønne gårdmænd vil have tid og lyst til registrering og indberetning af deres erfaringer fx ved indtastning i database, selv om de måske er enige i, at det kunne være et godt redskab.

Som et element i dokumentationen peges der på at redegøre for kvaliteten i systemerne. Dette skal ikke kun ske udfra mængdeopgørelser, men også udfra borgernes oplevelser og vurderinger af systemerne.

Rod og fejlsorteringer er demotiverende

En stor del af ekstraindsatsen omkring indførelse af affaldssortering i boligforeninger og boligområder beror på nødvendigheden af at holde miljøstationer, affaldsøer eller genbrugspladser pæne og ryddelige. Håndtering af affaldet afspejler måske her en generel nedprioritering af fællesskabet i forhold til den enkeltes magelighed. Det er ærgerligt og dyrt, fordi fejlsorteringer betyder forringelser for alle. Fejlsorteringerne skal rettes og senest ved modtagelse på affaldsbehandlingsanlægget. Hvis fejlen ikke kan rettes, betyder det, at affaldet går til en dyrere behandling end tiltænkt.

Det er vigtigt, at alle involverede i affaldshåndteringen og behandlingen er tilstrækkeligt klædt på til at yde borgerne og virksomhederne den nødvendige hjælp og give den rette information. Derudover er det vigtigt at indrette systemerne, så de ikke er så sårbare for fejlsorteringer. Men samtidig må det slås fast, at fejlsorteringer aldrig helt kan undgås.

Tilstrækkelig og god information er centralt i hele indsatsen for at fremme affaldssorteringen og undgå fejlsorteringer. I nogle boligforeninger har de indarbejdet god affaldsadfærd som en del af deres husorden for at reducere omfanget af fejlsorteringer.

Mulighederne kan være begrænsede

Flere har stødt på begrænsninger i, hvordan man sikrede kompostering af det grønne affald fra husholdninger (Islands Brygge) eller haver (Håndværkerparken). Der er stadig visse begrænsninger ved lokal kompostering for boligforeninger. Der er således behov for hjælp til tekniske løsninger og til udvikling af systemerne.

Det samme gælder andre fraktioner, hvor det ikke altid er let at finde afsætningsmuligheder. Dette underbygger, at man skal vurdere miljøeffekter og ikke kun genanvendelsesprocenter.

Forankringen af projekterne og initiativerne

Et gennemgående træk i projekterne er, at det er ildsjæle med gode ideer, som er primusmotor for at sætte projekterne i værk. De sidder ofte alene med opgaven og mangler den fornødne opbakning i både egen organisation/virksomhed, i boligselskaberne/ boligbestyrelserne, hos ejendomsfunktionærerne, andre medarbejdere eller beboerne. Og hvis ildsjælene ikke får den fornødne opbakning, så brænder de ud.

Hvis der skal sikres tilstrækkelig forankring af initiativerne, kræver det som udgangspunkt en åbenhed over for forandringer og opbakning i første omgang hos ledelsen af boligforeningerne, virksomhederne m.fl.

Der er principielt ingen forskel på, om indsatsen af affaldssortering skal rettes mod forbrugere eller virksomheder. Det handler overordnet om at skabe forståelse for sammenhæng mellem vores levevis og kultur samt forbrug og affald. Vil man ændre på dette, kræver det opbakning, og det forudsætter, at ledelsen i virksomhederne og boligforeningerne påtager sig deres ansvar. Det er nødvendigt, at der afsættes penge, tid og medarbejdere til at arbejde med opgaverne. Det kræver også, at der er mulighed for at diskutere indsatsen i samarbejds eller medarbejderudvalg, boligbestyrelser, generalforsamlinger eller på beboer/borgermøder.

I flere af projekterne virker det som om, at ledelsen ikke fra starten har været opmærksom på deres rolle og ansvar for, at projekterne kunne lykkes. Heldigvis er projekterne gennemgående gået godt, og man har fundet en model for fortsættelsen.

Et andet aspekt omkring forankring er fastholdelse af medarbejdere i projektansættelser og videreførelse af erfaringer internt i organisationer/ virksomheder/boligforeninger m.m. Ved projektansættelser, som har været udgangspunktet i de fleste af projekterne, er mange af medarbejderne et godt stykke tid før udløb af deres ansættelsesperiode på vej videre i deres egen karriere. Det betyder, at mange projektansatte stopper før den egentlige projektafslutning, hvorved viden, erfaringer og kontinuiteten i projekterne let går tabt. Dette har været tilfældet for flere af de aktuelle projekter.

Fronterne mindskes, men spredning tager tid

Græsrødderne og "affaldssystemerne" (dvs. affaldsselskaberne og de kommunale affaldsmedarbejdere) er begyndt at mødes og samarbejde om udviklingen af bedre affaldshåndtering, hvorved fronterne bliver mindre skarpe end tidligere. VEGA og samarbejdet omkring deres genbrugsprojekter er et godt eksempel på et progressivt engageret og udviklende affaldsselskab, som opnår gode resultater ved at gå nye veje.

I Kgs. Enghave i København er der etableret et partnerskab mellem AKB (boligforening) R98 (affaldsselskab) og Miljøkontrollen, hvor der er arbejdsgrupper, som bl.a. sætter fokus på uddannelsen af ejendomsfunktionærerne og renovationsarbejderne. Målet med samarbejdet er at gøre ejendomsfunktionærerne og renovationsarbejderne til ildsjæle for affaldsløsningerne. Det er ud fra en erkendelse af, at det er centralt at involvere og engagere dem, der arbejder med problemstillingerne i dagligdagen.

Men andre steder er det stadig ofte sådan, at kommunerne eller affaldsselskaberne har et affaldssystem, som nogle boligforeninger ønsker udvidet. Her kan det være tungt og tidskrævende at komme i dialog og komme i gang både i forhold til det kommunale system og også i forhold til renovationsselskaberne eller boligforeninger/ejendomsfunktionærer.

Netværksprojektet skal medvirke til at sprede de gode erfaringer, så flere får øje på fordele, når man bløder op på disse forhold. Derudover kunne affaldsselskaberne eller kommunerne tage systematisk kontakt til boligog grundejerforeningerne, skoler og andre institutioner for at fremme initiativerne her, på samme måde som affaldskonsulenterne tager systematisk kontakt til erhvervsvirksomheder.

I forbindelse med indsatsen for erhvervslivet er det også vigtigt at få vognmændene med, når indsatsen omkring affaldshåndtering på virksomhederne skal forbedres. Endelig kunne fagforeningerne spille en rolle for at fremme indsatsen.

Det er svært at etablere uddannelsen

Uddannelsen og efteruddannelsen for ejendomsfunktionærerne er centralt for succesen med affaldsprojekterne. I flere af projekterne har det dog været besværligt og tidskrævende at få etableret de relevante kurser. Flere AMU-centre har på forskellige leder været involveret i efteruddannelse. Men de har haft problemer med at skaffe det fornødne antal deltagere og tilstrækkelige lærerkræfter. Det har betydet, at planlagte kurser er aflyst med kort varsel. Nogle af problemerne beror på, at mulighederne generelt for uddannelse på AMU-kurserne er ændret.

Uddannelsen af grønne gårdmænd eller lokale miljøvejledere er ligeledes et af de forhold, der vil blive arbejdet med i det landsdækkende netværksprojekt.

Tidsplanerne er for optimistiske

Introduktionen og implementeringen af nye affaldssystemer tager i alle projekterne længere tid end planlagt. Og det tager dermed længere tid, før der viser sig nogle synlige resultater. Det er vigtigt at foretage en pædagogisk indsats over for ildsjælene, så de erkender dette faktum i stedet for at miste modet.

Dette beror delvis på et generelt træk om, at vi lever i en hurtig tid, hvor man skal kunne fremvise resultater. Det beror også på, at det er nødvendigt at erkende, at de store synlige miljøforbedringer ikke kommer alene af ildsjælenes indsats, men som en integreret del af organisationernes indsats. Det skal bygges ind i faste job og ikke kun i projektansættelser. Bortset fra på Islands Brygge, hvor videreførelsen af den koordinerende rolle er overtaget af den grønne guide, som er projektansat frem til midten af 2003, er initiativerne i alle projekterne indarbejdet i faste job.

Jobpuljen har været indirekte med til at underbygge fænomenet om, at der skal vises hurtige resultater. Det afspejler sig i, at flere af bevillingerne er reduceret tidsmæssigt (og økonomisk) i forhold til ansøgningerne. Mange projekter har dog senere fået gen- eller tillægsbevillinger. Men det koster ekstra tid til projektansøgninger. Det er som regel tid, der i stedet kunne være brugt i det konkrete projekt.

Hvad skal besparelserne gå til - hvem skal betale for indsatsen?

Projekterne viser, at der er penge at spare ved sortering af affaldet. De sparede penge på affaldsbehandlingen bruges til at finansiere de ekstra timer til gårdmænd og ejendomsfunktionærer. Hvor mange penge, der kan spares, vil på længere sigt afhænge af indsatsen, og af hvordan man afregner. Eksempelvis afregnes affaldsindsamlingen for borgerne de fleste steder i landet efter mængden af restaffald. Når mængden af restaffald falder, spares der naturligvis penge på behandlingen for netop denne del. I realiteten stiger omkostningerne for indsamling for fraktioner til genanvendelse, når mængderne øges, men det afregnes ikke.

Et spørgsmål, der er rejst og som vækker bekymring blandt flere af projektmagerne, er, hvem der på sigt kommer til at betale de øgede omkostninger for øget indsamling til genanvendelse. Bliver det dem, der ikke sorterer, eller vil enhedsprisen på restaffaldet blive større, når der er mindre affald. Det samme gør sig gældende for erhvervsaffaldskonsulenterne fra Klintholm - der ved indsatsen for reduktion af affaldsmængderne til deponi faktisk reducerede deres egen indtjening.

Problemstillingen kan sammenlignes med den situation, der opstod, da prisen pr. enhed steg i takt med, at befolkningen blev bedre til at spare på vandet. Det var nødvendigt med prisstigningerne for at betale vedligeholdelse og drift af systemerne. Men det var ikke populært hos borgerne.

Udmeldinger fra projektmagerne er samstemmende, at affaldsbehandlingen bør være dyrere for dem, der ikke sorterer deres affald. Som det anføres, er det en politisk beslutning, hvordan man vil finansiere affaldshåndteringen. Set i det lys når man nok længst, hvis der er en gulerod, så det fortsat er økonomisk givtigt at øge genanvendelsen.

Det reelle mål er mindre forbrug

Ved at sætte fokus på affaldshåndteringen og affaldsminimeringen håber de fleste af projektdeltagerne, at der skabes en øget opmærksomhed og bevidsthed omkring forbrug - herunder brug og smid væk kulturen som en måde at fremme en bæredygtig udvikling på. Men flere af projektdeltagerne peger også på, at det er en hel kultur med "brug og smid væk", som de er oppe imod. Der bruges milliarder af kroner på at fremme forbruget, og der er ikke tegn på, at politikerne reelt ønsker at ændre den nuværende livsform. Målet med bæredygtighed og mindre forbrug skal derfor "lempes" ind ad bagdøren.

Hvem skal fremme og sikre nye initiativer?

Med ændringen af Den Grønne Jobpuljes indsatsområder vil der ikke i fremtiden være samme muligheder for at sætte tilsvarende nye initiativer i gang på affaldsområdet. Den overordnede målsætning om bæredygtig udvikling og indsatsen med miljøforbedringer kan eller bør ikke alene udspringe af Miljø- og Energiministeriets indsats. CASA vil derfor pege på, at Boligministeriet meget vel kunne støtte udbygningen med affaldskonsulenter i boligsektoren, mens Erhvervsministeriet kunne støtte affaldskonsulenter for virksomheder.

Hvis netværket for de lokale affaldsprojekter i boligforeninger kommer godt i gang og udfylder den plads, som det er tiltænkt, er det vigtigt, at man ikke dræber et godt initiativ. Det vil i givet fald betyde, at der vil være behov for finansiering af netværkets videreførsel. I den henseende vil det efter CASAs vurdering ligeledes være nærliggende, at Boligministeriet træder til med de nødvendige midler.