| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Grønne gårdmænd i Avedøre Stationsby

2 nye gårdmænd er ansat i Avedøre Stationsby, 10 ejendomsfunktionærer (grønne gårdmænd) er opkvalificeret, og 39 kontanthjælpsmodtagere har medvirket i projektet, heraf er størstedelen uddannet som vikarer. Knap halvdelen af kontanthjælpsdeltagerne er kommet i beskæftigelse. De to nye ansatte er nogle af de første vikarer, som var igennem uddannelsen. Miljømæssigt er det svært at opgøre effekterne, da boligforeningen ikke kan få tal for deres affaldsmængder af Hvidovre Kommune. Der er dog på 4 måneder opnået en indsamling af 12 tons grønt madaffald pr. måned til forsøg med bioforgasning. Der er gennemført el- og vandbesparelser - de ligger dog ikke helt på det niveau, som man forventede.

Nye krav til ejendomsfunktionærer

Ideen med den byøkologiske ejendomsfunktionær er at efteruddanne de nuværende ejendomsfunktionærer og uddanne nye folk, så de kan varetage de nye opgaver og krav, som stilles til deres område, fortæller Henrik Bjørn Hansen, som er ejendomsleder hos AKB i Avedøre Stationsby Syd. Det er baggrunden for, at AKB er gået ind i projektet med opkvalificering af nuværende ejendomsfunktionærer til "grønne gårdmænd".

Samfundet fokuserer i stadig stigende grad på vort miljø. Det gælder medier, politikere, men også den almindelige borger viser voksende interesse for, hvad den stigende forurening betyder for vort miljø. Den øgede miljøbevidsthed giver sig bl.a. udslag i, at mange boligområder er begyndt at vise interesse for, hvordan vi hver især kan bidrage til en forbedring af miljøet gennem en mere miljøbevidst tankegang og levevis. Nogen køber økologisk, ligesom flere investerer i energi- og vandbesparende installationer. Der dukker rundt omkring i boligkarreerne flere komposteringsanlæg op, og kildesortering er ikke længere et særsyn ej heller ved etageboliger. Men de nye miljøtiltag kræver viden og vedligeholdelse af dem, som står med opgaverne i dagligdagen - her er ejendomsfunktionærerne bindeledet mellem borgerne, boligselskabet og kommunen. Sådan blev projektet "solgt" til Den Grønne Jobpulje.

Element i kvarterløft

Avedøre Stationsby består af 3 afdelinger: Nord, Syd og Store Hus. De tre afdelinger har forskellige administrationer og bestyrelser. To af afdelingerne - Nord og Syd - har indgået i projektet med affaldssortering og opkvalificering af "de grønne gårdmænd".

Initiativet med de grønne gårdmænd er et led i kvarterløftprojektet for Avedøre Stationsby, forklarer Claus Oppermann, der er leder af Hvidovre Kommunes aktiveringsaktiviteter og den overordnede leder af projektet. Udgangspunktet er, at stationsbyen skal være foregangs/demonstrationsområde for Hvidovre Kommunes andre boligområder på det byøkologiske område. Denne vision kombineret med ønsket om generelt at nedbringe arbejdsløsheden og antallet af kontanthjælpsmodtagere er baggrunden for samarbejdet omkring et miljø- og beskæftigelsesprojekt mellem AKB-Avedøre, Den Grønne Guide og Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesafdeling. Projektet indeholdt 3 elementer: Grønne gårdmænd, et grønt vikarkorps og et komposteringsprojekt. Ideen bag projektet er, at både AKBAvedøres ejendomsfunktionærer og ufaglærte ledige kommer gennem en uddannelse med henblik på opkvalificering omkring byøkologiske aspekter som gårdmænd.

Steen Kongsbak, som har haft ansvaret for vikarkorpset og dermed den grønne aktivering, fortæller, at der forud for ansøgningen til Den Grønne Jobpulje allerede var gang i en masse spændende aktiviteter både med hensyn til beskæftigelse og for miljøet i Avedøre Stationsby. Projektet spiller således sammen med "Snaphanerne", hvor kontanthjælpsmodtagere med interesse for håndværk kan arbejde med beboeropgaver inden for træ, maling og grønne områder, fx etablering eller vedligeholdelse af gårdmiljøer med pergolaer, stakitter, sandkasse, legehus, borde og bænke, beskæring af buske m.m.

Der har i løbet af perioden på 2 1/2 år været 39 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet Det grønne vikarkorps i indtil 1/2 år. De har fået tilbudt kurser af 10 ugers varighed og langt de fleste af dem, der har gennemført uddannelsen i projektet, har opnået beskæftigelse, beretter Claus Oppermann.

Steen Kongsbak supplerer med at fortælle, at vikarerne i dette projekt i højere grad har opnået mere varig beskæftigelse, end man ser fra andre beskæftigelsesprojekter. Det tillægger han to ting. Den ene er uddannelsen, hvor de opnår reelle kompetencer gennem både kurserne og praktikforløbet som vikar. Det andet aspekt er, at folkene selv har valgt dette tilbud, og de har måske derfor været mere motiverede.

Efter forløbet er 3 af vikarerne blevet ansat som ejendomsfunktionærer (2 som grønne gårdmænd og en som servicemedarbejder) i Avedøre Stationsby, andre har fået tilsvarende job hos andre boligforeninger eller som vicevært i et speditionsfirma. Andre er kommet i andre job (almindelig udslusning) som fx ufaglærte arbejdsmænd eller chauffører, hvor kurser og forløbet i vikarjobbet har givet dem den nødvendige selvtillid og ballast.

Den byøkologiske ejendomsfunktionæruddannelse

De ansatte ejendomsfunktionærer og vikarerne har stort set været igennem det samme kursusforløb som led i at uddanne dem til byøkologiske ejendomsfunktionærer. Kurserne er tilrettelagt i et samarbejde med forskellige AMU-centre. Der var ansat en projektkoordinator, som brugte rigtigt meget tid på at strikke kurserne sammen, fortæller Claus Oppermann. Det har vist sig sværere end forventet at få kabalerne med kurserne til at gå op. Det har været svært at få AMU-centrene til at optage ideen med en byøkologisk ejendomsfunktionæruddannelse, og det har været svært at skaffe kvalificerede undervisere. Der har ikke været tilstrækkelig interesse fra andre ejendomsselskaber, hvorfor det har været svært at samle folk nok til kurserne.

Det betyder, at nogen har gennemført uddannelse i Frederikssund, da AMUs københavnerafdeling lukkede en stor del af deres miljøkurser. Nogle af kurserne er gennemført i Avedøre Stationsby i samarbejde med Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK). Samarbejdet med KMEK er etableret for at kunne danne hele hold til kurserne. KMEK har således videreformidlet uddannelsestilbudet til interesserede boligselskaber og enkeltpersoner i Københavns Kommune. Det bliver et problem fremover, når vi ikke længere har en koordinator til at stå for alt arbejdet med at tilrettelægge kurser, lyder det fra Claus Oppermann.

Forløbet af kurserne har været tilrettelagt sådan, at 3-4 vikarer var sammen med 1-2 af ejendomsfunktionærerne i hele perioden på de forskellige kurser. Det giver et socialt og fagligt fællesskab, som har medvirket til at give tryghed og dermed højnet graden af fastholdelse for vikarerne.

Vikarerne har udtrykt tilfredshed med kursusforløbet, lyder det fra Steen Kongsbak. Begejstringen er lidt mindre hos gårdmændene. Vi har især været glade for kurset i personlig bevidsthed og for ekskursionerne, hvor vi så nogle praktiske eksempler, fortæller to af gårdmændene, Claus Bindner og Rene Peters. Det virker dog lidt spildt, når vi kommer til Albertslund og ser, hvordan de i Hyldespjældet sorterer i over 40 fraktioner. Systemet er for stort til, at det kan indføres her, lyder det samstemmende fra de to gårdmænd. Det er sikkert godt nok i mindre bebyggelser, men her er 2.500 lejemål med over 7.000 indbyggere, og så skal systemerne være mere enkle. Vi har i forvejen visse problemer med fejlsortering.

Aflastningen med vikarer har fungeret fint nok. Problemet med kurserne er også, at gårdmændene er vant til at arbejde udendørs. Det er svært for dem at sidde stille og modtage undervisning en hel arbejdsdag. Samtidig er arbejdsdagene forrykket, når de er på kursus. De er vant til at møde kl. 6 og få fri kl. 14. Når de er på kurser, møder de kl. 8 og får først fri kl. 16. Det er særligt svært at få noget ud af de sidste timer, fortæller gårdmændene. Noget af det teoretiske var lidt spild af tid - vi kan alligevel ikke huske meget om bioomsætningen, fortæller Rene Peters om det ene affaldskursus.

To ekstra stillinger på Materialegården

Det er svært at sige, hvor mange nye arbejdspladser der reelt skabes via projektet, eller om de stillinger, som de uddannede vikarer har fået, er nye eller genbesættelser. Desværre er det også sådan, at der i perioden er kommet flere kontanthjælpsmodtagere både i Hvidovre Kommune og på landsplan. Vi kan således ikke dokumentere en samlet beskæftigelseseffekt af projektet, idet den beskæftigelsesmæssige effekt kun kan måles i forhold til de enkelte deltageres mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, lyder det fra Claus Oppermann fra Hvidovre Kommune.

I forhold til boligforeningen fortæller Henrik Bjørn Hansen, at der i forbindelse med projektet er oprettet to nye stillinger på Materialegården. Her er nu i alt 13 personer ansat og én leder. De 7 har områdetilknytning, 3 i Nord, 3 i Syd og en til Store Hus, mens de andre 6 er turnusfolk. Alle 13 indgår i afløsnings- og weekendvagter. De grønne gårdmænd står for alt den udvendige pasning af området i Avedøre Stationsby.

Miljøresultaterne er der, men de ikke så synlige

I Avedøre Stationsby har de i 1998 fået lukket affaldsskakterne. De har fået containere ved affaldsøer til dagrenovationen (restaffald), samtidig har de fået et større antal containere til det genanvendelige affald. I nærområderne er der indsamling af papir, pap og karton, bioaffald og restaffald, mens der ved affaldsøerne desuden indsamles glas, batterier, brandbart storskrald samt ikke brandbart affald (bl.a. jern og elektronik) til deponering og specialbehandling. Farligt affald modtages på Materialegården. Derudover indsamler Miljø- og sikkerhedsudvalget (MSU) farligt affald hos beboerne i Nord én gang om året i samarbejde med Materialegården.

Vi ville gerne have glasindsamling også i nærområderne, men her har problemet været, at det går imod de retningslinier, som Hvidovre Kommune udstikker, beretter Henrik Bjørn Hansen.

Avedøre Stationsby Syd og Nord er i år kommet med i et forsøg med indsamling af organisk affald til bioforgasning, som er startet flere steder i Storkøbenhavn. I forhold til ansøgningen til Den Grønne Jobpulje var det hensigten at indkøbe en komposteringstromle til forsøg med varmekompostering af det grønne husholdningsaffald fra 200 husstande. Det viste sig imidlertid at være væsentligt mere krævende og dyrere end antaget, hvorfor ideen blev opgivet, og stationsbyen blev en del af det storkøbenhavnske bioforgasningsprojekt. Her bliver det indsamlede grønne husholdningsaffald kørt til anlæg til bioforgasning i Herning.

Området består i Syd og Nord af en blanding af rækkehuse og 3 etagers byggeri. De rækkehusbeboere, der er interesseret, kan få udleveret en kompostbeholder til hjemmekompostering. Det står beboerne frit for at kompostere det grønne bioaffald eller aflevere det til bioforgasningen. Derudover er der selvfølgelig nogle af rækkehusbeboerne, der komposterer deres eget haveaffald.

Miljømæssigt er det lidt svært for os selv umiddelbart at se forbedringerne, fortæller Claus Bindner. Der er opgaver, som vi som gårdmænd må tilsidesætte, fordi vi nu bruger mere tid både til at rydde op og køre med affaldet og til pleje af de grønne områder. Det tager vel ca. en time ekstra om dagen for hver af gårdmændene med de nye opgaver. De opgaver, vi ikke når i samme målestok som tidligere, fx fjerne ukrudt, klipning af en hæk eller reparation af et legeredskab, er mere synlige for beboerne end de miljøgevinster, som de opnår ved øget genanvendelse. Det kan godt give lidt stress, når der altid er opgaver, som ikke kan nås, lyder det fra den ene grønne gårdmand.

Erna Christiansen, der er grøn guide tilknyttet Avedøre Stationsby Nord, er ikke i tvivl om, at der er en miljømæssig gevinst. Forsøget med indsamling af biogasaffaldet har kun kørt i 4 måneder, men vi er allerede oppe på at indsamle 12 tons bioaffald om måneden. Med bioforgasningen kan vi både udnytte energien i affaldet og få de nyttige næringsstoffer tilbage til jorden. Forsøget skal vise, om der generelt er potentiale i at fjerne op til 30-40% af vores husholdningsaffald fra restaffaldet til forbrænding og lade det bioforgasse. Kommunen har analyseret indholdet i biocontainerne og fundet, at der er en rigtig god sortering. Det betyder, at de, der sorterer deres bioaffald, gør det godt. Derimod er det rigtigt, at der er en del fejlsortering i særligt restaffald, hvor der både er papir, pap, glas m.m., og der er også fejl i fraktionen med brandbart storskrald, fortæller Erna Christiansen. Bortset fra forsøget med bioaffald er der ikke opgørelser over mængderne af de øvrige fraktioner, så det kan ikke dokumenteres, hvorvidt man opfylder de målsætninger, der var opstillet fra starten. Det skyldes, at affaldsmængderne ikke opgøres separat for de enkelte boligforeninger af Hvidovre Kommune.

Der er gennemført initiativer for både vand- og energibesparelser. Fx er der indført vandbesparende toiletter og opsat energisparepærer, ligesom der har været en vandsparekampagne. Besparelserne for el og vand opnås ikke kun ved tekniske forbedringer, men også gennem beboernes indsats. Her er det svært at vurdere adfærdsændringerne. Erna Christiansen har medvirket til at udarbejde et koncept for grønne regnskaber for en boligforening. Det grønne regnskab fra 1999 for Avedøre Nord, som hun dækker, viser, at der er opnået såvel el- som vandbesparelser - dog ikke 25% reduktioner, som var målet. Men vand- og elforbruget i Avedøre Nord ligger lidt under gennemsnitsforbruget for AKBs boligafdelinger.

I Syd har de ikke haft de samme muligheder for at fremme initiativer med fx vand- og elbesparelser. Vi har ikke haft en ressource som den grønne guide til at hjælpe med indsatsen. Toiletter og pærer skiftes efterhånden, som der er behov for nye. Det sker hos os, som en del af det daglige arbejde, fortæller Henrik Bjørn Hansen.

Indførelse af miljøvenlig pleje af grønne områder er sket forud for dette projekt, men det er også et område, der udbygges hele tiden. I uddannelsen indgik et kursus om dette.

God information er nødvendig

Informationsindsatsen bærer præg af, at de forskellige afdelinger ser lidt forskelligt på nye initiativer og projekter. I Syd har de lavet en tavle til information ved containerne, som udmærker sig ved, at det er en tegneserie, der illustrerer, hvordan beboerne skal sortere og håndtere affaldet. Når informationen gives i illustreret form, er der en større grad af forståelse hos beboerne end ved en lang tekst. Informationstavler blev også anvendt i Nord, indtil de fik udarbejdet deres egne informationsmaterialer.

Den grønne guide, der er tilknyttet Avedøre Stationsby Nord, har medvirket til at udarbejde informationsmaterialer i fællesskab med gårdmændene fra Materialegården om affaldssorteringen til beboerne i Nord. De har lavet en lille pjece og opsat skilte, der gør det let for beboerne at finde ud af affaldssorteringen, fordi de forskellige fraktioner både er beskrevet og vist med billeder.

De grønne gårdmænd har en vigtigt rolle som formidlere mellem beboerne, boligforeningen og kommunen om miljøinitiativerne. Gårdmændene har en svær rolle, da mange beboere er utilfredse med, at det er blevet mere besværligt for dem, da de tidligere har været vant til affaldsskakter. Gårdmændene kunne godt ønske, at fx sorteringsvejledningen, der er udarbejdet i samarbejde med den grønne guide, blev omdelt til alle, og at der i det hele taget var mere information til beboerne om miljøfordelene ved sortering.

Ved introduktionen af forsøget med indsamling af grønt husholdningsaffald til biogas er det også grebet lidt forskelligt an i afdeling Syd og Nord. I Syd har Materialegården og ejendomskontoret stået for uddelingen, hvor de har afleveret materialerne hos samtlige beboere. I afdeling Nord havde de en artikel i Hvidovre Avis forud for forsøgets start, hvor de fortalte, at den grønne guide sammen med afdelingens miljø- og sikkerhedsudvalg, servicemedarbejderne og de grønne gårdmænd den efterfølgende lørdag ville uddele spande, poser og informationsmaterialer til alle ved deres husstand. Til de beboere, der ikke var hjemme, blev der lagt en seddel om, at de kunne hente materialerne tre aftener, hvor der var udvidet åbningstid. Alle blev krydset af, og de, der stadig ikke havde fået materialerne, fik et personligt brev med en opfordring om at hente materialerne. Til de sidste ca. 100 husstande gik den grønne guide en eftermiddag ud til alle. Her var ca. halvdelen hjemme, resten fik det sat foran døren. Ved uddelingen har der også været mulighed for en personlig snak om forsøget.

Generelt lyder det fra flere, at der godt kunne gøres lidt mere ud af informationsindsatsen. Der kunne fx være gennemført flere kurser for beboerne. Det koster boligforeningen dyrt, hver gang de fx må aflevere en container med brandbart affald, hvor der er smidt en barnecykel eller andet metal i. Men gårdmændene får tit besked fra de beboere, som fejlsorterer, at de er ligeglade - det koster jo ikke dem selv ekstra. Faktisk er det nemmere for beboerne at stille fx metalgenstandene på pladsen for ikke brandbart, som er ved siden af containeren til brandbart, lyder det fra Rene Peters. På kurserne har vi jo lært en del om vores eget arbejdsmiljø, fortæller en af gårdmændene. Tidligere gik vi ind i containerne og fjernede forkert anbragt affald for at spare beboerne for en ekstra regning. Men efter flere arbejdsskader, så tager vi kun det, som vi kan nå udefra.

Beboerne er engagerede

Projektet blev bl.a. bevilliget fra Den Grønne Jobpulje, fordi der var en opbakning fra beboerne gennem "det grønne råd"/"det grønne fællesråd" omkring det lokale miljøarbejde. Den grønne guide, der nu har været tilknyttet i 11/2 år, kan ikke finde "det grønne råd". Men det betyder ikke, at beboerne ikke er med og aktive, fortæller den grønne guide.

I afdeling Nord har vi et miljø- og sikkerhedsudvalg (MSU), hvor der er 5 medlemmer i bestyrelsen, og der er tilknyttet ca. 50 kontaktpersoner med mindst én fra hvert af de 41 gårdområder. Heraf er nogle selvfølgelig mere aktive end andre. Som eksempel på beboerdeltagelsen fortæller Erna Christiansen, at 10 kontaktpersoner foreløbig har meldt sig til at stå for uddelingen af poser til det grønne bioaffald i deres gårdområder, nu hvor beboerne har opbrugt de første poser, som de fik. Meningen var i første omgang, at beboerne selv skulle hente de nye poser på ejendomskontoret, da der ikke var ressourcer til uddeling. Nu håber de på, at der melder sig frivillige til at stå for uddelingen i alle gårdområderne. I de gårdområder, hvor der ikke har meldt sig frivillige, skal beboerne hente nye poser på ejendomskontoret.

Afdeling Syd har også et miljøudvalg, hvor beboerne er repræsenteret. Men fx omkring poserne til biogasforsøget har Syd valgt anderledes. I Syd har ejendomslederen for at sikre en fortsat høj sorteringsgrad, sørget for, at Syds servicemedarbejdere deler poserne ud. Servicemedarbejderne står i modsætning til de grønne gårdmænd for al indvendig vedligeholdelse og også for omdeling af pjecer og papirer.

Barrierer i projektet

Projektet kunne have haft en bedre skæbne og nogle mere synlige resultater. Nogle væsentlige barrierer i projektet har været en stor udskiftning af folk i projektet. Den overordnede projektleder i Hvidovre Kommune er udskiftet. Koordinatoren, der blev ansat til at holde styr på alle trådene, er stoppet for et par måneder siden. Hun er således ikke ansat ved projektets afslutning. Den grønne guide og ejendomslederen i Avedøre Stationsby Nord, der var nogle af idémagerne til projektet, er udskiftet. Det er altid svært for nye at komme til midt i et projektforløb, bl.a. fordi det ikke er alt, som det er muligt at gennemtænke fra starten.

En anden barriere er, at Avedøre Stationsby som nævnt er opdelt i tre selvstændige afdelinger med hver deres økonomi, bestyrelse og beboerforeninger. Det betyder, at der træffes forskellige beslutninger og dermed er forskellige muligheder for at gennemføre aktiviteter, som den grønne guide er et eksempel på.