| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Miljømedarbejder til affaldssortering i Håndværkerparken

Håndværkerparken har et affaldssystem med sortering i over 20 fraktioner. Miljøgruppen, som har spillet en stor rolle omkring affaldssorteringen, har ønsket dels at fastholde dels at udbygge systemet med affaldssortering. En del af indsatsen har gennem flere år bygget på frivillig arbejdskraft. De frivillige havde behov for støtte og opbakning gennem ansættelse af en miljømedarbejder. Der er med den ekstra indsats opnået en række små forbedringer i affaldssystemet, så en del forhold nu fungerer mere hensigtsmæssigt end tidligere. Statistikken er ikke på plads, så det er ikke til at sige, om der genanvendes mere affald. Et konkret resultat er, at der er ansat en ledende ejendomsfunktionær, som fremover har ansvaret for affaldshåndteringen. Det betyder, at opgaverne omkring affaldshåndteringen fremover bliver en integreret del af ejendomsfunktionærernes arbejde.

Affaldssortering i Håndværkerparken

Håndværkerparken er et tætlav almennyttigt byggeri med 695 boliger og ca. 1.300 beboere. Håndværkerparken består af 7 selvstændige afdelinger af Højbjerg Andelsboligforening. Afdelingerne samarbejder om fælles opgaver, og byggeriet har siden efteråret 1994 haft en frivillig affaldssortering med over 20 fraktioner. På det tidspunkt bestod Håndværkerparken af 6 afdelinger, og den ene af de 6 afdelinger var startet med affaldssorteringen 3 år tidligere end de andre. Affaldssorteringen i Håndværkerparken bygger på 5 søjler:

1. Hjemmekompostering
2. Affaldsøer, hvor beboerne bringer deres kildesorteret husholdningsfraktioner og restaffald
3. Havepladser, hvortil beboerne bringer udsorteret haveaffaldsfraktioner
4. Genbrugsplads, hvor beboerne og ejendomsfunktionærerne kan aflevere storskrald
5. Tøjcafé, hvor beboerne bringer tøj, bøger og legetøj

Genbrugspladsen og tøjcafeen passes af frivillige. Ligesom frivillige fra miljøgruppen holder et overordnet øje med affaldssorteringen og rådgiver afdelingsbestyrelserne om forhold vedrørende affaldshåndteringen. I oktober 1997 modtog miljøgruppen Århus Kommunes miljøpris som en anerkendelse af indsatsen. Miljøgruppen havde sammen med genbrugspladsgruppen og tøjcafégruppen ydet en stor indsats omkring affaldshåndteringen, men de og andelsboligforeningen behøvede ekstra hjælp i en periode for at fastholde det store sorteringsprojekt. Særligt efter på de problemer, som man havde set med fastholdelse af motivationen for affaldssortering under og efter skraldemandskonflikten i Århus i 1995/96.

Højbjerg Andelsboligforening fik i februar 1998 et løntilskud på 70% i 3 år til ansættelse af en miljømedarbejder i Håndværkerparken. Formålet med ansættelse af en miljømedarbejder i Håndværkerparken var:

1. At udbygge og effektivisere genbruget og affaldssorteringen i Håndværkerparken - specielt at få flere til at kompostere organisk husholdningsaffald og få haveaffald omdannet til kompost og udnytte dette i haver og på grønne fællesarealer.
2. At få udviklet jobbet som miljømedarbejder i samarbejde med de aktive miljøgrupper i Håndværkerparken, således at et præcist arbejdsområde kan beskrives ved en varig stilling.
3. At udbrede ideen til hele Højbjerg Andelsboligforening (HAB), andre boligforeninger i Århus og i hele landet, så flere følger efter.
4. At inspirere og samarbejde med AMU-centrene i Århus, så miljø og genbrug bliver en del af uddannelsen til ejendomsfunktionær.

Forskydning fra udvikling til oprydning

Miljømedarbejderen skulle endvidere, jf. projektansøgningen, som en af en række delopgaver, rydde op på bebyggelsens 21 affaldsøer og fire haveaffaldspladser. Arbejdet med oprydninger var tidligere blevet løst ved ansættelse af studerende eller andre løst ansatte medarbejdere som "miljømand" i et begrænset antal timer om ugen. Et par uger før projektansættelsen af miljømedarbejderen opsagde den senest ansatte miljømand sin stilling, hvorfor miljømedarbejderen blev ansat som "miljømand" et par uger før planlagt. Dette var sammenfaldende med, at der var varslet storkonflikt på arbejdsmarkedet i Danmark. Af frygt for en ny demoralisering blandt beboerne om affaldssorteringen blev der i samarbejde mellem varmemesteren og miljømanden runddelt en skrivelse til beboerne om at holde orden ved affaldssorteringen. Det lykkedes, og en måned senere kunne de rundsende en ny skrivelse med ros til beboerne om den orden, der havde været under storkonflikten.

Desværre for projektet var hele startforløbet med til at forrykke indholdet fra udvikling af affaldssystemet til oprydning. Ansøgningen til jobpuljen indeholdt både udvikling og oprydning, men allerede i stillingsopslaget var signalet en forskydning med vægt på oprydning. Jeg var godt nok opmærksom på dette, men jeg havde ikke forestillet mig, at omfanget af oprydningsarbejdet blev så stort, lyder det fra Søren Poulsen.

Søren Poulsen er uddannet miljøtekniker og har arbejdet med affaldshåndtering i mere end 14 år. Han har været ansat som miljømedarbejder i projektet fra 1. maj 1998 til udgangen af februar 2001. Han stoppede et par måneder før projektperiodens udløb for at starte i et nyt job som konsulent for Dansk Center for Byøkologi, hvor han har fået ansvaret for netværksprojektet for affaldsprojekterne, der også er støttet af Den Grønne Jobpulje. Søren Poulsen var bekendt med ansøgningen til Den Grønne Jobpulje, da han var med som frivillig i miljøgruppen og gift med formanden for den afdeling, som havde udarbejdet projektansøgningen og sat projektet i værk. De har begge været aktive omkring indførelse af affaldssorteringen i Håndværkerparken.

Det praktiske har taget al for megen tid og kræfter, fortæller Søren Poulsen. Det praktiske har omfattet almindelig oprydning på alle affaldsøerne og havepladserne, flishugning af træer og grene, flytning af større jordbunker ved havepladserne, nyindretning af flere af affaldsøerne og havepladserne, beplantning og beskæring af haveaffaldspladserne, udbedring af fejl og mangler ved materiellet, skiltningen er udviklet og forbedret, der er anskaffet en miljøcontainer til forsvarlig opbevaring af det miljøfarlige affald, på Genbrugspladsen er der sat system i afhentningerne storskrald, elektronikaffald og farligt affald, der er arbejdet med afsætning af forskellige fraktioner fx flamingo og plastfolie, arbejdsforhold og afhentningsforholdene er bragt i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler, flere af affaldsøerne og havepladserne er blevet flisebelagt, der er lavet asfaltslidske osv.

Det er korrekt, at den praktiske del af sorteringen har taget meget tid, men vi har aldrig fra boligforeningens side været i tvivl om, at det ville være sådan. Man kan vende problematikken sådan, at projektet netop har afdækket behovet for kontinuerlig ren- og vedligeholdelse på affaldsøer, havepladser osv. Det er et vigtigt aspekt, at kildesortering i så stort et boligområde ikke fungerer af sig selv, men kræver mandetimer til oprydning, afhentning af diverse fraktioner m.v. Forventningerne hos vores miljømedarbejder har nok været lidt for ambitiøse på dette område, lyder det fra Jan Rasmussen, der er ejendomsinspektør for Håndværkerparken.

Af de mere udviklende opgaver, som har kostet tid, men som endnu ikke er kommet i stand, nævner miljømedarbejderen etablering af varmekompostering, hvor beboertilslutningen ikke har været tilstrækkelig. Derudover har han deltaget i møder med en gruppe, der ønsker at oprette hønsehold, hvilket ikke er tilladt efter de nugældende husregler.

Miljømedarbejderen har arbejdet for at skabe et styringsredskab gennem minutiøs registrering af forholdene på affaldsøerne og ført statistik for affaldsmængderne og kapaciteten af minicontainere til restaffaldet på øerne og løbende op- og nedjusteret efter behovet. Der er udarbejdet detaljeret årsrapporter for affaldssituationen for hver afdeling for de første to år. Der er udarbejdet kort og fortegnelser over systemet samt vejledninger til ind- og fraflytning. Men der er desværre på grund af tidsnød stadig mangler i det statistiske materiale. Endelig er der indført regler for god affaldsadfærd i afdelingernes husregler.

Den pædagogiske indsats

Den pædagogiske indsats med at bibringe beboerne en større forståelse for affaldssorteringen og nødvendigheden af affaldsminimering har omfattet direkte kontakt ved affaldsøerne og skriftlig information i form af 4 nyhedsbreve og 10 løbesedler til alle husstande. Det blev nødvendigt for miljømedarbejderen at producere et nyt nyhedsbrev, Affald og Genbrug, da det eksisterende beboerblad blev stoppet. Det tog ekstra tid og kræfter, at miljømedarbejderen skulle i gang med en større indsats for at få informationen ud. Dette var ikke forventet. Der er endvidere udarbejdet en kortfattet vejledning i hjemmekompostering. Hvor man har haft kendskab til familier som fejlsorterede, har miljømedarbejderen - i enkelte tilfælde i samarbejde med en fra Miljøgruppen - besøgt familierne og drøftet problemerne. Det er sket i ca. 20 tilfælde.

Miljøgruppen har intentioner om at videreføre formidlingsindsatsen gennem et nyt beboerblad, der siden er kommet i gang. Miljømedarbejderen har deltaget i miljøgruppens møder, der afholdes en gang om måneden. Her er problemerne og indsatsen omkring affaldssorteringen diskuteret, og der er lavet indstillinger til afdelingsbestyrelserne.

Vi havde forventninger til at nå lidt længere på det pædagogiske område med udarbejdelse af foldere om sorteringen, som kan uddeles til nuværende og nye beboere. Tilsvarende havde vi håbet, at der havde været tid til mere vejledning til beboerne og måske etablering af ekstra fraktioner. Men vi er godt klar over, at vores miljømedarbejder, som har gjort et stort og godt arbejde, ikke kunne nå videre. Det skyldes, som han selv har været inde på, især at oprydningen har taget meget mere tid end forventet - også set fra vores side, fortæller Jan Rasmussen.

Det er en stor opgave at sikre en løbende formidling om affaldssystemet også set i lyset af, at der kommer nye beboere i op til ca. 100 af de 695 boliger om året, fortsætter Jan Rasmussen.

Afdelingerne er selvstændige enheder

I et projekt med 7 selvstændige boligafdelinger, der er suveræne juridiske og økonomiske enheder, hver med en bestyrelse, er det lidt af et kunststykke, at få afdelingerne til at blive enige om nye initiativer. Det lykkedes ikke altid, hvorfor der er visse forskelligheder i, hvordan tingene fungerer i de enkelte afdelinger. Selv om der kan være en stor rationalitet i, at tingene fungerer på samme måde, så er det for så vidt ok, at ikke alle afdelinger er ens.

Når det handler om større beslutninger, så skal det vedtages på 7 generalforsamlinger, og det tager tid. Hvor det handler om helt små sager, som skal besluttes af afdelingsbestyrelserne, er det et problem, at afdelingsbestyrelserne efter miljømedarbejderens opfattelse ikke altid fungerer "professionelt". Her er så et punkt, hvor ejendomsinspektøren ikke er enig. Jan Rasmussen oplyser, at Højbjerg Andelsforening gør meget for at "klæde bestyrelserne på" ved at tilbyde kurser internt eller i Boligselskabernes Landsforening. Man skal huske på, at afdelingsbestyrelserne har mange andre opgaver end affaldssorteringen, og man kan ikke fortænke dem i, hvis de prioriterer "niveauet". Det er deres fritid, som de bruger på boligforeningsarbejdet.

Det er dog klart et problem, at det tager lang tid med den organisering, som er i Håndværkerparken med 7 afdelinger. Hvis blot en af de 7 afdelinger er imod nye ideer eller, hvis de ikke når at behandle en sag på førstkommende bestyrelsesmøde, kan det betyde en udskydelse for alle i en måned eller mere. Vores miljømedarbejder har været meget engageret og ihærdig, men det er langt fra altid, at bestyrelsesmedlemmerne i afdelingerne, som også er frivillige og ulønnede, har kunnet leve op til hans ambitioner eller har været enige i de ideer, han er kommet med. Det har givet nogle problemer og også flere, end vi fra ledelsen helt har været klar over eller haft kompetence til at gøre noget ved, fordi afdelingerne er selvstændige enheder, fortæller Jan Rasmussen.

Det har fx været træls, når enkelte afdelinger ikke vil bevillige en trillebør som hjælp for beboerne til at køre haveaffaldet til havepladserne. Det betyder en dårligere sortering af haveaffaldet, som bliver afleveret i sorte plastiksække. Det betyder mere hårdt arbejde med risiko for dårlig ryg for dem, der skal holde orden ved havepladserne. Det har i projektforløbet har været mig som miljømedarbejder. Og det betyder dårligere genbrug og udnyttelse af haveaffaldet, hvis det ikke er sorteret optimalt, fortæller Søren Poulsen.

Eksemplet med trillebøren afspejler, at det organisatoriske i projektet ikke har fungeret hensigtsmæssigt. Miljømedarbejderen blev ikke ansat som en integreret del af boligforeningens virke. Miljømedarbejderen refererede til inspektøren og skulle i det daglige arbejde samarbejde med varmemesteren og tre ansatte ejendomsfunktionærer, men samarbejdet har ikke fungeret optimalt, og miljømedarbejderen har oplevet stillingen som meget isoleret.

Det har skabt problemer om selv meget små ting, der ikke løser sig af sig selv. Det har kostet måneders indsats med en så lille anskaffelse som en trillebør. Det har været et problem i dagligdagen, at miljømedarbejderen ikke har haft selvstændige kompetencer. Selv når der skulle bestilles affaldssække eller tømning af containere, skulle det gå via ejendomsfunktionærerne. I de første knap 1 1/2 år måtte miljømedarbejderen selv lægge hus og computer til, før der blev etableret et kontor i bebyggelsen. Og udlevering af en mobiltelefon til miljømedarbejderen ved projektets start skabte interne problemer.

Problemet er, at vi skulle have taget højde for en PC til miljømedarbejderen. Der skulle også have været en "diversekonto" til kontorhold, porto osv. Dette blev dog løst, da afdelingsbestyrelserne bevilgede et beløb på 25.000 kroner pr. år til uforudsete udgifter.

Affaldsopgaven er forankret

Efter 7 år er det lykkedes at få arbejdet med affaldshåndteringen flyttet fra en løst ansat til ejendomsfunktionærerne. Højbjerg Andelsboligforening har pr. 1.12.2000 yderligere ansat en ledende ejendomsfunktionær i Håndværkerparken. I den forbindelse er ansvaret for affaldssorteringen blevet en del af de drifts- og serviceopgaver, som ejendomsfunktionærerne varetager. I stillingsopslaget var det anført, at daglig ledelse og planlægning af affaldssorteringen indgik som en del af stillingen, og den nye leder er samtidig engageret i affaldssagen, fortæller Søren Poulsen, som personligt mener, at det er det helt rigtige med denne forankring hos ejendomsfunktionærerne.

Miljøgruppens medlemmer har tilkendegivet, at de viderefører deres engagement og formidlingsindsats, og afdelingsbestyrelserne er gennem perioden blevet mere aktive, så det ser godt nok ud for fremtiden, lyder det fra Søren Poulsen.

Der er dog stadig uklarhed om, hvem der skal varetage opgaverne omkring havepladserne. En mulighed er ejendomsfunktionærerne, men en anden mulighed er det gartnerfirma, som i øvrigt passer de grønne områder i Håndværkerparken. Vi er opmærksomme på, at vores havepladser ikke fungerer optimalt, og vi har desværre været nødt til at rydde flere af pladserne pga. rod. Det har været nødvendigt, fordi der er smidt sække med blandet affald, som det er arbejdsmiljømæssigt uforsvarligt at håndtere, beretter Jan Rasmussen.

Måske er havepladserne for ambitiøse i forhold til Håndværkerparkens størrelse. Der er mange beboere, og som nævnt stor udskiftning. En mulighed kan være, at vi arbejder med færre fraktioner på havepladserne. Hertil kommer, at vi ikke kan være sikre på, om nogle villaejere i nærheden bruger havepladserne til blandet affald. Vi håber på at få mulighed for at købe et nedlagt landbrug bag ved Håndværkerparken, hvor vi kan etablere en egentlig genbrugsstation, hvor haveaffaldet kan indgå, lyder det fra Jan Rasmussen.

Netværk i Århus

Der er i projektet opbygget et netværk i Århus mellem bebyggelser med affaldssortering eller, hvor man påtænker at indføre affaldssortering. Der er udviklet et spirende samarbejde med kommunen, AMU-Center Århus og de affaldssorterende bebyggelser samt med affaldsselskabet.

Til projektet var nedsat en følgegruppe med deltagelse af Højbjerg Andelsboligforening, Dansk Center for Byøkologi, Affaldskontoret i Århus Kommune, AMU-Center Århus, MiljøTeam Århus (affaldsselskabet) og andre boligforeninger. Sammen med deltagernes gode bidrag i processen har projektet viderebragt erfaringerne til de nævnte organisationer.

Miljømedarbejderen holdt oplæg for Højbjerg Andelsboligforenings repræsentantskab i foråret 2001, og flere afdelinger er kommet i gang med affaldssortering. Samtidig er Århus Kommune netop ved at indføre et nyt affaldssystem for 140.000 husstande i byen med bl.a. opdeling i forbrændingsegnet og affald til bioforgasning. Det har begrænset udbredelsen, da flere boligforeninger har afventet det kommunale initiativ, beretter Jan Rasmussen.

Der har været mange telefoniske henvendelser fra grønne guider, kommunalt ansatte m.fl. Derudover har der været besøgende fra hele Jylland og andre dele af Europa, som er blevet vist rundt i Håndværkerparken og har fået fortalt om affaldssystemet og affaldssorteringens nødvendighed. Miljømedarbejderen fortæller, at det har ført til, at de besøgende i flere tilfælde er blevet inspireret til selv at arbejde for etablering af affaldssortering.

Affaldssortering er styrket

Projektet er afsluttet her i foråret 2001. Resultatet er bl.a., at affaldssorteringen i Håndværkerparken er styrket. Sorteringen er blevet lidt bedre, og affaldsøerne er blevet pænere. Der er en række detaljer, som er forbedret både med hensyn til forholdene og de indsamlede materialer. Fx er mængden af affald fra storskrald til deponi fra 1997 til 1999 faldet fra 13,4 tons til 10,3 tons pr. år, det svarer til et fald på 23%. Mængden af frasorteret metaller er svagt stigende fra 3,9 tons i 1997 til 6,4 tons i 1999. Det er anslået, at 90% af potentialet af glasaffald indsamles. Projektet har også vist, at havepladserne og komposteringen af haveaffald fungerer fint. Potentialet i Håndværkerparkens affaldssystem er dog ikke fuldt udnyttet, og målet om at reducere affaldsmængderne er ikke opfyldt. Men der er skabt en god basis for det videre arbejde, fastslår Søren Poulsen.

Jan Rasmussen supplerer med at fortælle, at der er indkøbt en miljøcontainer til det farlige affald, som beboerne nu også har mulighed for at aflevere. Hertil kommer, at der er gjort en stor indsats for arbejdsmiljøet.

Det er opbygget et netværk i Århus, og ideen er udbredt til en række andre bebyggelser i Jylland, og erfaringerne er videregivet til andre dele af landet.

Det er miljømedarbejderens vurdering, at projektet inden for de næste år formodentlig vil have været med til at fremme affaldsminimeringen og affaldssorteringen betydeligt og formodentligt derved være med til at skabe en håndfuld varige job i boligområder med affaldssortering.

Man kan få den tanke, at nogen har set muligheden for en miljømedarbejder med "statsstøtte" som en billig arbejdskraft til at sikre oprydning, mens andre havde en idé med at videreudvikle systemet. Fakta er, at der er skabt en ekstra fast stilling med ansættelse af en ekstra ejendomsfunktionær, og man har gjort oprydningen til en fast del af ejendomsfunktionærernes arbejde. Højbjerg Andelsboligforening har i projektperioden ladet de 80.000 kroner, man tidligere brugte om året til løst ansatte medarbejdere til oprydning, indgå i egenfinansieringen af lønudgifterne.