| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Affald i fokus på Island Brygge

1.100 hustande eller en fjerdedel af beboerne på Islands Brygge er med i en udvidet ordning for affaldssortering. Indsatsen for at få flere med fortsætter, og selv om der er ikke skabt basis for en ansættelse af koordinatoren udover projektperioden, er der kommet ekstra timer til gårdmændene. Områdets grønne guider har taget over og viderefører initiativet med øget genbrug. De opnår et reelt fald i affaldsmængderne til gavn for miljøet. Initiativet er igangsat af Islands Brygges Agenda 21-gruppe.

Element i Agenda 21- indsatsen

Ideen om udvidet affaldssortering på Islands Brygge opstod som et led i det lokale Agenda 21-arbejde. Agenda 21-gruppen satte fokus på affaldshåndteringen bl.a. på grund af affaldets synlighed og store miljøpåvirkning. Affaldshåndteringen var samtidig et område, hvor man mente, at der var gode muligheder for ændringer til gavn for miljøet gennem lokal handling. Formålet var at omlægge affaldssorteringen i hele bydelen til kildesortering, genbrug og lokal kompostering. Det skulle ske i et samarbejde mellem Islands Brygges Agenda-gruppe, beboere, husejere, boligforeninger, kommunen og renovationsselskabet (R98).

Målet var desuden, at det skulle ske, uden at det medførte arbejdsmiljøproblemer, lugtgener eller øget pladsforbrug i kvarterets små gårde. Mængden af affald til genbrug skulle øges ved at gøre det lettere for beboerne at aflevere det genanvendelige affald. Hvis en større del af affaldet genanvendes, så vil beboerne spare penge på affaldsbortskaffelsen, idet afregningen for affaldsbortskaffelse sker i forhold til mængden af restaffald. Besparelserne skulle være en gulerod for beboerne. Men besparelserne skulle også gå til at finansiere det nødvendige materiel og grønne gårdmænd, der skal stå for en del af den praktiske håndtering af affaldet i gårdmiljøet, fortæller Niels Lyck. Niels Lyck var en af initiativtagerne i Agenda 21-gruppen og projektleder på projektet.

Forventninger var, at dagrenovationsmængden (restaffaldet) kunne nedbringes til under 40%. Forventningerne byggede på erfaringer fra tilsvarende initiativer på Nørrebro, Høje Taastrup og Albertslund.

Beskrivelse af boligområdet

Islands Brygge er et tæt boligområde med ca. 6.500 indbyggere fordelt over 4.255 husstande/boliger, hvor 60% er lejeboliger, 7% ejerboliger og resten - 33% - er andelsboliger. Stort set hele kvarteret består af huse opført i perioden 1915-1920. Der er en meget stor andel af mindre lejligheder på 2-21/2 værelser i området. Området er afgrænset af havnen mod vest, Fælleden mod øst, Amager Boulevard mod nord og "Sojakagefabrikken" mod syd.

I 1997 betalte de 3,2 mio. kroner i renovationsafgift for hele Islands Brygge. Forventningen var, at denne afgift kunne nedbringes i forhold til de mængder, der blev frasorteret til genbrug.

Ved projektets start blev der indsamlet to fraktioner - papir og dagrenovation. Affaldet indsamles af R98, der har koncession på indsamling af affald i hele Københavns Kommune. Dagrenovationen indsamles i 600 liters rullecontainere i overdækkede pavilloner i gårdene. Glas kunne afleveres i boblecontainere placeret to steder i området. Tøj kunne afleveres i to containere opstiller af UFF (Ulandshjælp fra Folk til Folk) på havnen. Miljøbilen indsamlede miljøfarligt affald fire gange om året, mens foto- og farvehandleren modtog henholdsvis batterier og malingsrester. Andre typer affald skulle borgerne selv bringe til nærmeste genbrugsstation, som ligger ca. 1,5 km væk.

Organisering af processen

Bevillingen fra Den Grønne Jobpulje betød, at Niels Lyck blev ansat som projektleder i første omgang for en projektperiode på 1 år og 9 måneder, men perioden blev siden forlænget til i alt knap 3 år gennem en tillægsbevilling. Han har haft kontor i beboerhjørnet bl.a. sammen med den grønne guide.

Indledningsvis blev der taget kontakt til boligforeningernes bestyrelser for at fortælle om projektet og gøre dem interesseret i at tage emnet op til beslutning i foreningen. Med jævne mellemrum blev der sendt information om projektets status - et arbejde der var begyndt allerede inden bevillingen fra Den Grønne Jobpulje. Den lokale avis "Bryggebladet", der omdeles hver 14. dag, blev brugt flittigt til at informere om ideerne med affaldssorteringen. Der blev også taget personlig kontakt til boligforeningernes formænd. Det medfødte en række invitationer til at fortælle om projektet på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. I hver enkelt forening er der set på mulighederne i netop deres gård med en plan for, hvordan den fremtidige affaldsindsamling kunne udformes. Derudover blev der udarbejdet et forslag over projektets økonomi for boligforeningen. Det har hele tiden været frivilligt for både boligforeningerne og den enkelte beboer at deltage.

Ved projektets start blev nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune, R98, Norden - som var den største boligudlejer i området - den grønne guide samt 2 græsrødder fra henholdsvis Albertslund og Københavns Miljø- og Energikontor med erfaring fra tilsvarende initiativer. Styregruppen mødes nu en gang i kvartalet.

Som et led i projektets forankring er der sidste år nedsat et affaldsråd med repræsentanter fra de deltagende ejendommes bestyrelser, som fastlægger de overordnede linier. Der er også etableret en gårdmandsgruppe, hvor de ansatte kan drøfte det praktiske forløb og udveksle erfaringer som led i netværksdannelse. Både affaldsrådet og gårdmandsgruppen mødes en gang i kvartalet.

Det daglige arbejde med projektstyring, mødeindkaldelse, referater osv. varetages efter afslutningen af projektet bevilliget af Den Grønne Jobpulje af områdets grønne guide i et samarbejde med den tidligere projektleder, som indtil videre fortsat deltager, men på frivillig basis.

5 boligforeninger sorterer affald

I startfasen blev indlagt et pilotprojekt for at afprøve grundideerne for et mindre antal husstande. Det første halve år gik med at formulere konkrete mål, udarbejde forslag til den praktiske udformning og med at udarbejde virkemidler bl.a. informationsmaterialer for projektet.

Pilotprojektet begyndte i oktober 1998, hvor boligforeningen "Ingolf" med 335 husstande påbegyndte affaldssortering med 5 nye fraktioner - glas og flasker (opdelt i farvet og klart glas), pap og karton, batterier, en genbrugshylde til genbrugelige ting fx tøj, porcelæn, legetøj m.m og grønt affald. Indsamlingen af grønt affald er dog stoppet i 2000.

I januar 1999 blev pilotprojektet udvidet med boligforeningen "Isafjord" med 185 husstande og 3 erhvervslejemål. De valgte dog en mere begrænset model, idet de fravalgte det grønne affald og genbrugshylden. Og i juli 2000 kom yderligere 3 boligforeninger (Hab, Leif og Bergthora) i gang med udvidet affaldssortering efter samme model som Ingolf (dog uden det grønne affald). Antallet af fraktioner er blevet udvidet, så de nu også indsamler elektronikskrot.

Københavns Kommune og R98 har fra i år indført, at storskrald kan indsamles i 5 fraktioner ved etageboliger. Elektronikaffald, hårde hvidevarer, pap, brændbart storskrald og ikke brændbart storskrald. Det kræver kun, at beboerne holder de fem fraktioner adskilt, og at den ansvarlige fx viceværten eller gårdmanden ringer og aftaler afhentning. Tilsvarende kan viceværter modtage miljøfarligt affald, hvis de gennemfører et gratis 4-timers kursus om håndtering af affaldet. Så bliver det lettere for beboerne at komme af med affaldet, og dermed forventes en større indsamling.

Forløbet er ikke som forventet

Komposteringen har været et stort problem. Teknologien til kompostering under de givne beskedne forhold var ikke tilstrækkelig. Det var langt vanskeligere, end de havde forestillet sig. Det var relativt nyt at kompostere i byen i så trange gårdmiljøer, hvor der er mange hensyn, som skal imødekommes for at undgå bl.a. lugtgener. Der fandtes ikke noget gennemprøvet materiel, og de fik aldrig det indkøbte materiel til at fungere. Komposteringen er siden opgivet i denne form, og beholderne fra komposteringen er nu solgt til Nørrebro.

I de trange gårdmiljøer på Islands Brygge er der aldrig mere end 5 meter til det nærmeste vindue. Det stiller særlige krav for at undgå især lugtgener. På Nørrebro, hvor komposteringen virker, er boligkarreerne større, og der er mere plads i gårdene. Her er oftest 20 meter til det nærmeste vindue. Komposteringen virker bedst, når der ikke kommer så store mængder i beholderne. Der kræver plads til nogle flere beholdere, fortæller Jørgen Martinus fra KMEK. Han har fulgt projektet og været med i styregruppen. Han har særligt involveret sig i komposteringsdelen, hvor han har gode erfaringer fra Nørrebro.

Egentlig var vi fra starten ikke klar over, at det med komposteringen var et udviklingsprojekt. Vi troede, at det var kendt teknologi, som stort set blot skulle implementeres. Det er ærgerligt, at komposteringen er opgivet. Men vi vil dog gerne finde et areal fx på Fælleden, hvor vi kan gennemføre kompostering, så det organiske affald ikke skal helt ud af området, lyder det fra Niels Lyck.

I dag er 5 boligforeninger med i alt ca. 1.100 husstande med i affaldssorteringen. Tidsplanen har været for optimistisk. I den oprindelige ansøgning var der udtrykt forventning til, at ca. 75% af områdets husstande skulle tilslutte sig affaldssorteringen. Men tilslutningen fra områdets boligforeninger har ikke være så stor. Det er fx ikke lykkedes at få ejendomsselskabet Norden med på sorteringen. De ejer 1/3 af kvarterets lejligheder. Et realistisk tidsforløb til at få en hel bydel i gang på frivillig basis er snarere i nærheden af 10 år end de 3 år, der hidtil er brugt. Med en ringere tilslutning har vi heller ikke nået de forventede miljø- og beskæftigelsesmæssige resultater, beretter Niels Lyck.

Tilslutning fra 5 boligforeninger er for lidt til at bære den økonomiske byrde, som det ville koste at have en koordinator ansat. Derfor er opgaven blevet en del af den nye grønne guides arbejdsområder. Hun er ansat fra 1.1.2001 for 2 1/2 år.

Norden har nu solgt sine 7 karreer. Nu er man optaget af, hvorvidt de kan etablere sig som andelsforeninger. I 3 af karreerne har de udtrykt interesse for at være med til udvidet affaldssortering.

Affaldsmængderne er faldet

Projektet er ikke et forsøgsprojekt, men et led i den nødvendige udvikling mod en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer. Selv om vi ikke er kommet så langt, som vi havde håbet, så har vi opnået gode resultater i projektet, lyder det fortrøstningsfuldt fra Niels Lyck.

I pilotprojektet har man i boligforeningen Ingolf, som har sorteret i 5 nye fraktioner, reduceret restaffaldet med ca. 35%. Det betyder, at man sparer ca. 1/3 af omkostninger til affaldsbortskaffelsen, idet omkostningerne er baseret på antallet af containere, der tømmes. Restaffaldsmængden er dog blevet lidt større, efter de har opgivet komposteringen, så den reelle reduktion nu er på ca. 27%.

Kvaliteten af de frasorterede fraktioner er meget fin. Der indsamles ca. 30% mere glas og flasker end i de traditionelle "glasbobler" og 3-4 gange så meget pap pr. beboer, end R98 ser ved andre indsamlinger. Der indsamles godt 20% mere papir end før projektet. Det tilskrives bl.a. deres oplysningskampagne, hvor der er informeret om, hvad der må komme i papirbeholderne foruden aviser og ugeblade.

Forventningen var at opnå ca. 75% af potentialet, men det er lidt svært at definere potentialet, fordi affaldsmængderne generelt er stigende. Der sker samtidig en udskiftning i kvarteret. Flere af de gamle dør eller flytter, og unge, som har eller får børn, flytter til. De unge med børn skaber mere affald end de ældre medborgere.

For den anden karré - Isafjord, der deltog i pilotprojektet, har man reduceret restaffaldet med ca. 14%, idet man har kunnet fjerne 2 ud af 14 containere til restaffaldet. Den nævnte reduktion er sket i en periode med generel vækst i affaldsmængderne.

Den miljømæssige effekt ved øget genanvendelse er reduceret affaldsforbrænding. Dermed nedbringes luftforureningen og mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding. Der opnås derudover energi- og ressourcebesparelser ved øget genbrug i forhold til fremstilling af produkter af jomfruelige råstoffer.

I Genbrugsprojektet transporteres en del af de genanvendelige materialer på specialbyggede ladcykler. Derved undgås, at den udbyggede affaldssortering medfører øget trafik af store lastbiler rundt i gaderne.

Lidt flere timer til gårdmændene

Beskæftigelsesmæssigt ser det ud til, at forudsætninger om, at halvdelen af besparelserne skal gå til ekstra timer til gårdmanden og halvdelen til indkøb af materiel, kommer til at holde stik. Det er stort set gået som forventet. Ved udbygning for hele området er det skønnet, at det kan give beskæftigelse til 3-4 nye ansatte, hvis 1/2 af besparelserne bruges til fastansættelser af gårdmænd til at stå for affaldssystemet. Når alle karreer er kommet med, så er ideen, at den ene af de 3-4 nye ansatte skal være en koordinator for projektets videre forløb.

Genbrugsprojektet betyder en øget arbejdsmængde for karreernes ansatte, bl.a. med cykeltransporten af de genanvendelige fraktioner til opsamlingspladser. Resultatet for de to første karréer i pilotprojektet er, at gårdmanden i den ene karré har 1,5 time mere om dagen, i alt 8 timer mere pr. uge. Det udgør halvdelen af besparelsen, dvs. 35.000 kr. ud af 70.000 kr. I den anden karré, hvor det er gårdmanden selv, der er foreningens ildsjæl på projektet, har det ikke udmøntet sig i flere timer. Han mener endog, at han spare tid på nogle funktioner, da der er mindre rodet ved affaldet end tidligere, fortæller Niels Lyck.

De har arbejdet for, at opsamlingen af de forskellige fraktioner kun skal ske et centralt sted. Det er i 2001 lykkedes at finde et centralt opsamlingssted, hvor de genanvendelige fraktioner skal samles, og således spares der energi ved afhentningen. Der udføres for tiden forsøg med at bruge et "mobilt skralderum", en container på gaden til aflastning af gårdrummet. Med tiden skal containeren erstattes af pavilloner, hvor f.eks. papircontainerne kan anbringes, så pladsforbruget i gårdene mindskes.

Der har været en god opbakning fra beboerne, og langt de fleste bruger ordningerne. Det viser de to evalueringer, der er lavet af projektet. Der er lavet en intern evaluering af indsatsen i pilotprojektet, som de har fået støtte til af den Byøkologiske Fond i Københavns Kommune, og en ekstern evaluering er gennemført af to studerende fra DTU. Af begge evalueringer fremgår det, at der et stort engagement hos beboerne, som overvejende mener, at der er fordele ved sorteringen. Cirka halvdelen af beboerne ønsker at sortere i endnu flere fraktioner. Nogle anfører, at indsatsen for affaldssorteringen har betydet et bedre socialt liv i boligforeningen, da de har fået bedre kontakt med de andre beboere. Projektet er gennemført, så det er realistisk at overskue. De har valgt ikke at tage så mange affaldsfraktioner med, som de fx har flere steder på Nørrebro og i Hyldespjældet i Albertslund. En af opgaverne for fremtiden bliver at få flere fraktioner med efterhånden, som beboerne kan overskue det. Genbrugsprojektet skal udvikle sig over flere år, og her skal de enkelte boligforeninger spille en større rolle også for at sikre økonomien i projektet.

Begrundelserne for, at flere interesserede boligforeninger ikke er kommet i gang, er at foreningens arbejde er baseret på en frivillig arbejdsindsats. Det kan betyde, at det er svært at overskue nye initiativer. I nogle tilfælde er der andre centrale opgaver i en boligforening, som presser sig på, og så kan det være svært at løfte flere store opgaver samtidig. Det er generelt et problem, at tingene i en demokratisk proces tager lang tid. Affaldsprojektet skal besluttes på generalforsamlingen, der kun samles en gang om året. Andre begrundelser er, at beboerne eller gårdmændene ikke er interesseret. Nogen forventer, at det vil koste flere penge, mens enkelte peger på interne samarbejdsproblemer, jf. den eksterne evaluering, der er gennemført som et studenterprojekt som et let i uddannelse på DTU. Derudover er der altid nogen, som nærmest pr. definition er mere eller mindre modvillige, når nye initiativer sættes i værk.

Dialogen er vigtig

Informationsindsatsen er vigtig, men desværre rummede bevillingen fra jobpuljen ikke penge til denne del. De har lavet forskellige pjecer og foldere om projektet og de første resultater. De har fået indlæg i lokalavisen (Amager Bladet) og i beboeravisen for Islands Brygge (Bryggebladet). De har lavet en større evaluering af pilotprojektet på baggrund af anden ekstern støtte, og der er i foråret 2001 gennemført en ekstern evaluering.

For projektlederen og Agenda 21- gruppen har den direkte kontakt med beboerne og bestyrelserne være meget væsentlig og vægtet højt. De har afkrydset på skemaer, at de har fået talt med alle for at fremme opbakningen til projektet. Det fremgår dog, særligt af den eksterne evaluering, at formidlingen i projektet kunne være bedre. Niels Lyck er selv opmærksom på, at informationsindsatsen til opfølgning i projektet ikke har været så god, som de selv kunne ønske.

Lokalområdet har bakket godt op om projektet. Fx har det lokale trykkeri løst opgaver for dem til en god pris. Mercedes har stillet areal til rådighed for papopsamlingen, mens Skolen på Islands Brygge har stillet plads til rådighed for glasopsamlingen.

De har fået en lang række henvendelser fra studerende, der har brugt projektet som case i studieprojekter, fra Agenda 21-interesserede og fra andre boligforeninger. Særligt genbrugshylden, hvor beboerne stiller ting, som de ikke længere selv har brug for, og som andre kan få glæde af, har vakt stor opmærksomhed hos andre. I evalueringen af pilotprojektet nævnes det, at nogle beboere har undladt at købe nye ting, fordi de har fået dækket et behov via genbrugshylden.

Som et led i dialogen har de københavnske affaldsgrupper (Indre Nørrebro/KMEK, Islands Brygges Agenda-gruppe, Kongens Enghave, Nordvest kvartercenter, Holmbladsgades kvarterløft og Valby Agendagruppe) skabt et netværk, hvor de mødes hver eller hver anden måned. De har bl.a. lavet en fælles indstilling til Københavns Kommune omkring forslaget til kommunens affaldsplan, fortæller Jørgen Martinus.