| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger

Affaldskonsulent i Klintholm

Affaldskonsulenten i Klintholm har de sidste 2-3 år besøgt flere hundrede virksomheder og hjulpet dem til en bedre affaldssortering. Det betyder en mere miljørigtig affaldssortering samtidig med, at virksomhederne kan spare penge. Ordningen er fortsat ud over støtteperioden, selv om den økonomisk i princippet er en dårlig forretning for Klintholm.

Mere genanvendelse og mindre affald

Gennem rådgivning og informationskampagner er formålet at få især de små og mellemstore virksomheder til at sortere deres affald, så mere affald kan genanvendes, og der bliver mindre affald til forbrænding og deponering, fortæller direktør Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen.

Ideen til projektet er opstået, fordi affaldsmængderne til forbrænding steg voldsomt som følge af, at det blev forbudt at deponere brændbart affald. Affaldskapaciteten var for lille rundt om i landet til at dække det stigende behov. Samtidig var der naturligvis et ønske om i højere grad at få styret affaldsmængderne til de mest miljørigtige behandlingsformer efter den generelle prioritering: Genanvendelse, forbrænding og deponering.

Tanken bag projektet er også, at der opbygges et kendskab til virksomhedernes affaldsproduktion, som kan udnyttes til at minimere affaldsmængderne gennem renere teknologi. Dette kan ske ved, at virksomhederne fokuserer på værdien og omkostningerne ved "affaldsproduktionen" fx gennem grønne regnskaber. Det lå derfor også i projektet, at affaldskonsulenten skulle kunne medvirke til at udarbejde grønne regnskaber for virksomheder, specielt for den del, der omhandler affaldsproduktion/-bortskaffelse, fortæller direktøren.

Vi kan se, at projektet har haft en gunstig effekt, fordi vi får mindre affald til deponering her på Klintholm, lyder det fra Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen. Rent faktisk er det en dårlig forretning for os, men det opvejes af de plusser, som der samfundsmæssigt er af indsatsen. Generelt tilstræbes ikke et større overskud i affaldsselskabet end til konsolidering, da selskabet er et nonprofit selskab, og aktiviteterne derfor skal hvile i sig selv.

Samarbejde mellem de små kommuner

Klintholm I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab i samarbejde mellem Gudme, Langeskov, Nyborg, Ryslinge, Svendborg, Ullerslev og Ørbæk Kommuner. Formålet med selskabet er at etablere og drive affaldsbehandlingsanlæg og andre aktiviteter inden for affaldsbehandling. Hovedaktiviteten på Klintholm er deponering af affald, derudover består aktiviteterne i kompostering af have/parkaffald og grønt affald fra husholdninger, jordrensning af lettere olieforurenet jord, deponering af tungmetalbelastet affald og jord, genbrug af bygge og anlægsaffald, oplagring af forbrændingsegnet affald, kompostering af spildevandsslam samt en affaldskonsulentordning.

Selskabet blev dannet i januar 1990 som en videreførelse af den tidligere fælleskommunale losseplads, hvis fællesskab bestod af de nuværende interessentkommuner minus Svendborg, der først er kommet med i fællesskabet i 1992.

Klintholm I/S har fået 400.000 kr. i støtte til opstart af en affaldskonsulentordning for virksomhederne i Klintholm kommunerne, der dækker tilskud til lønudgifter til en medarbejder i to år samt til markedsføringsindsats.

Projektet med en affaldskonsulent blev igangsat for de 5 mindre kommuner og Nyborg Kommune. De små kommuner har generelt problemer med at følge med i udviklingen omkring nye love og regler på affaldsområdet. Ligesom den manglede kapacitet til at informere virksomhederne. Affaldskonsulenten løser opgaven kommunevis i samarbejde med miljøtilsynet i kommunerne og affaldsbehandlingsstederne: Klintholm I/S står for deponering, Svendborg Forbrænding og Fynsværket står for affaldsforbrænding, Reno Fyns I/S og Midtfyns Genbrugscenter står for en del af genbruget og Modtagestation Fyn I/S for farligt affald.

Jobbet som affaldskonsulent

Hanne Klit, der i 1999 blev ansat som affaldskonsulent og projektleder hos Klintholm I/S, fortæller, at hun siden 1980erne har arbejdet med affaldssortering. Jeg er egentlig uddannet hospitalslaborant, men jeg blev involveret i affaldshåndteringen på sygehuset. Siden har jeg haft forskellige projektstillinger i bl.a. Odense og Svendborg Kommuner, hvor jeg arbejdede med affaldsplanlægning, affaldssortering og genbrug.

En stor del af tiden gik i starten med planlægning, herefter lavede jeg informationsmaterialer og tog på besøg hos virksomhederne, beretter Hanne Klit. I opstarten og planlægningen tog jeg rundt til alle kommuner og besøgte et vist antal virksomheder. Hensigten var at blive kendt i alle kommunerne. Der blev lavet en introduktionsfolder og en affaldshåndbog til hjælp for virksomhederne. Det tog 6-9 måneder at udarbejde affaldshåndbogen sideløbende med det øvrige arbejde.

Derefter gik jeg i gang med en systematisk gennemgang af virksomhederne i en kommune ad gangen. Der er taget hensyn til individuelle ønsker i forhold til kommunerne, og der sker løbende en afvejning af, at alle kommuner får nogenlunde den samme indsats.

Fra starten var mine arbejdsopgaver naturligt koncentreret om rollen som affaldskonsulent over for virksomhederne, men nu indgår jeg også i andre opgaver. Det er en fordel at arbejde et lille sted, fordi man får lov til at være med i mange forskellige ting. Det gør jobbet afvekslende og sjovt. Her på Klintholm supplerer vi hinanden. Jeg modtager og vejer affald, hvis der mangler folk i de funktioner. Men jeg har fx også deltaget i affaldsplanlægning i kommunerne, der er afsluttet i januar i år, hvor alle kommunerne har fået godkendt deres nye affaldsplaner. Jeg har et spændende arbejde, som man aldrig bliver træt af, lyder det fra Hanne Klit.

Fra i år er Kerteminde Kommune også kommet med i affaldskonsulentordningen. De har hidtil selv stået for al affaldsplanlægning og deres affaldsordninger, men de kan se, at der er stordriftsfordele. Kerteminde Kommune er ikke med i lossepladssamarbejdet, men de er med i komposteringsordningen hos Klintholm med det grønne affald fra husholdningerne.

Fra 1. april i år er der kommet en medhjælper til konsulentordning på deltid, da jeg slet ikke selv kan nå at lave alle virksomhedsbesøgene. Han plejede primært at passe vægten, men nu kommer der mindre affald her, fortæller Hanne Klit.

Besøgene på virksomhederne

Forud for besøgene er der lagt en plan, som enten er en afgrænsning af et mindre geografisk område eller en brancheopdeling af virksomhederne. Jeg sender en skrivelse til virksomhederne med pjecen, der orienterer om mit forestående besøg og formålet. Efter 1-2 uger tager jeg telefonisk kontakt til virksomhederne og aftaler et tidspunkt for besøg.

Under besøgene tilstræbes det at tale med den ansvarlige for affaldssorteringen, som kan være ledelsen. Under besøgene forsøger jeg at give virksomhederne et bud på, hvad de kan gøre af indsats. Virksomhederne bliver præsenteret for internetudgaven af affaldshåndbogen, hvor de selv kan søge oplysninger. Efter besøget fremsender jeg en rapport til virksomheden, som også sendes til kommunen, beretter Hanne Klit.

Virksomhedernes modtagelse har været positiv. Nogle virksomheder henvender sig selv, og de bliver opprioriteret, så de får besøg hurtigst muligt. Virksomhederne har ofte ikke selv sorteret affaldet, men så kan jeg hjælpe dem i gang. Jeg vurderer, hvilken type virksomhed det er i forhold til affaldssammensætningen, og hvordan de fysiske rammer er i forhold til sortering. Herefter lægges der et koncept for affaldssorteringen udfra virksomhedens formåen. Det betyder, at sorteringen evt. sker i etaper, hvor der laves en plan for gennemførelse. Med de små virksomheder når jeg måske 4-6 virksomhedsbesøg pr. dag, mens jeg ved de store virksomheder kun når 2 besøg om dagen, fortæller Hanne Klit.

Det er vigtigt at se det som et servicetilbud til virksomhederne. I mit job som affaldskonsulent skal jeg vejlede virksomhederne i bedre affaldshåndtering. Det har være en fordel, at jeg er ansat i et affaldsselskab frem for i en kommune, fordi kommunerne også har tilsynspligten over for virksomhederne, fortæller Hanne Klit. Jeg kommer fx aldrig uanmeldt. Hvis jeg observerer noget, som ikke er lovligt eller hensigtsmæssigt, så gør jeg virksomhederne opmærksom på det, og jeg fortæller også, at der bliver givet besked til tilsynsmyndigheden, som kan følge op på sagen. Hvorvidt tilsynsmyndigheden følger op, ja det er op til dem selv, er udmeldingen fra Hanne Klit.

Indsatsen har været koncentreret om de 4 små kommuner (Gudme, Langeskov, Ryslinge og Ullerslev), men nu også Kerteminde, for at få dem op på samme niveau som Nyborg og Ørbæk Kommuner med hensyn til registrering og besøg. I Nyborg og Ørbæk Kommuner har virksomhederne tidligere fået besøg af en medarbejder fra affaldsselskabet Reno-Fyn.

Virksomhederne er udvalgt, så alle med mere end en ansat er kontaktet, heraf har ca. 80% fået besøg. De virksomheder, som ikke får besøg, kan fx være servicevirksomheder, som reelt ikke har noget affald, eller det kan være virksomheder, som i telefonen tilkendegiver, at de selv har helt styr på håndteringen af affaldet, og det vurderes, at de ikke har behov for besøg. I de 4 små kommuner er der primært små virksomheder. Det er kun i Langeskov, at der er lidt større industri. Der er omkring 1.000-1.100 virksomheder i de 4 kommuner, hertil kommer ca. 400 i Kerteminde, som er kommet med i affaldskonsulentordningen i år.

Der har det sidste år været iværksat specielle kampagner målrettet bestemte virksomhedstyper. Der har fx været en forsøgsordning med indsamling af landbrugsfolie til genanvendelse over for landmændene i Klintholm kommunerne. Over for bl.a. tømrere, tømmerhandlere, byggemarkeder og nedbrydningsforretninger er iværksat initiativer for at undgå vakuum/trykimprægneret træ til affaldsforbrænding, da det giver problemer med genanvendelse af slaggen. Tilsvarende er der sendt brev til samtlige VVS- og elinstallatører, produkt- og nedbrydningsforretninger samt forhandlere og reparatører af elektriske og elektroniske produkter om at undgå kobber og PVC i det brændbare affald, da det også giver problemer med genanvendelse af slaggen fra affaldsforbrænding.

Det bliver billigere for virksomhederne

For virksomhederne er der god motivation for at bruge ordningen, da de kan spare penge ved en bedre affaldssortering. De høje affaldsafgifter og priser til deponering og affaldsforbrænding betyder, at der er god økonomi i at minimere affaldsmængderne og genanvende så meget affald som muligt.

Svendborg Brakes er et firma, der udvikler og fremstiller bremser til anvendelse i industrien (fx vindmøller, kraner, transport m.v.). Vi har haft besøg af affaldskonsulenten, og det har betydet, at vi nu sparer en del penge særligt på pap og papirfraktionerne. Tidligere havde vi ingen sortering af papir og pap. Det røg med det øvrige brandbare til affaldsforbrænding. Nu sparer vi både transporten og afgiften til forbrændingen. Vi har ikke gjort det op i kroner, men det er væsentligt billigere, da det er meget lidt, vi betaler i leje af containere og tømning til genbrug, fortæller Ole Ditmarsen, der er lagerchef hos Svendborg Brakes.

Ole Ditmarsen kommer fra en større virksomhed, hvor der var en udbygget affaldssortering. Han har været ansat hos Svendborg Brakes siden 1. januar 2000. Han fortæller, at virksomheden havde første besøg af affaldskonsulenten kort tid efter hans ansættelse. Vi var gået i gang med planerne for affaldssortering, men konsulenten gav nogle gode råd, og det var et godt skub til at få tingene på plads. Vi er glade for affaldskonsulenten, og vi mener, det er en ordning, der bør fortsætte og gerne udbygges. Vi blev fx introduceret til den lille ordning for farligt affald, hvor vi fx nu afleverer tomme spraydåser, brugte lysstofrør og batterier. Tidligere blev disse fraktioner smidt i det brandbare affald, da det var for besværligt at deklarere og aflevere sammen med snavset vaskevand og spildolie til Kommunekemi. For os er det både nemmere og billigere med denne ordning. Hvis denne ordning blev udvidet til indsamling hver 3. måned frem for hvert halve år, ville flere sikkert benytte ordningen, og så er det mere overskueligt også med opbevaringen. Tilsvarende kan man også udbygge sorteringen af metal. Vi har fået gang i genbruget af metal, men der kan godt ske en yderligere udbygning også på dette område, lyder det fra Ole Ditmarsen.

For Klintholm betyder det, at de modtager mindre affald nu end tidligere. Mængden af blandet affald til deponering er i 2000 faldet til 12.112 tons fra 18.711 tons i 1999. Det er et fald på 35%. En væsentlig begrundelse for dette skal ses i affaldskonsulentordningen, idet det væsentlige fald er sket på tilførsel af erhvervsaffald. Faldet er positivt, da vi kan se, at det nytter noget at gøre en indsats. Det betyder også, at vi forlænger levetiden for lossepladsen, hvilket alt andet lige er et kæmpe plus, da det er meget svært at finde nye egnede lossepladsarealer, lyder det fra direktør Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen.

Erhvervsaffaldskonsulentordningen er fortsat ud over støtteperioden, og den er som tidligere nævnt blevet udvidet med en medarbejder på halv tid. Finansieringen i år sker på baggrund af en aftale mellem kommunerne og Klintholm delvis via afgift på deponering og delvis via kommunens generelle renovationsafgift. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan finansieringen skal være fremover, men i løbet af i år vil der blive indgået en længerevarende aftale, så det falder på plads. Finansieringen af affaldskonsulentordningen kan ske via øget afgifter på affald til forbrænding og deponering eller en egentlig virksomhedsopkrævning via ejendomsskatten.