Renere teknologiprojekter 1996

Impact of Regulation on the Development of Biotechnology

Miljøprojekt nr. 322, 1996
Miljøstyrelsen

Reguleringen af bioteknologi, den generelle miljølovgivning og afgiftspolitik har alle indflydelse på udviklingen af bioteknologiens anvendelse. Rapporten har til formål at analysere, hvilken betydning regulering i Danmark og EU har for den bioteknologiske udvikling.

For at belyse dette er der foretaget en vurdering af såvel den generelle miljøregulering som de specielle reguleringer, der er baseret på EU’s centrale direktiver på det bioteknologiske område – henholdsvis Rådets direktiv 90/219/EØF og 90/220/EØF.

Det har i denne analyse ikke kunnet dokumenteres, at den regulering, der findes på det bioteknologiske område i EU og i Danmark, på nogen afgørende måde svækker erhvervslivets muligheder for at gøre brug af bioteknologi. Også andre analyser i USA og EU viser, at det nok er tvivlsomt, om man kan påvise en afgørende effekt af reguleringen – det være sig positiv eller negativ.

Mulighederne for at udnytte bioteknologien påvirkes derimod afgørende af miljø- og landbrugspolitisk regulering. Det kan tydeligt illustreres med udviklingen inden for plantebeskyttelsesområdet, hvor både den europæiske og nationale miljø- og landbrugspolitik har indflydelse på bioteknologiens muligheder. En tiltagende restriktiv regulering af udvikling og anvendelse af kemiske midler – i form af afgifter og forbud – vil begrænse deres udbredelse på markedet. Begrænsningerne i brugen af kemiske midler vil give plads til bioteknologiske alternativer som f.eks. transgene planter og mikrobiologiske midler. Også bioremediering kan fremmes af en offensiv miljøpolitik.

Danske erfaringer med anvendelse af bioteknologi som renere teknologi har hidtil været beskedne. Men der er forventninger om øget udbredelse i takt med generelt skærpede miljøkrav og forældelse af eksisterende investeringsmæssigt afskrevne teknologier. Anvendelse af genetisk modificerede organismer vil i den forbindelse bidrage til, at bioteknologien kan udvise ressource- og miljømæssige fordele samt ikke mindst være økonomisk interessant. Krav om godkendelse af GMOer vil ikke afgørende påvirke udbredelsen af bioteknologi som renere teknologi.

Det er vigtigt, at virksomheder fortsat har nem adgang til de centrale myndigheder i forbindelse med ansøgninger om udsætningstilladelser og produktionsgodkendelser. Det er ligeledes vigtigt, at den centrale danske myndighed (Miljøstyrelsen) fortsætter og udbygger en tæt dialog med erhvervslivet, hvilket bl.a. giver en smidig sagsbehandling og løbende tilpasning af datakrav i forhold til akkumuleret erfaringsopsamling.

En mulighed er etablering af hurtige godkendelsesrutiner for produkter, der anses for at have positive miljømæssige effekter – f.eks. mikrobiologiske produkter.

Konklusionen er, at Danmark har optimale muligheder for at drage nytte af bioteknologiens potentialer som generator af vækst og beskæftigelse i de kommende år.

Forfatter/udførende institution

Morten Kvistgaard, BioBusiness Consult ApS.

Information og analysemateriale er blevet indsamlet fra bl.a. Novo Nordisk, Bayer Denmark, KVL og Danisco Seed.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-571-4