Disse parametre kan normalt påvirkes til gunst for miljøet, når produktet udvikles, hvis virksomheden er opmærksom på mulighederne og i øvrigt har som politik at tilgodese miljøet. For specielt elektronikindustrien, som producerer meget sammensatte produkter, er det en meget omfattende opgave at beskrive miljøbelastninger. Mange elektronikvirksomheder har derfor svært ved at få indarbejdet miljøparametrene i deres produktudvikling. Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe disse virksomheder. Vejledningen indeholder to typer information:
I vejledningen gennemgås først begreber og termer inden for miljøområdet herunder det ydre miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug. Kapitlet om miljøvurdering orienterer kort om fremgangsmåde og værktøjer ved en miljøvurdering af produkter. Følgende gennemgås:
Fremgangsmåden illustreres gennem to eksempler. I afsnittet om typiske materialer og processer illustreres livsforløbet for typiske elektronikprodukter i relation til materialeindholdet og produktionsprocesserne. Retningslinier er vejledende information om de miljømæssige konsekvenser af typiske valg vedrørende produktudformning, materialer og processer. Retningslinierne er baseret på generel viden om miljøforhold eller på erfaringer fra tidligere miljøvurderinger og indeholder information om, hvad der må anses som god miljømæssig praksis. De retningslinier, der præsenteres i vejledningen, er struktureret, så de passer til de typiske valgsituationer i udviklingen af elektronikprodukter. Retningslinierne er opbygget som et antal specifikke informationsblade, der beskriver et vilkårligt elektrisk apparat opdelt i et antal emneområder. Information findes på følgende tre niveauer:
Vejledningen indeholder et omfattende appendix med informationsblade samt index. Forfatter/udførende institution Danfoss A/S, M-Tec ApS og Instituttet for Produktudvikling. Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. ISSN nr. 0105-3094
|
|