| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

VOC-reduktion i grafisk industri

I det ydre miljø medvirker VOC’er (Volatile Organic Compounds) til fotokemisk luftforurening. Denne miljøeffekt er både grænseoverskridende og af regional karakter. Publikationen sammenfatter hvilke renere teknologiløsninger, der findes til reduktion af VOC-emission fra den grafiske branche. Publikationen følger i sin opbygning tryksagens gang fra prepress over trykning til færdiggørelse.

Hvert kapitel gennemgår kort de enkelte trykmetoder og de aktiviteter, der giver anledning til VOC-emission. Dernæst angives hvilke renere teknologiløsninger, der umiddelbart kan reducere emissionen, og hvilke teknologier der forudsætter, at visse tekniske, økonomiske eller udviklingsmæssige betingelser først skal være opfyldt. Sidst i hvert afsnit er kort nævnt hvilke mere traditionelle rensningsløsninger, der kan komme på tale, hvis den renere teknologi ikke er tilstrækkelig.

I dag sker det meste prepress arbejde på edb. Processerne indbefatter dog stadig brug og fremkaldelse af fotografisk materiale. Hertil benyttes en ubetydelig mængde VOC.

Flexografi (højtryk) er den mest udbredte højtryksmetode, som benyttes til tryk på emballage af bølgepap, papir og plast samt til indpakningspapir, poser, etiketter mm. Ved udvaskning af klicheer til flexografi kan VOC-emissonen reduceres, efterhånden som leverandørerne færdigudvikler vandudvaskelige klicheer og tilhørende udstyr. Det er muligt at skifte fra opløsningsmiddelholdige til vandige flexofarver ved trykning på papir, pap og bølgepap. Skift til vandige farver til trykning på plast kan lade sig gøre, men en større udbredelse af teknologien kræver yderligere udvikling. Det vil formodentlig snart være muligt at forøge anvendelsen af UV-hærdende flexotrykfarver, men det kræver udvikling af knowhow og store investeringer.

Afrensning af flexomaskiner kan under visse betingelser foretages ved højtryksspuling/-rensning med pulver eller ultralydsrensning til erstatning af afrensning med VOC.

Letterset (højtryk) benyttes til tryk på bl.a. spande og bægre af plast. Trykfarverne er i dag UV-tørrende og indeholder ikke VOC’er. VOC’er bruges til rengøring af trykmaskinerne. Rengøring kan imidlertid substitueres med vegetabilske olier.

Bogtryk (højtryk) benyttes til trykning af selvklæbende etiketter. Klicheerne til bogtryk udvaskes i dag i rent vand, og trykfarverne er UV-tørrende uden VOC’er. Der er et minimalt forbrug af VOC’er til afrensning, men de kan substitueres med vegetabilske olier.

Offset (plantryk) anvendes under forskellige former til tryk af brochurer, kataloger, dagblade, ugeblade, kartonnage, blikemballager mv. VOC-emissionen stammer fra alkohol i fugtevand og brug af mineralsk terpentin o.lign. til afvaskning af maskiner.

Ved substitution til vegetabilske olier er det umiddelbart muligt at reducere VOC-anvendelsen ved manuel afvask af offsetmaskiner. VOC-anvendelsen til automatisk rengøring kan reduceres, efterhånden som egnede nye trykmaskiner vinder indpas.

Det er umiddelbart muligt at reducere mængden af alkohol i fugtevand eller helt undgå alkohol til f.eks. offsetrotation – under forudsætning af udvikling af knowhow og investering.

Vandige lakker eller UV-hærdende lakker kan formodentlig om nogle år, når de er færdigudviklet og afprøvet i praksis, anvendes i bliktryk.

Inden for dybtryk skelnes mellem magasindybtryk og emballagedybtryk, idet der er visse forskelle i maskiner og trykfarver. Magasintryk anvendes til trykning af ugeblade, mens emballagetryk anvendes til trykning af fleksibel emballage i store oplag af papir, plast, metalfolie eller laminater. Formfremstillingen til dybdetryk indebærer ingen eller kun sporadisk brug af organiske opløsningsmidler.

I dag reduceres emissionen fra magasindybtryk ved genindvinding af opløsningsmidlet fra trykfarven. Opløsningsmidlerne fra emballagedybtryk er derimod uegnede til genindvinding. Som en løsning til dette problem kunne brug af vandige trykfarver være en potentiel mulighed for VOC-reduktion i både magasin- og emballagedybtryk, men farverne befinder sig stadig på forsøgsstadiet. UV-hærdende dybtrykfarver har ikke været forsøgt.

Rengøring af maskindele vil under visse forudsætninger kunne foretages med pulverrensning eller eventuel ultralydrensning.

Serigrafi (skabelontryk) anvendes til trykning af skilte, plakater, t-shirts, etiketter mv. Der trykkes på papir, plast, tekstil, glas og metal. Til formfremstillingen anvendes ligeledes kun en ubetydelig mængde opløsningsmidler. Det er umiddelbart muligt at substituere opløsningsmiddelholdige farver med vandige serigrafifarver til trykning på tykkere papir og kartons. Bl.a. på betingelse af kraftig treating vil vandige trykfarver desuden kunne bruges til tryk på visse plasttyper (PVC, PC, PS, akryl, eventuelt andre). Brug af UV-hærdende serigrafifarver giver også mulighed for at anvende vandige afvaskningsmidler.

Opløsningsmidler fra vask af serigrafirammer kan regenereres, hvis der installeres det nødvendige udstyr.

Færdiggørelse af tryksager omfatter limning, lakering, kachering og laminering.

Til limning af grafiske produkter anvendes kun en minimal mængde opløsningsmidler.

Udover in-line lakering i offsetmaskiner foretages lakering separatons UV-hærdende lak kan benyttes til lakering, idet det dog medfører et øget energiforbrug. Vandig dispersionslak kan benyttes, men kan give kvalitetsmæssige problemer og medfører stort energiforbrug.

Ved kachering emitteres VOC’er fra klæberne. Der er ikke umiddelbart nogen reduktionsmuligheder ved hjælp af renere teknologi.

Forudsat en række vanskeligheder løses ved udviklingsarbejde, kan opløsningsmiddelfri 2-komponentklæbere til lamineringen komme på tale.

Forfatter/udførende institution

Susanne Møller, Dansk Teknologisk Institut, Erik Silfverberg, Gitte Gladding og Rikke Dreyer, Den Grafiske Højskole.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-541-2