Samtidig med forsøget er gennemført en informationskampagne om farvesortering i de pågældende kommuner. Projektet er opdelt i en slutevaluering, som består i en sammenfatning af forsøgsresultater, hovedkonklusion og anbefalinger til implementering af systemet på landsplan. Bilagsdelen indeholder de tekniske dele af forsøget. I sammenfatningen af forsøgsresultater ses på, hvordan forsøget påvirkede udviklingen i indsamlingsmængder. Derefter diskuteres de faktorer, som har haft indflydelse på mængden af indsamlet glas. Fejlsortering og årsagerne hertil gennemgås. Endelig opstilles forslag til, hvordan resultatet fra de 10 kommuner kan anvendes til implementering af farveseparering på landsplan. Det vurderes, hvilke økonomiske konsekvenser forsøgene har haft. Følgende faktorer vurderes:
På baggrund af disse registreringer foretages et beregningseksempel af de økonomiske konsekvenser ved farvesortering på landsplan. De nuværende og fremtidige samarbejdsrelationer mellem kommunerne og genindvindingsindustrien vurderes ud fra den daglige driftssituation. Dette gøres både ud fra forsøgskommunerne samt på landsplan, såfremt en landsdækkende farvesortering implementeres. Ud fra testen blev følgende konkluderet:
De samlede resultater af testen udmunder i en anbefaling om at indføre farvesortering på landsplan. Herunder vurderes forudsætninger, effektivitet, kvalitet, containervalg, forsortering, økonomiske konsekvenser, totale meromkostninger, balance, marginalomkostninger og information. Desuden vurderes fire alternative farvesorteringsmuligheder, hvorved indsamlingen af glas kan øges til de ønskede 80%. Sluttelig drøftes en række overvejelser, der skal inddrages, såfremt farvesortering implementeres på landsplan. Forfatter/udførende institution Kim Røgen og Anita Dahl Hansen, Carl Bro A/S. Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. ISSN nr. 0105-3094
|
|