| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Renere teknologi og genbrug på Frigodan, Orehoved og Frigodan, Svendborg

Arbejdsrapport nr. 32, 1996
Miljøstyrelsen

Traditionelt bliver procesvand fra den vegetabilske fødevareindustri enten bortskaffet ved udsprøjtning eller renset i biologiske renseanlæg. Begge løsninger er forbundet med mange tekniske og praktiske problemer.

Fødevareindustrien er kendetegnet ved sæsonproduktion med et stort vandforbrug, hvilket gør, at et renseanlæg skal kunne klare meget varierende belastning. Renseanlægget skal tillige indkøres til sæsonen ved at tilføre stof med en anden sammensætning end det aktuelle processpildevand. Da virksomhederne i fødevareindustrien ofte er store, vil belastningen blive stor og meget varierende, hvilket kræver store anlægsinvesteringer.

De opnåede resultater gennemgås. Resultaterne er optegnet på figurer vedlagt som bilag i rapporten.

Vandforbruget til produktion og afrimning af frysere, køleanlæg og restforbrug klarlægges for de to virksomheder. Der stilles endvidere forslag til vandbesparende foranstaltninger. Hvor det er muligt, angives den forventede økonomiske gevinst.

Energiforbruget i Svendborg af el og gas gennemgås for alle produkter og forbrugssteder. Udover det samlede årlige energiforbrug er el- og gasforbruget pr. tons færdigvare ligeledes angivet og kommenteret. For Orehoved gennemgås det samlede forbrug af el, gas og olie.

Resultaterne fra de gennemførte forsøg fortolkes. Derudover omtales anvendeligheden af koncentrat og de rene strømme. Der opstilles økonomiske overslag over omkostninger ved etablering af rensning og genbrug af procesvand.

Med de begrænsninger, der ligger i en opskalering af resultaterne fra forsøgsanlæg til fuldskalaanlæg, konkluderes følgende:
Det er muligt at inddampe en gennemsnits-vandstrøm fra virksomhederne således, at kondensatet kan genbruges i produktionen.
Med en række procesvandstrømme er det muligt at opnå en vandkvalitet, der overholder kravene til drikkevand.
Udledning eller genbrug på udvalgte steder i produktionen vil med stor sandsynlighed kunne ske umiddelbart, hvis inddampningen sker med et anlæg specielt konstrueret til formålet.
Indholdet af bakterier og kim i kondensatet lå altid under kravværdierne til drikkevand.
Forsøg med flotation/sigtning/RO-filtrering resulterede i et afløb fra RO-filtreringen, som hverken kan overholde drikkevandskravene eller afledes.
Koncentrat fra de ovennævnte processer kan anvendes som gødning i landbruget og i visse tilfælde som foder.
De skønnede omkostninger ved ovennævnte løsninger er højere end de traditionelle løsninger. Eventuelle revisioner af afledningsafgifter eller grønne afgifter kan dog ændre dette billede. Dertil kommer virksomhedernes muligheder for en forøgelse af produktionen uden en tilsvarende øget miljøbelastning og den samfundsmæssige værdi af de undersøgte løsninger.
Specielt på Frigodan, Svendborg var der en mulighed for at reducere vand- og energiforbruget væsentligt. I visse tilfælde var der tale om forholdsvis enkle tiltag, i andre skal der foretages væsentlige ændringer i det eksisterende produktionsudstyr. Dette billede er med stor sandsynlighed generelt for virksomhedstypen.

Forfatter/udførende institution

Hedeselskabet.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN 0908-9195
ISBN 87-7810-599-4

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |