| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Det amerikanske affaldssystem

I USA er der ikke tradition for offentlig styring og opgaveløsning på forsyningsområderne. Det er derfor interessant at se, hvordan man i USA har organiseret affaldssystemet.

Denne rapport har to overordnede formål: Dels at undersøge hvordan miljømyndighederne under et markedsdomineret affaldssystem kan styre affaldsstrømmene og sikre miljømæssigt forsvarlig affaldsbehandling, dels at belyse på hvilket teknologisk stade den amerikanske affaldsbehandling befinder sig.

USA er et meget affaldsproducerende land. Den gennemsnitlige amerikaner frembringer ca. dobbelt så meget affald som den gennemsnitlige dansker, og hovedparten af affaldet deponeres. En prioriteret indsats på affaldsområdet for at reducere affaldsmængderne og øge materialegenanvendelsen har først for alvor taget fart i 90’erne, men fra føderal side er styringsmidlerne begrænsede, da der ikke er politisk vilje til (eller mulighed for) at gennemtvinge miljøkrav over for staterne. Hvor den lokale politiske og befolkningsmæssige vilje er til stede, er der til gengæld fremvist flotte resultater på genanvendelsesområdet.

I USA er affaldssystemet i vidt omgang privatiseret. Resultatet er, at kommunerne mangler indblik og politisk opbakning til at styre affaldsstrømmene. Affaldet kan ikke styres med generelle anvisninger, men kræver individuel kontraktskrivning med hver enkelt vognmand. Transporten mellem de amerikanske stater sker derfor stort set ureguleret. En kommune sikrer sig derfor ikke affaldet blot ved at eje et behandlingsanlæg – affaldet søger derhen, hvor det er billigst at aflevere det.

På den baggrund virker det paradoksalt, at myndighederne på de forskellige niveauer bruger mere tid på at bekrige hinanden med diskussioner om, hvilke beføjelser der skal ligge på hvilket administrativt niveau, frem for at diskutere, hvad der ud fra miljø- og reguleringsmæssige hensyn ligger bedst i offentligt regi, og hvad der skal være privat.

Der er dog også eksempler på særdeles vellykkede offentlige programmer. Det gælder især programmer, der går på at fremme efterspørgslen på genanvendelige materialer og udvikle markederne herfor. Et eksempel herpå er det californiske Recycling Market Development Zone, der bør kigges nærmere på i Danmark og Europa.

For den engagerede del af befolkningens vedkommende er det folkelige engagement generelt større i USA end i Danmark. Der bliver derfor ofret flere midler på professionel information og holdningsbearbejdning på alle niveauer end herhjemme.

Hvad angår det tekniske niveau på affaldsområdet er USA ikke foran Europa og Danmark. Dog er der anlæg og aktiviteter i USA, der kan tjene som inspiration. Som eksempel kan nævnes lossepladsteknologien, idet man mange steder anvender membransystemer, der overgår de danske og europæiske i sikkerhed.

Også hvad angår indsamlingssystemer har amerikanerne en langt højere effektivitet, end vi er vant til i Danmark. Det skyldes, at borgerne i USA selv skal bringe affaldet ud til vejen i stedet for som i Danmark at få det hentet inde på grunden.

Arbejdsmiljømæssigt er forholdene i USA under al kritik. En undtagelse er dog affaldsindsamlingen i side-loader køretøjer, der sammenlignet med det traditionelle danske indsamlingssystem uden kærre er et arbejdsmiljømæssigt bedre alternativ.

Set i et fremtidigt perspektiv vil det være skræmmende, hvis den amerikanske situation skulle blive virkelighed i Danmark i form af voksende affaldsmængder, stigende markedsdominans og stadig ringere mulighed for at styre affaldsstrømmene.

Forfatter/udførende institution

Henrik Jacobsen, Reno-Sam.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr.87-7810-625-7