| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Miljørevision - Erfaringer fra gartnerier og møbelindustrier

Det må være muligt at indføre en frivillig miljøstyring, også i mindre virksomheder. Denne grundholdning var udgangspunktet for dette projekt, der i praksis har afprøvet hypotesen ved at etablere forsøg med miljøstyring på to produktionsområder, som traditionelt er kendetegnet ved at have en stor andel af små og mellemstore virksomheder: gartnerier og møbelindustrier.

Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve Eco-Audit modellen (EMAS), der specielt er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er et miljøstyringssystem for industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.

Miljøstyring – f.eks. i form af en EMAS-registrering – er et af svarene på, hvordan en virksomhed løbende kan forbedre miljøindsatsen og dermed imødekomme stigende krav fra myndigheder, forbrugere, kunder, underleverandører og andre interessenter.

Rapporten beskæftiger sig med gennemgang af virksomhedernes miljøforhold, opstilling af et miljøstyringssystem med udarbejdelse af miljøpolitik, miljømål og miljøhandlingsprogrammer. Hertil kommer den interne revision, som foretages af en miljørevisor og udarbejdelse af miljøredegørelser, som verificeres eksternt. Det skønnes, at det giver miljøredegørelserne stor troværdighed, at virksomhedernes miljøstyring godkendes af en uafhængig verifikator. Desuden beskæftiger rapporten sig med de opgaver, der efter forordningen stilles til miljørevisorer og -verifikatorer.

Som et resultat af projektet er der indført miljøstyring på i alt syv virksomheder: Farstrup Møbler A/S og D.K. Plant – hvis miljøredegørelser findes som appendiks til projektrapporten – Carl Hansen & Søn A/S; EH Totalindretning A/S; Gartneriet Rosborg, Bellinge A/S; Gartneriet Thoruplund A/S samt virksomheden Ultra A/S.

Projektet har haft betydning for udformningen af loven om grønne regnskaber. Projektets måde at registrere oplysninger på miljø-datablade er nemlig blevet benyttet af Miljøstyrelsen i forberedelsen af lovgivningsarbejdet med de grønne regnskaber. De grønne regnskaber beskriver virksomhedens forbrug af energi, vand og råvarer, samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v.

Det er erfaringen, at miljøstyringssystemet kan udvikles i forlængelse af, at der opstilles miljøprogrammer og -mål. Det bedste er at opbygge styringssystemerne forskelligt fra virksomhed til virksomhed i samarbejde med virksomhederne, hvor man så vidt muligt imødekommer alle de ønsker, virksomheden har til et styringssystem.

Desuden viser erfaringerne fra projektet, at miljøstyring tilrettelagt i en treklang mellem virksomheder, miljørevisor og verifikator er den optimale model for indføring af miljøstyring. Virksomhedernes udbytte af projektet har været forskelligt, men generelt fremhæves det, at det har været muligt at forene miljømæssige forbedringer med økonomiske besparelser.

Desuden viser erfaringerne, at miljø nu indgår i højere grad som en naturlig del af tænkemåden i virksomhederne efter deltagelse i projektet. Endeligt har det åbnet for nye markedsføringsmuligheder for virksomhederne.

Et af målene med projektet var at nå frem til en komplet beskrivelse og forståelse af, hvordan metoden fungerer, så kapacitet og renseeffektivitet samt andre driftsdata kan angives for forskellige driftsområder. Dette mål blev ikke opnået fuldt ud.

Forfatter/udførende institution

Kåre Gausdal, MiljøFyn, Leith Olsen, Revisionsfirmaet Leo Olsen A/S.

Der er udført forsøg hos virksomhederne Indu-Lak ApS og Roskilde Galvanisering A/S samt hos MILJØ-KEMI. Endvidere er indhentet praktiske driftserfaringer fra fuldskalaanlæg hos Tandrups Metalvarefabrik og Astral Galvano A/S.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-627-3