| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1996
Arbejdsrapport nr. 46, 1996
Miljøstyrelsen
Det må være muligt at indføre en frivillig miljøstyring, også i mindre virksomheder. Denne grundholdning
var udgangspunktet for dette projekt, der i praksis har afprøvet hypotesen ved at
etablere forsøg med miljøstyring på to produktionsområder, som traditionelt er
kendetegnet ved at have en stor andel af små og mellemstore virksomheder: gartnerier og
møbelindustrier.
Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve Eco-Audit modellen (EMAS),
der specielt er rettet mod små og mellemstore virksomheder.
EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er et miljøstyringssystem
for industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring
og miljørevision.
Miljøstyring f.eks. i form af en EMAS-registrering er et af svarene på,
hvordan en virksomhed løbende kan forbedre miljøindsatsen og dermed imødekomme stigende
krav fra myndigheder, forbrugere, kunder, underleverandører og andre interessenter.
Rapporten beskæftiger sig med gennemgang af virksomhedernes miljøforhold, opstilling
af et miljøstyringssystem med udarbejdelse af miljøpolitik, miljømål og
miljøhandlingsprogrammer. Hertil kommer den interne revision, som foretages af en
miljørevisor og udarbejdelse af miljøredegørelser, som verificeres eksternt. Det
skønnes, at det giver miljøredegørelserne stor troværdighed, at virksomhedernes
miljøstyring godkendes af en uafhængig verifikator. Desuden beskæftiger rapporten sig
med de opgaver, der efter forordningen stilles til miljørevisorer og -verifikatorer.
Som et resultat af projektet er der indført miljøstyring på i alt syv virksomheder:
Farstrup Møbler A/S og D.K. Plant hvis miljøredegørelser findes som appendiks
til projektrapporten Carl Hansen & Søn A/S; EH Totalindretning A/S; Gartneriet
Rosborg, Bellinge A/S; Gartneriet Thoruplund A/S samt virksomheden Ultra A/S.
Projektet har haft betydning for udformningen af loven om grønne regnskaber.
Projektets måde at registrere oplysninger på miljø-datablade er nemlig blevet benyttet
af Miljøstyrelsen i forberedelsen af lovgivningsarbejdet med de grønne regnskaber. De grønne regnskaber beskriver virksomhedens forbrug af
energi, vand og råvarer, samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v.
Det er erfaringen, at miljøstyringssystemet kan udvikles i forlængelse af, at der
opstilles miljøprogrammer og -mål. Det bedste er at opbygge styringssystemerne
forskelligt fra virksomhed til virksomhed i samarbejde med virksomhederne, hvor man så
vidt muligt imødekommer alle de ønsker, virksomheden har til et styringssystem.
Desuden viser erfaringerne fra projektet, at miljøstyring tilrettelagt i en treklang
mellem virksomheder, miljørevisor og verifikator er den optimale model for indføring af
miljøstyring. Virksomhedernes udbytte af projektet har været forskelligt, men generelt
fremhæves det, at det har været muligt at forene miljømæssige forbedringer med
økonomiske besparelser.
Desuden viser erfaringerne, at miljø nu indgår i højere grad som en naturlig del af
tænkemåden i virksomhederne efter deltagelse i projektet. Endeligt har det åbnet for
nye markedsføringsmuligheder for virksomhederne.
Et af målene med projektet var at nå frem til en komplet beskrivelse og forståelse
af, hvordan metoden fungerer, så kapacitet og renseeffektivitet samt andre driftsdata kan
angives for forskellige driftsområder. Dette mål blev ikke opnået fuldt ud.
Forfatter/udførende institution
Kåre Gausdal, MiljøFyn, Leith Olsen, Revisionsfirmaet Leo Olsen A/S.
Der er udført forsøg hos virksomhederne Indu-Lak ApS og Roskilde Galvanisering A/S
samt hos MILJØ-KEMI. Endvidere er indhentet praktiske driftserfaringer fra
fuldskalaanlæg hos Tandrups Metalvarefabrik og Astral Galvano A/S.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-627-3
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|