| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1996
Arbejdsrapport nr. 77, 1996
Miljøstyrelsen
Projekt Woodshot har til formål at udvikle et hagl, der kan opfylde en række krav med
hensyn til miljø, giftighed, ønsker fra jægere, skovejere og træindustrien,
leveringssikkerhed for råmaterialer med mere.
Anvendelsen af blyhagl blev forbudt i Danmark i april 1993.
Skovjagt med blyhagl fik dispensation til stadig at anvende blyhagl frem til april 1996,
således at der kunne udvikles en ny type hagl, som i modsætning til bly ikke forårsager
skader på træindustriens
bearbejdningsmaskiner.
Siden de første forbud mod brug af blyhagl blev indført, har stålhagl
vundet indpas og er blevet accepteret af jægerne.
Stålhaglene giver imidlertid også problemer i skovene, idet de ligesom blyhagl, der
skydes ind i træerne, senere kan give skader på de skæreværktøjer,
som savværker og finérværker anvender. Dette fremgår af undersøgelser tilbage til
1985. Desuden kan der være problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed i
træindustrien.
Af denne årsag kan heller ikke stålhaglspatroner
accepters hverken af skovbruget eller træindustrien. Det har derfor været nødvendigt at
finde andre alternativer.
En engelsk fabrik har udviklet et hagl baseret på plast og wolfram samt flere
tilsætningsstoffer. Dette hagl er testet af flere af styringsgruppens medlemmer og fundet
velegnet.
Der er tidligere introduceret andre alternativer til blyhagl fremstillet i vismut og
zink. Begge hagltyper viste sig ikke at være egnede til skovjagt i den nuværende
udformning, idet også de forårsager skader på skærende værktøjer i finérfabrikker.
De i Woodshot-projektet undersøgte hagl kan opdeles i 3 grupper:
| Metalliske |
| Plastbundne metalpartikler |
| Kemisk bundne metalpartikler |
Der blev i løbet af projektet udviklet ca. 17 anvendelige hagltyper inden for de 3
materialegrupper. Blandt disse 17 kombinationer udvalgte styrings- og arbejdsgruppen 3
typer, som der er arbejdet videre med.
Der er udført finértest og bearbejdningstest i en
hurtigfræser, og alle hagltyper er blevet godkendt.
Haglene er testet ved enkeltskudsforsøg i en gel, hvori der var indstøbt
svineskulderblade (gelen har samme konsistens som muskelvæv). Ingen hagl splintredes.
Formstabilitet, ballistik og skader på bøsseløb er testet og fundet
tilfredsstillende.
Prisen er af styregruppen accepteret som passende.
Endelig er der gennemført to jagter på henholdsvis ænder og fasaner for at afprøve
patronerne under praktiske forhold. Disse forsøg viste, at ét af haglene var
anvendeligt, som det foreligger, men videre forfining af hagl og patron anbefales.
Yderligere én af de tre udvalgte typer kan vise sig lovende efter en videreudvikling.
Forfatter/udførende institution
Marianne Schmidt og Ole Kræmer, Dansk Teknologisk Institutons Industriel Metallurgi.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre
forurenende teknologi
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-714-8
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |