| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1996

Medarbejderdeltagelse ved indførelse af renere teknologi på Kompan A/S

Kompan A/S havde gennem flere år arbejdet på at opbygge en høj og markant profil på miljøområdet, blandt andet ansatte man i slutningen af 80’erne en medarbejder til at udføre livscyklusvurderinger af produkterne. Virksomhedens ressourceforbrug og forbrug af miljøfarlige stoffer og materialer blev minimeret, affaldssortering blev etableret m.m. I 1992 besluttede virksomheden at udbygge et netop certificeret kvalitetsstyringssystem (ISO 9002) til et integreret system til styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Dette arbejde begyndte i sommeren 1993, da Kompan A/S tilsluttede sig MIRT-projektet.

Kompan A/S var en virksomhed med noget nær optimale betingelser for medarbejderdeltagelse i det forebyggende miljøarbejde. Virksomheden havde en kultur og traditioner, der bl.a. byggede på og fremmede medarbejderdeltagelse, en ledelse der gav udtryk for, at den følte sig forpligtet på såvel en forebyggende miljøindsats som medarbejderdeltagelse, samt medarbejdere, der gennemgående var veluddannede, engagerede i deres virksomhed og motiverede for at deltage i miljøarbejdet.

Det var en udbredt holdning blandt medarbejderne, at man fandt det naturligt, at virksomheden skulle have miljøledelse. Man frygtede ikke, at det ville koste arbejdspladser, da man anså virksomheden for at være godt med miljømæssigt. Snarere forventede medarbejderne, at miljøindsatsen ville være med til at sikre Kompan A/S’s overlevelse på længere sigt.

Som følge af virksomhedens traditioner følte såvel ledelse som medarbejdere fra begyndelsen det som noget naturligt, at alle medarbejdere skulle involveres i miljøindsatsen. Det forebyggende miljøarbejde blev da også indledt på en måde, der helt levede op til de forventninger, man måtte have til en virksomhed med så gode forudsætninger.

Den forebyggende miljøindsats blev organiseret med et sikkerhedsudvalg udvidet til et sikkerheds- og miljøudvalg som koordinationsgruppe, med reference til et nyoprettet miljøstyringsudvalg på chefniveau. Det blev fra ledelsens side erklæret, at man havde afsat 2000 mandtimer til medarbejderdeltagelsen i indførelsen af miljøledelsessystemet.

Alle medarbejdere blev orienteret om virksomhedens beslutning om at indføre miljøledelse og om, at medarbejderne skulle deltage. Alle ansatte blev involveret i indsamling af synspunkter på problemer og løsninger samt i en indledende kortlægning. Senere blev samtlige medarbejdere sendt på et bredt anlagt 2-dages miljøkursus, og der blev nedsat 20 tværorganisatorisk sammensatte miljøgrupper, som omfattede alle på Kompan A/S. Disse miljøgrupper blev efterfølgende anvendt til løsning af en række opgaver i forbindelse med miljøledelsessystemet.

Der er ingen tvivl om, at de ansatte har spillet en betydeligt rolle i virksomhedens indførelse af miljøledelsessystemet. Konkret har de bidraget med ’hårde’ data om virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt forslag til og synspunkter om den overordnede miljøpolitik, procedurer i miljøhåndbogen, forslag til materialebesparelser m.m. Men måske skal medarbejdernes væsentligste bidrag ikke findes på dette helt konkrete plan, men snarere i deres rolle i den proces, der blev sat i gang i kraft af virksomhedens massive satsning på medarbejderdeltagelse. Medarbejderdeltagelsen sikrede indsatsen en dynamik, der har været med til at understøtte miljøprojektet, når andre projekter konkurrerede om ressourcer og styringskapacitet. Efterfølgende vil en sådan satsning - alt andet lige - sandsynligvis betyde, at medarbejderne vil bidrage til brug, vedligeholdelse og udvikling af miljøledelsessystemet på en mere aktiv og konstruktiv måde, end de ville have gjort ved en mindre udpræget satsning på medarbejderdeltagelse fra virksomhedens side.

På den anden side forløb medarbejderdeltagelsen i miljøarbejdet på Kompan A/S heller ikke helt smertefrit. Nogle af de tværorganisatoriske miljøgrupper kunne formodentlig have fungeret mere optimalt, hvis man havde været forberedt på, at en sådan organisatorisk nyskabelse kræver særlig ’pleje’, og hvis man havde været mere opmærksomme på en række problemer med at få nogle af grupperne til at fungere ordentligt. Nogle af medarbejderne oplevede også, at konkurrencen mellem virksomhedens forskellige projekter og prioriteringer skabte en vis tvivl om de afsatte ressourcer til medarbejderdeltagelsen i miljøarbejdet. Endelig have enkeltbegivenheder, der ikke havde noget med miljøprojektet at gøre, en hæmmende indflydelse på nogle medarbejderes motivation for at yde en aktiv miljøindsats.

Forandringerne og deres effekter var med til at gøre indførelsen af miljøledelsessystemet mere træg, end den ellers ville have væretons Men i marts 1996 kunne Kompan A/S meddele offentligheden, at Dansk Standard havde godkendt Kompans miljøledelsessystem, og at virksomheden havde fået certifikat for, at systemet var i overensstemmelse med den britiske standard BS 7750.

Forfatter/udførende institution

Per Tybjerg Aldrich, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Teknologi og Samfund.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-715-6