Renere teknologiprojekter 1996

Videreudvikling af vand-fortyndbare tekstiltrykfarver til Cool Flash trykning

Arbejdsrapport nr. 79, 1996
Miljøstyrelsen

Rapporten omfatter en beskrivelse af almindelig styktryk på tekstiler samt den nye Cool Flash teknik. Formålet med dette projekt har været at beskrive trykteknikken ved styktryk af tekstiler, at forbedre de eksisterende vandfortyndbare tekstilfarver og at gennemføre en vurdering af eksisterende miljøbelastninger ved sammenligning af traditionel tekstiltrykning og den nye "Cool Flash" teknik. Herunder en vurdering af trykfarvernes primære livscyklus fra produktion til affald.

Som led i projektet er fremgangsmåden ved fremstilling af styktryk med serigrafi gennemgået, herunder hvordan almindelig vandfortyndbar trykning adskiller sig fra Cool Flash trykning. Udover selve fremstillingsmetoden er forskellige typer af trykfarve, herunder vandfortyndbare og plastisol, og deres hærdningsbetingelser, beskrevet.

Under projektet er der udarbejdet retningslinier for Cool Flash farver, som adskiller sig fra almindelige vandfortyndbare farver ved at have et frysepunkt på mellem –10 oC og + 5 oC.

De udviklede frysefarver vurderes til at have nogle tekniske egenskaber, der nogenlunde svarer til de kommercielle produkter, der er undersøgt. Herunder kan nævnes reologi, elasticitet, tør gnideægthed, samt vaskbarhed. Den våde gnidægthed er dog i underkanten af det acceptable. Denne egenskab vil kunne forbedres ved optimering og valg af crosslinker, der øger tværbindingen hos binderen.

Miljøbelastning ved trykning med vandfortyndbare trykfarver, Cool Flash farver og plastisolfarver er gennemgået med udgangspunkt i tre virksomhedsforsøg.

Arbejdet har vist at der er fordele og ulemper ved alle trykmetoder. Fordelen ved plastisolfarverne er det relativt lave energiforbrug, og at der ikke er noget vandforbrug.

Fordelen ved Cool Flash metoden er det lave energiforbrug og det forbedrede arbejdsmiljø ved processen, hvor der ikke er gener pga. varme og ingen afdampning ved mellemfiksering. Ulempen er, at der er et stort farvespild pr. funktionel enhed sammenlignet med plastisol.

Nogle af ingredienserne i vandfortyndbar trykfarve kan give problemer i arbejdsmiljøet og andre i miljøet. En ulempe ved de vandfortyndbare trykfarver er således, at afrensede farverester fra rengøring af rammer ender i kloakken, hvorefter de i mange tilfælde ender som slam i renseanlæg.

PVC blødgjort med phthalater (plastisoler) er ikke et relevant alternativ til vandfortyndbare farver. Phthalaterne primært på grund af problemer i arbejdsmiljøet og PVC primært på grund af problemerne omkring bortskaffelsen.

Den alternative trykfarve udviklet i projektet indeholder polyuretan, der er en meget elastisk binder, d.v.s. den minder om det elastiske plastisoltryk. På grund af fremstillingsprocessen kan polyurethan ikke anbefales ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt. Der kan muligvis også være arbejdsmiljøproblemer i brugsfasen.

Endelig advares der imod anvendelse af lim i sprayform til at fastholde tekstilet, da aerosoldannelse er et arbejdsmiljøproblem.

Forfatter/Udførende institution

Eva Wallström og Birte Høgh Andersen, EnPro ApS, Ole K. Jensen, dk-Teknik.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-686-9