| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Miljørigtig projektering af jernbaneanlæg

Rapporten beskriver arbejdet med to uafhængige delaktiviteter i rammeprojektet "Miljørigtig projektering". Det første omhandler miljørigtig projektering i forbindelse med renovering af en jernbanebro. Det andet beskriver indsamling og behandling af DSBs erfaringer med Miljørigtig Projektering på fire større anlægsopgaver gennemført i perioden 1991 til 1996.

Kapitel 2 til 5 omfatter kun brorenoveringsaktiviteter. Der er tale om en beskrivelse af de dokumenter, som er fremkommet som led i miljørigtig projektering. Kapitlerne kan betragtes som selvstændige dokumenter.

Kapitel 6 omfatter erfaringer fra projektering i forbindelse med renovering af en bro.

Brorenoveringsaktiviteten er gennemført efter metodebeskrivelsen i "Håndbog i miljørigtig projektering". I den overordnede kortlægning er de forskellige muligheder for at sikre passagemulighederne på stedet vurderet. Dette er sket ud fra en livscyklustankegang.

Med baggrund i den konkrete lokalisering konkluderes det, at de væsentligste miljøpåvirkninger er knyttet til gener for naboer i form af støj, støv og lugt. Andre påvirkninger er trafikbelastning, sundhedsskader for de arbejdere, der skal udføre arbejdet, og endelig forurening af jord fra afrensning af blymønje på eksisterende rækværk.

Projektets miljøpolitik er baseret på DSBs overordnede kortlægning. Der er fastlagt miljømål for de væsentligste miljøpåvirkninger og opstillet succeskriterier for projektet.

Der er gennemført miljøvurderinger af to alternative placeringer af arbejdspladser, fem forskellige belægningsmaterialer og to metoder til reparation af rækværket.

Miljøvurderingerne har dannet grundlag for udarbejdelse af udbudsmaterialet. Heri er der opstillet miljøkrav, og i tilsynsfasen har der været behov for at fastholde entreprenøren på krav, der fremgår af udbudsmaterialet.

Problemstillingerne omkring miljøforhold har været så begrænsede, at en erfaren miljømedarbejder forholdsvis let har kunnet overse dem. Håndbogens krav om udarbejdelse af den overordnede kortlægning, miljøprogram og miljøplan har betydet, at arbejdet har været forholdsvis ressourcekrævende, projektets omfang taget i betragtning.

Indsatsen omkring udarbejdelse af miljøvurderinger vurderes derimod til at være relevant i den forstand, at miljøvurderingerne har forbedret bygherrens beslutningsgrundlag. Det er således bygherrens opfattelse, at miljøvurderingerne sammen med miljøkrav i udbudsmaterialet har været til gavn for miljøet.

Renoveringsaktiviteten omkring jernbanebroen må betragtes som en succes i relation til de opstillede miljømål. Der er ikke indkommet klager fra hverken naboer eller myndigheder.

Kapitel 7 indeholder respons til Håndbog i Miljørigtig projektering. Responsen er fremkommet ud fra DSBs erfaringer fra fire større anlægsprojekter og er bygget op over ni udvalgte temaer:

	Kommentarer til håndbogens opbygning.
	Miljørigtig projektering af anlægsprojekter
	Indsatsen i forhold til projekternes omfang.
	Organisering af miljøarbejdet.
	Realisering af miljømål.
	Checklister målrettet anlægsprojekter.
	Miljøplanen.
	Bygherrerollen.
	Arbejdsmiljø.

Responsen bekræfter håndbogens principper om, at projekteringen gennem hele projekt-forløbet skal udføres i tæt samarbejde mellem de projekterende og miljøfagmedarbejdere.

DSBs erfaringer viser, at der i anlægsopgaver ofte er behov for en bredere fortolkning af miljøpåvirkninger end den, håndbogen i den nuværende form lægger op til.

DSB peger på, at håndbogen er rettet mod byggeprojekter. Særlige afsnit om anlægsprojekter eller evt. et selvstændigt hæfte ville forbedre mulighederne for at gennemføre miljørigtig projektering på anlægsprojekter.

Der peges i responsen på, at det er vigtigt, at alle anlægsprojekter underkastes en miljøscreening, som danner grundlag for fastsættelse af hvilket detaljeringsniveau, der skal arbejdes med miljørigtig projektering på. DSB ser en risiko for, at håndbogens intentioner ikke opfyldes i mindre projekter, hvis ikke den projekterende tilpasser håndbogens metodebeskrivelse og afvejer detaljeringsniveau i forhold til den aktuelle opgave.

DSB peger på betydningen af, at miljøfunktionen i en projektorganisation er synlig og organiseret, så det klart fremgår, at den har tværfaglig karakter.

Erfaringerne har vist, at målet med miljørigtig projektering først er nået, når projekterne er udført i overensstemmelse med de opstillede miljømål. Det er nødvendigt at følge de intentioner op, som den projekterende har haft, både i udbudsmateriale og ved tilsyn.

Håndbogens behandling af emnet "Miljøplan" er ikke tilstrækkelig. Den hjælp, projekterende kan hente i håndbogen, når der skal udarbejdes en miljøplan, bør derfor udbygges.

DSB peger på, at håndbogen især henvender sig til den projekterende. Et afsnit til bygherren, om de forventninger den projekterende har til bygherren, ville være gavnligt.

Endelig peger DSB på, at også arbejdsmiljø skal have en meget central placering i projekteringen. Ved projekteringen må man erkende, at håndtering af miljø- og arbejdsmiljøhensyn ikke kan håndteres ens. Der kan være behov for at indgå i åben dialog om eventuelle konfliktområder mellem de to områder.

Forfatter/udførende institution

COWI.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-765-2

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |