Renere teknologiprojekter 1997 Miljørigtig projektering af motorvejArbejdsrapport nr. 25, 1997
|
![]() | Planlægnings- og programfasen, kapitel 2. Her skal de miljøpåvirkninger, som har betydning for en vejs lokalisering (linieføring, indpasning i terræn og landskab mv.) kortlægges. |
![]() | Dispositionsforslagsfasen, kapitel 3. Her foretages der en videre kortlægning under hensynstagen til den større detaljeringsgrad, uddybende specifikationer af krav fra myndigheder, kontakt med interessenter, producenter mv. |
![]() | Hovedprojektfasen, kapitel 4. Kortlægningen i hovedprojektfasen har i dette delprojekt omfattet hele spektret af mulige miljøpåvirkninger fra de udvalgte aktiviteter, og ikke som metodikken i Miljørigtig Projektering foreskriver kun de miljøpåvirkninger, som i de tidligere faser er blevet identificeret som væsentlige. |
![]() | Anlægsfasen, kapitel 5. Her gives der forslag til, hvordan man overordnet kan sikre at følge retningslinierne med hensyn til miljøet. Ved valg af entreprenør anbefales det eksempelvis, at der udarbejdes en plan for, hvordan miljøparametrene vurderes i forhold til økonomi, funktion, teknik og tidsplaner. |
![]() | Og endelig indeholder kapitel 6 en beskrivelse af de indhøstede erfaringer med Miljørigtig Projektering. |
Den overordnede kortlægning af miljøpåvirkningerne ved anlæg og drift af motorveje er beskrevet i skemaform, som omfatter følgende:
![]() | Miljøpåvirkning |
![]() | Effekt. |
![]() | Vurderingsmetode. |
![]() | Kortlægningens resultat. |
![]() | Virkemidler. |
Som en del af den overordnede kortlægning er der foretaget en gennemgang af den relevante lovgivning samt af reglerne i planloven om forudgående miljøvurdering af visse typer af bygge- og anlægsprojekter.
Der er endvidere udarbejdet forslag til emner/områder, som anbefales inddraget i vurderinger af miljøkonsekvenser i fremtiden.
Det er i delprojektet vurderet, at gældende vejregler, normer, anvisninger og standarder kan medføre en række indirekte miljøeffekter ud over de miljøpåvirkninger, som kan give direkte miljøeffekter.
Delprojektets gennemførelse har demonstreret vigtigheden af, at medarbejdere med miljøfaglig baggrund inddrages i hele projekteringsforløbet i et samarbejde med anlægsteknikere.
Erfaringerne fra delprojektet viser vigtigheden af, at der foreligger eller kan fremskaffes fyldestgørende miljødata for materialer og metoder.
Udbredelsen af miljørigtig projektering kræver, at der kan anvises enkle og gennemskuelige metoder, som er anvendelsesorienterede.
Forfatter/udførende institution
Carl Bro A/S, Vejdirektoratet.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-773-3