| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Miljørigtig projektering af kontorhus i København

Det er en meget omfattende opgave at gennemføre en kvalificeret miljøvurdering af så stort et projekt og samtidig skulle bevare overblikket over, hvad der er væsentlige miljøpåvirkninger, og hvad der er mindre væsentlige. DP 8 har fulgt principperne i "Håndbog for miljørigtig projektering" udgave C og benyttet bruttochecklisterne som udgangspunkt for at gennemføre kortlægningen af miljøpåvirkninger og –effekter.

For at kunne arbejde systematisk med kortlægningen af miljøpåvirkninger og -effekter er miljøparametrene opdelt i tre hovedgrupper:

	Ressourceeffekter (effekter på ressourcer).
	Ydre – miljøeffekter (effekter på omgivelser).
	Sundhedseffekter (effekter på mennesker).

De tre hovedgrupper kan underopdeles i et utal af forskellige effekter. Den konkrete miljøkortlægning er baseret på input/output opgørelser, hvor alle relevante input og output mellem omgivelser og bygværket specificeres. Ved input/output opgørelser kan man indkredse de miljøpåvirkninger, et givent projekt kan give anledning til.

Opgaven har været at udpege de miljøpåvirkninger, som repræsenterer væsentlige forskelle mellem de tre potentielle byggeprojekter, og som derfor kunne have en afgørende indflydelse på valg af byggeprojekt. Erfaringerne med at anvende udgave C af håndbogen har vist, at det er nødvendigt at foretage en præcisering og tilpasning af håndbogens metodik til de særlige miljøfaglige problemstillinger, man konfronteres med, når der skal tilvejebringes et miljømæssigt beslutningsgrundlag om valg mellem forskellige byggeprojekter.

Der er i dette delprojekt opbygget en systematik til at gennemføre sammenlignende miljøvurderinger på et tidspunkt i projekteringen, hvor der er truffet meget få bindende valg med hensyn til valg af byggematerialer og udformning af de mulige byggeprojekter, der skal træffes en beslutning om.

På baggrund af miljøkortlægningen var det ikke umiddelbart muligt at konkludere, at det ene byggeprojekt var de andre miljømæssigt overlegent

Men miljøvurderingen har gennem en systematisk kortlægning tilvejebragt et grundlag for bygherren til at foretage en prioritering og strategisk valg af, hvilket byggeprojekt der bedst kan opfylde de fleste af bygherrens krav.

På baggrund af miljøkortlægningen, der er gennemført med udgangspunkt i håndbogens bruttochecklister, er der foretaget en vurdering og prioritering af de forskellige miljøpåvirkninger og -effekter. Det har resulteret i udvælgelse af et antal temaer for miljøindsatsen i det videre projekterings- og byggeforløb:

	Forbrug af knappe ressourcer.
	Fravalg af miljøfarlige produkter.
	Energiforbruget i driftsfasen.
	Sikring af et godt indeklima og arbejdsmiljø.
	Miljøpåvirkningen i opførelsesfasen.
	Synlighed af miljøindsatsen.

På basis af de overordnede temaer er der opstillet et antal operationelle miljømålsætninger, som skal søges opfyldt gennem projekteringen, opførelsen og driften af byggeriet.

Miljøplanen er udarbejdet på baggrund af miljøprogrammet og indeholder en beskrivelse af den organisering og de aktiviteter, der skal sikre, at de opstillede miljømål kan opfyldes, og at de virkemidler, som er formuleret i miljøprogrammet, indarbejdes i rette fase af forløbet.

Der er udarbejdet to responsnotater til Håndbog i Miljørigtig Projektering – udgave C. Responsen er givet i form af nogle kommentarer til, hvordan håndbogen støtter bygherren og rådgiverne i at gennemføre miljørigtig projektering. Kommentarerne er opdelt i generelle kommentarer til håndbogen og kommentarer til de enkelte faser – lokalisering – miljøprogram og miljøplan. Nedenfor er nogle hovedsynspunkter:

Håndbogens strategiske rammer for miljøvurdering af bygge- og anlægsprojekter virker meget fornuftige og inspirerende. Bygherren og de projekterende tvinges til at tænke systematisk og i helheder.

Ambitionsniveauet i Håndbogen er dog meget højt, og det kan virke voldsomt og tungt at skulle leve op til de "dokumentationskrav", der beskrives i håndbogen. Det er vigtigt, at Håndbogen angiver klare og operationelle metodikker og redskaber, så de er anvendelige i byggebranchen. Det afgørende må være at komme i gang med at indarbejde de væsentlige miljøhensyn i bygge- og anlægsprojekter, frem for at man kommer ud i alle kroge på en gang.

Der er mange lighedspunkter mellem miljøprogram og miljøplan i den form paradigmerne lægger op til. Det bør overvejes at samle disse i et dokument. Vi har gode erfaringer med at springe direkte fra miljøprogrammet til det, vi har kaldt en miljøaktivitetsplan. Denne er et dynamisk redskab, der ændrer sig i takt med, at projekteringen skrider frem. Miljøaktivitetsplanen er et enkelt skema, der beskriver de enkelte miljøtiltag, der arbejdes med, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen, og hvad den næste konkrete aktivitet er i relation til det enkelte miljøtiltag, samt hvad status er for det enkelte miljøtiltag.

Forfatter/udførende institution

Moe & Brødsgaard A/S, Ingeniørforeningen i Danmark.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-772-5

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |