| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

7. Prisen for et nyt job

Hvad koster det at skabe et job under Den Grønne Jobpulje, og hvad er prisen i forhold til andre offentlige ordninger? Disse spørgsmål vil vi belyse i dette kapitel.

Svaret på dette spørgsmål er behæftet med en vis usikkerhed, fordi mange faktorer kan inddrages i beregningen, og fordi de mange forskellige ordninger, der kan sammenlignes med (fra aktiveringsordninger over jobskabelse til mere innovative erhvervsfremmeordninger), har forskellige succesmål, forskellige målgrupper og forskellige strategiske niveauer. Det gør en direkte sammenligning problematisk.

Derfor bør en sammenligning mellem prisen pr. job for forskellige ordninger benyttes med væsentlig varsomhed og alene tolkes som et fingerpeg om, hvorledes de forskellige ordninger relativt ligger i forhold til hinanden.

I dette kapitel præsenteres en række beregninger over, hvad "prisen pr. job" har været i projekter under Den Grønne Jobpulje. Der er dels en samlet beregning, dels beregning for forskellige projekttyper og forskellige projektgrupper. Beregningerne er desuden lavet for nye job skabt under projektforløbet og for varige job, dvs. ½ år eller mere efter støtteperiodens ophør.

Det skal bemærkes, at der i denne analyse alene indgår antallet af skabte job samt tilskudsbeløbet for den del af projekterne, hvor støtten er ophørt, og der er foretaget afrapportering. Det omfatter 55 % (316 projekter) af de bevilgede projekter.

Disse "priser pr. job" er herefter - med ovennævnte forbehold - sammenlignet med en række udvalgte ordninger for at angive niveauet for "pris pr. job" under Den Grønne Jobpulje i sammenligning med disse andre ordninger.

Det skal her påpeges, at mens en række af de ordninger, der sammenlignes med, er løbende ordninger uden innovativt formål, har Den Grønne Jobpulje i perioden 1997-2000 haft som formål gennem en form for investeringstilskud at skabe nye, varige og ordinære job inden for miljøområdet i bred forstand - og ikke som en ordning, der specielt er rettet mod ledige. Dette understøttes af den gennemførte evaluering vedr. projektdeltagernes baggrund inden projektstart (se kapitel 6). Det anslås, at jobskabelsen via Den Grønne Jobpulje på linie med andre innovative jobskabelsesordninger bidrager til at øge den samlede beskæftigelse gennem en generel erhvervsudvikling.

Denne målsætning har betydet, at jobpuljen med sine muligheder for en bred tilgang har prioriteret at støtte nyskabende projekter, der kan åbne for varige job inden for innovative nicher. De traditionelle erhvervsfremmeordninger, arbejdsmarkedsordninger og miljøordninger vurderes ikke i samme grad at være i stand til at fremme hver for sig.

Det vil således i en vurdering af "pris pr. job" være mest relevant at sammenligne med tilsvarende innovative ordninger frem for aktiveringsordninger og rene jobtilskudsordninger som fx hjemmeserviceordningen.

Der er i beregningerne af "pris pr. job" ikke fratrukket værdien af den miljøeffekt, som samfundet har fået oveni beskæftigelseseffekten fra Den Grønne Jobpulje. Dels er denne effekt yderst vanskelig at gøre op, dels vil den blive meget upræcis. Derfor skal man i de følgende vurderinger have in mente, at de anførte værdier for "pris pr. job" er højere, end hvis værdien af miljøgevinsten blev indregnet. Eller sagt på en anden måde: Oveni prisen pr. job får samfundet ved denne ordning en "gratis" miljøgevinst, som har samfundsøkonomisk værdi.

Det bemærkes ligeledes, at også en række andre faktorer, som kan trække både op og ned i resultatet, ikke er medtaget ved beregningen af prisen på et nyt job. Det er faktorer som tilskud fra andre offentlige kasser og EU, der i visse projekter kan være tilført projektet (andre private og offentlige tilskud udgør ca. 7% af projektmidlerne i gennemsnit pr. projekt) og de økonomiske besparelser eller fordyrelser, der opstår gennem det miljømæssige arbejde.

7.1 Nøgletal for jobpris under Den Grønne Jobpulje

Beregningerne omfatter alene de 316 afrapporterede projekter - dvs. ca. 55% af de projekter, som samlet er sat i gang under Den Grønne Jobpulje i perioden 1997-2000. Den samlede jobskabelseseffekt må derfor antages at blive næsten dobbelt så stor, som det fremgår af nedenstående opgørelser. Der er yderligere redegjort for tallene i kapitel 6.

Beregningerne er, som det er gennemgået i kapitel 6, baseret på et konservativt bud på antallet af skabte job i de afrapporterede projekter (opgjort i fuldtidsstillinger) samt på det samlede tilskud fra Den Grønne Jobpulje til disse projekter. Endelig har CASA anset det for betænkeligt at anvende de indhentede data for de såkaldte "eksternt" skabte job i beregningsgrundlaget for prisen pr. job, fordi disse opgørelser er usikre, og fordi der i de ordninger, der sammenlignes med, heller ikke er indregnet en sådan ekstern jobskabelseseffekt.

For at anskueliggøre en mulig effekt ved at inddrage den eksterne jobskabelseseffekt har CASA dog valgt at medtage en enkelt beregning, som er vist i figur 7.7, idet der kan være en vis relevans i at drage en sammenligning af en sådan samlet jobskabelseseffekt med "udgift pr. årsværk" for ordninger, som vurderes at have ingen eller meget ringe afledt jobskabelseseffekt.

En endelig opgørelse baseret på samtlige projekter vil først kunne gennemføres, når alle projekterne er afsluttet og afrapporteret, og når alle tilskuddene fra Den Grønne Jobpulje er udbetalt.

I de følgende tabeller og figurer er anført prisen pr. job for de nye job skabt med støtte fra Den Grønne Jobpulje. "Prisen pr. job" er fundet ved at dividere det udbetalte støttebeløb - eller hvis vi ikke har det tal, så det bevilligede støttebeløb - med antallet af nye skabte job (direkte og indirekte). Samlet vurderes det, at den beregnede pris pr. job er ca. 5% højere end det faktisk er tilfældet.

Tabel 7.1:
Pris pr. job under Den Grønne Jobpulje (for afrapporterede projekter)

I figur 7.1 er illustreret tallene fra tabel 7.1

Fig. 7.1
Jobskabelse og pris pr. job

Der er foretaget de tilsvarende beregninger af beskæftigelsen og pris pr. job fordelt efter forskellige projekttyper. Dette fremgår af efterfølgende tabeller, hvor tabel 7.2 ser på jobskabelsen under projektforløbet og tabel 7.3 på den varige jobskabelse.

Tabel 7.2:
Pris pr. job under projektforløbet under Den Grønne Jobpulje (for afrapporterede projekter)

* Prisen er reelt lidt lavere, da vi ikke har indregnet den reduktion, som har været i udbetaling af støtte i forhold til bevillingen (reelt er udbetalt 130 mio. kr. og ikke 134 mio. kr.)

Denne fordeling på forskellige projekttyper er interessant, da der viser sig store variationer. Når der ses bort fra gruppen "øvrige projekter", hvor jobprisen er baseret på få projekter og derfor behæftet med en vis usikkerhed, så er det miljøstyringsprojekterne, der har den laveste jobpris med en pris på 158.000 kroner pr. job efterfulgt af jobprisen på 185.000 kroner ved oprettelse af nye virksomheder. Disse projekter er langt overvejende rene virksomhedsprojekter.

Tabel 7.3:
Pris pr. varigt job (for afrapporterede projekter)

* Prisen er reelt lidt lavere, da vi ikke i databasen har indregnet den reduktion, som har været i udbetaling af støtte i forhold til bevillingen (reelt er der udbetalt 130 mio. kr.).

Også hvad angår udgiften på at skabe varige job, er miljøstyringsprojekterne og job i nye virksomheder de billigste med en jobpris på henholdsvis 189.000 kroner og 216.000 kroner pr. job.

Varig jobskabelse inden for "viden og netværk" er klart dyrere end de øvrige områder og dermed et felt, hvor det tilsyneladende er vanskeligt at skabe varige grønne job, men dette skal ses i lyset af, at projekternes formål har været at skabe (ekstern) beskæftigelse i fx de virksomheder, der er tilknyttet netværkene.

I tabel 7.4 er vist den vurderede effekt i form af jobskabelse uden for den virksomhed/organisation, der har gennemført projektet (ekstern beskæftigelse) fordelt på projekttyper.

Tabel 7.4:
Ekstern beskæftigelse

Som tidligere nævnt er tallene for ekstern beskæftigelse behæftet med stor usikkerhed, da evalueringen har vist, at det er vanskeligt for projekterne at vurdere de eksterne jobeffekter. Den største eksterne beskæftigelse ses inden for pilotprojekter, nye virksomheder og øvrige projekter.

Fordeling på ansøgertype

CASA har endvidere foretaget beregninger for at se, hvordan fordelingen mellem jobskabelse hos henholdsvis private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.

I tabel 7.5 er vist resultatet for jobskabelse og pris pr. job for perioden under projektforløbet (støtteperioden) fordelt efter ansøgertype.

Tabel 7.5:
Minimumsbeskæftigelseseffekt fordelt efter ansøgertype

* Prisen er reelt lidt lavere, da vi ikke i databasen har indregnet den reduktion, som har været i udbetaling af støtte i forhold til bevillingen (reelt er der udbetalt 130 mio. kr.)

I figur 7.5 er tabel 7.5 illustreret, hvad angår antallet af nye job (årsværk) under projektperioden fordelt efter ansøgertype.

Fig. 7.5:
Nye job under projektperioden fordelt efter ansøgertype

I tabel 7.6 er vist resultatet for jobskabelse og pris pr. varige job efter støtteperiodens ophør fordelt efter ansøgertype.

Tabel 7.6:
Minimumsbeskæftigelseseffekt fordelt efter ansøgertype

* Prisen er reelt lidt lavere, da vi ikke i databasen har indregnet den reduktion, som har været i udbetaling af støtte i forhold til bevillingen (reelt er der udbetalt 130 mio. kr.)

I figur 7.6 er tabel 7.6 illustreret, hvad angår antallet af nye varige job (årsværk) efter støtten til projektet er ophørt.

Fig. 7.6:
Nye varige job fordelt efter ansøgertype

Opsamling

De private virksomheder er, som det fremgår, bedst til at skabe varige job. Således er 85% af arbejdskraften stadig ansat i projektet et halvt år efter, at støtten til projektet ophører. Projekterne i det offentlige medfører betydeligt sjældnere, at der skabes et varigt job, hvilket kan hænge sammen med afhængigheden af den offentlige budgetlægning, hvor der ikke kan skabes økonomi til selv at fortsætte den grønne beskæftigelse, og som stort set kun levner mulighed for at fastholde projektansatte, hvis de overtager frigjorte job i organisationen. Omvendt kan de private virksomheder udvide antallet af ansatte, hvis aktiviteten vurderes fornuftig og profitabel.

En forklaring på det generelle højere niveau i jobpris - også under projektforløbet - hos de offentlige institutioner kan være, at det offentlige i højere grad står for en række af de sociale projekter, som skaber beskæftigelse til den "tunge" gruppe af ledige på arbejdsmarkedet. Det er et aspekt projektlederne i de sociale projekter pegede på, da CASA gennemførte interview med dem i forbindelse med evalueringen.

7.2 Pris pr. job sammenlignet med andre tilskudsordninger

Det har været vanskeligt at finde sammenlignelige tal fra andre tilskudsordninger, der kan afgøre, om gennemsnittet på 184.000 kroner for job i projektforløbet eller 251.000 kroner for et nyt varigt job er dyrt eller billigt. Det er svært at sammenligne direkte "pris pr. job", fordi projekterne og tilskudsordningerne fungerer under forskellige betingelser og med forskellige mål og målgrupper.

Til gengæld kan der sammenlignes med udgifterne til aktivering og jobtiltag under Socialministeriet og Arbejdsministeriet samt med dagpengeudgifter - dvs. en sammenligning mellem jobskabelse plus miljøeffekt sat over for traditionel passiv understøttelsesomkostninger evt. suppleret med udgifter til særlige tiltag. Disse tal kan hentes fra den tidligere regerings fremsatte finanslovsforslag for år 2002 (offentliggjort den 28. august 2001). Her er der for hver ordning under disse ministerier fremlagt en opgørelse over antallet af helårspersoner, der er omfattet af de enkelte ordninger og størrelsen af de offentlige udgifter knyttet hertil. For nogle ordninger har Finansministeriet selv beregnet udgiften pr. helårsperson. For andre har CASA lavet regnestykket.

CASA har endvidere indhentet/beregnet materiale vedr. en række andre ordninger. Det drejer sig om det program til støtte til miljøstyring i virksomheder, som lå forud for Den Grønne Jobpulje, betegnet "det lille program", hjemmeserviceordningen og innovationsmiljøerne, der indgår i den tidligere regerings erhvervsstrategi for iværksættere.

"Det lille program" (officielt program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder) har med en økonomisk ramme på 80 millioner kroner støttet over 200 virksomheder med indførelse af miljøstyring. Programmet skulle reducere miljøbelastningen i små og mellemstore virksomheder samt øge beskæftigelsen.

Hjemmeservice er en tilskudsordning, der (jf. Erhvervs og Selskabsstyrelsens hjemmeside) giver mulighed for at få udført de mest almindelige typer husholdningsarbejder med tilskud fra staten. Siden ordningen blev gjort permanent i 1997, har hjemmeservice været et af de hurtigst voksende erhverv i Danmark. I 2000 var erhvervets samlede omsætning på godt 1 milliard kroner og dækkede næsten 232.000 husstande svarende til hver 10. husstand. Der ydes tilskud på 50% til indkøb af dagligvarer, rengøring, madlavning og opvask, vask og strygning, andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde og afhentning af børn i daginstitutioner, når husstanden samtidig køber en anden hjemmeserviceydelse hos samme hjemmeservicevirksomhed. Der ydes tilskud på 35% til almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender.

Tilskuddet ydes til husstanden, men udbetales af praktiske årsager til hjemmeservicevirksomheden. Den enkelte husstand kan højst få udbetalt 11.000 kroner i tilskud pr. kvartal for arbejde udført af den samme virksomhed. I år 2002 indeksreguleres dette beløb til 11.700 kroner.

Innovationsmiljøerne er en ordning under Erhvervsfremme Styrelsen, hvor der siden 1998 stilles viden og kapital til rådighed for innovative iværksættere. Ordningen er planlagt til at køre frem til udgangen af år 2003.

Formålet med innovationsmiljøerne er ifølge Erhvervsfremme Styrelsens hjemmeside at skabe flere nye innovative virksomheder i Danmark ved at sikre et tættere samspil mellem innovative iværksættere, forskning og kapital om udvikling af nye produkter og serviceydelser. Innovationsmiljøerne er for innovative iværksættere, som har en vidensbaseret idé med et kommercielt potentiale. Innovationsmiljøerne kan tilbyde viden, rådgivning og udviklingskapital i den første fase af virksomhedens udvikling (forprojektet). Dvs. før virksomheden har udviklet et egentligt koncept, produkt eller serviceydelse. Når forprojektet er gennemført kan innovationsmiljøerne hjælpe med kapitalfremskaffelse fx via VækstFonden, ventureselskaber og private investorer. Målet er at skabe flere virksomheder med unikke kompetencer, som kan blive spydspidser i den internationale konkurrence.

Fem andre ordninger

Det er bemærkelsesværdigt, at Den Grønne Jobpulje tilsyneladende - med den usikkerhed der ligger i vurderingen af den eksterne jobskabelse - er billigere for det offentlige som job-støtte-redskab end såvel passive dagpenge, offentlig jobtræning og hjemmeserviceordningen. Hertil kommer, at mens fx hjemmeserviceordningen er baseret på årlige tilskud som forudsætning for opretholdelse af jobbene, kan Den Grønne Jobpulje opfattes som en engangsinvestering, hvor 3 ud af 4 af de igangsatte job fortsætter efter støtteophør. Endelig kan det fremhæves, at det offentlige samtidig får en miljøeffekt "gratis" oveni.

Ses der på Den Grønne Jobpulje som et job-skabelses-redskab, kan der sammenlignes med mere innovative ordninger, som fx "innovationsmiljøerne". Som det fremgår af forklaringen til figuren 7.7, er det sparsomt med tilgængelige data for, hvad den offentlige udgift er på innovativ jobskabelse, men ud fra de foreliggende oplysninger må det konkluderes, at i det omfang Den Grønne Jobpulje kan betegnes som en "innovativ" ordning, fungerer den som en meget effektiv en af slagsen i sammenligning med, hvad Erhvervsministeriets iværksætterprogram præsterer af jobskabelse pr. investeret beløb.

Sammenligningen skal dog tages med et gran salt, da formålene og projektrammerne er meget forskellige, og det kræver en helt selvstændig evaluering at vurdere disse forhold nærmere.

Sammenfattende kan siges, at samfundet med Den Grønne Jobpulje med et relativt lille støttebeløb ekstra i forhold til den årlige udgift til dagpenge, offentlig jobtræning og hjemmeserviceordning har kunnet iværksætte varige grønne job i danske virksomheder til gavn for såvel samfundsøkonomien som miljøet, og at ordningen fungerer som en effektiv operatør inden for innovativ jobskabelse.

Fig. 7.7:
Sammenligning af pris pr. job

Forklaring til søjlerne i figur 7.7:

Søjle 1:

Den Grønne Jobpulje samlet. Pris pr. job under projektstøtteperioden og pris pr. varigt job (½ år efter projektstøttens ophør). Gennemsnitlig jobpris pr. fuldtidsstilling for direkte og indirekte job i den støttede projektperiode er 184.000 kroner pr. job og pr. varigt job 251.000 kroner.

Søjle 2:

Den Grønne Jobpulje som i søjle 1, men alene de ca. 70% af projekterne der er gennemført i regi af private virksomheder. Den gennemsnitlige jobpris pr. mandår (årsværk) for direkte og indirekte job i den støttede projektperiode er 171.000 kroner pr. job og pr. varigt job 201.000 kroner.

Søjle 3:

Den Grønne Jobpulje inkl. nye eksterne job. Den afbildede pris pr. job i søjle 1 og 2 indeholder ikke de forventede eksternt skabte job. Såfremt disse indregnes vil prisen pr. job blive billigere, og såfremt tallene fra tabel 7.4 indregnes, er der tale om en reduktion på 30-40%. Som søjle 3 er beregnet pris pr. job for direkte, indirekte og eksterne job i den støttede projektperiode (127.000 kroner pr. job), hvilket er relevant at opgøre i forhold til sammenligning med årsværksudgiften til fx dagpenge, jobtræning og hjemmeservice, hvor der ikke er og næppe kan forventes nogen stor afledt jobskabelse.

Søjle 4:

Dagpenge udgør årligt ca. 157.040 kroner til højeste sats (fuldtidsforsikret i statsanerkendt arbejdsløshedskasse, jf. s. 971 i FFL2002) - dagpengeudgiften udgjorde i år 2000 18,6 milliarder kroner til i gennemsnit 124.000 fuldtidsforsikrede svarende til 150.000 kroner årligt pr. person.

Søjle 5:

Jobtræning - løntilskud til offentlige arbejdsgivere, der ansætter ledige dagpengemodtagere i jobtræning blev (jf. s. 1035 i FFL2002) i år 2000 givet til 11.433 helårspersoner (langt hovedparten i kommunerne) med et samlet ressourceforbrug på 2,0 milliarder kroner, svarende til 177.000 kroner pr. person (kommuner og stat lidt mere, amter lidt mindre).

Søjle 6:

Hjemmeserviceordningen ydede i år 2000 tilskud til 3.500 fuldtidspersoner, og tilskuddet var på 485 millioner kroner. Dette svarer til en offentlig støtte på 139.000 kroner pr. person. (jf. "Samfundsøkonomiske konsekvenser af hjemmeserviceordningen - konklusionsrapport af 23/10-2001", Erhvervsfremme Styrelsen).

Søjle 7:

"Det lille program" (officielt program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder) har med en økonomisk ramme på 80 millioner kroner støttet over 200 virksomheder med indførelse af miljøstyring. Programmet skulle reducere miljøbelastningen i små og mellemstore virksomheder samt øge beskæftigelsen. Succeskriteriet for beskæftigelsen var, at der i gennemsnit blev ansat en person - midlertidigt eller permanent - pr. 350.000 kroner. Evalueringsrapporten vurderer, at der har været mindst 242 nyansættelser som følge af programmet. Det svarer til en gennemsnitspris pr. job på 331.000 kroner.

Det bedre resultat for jobpuljen kan måske forklares med, at jobpuljen har støttet virksomheder på miljøstyringsområdet i en senere fase, hvor virksomhederne har været indstillet på selv at finansiere en større del af udgifterne. Det har været en forudsætning i forhold til jobpuljens politik om kun at støtte miljøstyringsprojekterne med mellem 150-250.000 kroner, hvor tilskuddene under "Det lille program" typisk lå på 350.000 kroner.

Søjle 8:

Iværksætterprogram. Staten har via Erhvervsministeriet i 1998 oprettet 6 innovationsmiljøer med det formål at støtte iværksættere med at etablere virksomheder og arbejdspladser. Det har ikke været muligt at finde offentliggjorte data for prisen pr. skabt job, men i figuren er anvendt to kilder, der angiver "spændet".

Ifølge ugebladet Ingeniøren den 14/9-01 er der med 310 millioner kroner - offentlige kroner - i perioden 1998-2000 blevet etableret 102 virksomheder. Imidlertid forelå der ifølge artiklen alene oplysninger om antal etablerede job for en delmængde heraf, nemlig for 56 af virksomhederne som med et offentligt budget på 205 millioner kroner har etableret 407 arbejdspladser. Dette svarer til en pris pr. job på 504.000 kroner.

CASA har været i kontakt med det af innovationsmiljøerne, som tilsyneladende har været mest effektiv til at etablere nye job, nemlig Teknologisk Innovation i Taastrup. Her oplyser centerleder Søren Kilgast overfor CASA, at man har evalueret de første 3 års indsats, der i runde tal kan opgøres således: Der er via Erhvervsministeriet investeret 65 millioner kroner, som har opstartet 90 virksomheder med ca. 275 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en pris pr. job på 236.000 kroner. Heri er indregnet opstart og administration af ordningen.

Heraf konkluderes, at innovationsprogrammet som gennemsnit - på basis af de foreliggende data - har en pris pr. job som ligger et sted mellem 236.000 og 504.000 kroner.

En bred sammenligning

I figur 7.8 er vist en sammenligning af pris pr. job mellem Den Grønne Jobpulje og et bredere udsnit af forskellige tiltag, omfattende såvel sociale ordninger som jobskabelsestiltag. Der er nærmere redegjort for de enkelte søjler efter figuren.

Det kan bl.a. noteres, at varig jobskabelse via Den Grønne Jobpulje samlet stort set koster det offentlige det samme som via lempelse af indkomstskatten - jf. en OECD-beregning i 1997.

Fig. 7.8:
Sammenligning af pris pr. job

Forklaring til søjlerne i figur 7.8:

Søjle 1:

Som søjle 1 i figur 7.7.

Søjle 2:

Som søjle 2 i figur 7.7.

Søjle 3:

Aktivering af personer fyldt 30 år blev (jf. s. 684 i FFL2002) i år 2000 givet til 23.400 helårspersoner med et samlet ressourceforbrug på 2,7 milliarder kroner, hvilket opgøres til en gennemsnitsudgift på 114.000 kroner pr. helårsperson.

Søjle 4:

Som søjle 4 i figur 7.7.

Søjle 5:

Uddannelsesgodtgørelse til ledige blev (jf. s. 1032 i FFL2002) i år 2000 givet til 28.870 helårspersoner med et samlet ressourceforbrug på 4,2 milliarder kroner, svarende til 145.000 kroner pr. person.

Søjle 6:

Intensiv jobsøgningsindsats (ny) forventes (jf. s. 1033 i FFL2002) i år 2002 at omfatte 2.175 helårspersoner med et samlet ressourceforbrug på 336 millioner kroner svarende til 154.000 kroner pr. person.

I 2001 er startet en ordning med særlig formidlingsindsats for ledige dagpengemodtagere. Den forventes (jf. s. 1034 i FFL2002) i år 2002 at omfatte 325 helårspersoner med et samlet ressourceforbrug på 68 millioner kroner (inkl. forsørgelse) svarende til 209.000 kroner pr. person.

Søjle 7:

Jobtræning - løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter ledige dagpengemodtagere i jobtræning m.m. blev (jf. s. 1034 i FFL2002) i år 2000 givet til 2.574 helårspersoner med et samlet ressourceforbrug på 265 millioner kroner svarende til 103.000 kroner pr. person.

Søjle 8:

Som søjle 5 i figur 7.7.

Søjle 9:

Som søjle 6 i figur 7.7.

Søjle 10:

Lempelse af indkomstskat. OECD har ved hjælp af en modelberegning foretaget på EU-kommissionens QUEST-model tidligere (1997) beregnet, at på dette tidspunkt ville en lempelse af indkomstskatten på 10 milliarder kroner udløse 41.000 nye job i Danmark. Dette kan omregnes til en udgift på 244.000 kroner pr. job (jf. Finansministerens svar på spørgsmål S30 (af 16/10-97 i samlingen 1997-1998, 1. samling - se www.folketinget.dk).

Søjle 11:

Som søjle 7 i figur 7.7.

Søjle 12:

Overheadpuljen var en forsøgsordning under Arbejdsmarkedsstyrelsen, som via finansloven fik afsat 13 millioner kroner årligt til dækning af overheadudgifter ved etablering af nye arbejdspladser for ledige dagpengemodtagere i private, ikke-overskudsgivende foreninger eller organisationer. Hensigten var at finde beskæftigelse til ledige, der havde svært ved at finde ordinær beskæftigelse samtidig med, at en række nyttige samfundsopgaver blev løst. Puljen uddelte meget forskellige beløbsstørrelser fra 20.000 kroner til 3,5 millioner kroner. Prisen pr. job i overheadpuljen var i gennemsnit 50.000 kroner pr. arbejdsplads under projektforløbet (af ca. et års varighed). Hertil skal lægges lønudgiften til den ledige i form af dagpenge, hvilket svarer til omkring 120.000 kroner pr. år. Altså en gennemsnitspris på 170.000 kroner. Skabelsen af ordinære job med overenskomstmæssig aflønning ville være dyrere, hvilket skal tages i betragtning ved sammenligning med Den Grønne Jobpulje, hvor lønningerne stort set har været overenskomstmæssige.

Søjle 13:

Grøn Aktivering i AF i Vejle-regionen har i samme periode som Den Grønne Jobpulje givet tilskud til grønne job. Ved evalueringen af Grøn Aktivering har det været muligt at gennemføre beregninger af beskæftigelseseffekten på helt samme måde som ved evalueringen af Den Grønne Jobpulje. Men tallene skjuler, at en del af deltagerne under projekterne for Grøn Aktivering har været ansat i puljejob. Lønudgiften har derfor ikke vejet så meget som hos Den Grønne Jobpulje. Derfor kan de to tal ikke sammenlignes direkte. I Grøn Aktivering har tilskuddet pr. job i gennemsnit været på 218.000 kroner til ny direkte og indirekte beskæftigelse under projektet.

Søjle 14:

Som søjle 7 i figur 7.7.