| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af bilskrotordningen

8. Samlet vurdering

8.1 samlet balance

På baggrund af de indsamlede oplysninger er gennemstrømningen af biler i de enkelte dele af bil-kredsløbet i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 sammenfattet som det fremgår af fig. 12 nedenfor.

Importen af nye biler (nettoimporten) udgør ca. 127 000 stk., mens importen af brugte biler udgør 12 500 stk. Den danske produktion beløber sig til 1 – 2 000 stk. Disse tal stemmer nogenlunde overens med antallet af nyregistreringer i samme periode, nemlig 131 000 stk. Årsagen til at antallet af registreringer er lavere end importen skyldes sandsynligvis en afmatning i købet af nye biler, hvorved de importerede biler står længe på lager hos forhandlerne.

Der er en usikkerhed på antallet af importerede nye og brugte biler, idet den kun omfatter erhvervsmæssig import og eksport. Der er ligeledes usikkerhed på produktionen af danske biler, da denne varierer meget fra år til år.

Inputtet til den rullende bilpark har ikke direkte indflydelse på den samlede afmeldelse af biler, da der er en betydelig tidsforskydning fra tilførsel af biler til bilparker og afgang fra bilparken.

Det samlede antal afmeldte biler for perioden er angivet til 313 000 stk. Heraf et 203 500 blevet genregistreret. Det betyder at nettoafgangen fra bilparken har været på 109 500 biler, fordelt med 87 500 personbiler og 22 000 varebiler.

Disse biler kanaliseres videre via følgende strømme:

	Ophuggede biler
	Eksport af brugte biler
	Illegal eksport af brugte biler
	Henstillede biler
	Herreløse biler
	Biler henstillet hos forhandlere med henblik på senere istandsættelse eller skrotning

Den registrerede eksport af brugte biler udgør for perioden ca. 18 300 stk., fordelt på 17 000 personbiler og 1 300 varebiler. Eksporten af stjålne biler vurderes at være i størrelsesordnen 2-3 000 årligt. Hvorledes eksporten af stjålne biler fordeler sig på person- og varebiler vides ikke, men der er i det videre forløb regnet med at 2 000 stjålne personbiler eksporteres illegalt. Foruden denne ulovlige transport foregår der en eksport af brugte biler, der ikke registreres af toldmyndighederne, da den ikke foregår i erhvervsmæssig regi. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om denne eksport. Nedenstående tabel viser potentialet for ophugning i Danmark.

Tabel 11:
Beregning af potentialet for ophugning af biler i Danmark i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001.

Ifølge Miljøordning for Biler er der i alt udbetalt ophugningsgodtgørelse for 67 500 biler i den pågældende periode, fordelt på 62 000 personbiler og 5 500 varebiler. Derudover forventes det, at der vil blive udbetalt godtgørelse for yderligere 7 000 person- og varebiler afmeldt i perioden. Heraf er der udbetalt ophugningsgodtgørelse for 5 500 biler i perioden 1. juli til 31. oktober 2001. Disse tal er opgjort med betydelig sikkerhed.

Afgangen fra depotet af henstillede biler, der bortskaffes via en registreret ophugger, anslås at være omkring 12 500 stk. Kommuner og politi har registreret og indsamlet ca. 4 000 herreløse biler, som bortskaffes via en registreret autoophugger. Tallene for afgangen af henstillede biler og fundne herreløse biler er behæftet med betydelig usikkerhed. Hvorledes fordelingen mellem person- og varebiler er vides ikke.

Tabellen herunder viser en opgørelser over biler ophugget hos registrerede ophuggere i perioden.

Tabel 12:
Opgørelser over biler ophugget hos registrerede ophuggere i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001.

I den analyserede periode har 91% af de potentielle ophugningsegnede personbiler fået godtgørelse, mens kun 27% af varebilerne har fået udbetalt godtgørelse.

I alt er der ca. 5 000 biler, der ikke kan redegøres for, når det antages at antallet af ophuggede biler i perioden skal svare til antallet af afmeldte biler i perioden. Der er dog især usikkerhed om tilgangen til henstillede biler svarer til afgangen fra henstillede biler, da mange biler er henstillet i flere år. De 5 000 kan således ikke tages som udtryk for antallet af biler, der ophugges udenom de registrerede ophuggere eller eksporteres på privat basis, men giver en idé om den sandsynlige størrelsesorden.

Tabellen herunder viser antallet af biler afmeldt i perioden, som har fået eller forventes at få udbetalt ophugningsgodtgørelse.

Tabel 13:
Opgørelser over antal biler afmeldt i perioden, som har fået eller forventes at få udbetalt ophugningsgodtgørelse.

Det forventes således at 74 500 biler ud af et potentiale på 89 000 får udbetalt ophugningsgodtgørelse. Det svarer til 84%.

De resterende 14 500 forventes, at blive forvaltet på en af følgende måder:

	Ophugget hos ikke-registrerede virksomheder
	Eksporteret ud af landet
	Henstår på værksteder med henblik på istandsættelse
	Henstår mere end 12 måneder hos private med henblik på f.eks. udtagning af reservedele
	Henstår hos private fordi de betragtes som veteranbiler
	Efterlades på offentligt eller privat areal (herreløse biler)
	Afleveret til ophugning på en registreret virksomhed men hvor betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt

Under antagelse af, at den procentvise fordeling i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 mellem udbetaling af godtgørelse for person- og varebiler også gælder for de 7 000 biler der får udbetalt godtgørelse efter 1. juli 2001, er langt den overvejende del af de 14 500 biler varebiler (ca. 14 400 stk.). Dette kan skyldes at der eksporteres et betydeligt antal varebiler uden at dette anmeldes til told- og skattemyndighederne, som således heller ikke registreres af Danmarks Statistik.

Det har ikke været muligt at klarlægge hvordan fordelingen på de forskellige kategorier af henstillede biler er. Det forventes dog at hovedparten "henstilles" på privat ejendom eller værksteder, eksporteres uden at blive registreret af toldmyndighederne eller ophugges hos en ikke-registreret autoophugger. Antallet af henstillede veteranbiler antages at være meget begrænset.

Fig. 12:
Oversigt over strømmen af biler i perioden 1 . juli 2000 – 30. juni 2001.

8.2 konklusion

8.2.1 Effekten af den "nye" bilskrot-ordning

Ud fra de indsamlede data kan det konkluderes, at den nye ordning har medført, at ca. 84% af de udtjente biler afleveres til en registreret autoophugger med udbetaling af ophugningsgodtgørelse. Det er primært personbiler, der ophugges med udbetaling af godtgørelse. Der er således udbetalt ophugningsgodtgørelse for 91% af personbilerne afmeldt i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001, mens tallet for varebiler er 27%.

Der er en relativt stor registreret eksport af brugte personbiler og der er et stort antal varebiler der ikke kan redegøres for. Dette kan skyldes at varebiler eksporteres uden at dette registreres.

Ud fra henvendelser til kommunerne, andre myndigheder samt branchen synes følgende forhold desuden at gøre sig gældende:

Ofte vil ikke-godkendte ophuggere kunne tilbyde en højere pris for bilen bl.a. på grund af at værdien af reservedelene er højere end nettogodtgørelsen (ophugningsgodtgørelsen – fratrukket skrotningsomkostningerne). Nogle af de ikke-registrerede virksomheder, der modtager skrotningsegnede biler undgår skrotnings- og miljøomkostningerne ved at henstille bilerne ulovligt. Bilerne bliver senere indsamlet af kommunerne og ender dermed ofte hos en registreret ophugger.

Interessen fra autoophuggerne om at blive tilmeldt ordningen har været meget stor. Dette betyder, at mange af landets autoophugningsvirksomheder i dag har et miljøledelsessystem. På dette punkt har ordningen været en succes.

8.2.2 Reduktion af herreløse og henstillede biler

Ud fra henvendelsen til kommunerne synes problemerne med herreløse biler primært at være knyttet til større byer, og især havnebyer. København tegner sig for ca. en trediedel af samtlige herreløse biler.

Selvom der synes at være en mindre reduktion i antallet af herreløse biler i København i den undersøgte periode, er der ikke for landet som helhed konstateret en nedgang. En årsag hertil kan dog være mangler i den undersøgelse Miljøstyrelsen gennemførte ved henvendelse til udvalgte politikredse i 1999.

For herreløse biler synes der ikke at kunne måles nogen væsentlig reduktion, men det skal understreges at der er betydelig usikkerhed på tallene. Desuden skal det bemærkes, at håndteringen af herreløse biler i høj grad er overgået fra politimæssig til kommunalt regi, hvilket yderligere vanskeliggør præcise opgørelser.

Den "nye" bilskrot-ordning kan således ikke med sikkerhed siges at have medført den forventede reduktion af antallet af herreløse biler på landsplan.

Med hensyn til henstillede biler er det ligeledes vanskeligt at vurdere om der er sket et fald i antallet, ikke mindst fordi der ikke foreligger pålidelige data om, hvor mange henstillede biler, der tidligere har været. Desuden har ordningen ikke virket i tilstrækkelig lang tid til at det kan konstateres om tilgangen til puljen af henstillede biler er faldet eller ej.

Til gengæld synes de aktiviteter som nogle kommuner har gennemført for at nedbringe antallet af herreløse og henstillede biler at have været effektive. Blandt andet har kommuner, der har gennemført informationskampagner, frit lejde ordninger m.v., kunnet registrere en øget aflevering af udtjente henstillede biler til ophugning .

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |