| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af bilskrotordningen

7. Undersøgelse af herreløse og henstillede biler

7.1 tidligere opgørelse af herreløse og henstillede biler

Der er ikke tidligere foretages dybtgående opgørelser over hvor mange herreløse og henstillede biler, der forefindes på landsplan. Oprindeligt har det som hovedregel været politiet, der har varetaget opgaven med at registrere og levere herreløse biler til affaldsbehandling, men dette ansvar er nu i højere grad overgået til kommunerne. Registrering og udstedelse af påbud om aflevering af henstillede biler har altid henhørt under kommunerne.

Miljøstyrelsen foretog i 1999 en henvendelse til et udsnit af landets politikredse for at få et overblik over antallet af herreløse biler. Resultaterne samt beregning af andelen af herreløse biler i forhold til bestanden af biler fremgår af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4:
Antal herreløse biler registreret i de enkelte politikredse, 1999.

Note: * herreløse biler i promille af bestand.

Det fremgår af tabellen at der er en væsentlig forskel mellem antallet af indbragte biler og biler der er afleveret til ophugning på politiets regning. Det er derfor en betydelig del af de herreløse biler der medfører omkostninger for kommunerne.

Som det fremgår af tabellen er der tilsyneladende en markant forskel i andelen af herreløse biler i forhold til bestanden i de enkelte politikredse. I København er det registrerede antal herreløse biler således langt større end i alle andre af de undersøgte politikredse. I de andre større byer samt enkelte københavnske omegns-politikredse er der fundet forholdsmæssigt mange herreløse biler. I de mindre provinsbyer synes andelen af herreløse biler at være under 1 promille.

Ud fra disse data er det samlede antal herreløse biler estimeret som det fremgår af tabel 5 nedenfor.

Tabel 5:
Ekstrapolering af antallet af herreløse biler, 1999

Der er så vidt vides ikke foretaget tidligere opgørelser over antallet af henstillede biler på landsplan.

7.2 spørgeskemaundersøgelse

Med henblik på at få et overblik over hvor mange herreløse og henstillede biler, der er efter ikrafttræden af den "nye" bilskrot-ordning blev der i forbindelse med dette projekt udsendt spørgeskemaer til 80 kommuner. Spørgeskemaet, som er gengivet i Annex 2, indeholdt bl.a. spørgsmål om:

	Udviklingen i antallet af herreløse biler
	Udviklingen i antallet af henstillede biler.
	Hvilke informationsaktiviteter kommunen har udført i forbindelse med bilskrotordningen.

Der er returneret i alt 53 udfyldte skemaer indenfor tidsfristen. Resultaterne fremgår af de følgende afsnit. Annex 4 viser hvilke kommuner, der er blevet inddraget i undersøgelsen og hvilke, der har meldt tilbage inden tidsfristen.

7.3 opgørelse over herreløse biler

Da Københavns kommune har en markant større andel herreløse biler end de øvrige kommuner er de efterfølgende beregninger opdelt dels på provinskommunerne, dels Københavns kommune.

7.3.1 Herreløse biler i provinskommunerne

I annex 5 er kommunernes oplysninger om antallet af biler fundet henstillet på offentligt areal i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 vist. Derudover er der oplyst, hvordan kommunerne har informeret om Miljøordning for Biler. Kommunerne har ikke været forpligtet til at informere om ordningen.

Oplysningerne fra kommunerne viser ingen markant sammenhæng mellem antallet af herreløse biler og andre data om kommunen som f.eks. indbyggertal og areal.

Der er dog en tendens til, at der er flere herreløse biler i de store byer og at havnebyerne ligeledes har flere herreløse biler. Sammenlignes perioden 1/7-2000 til 30/6-2001 med perioden 1/7-1999 til 30/6-2000 er antallet af kommuner med et markant øget antal herreløse biler større end antallet af kommuner med markante fald i mængden.

I hovedparten af kommunerne er der ikke sket en nævneværdig ændring i antallet af forekomsten af herreløse biler. Analyseres tallene for perioden 1/7-2000 til 30/6-2001 er der ikke tegn på at antallet af herreløse biler er faldet i løbet af perioden. Der kan på baggrund af tilbagemeldingerne ikke konkluderes, at de forskellige tiltag har haft en reducerende effekt på antallet af herreløse biler, hvilket primært skyldes, at kommunerne ikke har haft data for det foregående år.

Flere kommuner har indført frit-lejde-ordninger, hvor borgerne i perioder gratis har kunnet komme af med deres udtjente biler. Ordningen har primært været møntet på udtjente biler henstillet på privat grund, men kan også have haft en effekt på antallet af herreløse biler.

Tallene fra kommunerne er meget svingende, hvilket dels dækker over kommunernes forskellige størrelse, men også i høj grad over at kommunerne fjerner herreløse biler fra forskellige typer områder i kommunen. Ishøj og Aalborg kommuner fjerner herreløse biler fra boligselskabers parkeringspladser, hvilket af mange andre kommuner betragtes som privat grund. I Ishøj Kommune fjernes hovedparten af herreløse biler fra parkeringspladser ved boligselskaber. Århus kommune fjerner blandt andet ikke fra havneområdet, da det er privat ejet.

Annex 6 angiver antallet af herreløse biler som kommunerne har registreret. Derudover er det oplyst om kommunen har betalt for bortskaffelse af den herreløse bil eller man har fundet frem til ejeren og denne har betalt. Det er tillige angivet om bilerne er fundet på offentlige veje og parkeringspladser eller andre steder, bl.a. naturområder.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er der registreret i alt 953 herreløse biler i de kommuner der har svaret. Heraf har kommunerne måtte betale for bortskaffelse af 434 biler, mens man i 292 tilfælde har fundet ejeren som så har betalt. De resterende tilfælde (227 biler) er der ikke oplyst hvem der har betalt. Det er videre oplyst, at 716 biler er fundet på veje og pladser, mens 23 herreløse biler er fundet andre steder. For de resterende 214 herreløse biler er der ikke oplyst noget om findested.

7.3.2 Herreløse biler i Københavns Kommune

Københavns Kommune har flest herreløse biler. I år 2000 blev der registreret 1 136 herreløse biler i København samt 425 herreløse biler i fire bydele. I løbet af de første 9 måneder af år 2001 er der registreret 774 herreløse biler i København. Tallet for bydelene er 77 registreringer i løbet af de første 3 mdr. i 2001. I København er det Vej og Park, der har ansvaret for de herreløse biler. Vej og Park fjerner kun biler fra offentlige veje og private fællesveje. På parkeringspladser og private veje er de herreløse biler ejerens ansvar (ref. 6).

Hvis tallene for 2001 opskaleres lineært til årsbasis bliver det (774/9´12 + 77/3´12) 1.340 biler mod 1.561 i år 2000. På baggrund af opgørelsen over herreløse biler i 2001 og en forholdsmæssig fordeling af de indsamlede biler i 2000 kan antallet af herreløse biler i undersøgelsesperioden opgøres til 1 260 biler.

Den månedsvise fordeling af antallet af herreløse biler i Københavns Kommune kan ses i tabellen herunder. Tabellen angiver også hvorledes de fundne biler er behandlet efterfølgende. "Observeret" betyder, at bilen er blevet observeret enten af politiet eller kommunen. "Forsvundet" betyder, at biler er blevet fjernet mellem det tidspunkt, hvor den er blevet observeret og kommunen er kommet for at fjerne den. "Ukendt ejer" betyder, at det ikke har været muligt at identificerer ejeren, og kommunen har så foranstaltet, at bilen er blevet skrottet. "Skrottede" angiver det antal biler Københavns kommune har fået skrottet. Efterfølgende har kommunen udsendt regninger til ejerne. Antallet af indbetalinger et angivet i kolonnen yderst til højre.

Tabel 6:
Oversigt over herreløse biler i Københavns Kommune

Note: * Det lave tal skyldes sommerferie hos Politiet.

Tallet for august er bemærkelsesværdig lavt, men ellers er der ingen ændring at spore. Årsagen til det lave tal i august er sandsynligvis ferie hos politiet. Det er politiet, der sørger for afhentning af bilen på opfordring fra kommunen og herefter registreres bilerne.

Københavns Kommune gør en del for at finde den sidste ejer, hvilket også lykkes i mange tilfælde. Det er dog ikke ensbetydende med at kommunen slipper for at betale for ophugningen. I 31 tilfælde ud af de 428 skrottede biler er der udbetalt ophugningsgodtgørelse, fordi kommunen har orienteret ejerne om at dette var muligt. Dette kunne tyde på, at en del af de personer, som skaffer sig af med deres biler ved at efterlade dem, ikke har kendt til Miljøordning for Biler.

Et problem i kommunen er, at det er billigere at lade bilen fjerne af politiet og hente den igen end at have den stående en uge med prøvenummerplader. Det koster 100 kr. pr dag at have prøvenummerplader og 650 kr. at få bilen udleveret efter, at den er fjernet af politiet.

Ifølge Vej og Park, Københavns Kommune vil antallet af herreløse biler falde, hvis beløbet man kan opnå hos Miljøordning for Biler overstiger det beløb, man kan få for bilen ved at sælge den som brugt bil.

7.4 beregning af herreløse biler i danmark

For at give et skøn over antallet af herreløse biler i Danmark er tallene fra spørgeskemaerne ekstrapoleret til national skala. Der er foretaget ekstrapoleringer på basis af tre forskellige parametre.

7.4.1 Ekstrapolering af antal herreløse biler pr. 1.000 indbygger

I tabellen herunder er vist kommunerne opdelt på indbyggerintervaller, hvor mange der bor i de forskellige intervaller og hvad det gennemsnitlige antal herreløse biler pr 1 000 indbyggere er pr interval. Sidste kolonne viser antallet af herreløse biler i Danmark, når der ekstrapoleres ved at gange antallet af 1 000 indbyggere i de respektive intervaller med antallet af herreløse biler pr 1 000 indbyggere i de undersøgte kommuner. I annex 7 er antallet af herreløse biler pr. 1 000 indbygger for de deltagende kommuner udregnet.

For de fire største kommuner, København, Århus, Odense og Aalborg, er de faktiske tal anvendt.

Tabel 7:
Ekstrapolering af antal herreløse biler på basis af indbyggertal

7.4.2 Ekstrapolering af antal herreløse biler pr. kommune

I tabellen herunder er der ekstrapoleret ved, at finde gennemsnitstallet af herreløse biler i de undersøgte kommuner i de forskellige intervaller og gange med antallet af kommuner i det pågældende interval. For København, Århus, Odense og Aalborg kommuner er faktisk oplyste tal anvendt.

Tabel 8:
Ekstrapolering af antal herreløse biler på basis af antal kommuner

7.4.3 Ekstrapolering af antal herreløse biler afhængig af indsats mod skrotbiler

I det efterfølgende er det totale antal biler opgjort ud fra antallet af herreløse biler pr 1 000 opdelt på følgende kategorier af kommuner:

	Kommuner med kampagner, hvis primære formål har været at nedbringe antallet af herreløse biler i kommunen
	Kommuner, der har annonceret om Miljøordning for Biler
	Øvrige kommuner.

Antallet af kommuner med annoncering er beregnet ud fra den procentdel af de adspurgte kommuner, som har foretaget annoncering. Antallet af kommuner med kampagner er ligeledes fundet ud fra procentandelen af de adspurgte kommuner, men efterfølgende er tallet divideret med to, da kommuner med kampagner bevidst er blevet inddraget i denne undersøgelsen. Der er regnet med et gennemsnitligt antal personer pr kommune baseret på data for de 271 mindste kommuner.

Som for de øvrige ekstrapolationer er data for de fire største kommuner medtaget specifikt.

Tabel 9:
Ekstrapolering af herreløse biler baseret på kommunernes initiativer.

7.4.4 Resultat

De tre ekstrapoleringer giver henholdsvis: 4.150 stk., 4.180 stk. og 3.763 stk. Resultatet af de to første ekstrapoleringer ligger meget tæt, mens den sidste ligger lidt under de to øvrige. Den sidste ekstrapolering må betragtes som den mest usikre, da der ikke er påvist en sammenhæng mellem kommuner med aktiviteter og kommuner uden. Der er derimod påvist en svag tendens til at antallet af herreløse biler hænger sammen med antallet af borgere i kommunen.

7.5 opgørelse af henstillede biler

Tabellen herunder viser de kommuner, der fører kontrol med antallet af henstillede biler.

Tabel 10:
Oversigt over henstillede biler i en række kommuner, juli 2000 – juni 2001.

De oplyste 2 biler i Struer må anses for underestimeret, når der sammenlignes med at de andre kommuner og kommunens størrelse tages i betragtning. De 2 biler svarer til antallet af klager, hvilket ikke kan tages som et mål for antallet af henstillede biler.

De kommuner der fører kontrol med antallet af henstillede biler og som har gjort noget for at få antallet bragt ned, har ofte haft held med det. Det er oplyst fra hovedparten af kommunerne at det ikke har noget med Miljøordning for Biler at gøre.

Der er i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen registreret følgende typer ordninger for at få nedbragt antallet af henstillede biler:

	Bjergsted: Oprydningskampagne
	Dragsholm: Oprydningskampagne
	Esbjerg: Brev til forhandlere/værksteder om bilskrotordningen
	Møn: Frit lejde ordning (indtil 1. juli 2000)
	Nykøbing-Rørvig: Orientering om bilskrotordningen i dagspressen
	Nysted: Frit lejde og gratis afhentning, samt orientering om bilskrot-ordningen
	Rødby: Frit lejde ordning
	Sakskøbing: Frit lejde ordning
	Struer: Ingen aktiviteter
	Suså: Frit lejde ordning og skærpet tilsyn
	Sydfalster: Frit lejde ordning
	Aalborg: Orienteret autoværksteder og autoforhandlere

Der er en tydelig sammenhæng mellem kommunens arrangement med at få fjernet de henstillede biler på private ejendomme og antallet af biler, de har oplyst i spørgeskemaet. De kommuner, som har gennemført aktiviteter for at reducere antallet af henstillede biler har alle fundet over 200 biler.

Det har ikke været muligt på baggrund af oplysningerne fra kommunerne at anslå antallet af henstillede i biler i Danmark. For de få kommuner, der fører kontrol med henstillede biler er det kendetegnende, at omkring 70% af bilerne findes på landbrugsejendomme. Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem antallet af landbrugsejendomme og antallet af henstillede biler. Det tyder dog på, at de henstillede biler primært er et problem i landkommunerne. I Danmark er der godt 200 kommuner med så mange landejendomme, at det kan betegnes som landkommuner. Hvis der i gennemsnit er 250 henstillede biler pr landkommune giver det 50 000 henstillede biler i Danmark. Dette tal er dog meget usikkert og for at kunne give et bud på antallet af henstillede biler er det nødvendigt at få optællinger fra flere kommuner. Dette vil dog være vanskeligt, da kun meget få kommuner registrer henstillede biler.

De "henstillede " biler, der i dag står rundt omkring på privat område er fremkommet over en årrække og er således ikke et udtryk for hvor mange biler, som er blevet henstillet i løbet af et år.

I spørgeskemaet blev der spurgt om kommunen modtager klager over henstillede biler fra borgerne. Annex 8 viser de klager kommunerne har modtaget.

Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet af klager og antallet af henstillede biler. Der er dog en svag tendens til at kommuner med flest klager har gjort noget ved problemet, men det kan lige så godt være et tegn på at disse kommuner har været mere opmærksomme på problemet med henstillede biler og derfor har registreret antallet af klager mere omhyggeligt.

7.5.1 Afgang fra bestanden af henstillede biler

Miljøstyrelsen har for perioden 1. juli til 31. december 2000 lavet en opgørelse over, hvor mange biler, der er ophugget hos de registrerede autoophuggere. 129 autoophugningsvirksomheder indgår i undersøgelsen, hvilket dækker hovedparten af de daværende registrerede autoophuggere. I alt er der modtaget 37 637 biler, hvoraf 24 138 har fået godtgørelse og 10 392 ikke har været berettiget til godtgørelse.

Af de 10 392 ophuggede biler er omkring 2 000 herreløse biler, som er fundet af kommuner og derefter afleveret. De resterende ca. 8 000 biler fordeler sig primært på to grupper:

	Biler ,der er afmeldt, før ordningen trådte i kraft, og som har været henstillet
	Henstillede biler, der er indsamlet af kommuner i frit lejde ordninger.

Derudover vil der være et lille antal biler der ikke er afleveret til ophugning af sidste ejer, og som der derfor ikke kan udbetales godtgørelse for.

De 8 000 omfatter de biler, der er afmeldt i dagene op til 1. juli 2000, men ikke behandlet før efter 1. juli 2000. Dette er sandsynligvis kun et par stykker pr ophugger, hvilket i alt skønnes at være ca. 500 biler.

Afgangen fra de henstillede biler i perioden 1. juli til 31. december 2000, som ender hos en registreret ophugger er således omkring 7 500 (8 000 –500). Det formodes at antallet af modtagne biler, der ikke er berettiget til godtgørelse, falder jo længere tid, der går fra afmeldingsfristen. Det er sandsynligt at de biler, der bortskaffes om 5 år næsten alle er berettiget til godtgørelse. Det betyder, at antallet af modtagne biler, der ikke er berettiget til godtgørelse skal falde med omkring 30% pr. halvår. Hvis denne antagelse holder, har afgangen fra henstillede biler i perioden 1. januar til 30. juni 2001 været ca. 5000 stk. Det vil sige at der i alt i den analyserede periode har været en afgang på ca. 12 500 stk. fra henstillede biler, som er bortskaffet via en registreret autoophugger.

Følges ovenstående antagelse om faldet i antal ophuggede biler uden godtgørelser vil der gå 25 halvår altså 12-13 år inden kurven rammer 1. Det skal dog bemærkes at kurven sandsynligvis i virkeligheden aldrig vil ramme nul, da der vil blive ved med at dukke meget gamle biler op.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |