|
Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune 3 De nuværende transportmønstreDer blev i oktober 1998 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte og studerende på de 4 virksomheder. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at klarlægge transportmønstre og –vaner for de ansatte og studerende i de enkelte virksomheder. I spørgeskemaundersøgelsen er yderligere faktorer som parkeringsforhold, bade- og omklædningsfaciliteter og afstand til kollektiv transport samt frekvenser af denne foruden brug af bil i arbejdstiden blevet kortlagt. For skolerne er der desuden spurgt om betydningen af boligsituationen i Horsens for valg af bopæl. I bilagsrapporten afsnit 1 og 2 er gengivet spørgeskemaerne for en virksomhed og en uddannelsesinstitution. I dette afsnit refereres hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. I nedenstående tabel er for de undersøgte virksomheder vist datoen for spørgeskemaundersøgelsen, antal ansatte/studerende og svarprocenten for undersøgelsen. Vejrforholdene på undersøgelsesdagene var nogenlunde ens. Tabel 2.
På Teknisk Skole har næsten alle besvaret spørgeskemaerne, således at resultaterne er dækkende for hele skolen. På de øvrige virksomheder har omkring halvdelen af de ansatte / studerende svaret. Det foreliggende materiale giver ikke mulighed for at vurdere besvarelsernes repræsentativitet. Parkeringsforholdene for cyklister og bilister var ifølge spørgeskemaundersøgelsen og en senere vurdering af repræsentanter for virksomhederne som angivet i efterfølgende skema. Tabel 3.
Parkeringsforholdene for cyklister og bilister er således gode for alle virksomheder bortset fra Byggeteknisk Højskole, hvor forholdene til gengæld er utilstrækkelige for begge typer af transportmidler. Alle steder er der gode omklædnings- og badeforhold for cyklister. Den samlede transportmiddelfordeling for de 5 virksomheder er undersøgt. Af figur 7 fremgår andelen af ansatte/studerende, der benytter de forskellige transportformer. Figur 7. Som det ses af ovenstående figur, er der stor forskel på transportmiddelfordelingen afhængig af placeringen af virksomheden og af, om denne er en uddannelsesinstitution eller ej. På Cerealia Unibake og Danish Crown er der en højere andel af de adspurgte, der anvender bil som transportmiddel til og fra virksomheden end på uddannelsesinstitutionerne. Dette skyldes især forskelle i rådighed over bil og forskelle i pendlingsafstande. I tabel 4 er vist andelen af adspurgte med kørekort, rådighed over bil samt anvendelse af bil. Tabel 4.
Bortset fra Teknisk Skole har næsten alle kørekort. Dette hænger sammen med, at de studerende på Teknisk Skole er noget yngre end på de andre skoler. Andelen, der har rådighed over bil, er således lavest på Teknisk Skole, mens den er højest på de to private virksomheder. At andelen af ansatte/studerende med rådighed over bil, der faktisk anvender den, er meget høj for Teknisk Skole og Cerealia Unibake hænger i høj grad sammen med, at disse er placeret langt fra bymidten. At Danish Crown har så lav en andel, hænger dels sammen med dens centrale placering dels med, at mange samkører med kollegaer efter nedlæggelse af en tidligere afdeling. At Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole har lave andele, hænger sandsynligvis sammen med, at en stor del af de studerende bor i nærheden af skolerne. Den lave andel for Byggeteknisk Højskole afspejler, at det kan være svært at finde et egnet sted at parkere bilen i midtbyen. De studerendes og ansattes afstand fra bopæl til virksomhederne fremgår af figur 8.
Figur 8. Som det ses af figuren har Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole den største andel ansatte/studerende med under 3 km til virksomheden. En stor del af Ingeniørhøjskolens og Byggeteknisk Højskoles studerende bor på kollegier i midtbyen. Teknisk Skole har modsat en lille andel under 3 km., idet der ikke er nærliggende kollegier, og en større del af de studerende bor hjemme hos deres forældre. Dette resulterer i, at andelen med rådighed over bil, der også anvender bil til pendling, er lav for Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole og høj for Teknisk Skole. Forskellene i pendlingsafstande for Cerealia Unibake og Danish Crown kan primært tilskrives Cerealia Unibakes decentrale beliggenhed, idet kun ansatte, der bor i Hatting, har under 3 km til virksomheden. Mellem 23 og 31% af de ansatte og studerende har over 20 km til virksomheden. Danish Crown ligger meget centralt placeret både i forhold til kollektiv transport og i forhold til de ansatte fra Horsens by, der ønsker at cykle. I nedenstående figur er vist den gennemsnitlige afstand mellem virksomheden og de ansattes/studerendes bopæl. Hvert intervals bidrag til den gennemsnitlige afstand (og dermed transportarbejdet) er illustreret.
Figur 9. Som det fremgår af figuren, har Cerealia Unibake og Teknisk Skole de højeste gennemsnitsafstande på hhv. 13,9 og 14,0 km mellem bopæl og virksomhed. Derefter kommer Danish Crown og Byggeteknisk Højskole begge med 11,9 km. Virksomheden med den laveste gennemsnitsafstand er Ingeniørhøjskolen, hvor der i gennemsnit kun er 9,5 km. mellem bopæl og virksomhed. Det fremgår desuden, at over halvdelen af transportarbejdet vedrører rejser over 20 km. For Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole er andelen af transportarbejdet for rejser længere end 20 km helt oppe på ca. 75%, mens andelen er omkring 60% for de to private virksomheder og Teknisk Skole.
Figur 10. Cerealia Unibake har som følge af den høje bilbenyttelse og turlængde et trafikarbejde, der er over 50% højere end for de øvrige virksomheder. På figur 11 ses sammenhængen mellem transportmiddelvalg og pendlingsafstand.
Figur 11. For afstande under 2 km går eller cykler7 hovedparten, mens ca. halvdelen går eller cykler for afstande mellem 2 og 3 km. Andelen, der går eller cykler for rejser under 1 km, er lidt mindre på de private virksomheder end på skolerne, mens det modsatte er tilfældet for rejser mellem 2 og 3 km. For afstande på 3-5 km er der stadig en væsentlig del, der cykler, men cykelandelen falder kraftigt med afstanden. På Cerealia Unibake er der næsten ingen, der cykler ved afstande over 4 km, mens 20-30% af rejser på 4-5 km til de øvrige virksomheder foregår på cykel. For afstande 6-10 km er der stadig en betydelig andel, der cykler til Danish Crown og Teknisk Skole, mens en lidt mindre del gør det til Cerealia Unibake og Ingeniørhøjskolen. For afstande over 6 km er bilbenyttelsen den foretrukne transportmåde for over halvdelen. Teknisk Skole skiller sig dog her ud ved at mange i stedet for benytter kollektiv transport. Modsat benytter næsten ingen kollektiv transport til Cerealia Unibake. I forhold til den centrale placering for kollektiv transport, er der få, der benytter denne transportform til Danish Crown. Med stigende afstand erstattes cykling her med transport i bil. Transportmiddelvalget for Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole minder en del om hinanden. Dog er der på de fleste afstande en lavere andel kollektivbrugere til Byggeteknisk Højskole end til Ingeniørhøjskolen, som jfr. tabel 1 har en bedre kollektiv trafikbetjening. Til Teknisk Skole stiger andelen, der kører i bil, kun lidt med afstanden. Med stigende afstand erstattes cykel med kollektiv transport. Når der er nogen der cykler meget langt, kan det hænge sammen med manglende kollektive trafikforbindelser og ingen rådighed over bil. De ansattes/studerendes grad af tilfredshed med mulighederne for kollektiv transport til og fra virksomheden er vist på figur 12.
Figur 12. Som det ses af ovenstående figur, er andelen af svarpersoner, der er utilfredse med mulighederne for kollektiv transport, størst blandt ansatte på Cerealia Unibake. Her har hele 94% anført, at mulighederne for kollektiv transport er mindre gode eller dårlige. Overraskende nok svarer 72% af dem fra Danish Crown, der har taget stilling til spørgsmålet, at mulighederne for kollektiv transport er mindre gode eller dårlige. Dette skyldes, at de regionale busser og tog om morgenen ankommer 5-15 min. for sent til Horsens Banegård i forhold til de fleste ansattes mødetid på arbejdet.
|
