|
Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune 5 Råd og vejledning5.1 IndledningArbejdet med pendlerplaner kan gennemføres i en række faser:
5.2 Igangsætning af arbejdet med pendlerplanenMotivation og ressourcer til at starte arbejdet med en pendlerplan vil normalt kræve bistand fra en igangsætter uden for virksomheden. Udarbejdelsen af en pendlerplan skal ske i et nært samarbejde mellem igangsætteren og virksomheden. Udarbejdelsen er en proces, hvor alle øvrige relevante partnere inddrages. Dette samarbejde er en væsentlig forudsætning for at opnå succes. Inden planlægningsfasen starter skal igangsætteren gøre sig klart, hvilken indsats der kan ydes, og hvilke ressourcer der er til rådighed ved gennemførelsen af projektet. Igangsætteren vil ofte være miljøafdelingen hos en offentlig myndighed – kommune, amt eller et trafikselskab. Samtidig bør forventningerne til de involverede virksomheder præciseres. Motivationen for at lave en pendlerplan skal være til stede fra starten. Der bør informeres om, at udarbejdelse af en pendlerplan nødvendiggør en væsentlig indsats fra virksomhedens side. Virksomheden bør udpege en pendleransvarlig, der kan være bindeleddet mellem virksomhedens ledelse og de ansatte/studerende. Den pendleransvarlige bør udpeges på baggrund af personlig interesse og evt. viden indenfor emner som pendling og miljø. Den pendleransvarlige vil typisk være en person, der allerede cykler, anvender kollektiv transport eller samkørsel til og fra arbejde / uddannelsessted. Denne person skal være villig til selv at være forbillede og til at bruge ekstra tid på at formidle information og budskaber til sine kolleger/studiekammerater. Evt. aflønning for denne arbejdsindsats kan dog overvejes. Evt. kan ressourcer hertil ses i sammenhæng med ressourcer der er afsat til udvikling af grønne regnskaber. Den pendleransvarlige skal være en person, der nyder både ledelsens og kollegernes / de studerendes tillid. Det vil derfor være oplagt at forsøge at finde den pendleransvarlige blandt personkredsen i eksisterende samarbejdsorganer (tillidsmænd/kvinder, repræsentanter for studerende). Den pendleransvarlige skal have gennemslagskraft både i forhold til ledelse og kolleger / medstuderende. Han/hun skal kunne forelægge planer og overvejelser på en overbevisende og pædagogisk måde og kunne afbalancere virksomhedens tarv i forhold til pendlerplanens mål og virkemidler. Det anbefales, at ledelsen i første omgang udpeger en pendleransvarlig til at igangsætte pendlerplanen. Senere i processen kan der være behov for at tage fornyet stilling til hvem der skal være pendleransvarlig. Dette vil specielt være tilfældet, hvis den pendleransvarlige må stoppe på grund af tidspres, jobskifte / færdiggørelse af studiet eller lignende. Udvælgelsen vil evt. kunne ske efter procedurer svarende til dem tillidsmænd/kvinder, repræsentanter for studerende bliver valgt efter. Det vil være en fordel, hvis udarbejdelsen af pendlerplanen foregår internt i eller i nært samarbejde med en evt. miljøafdeling på virksomheden, således at arbejdet kan integreres med det øvrige arbejde med miljøforhold i virksomheden. Der kan også oprettes et egentligt mobilitetskontor for et område eller flere virksomheder, der forestår hele processen med udarbejdelse af pendlerplanen. 5.3 Udvælgelse af virksomhederLedelsen i virksomheder ønsker normalt at forbedre forholdene for de ansatte, men oplever måske ikke, at der er væsentlige problemer forbundet med pendlingen. Desuden kan ledelsen have den holdning, at man ikke ønsker at blande sig i pendlingen, der opfattes som medarbejdernes private forhold. Denne situation vil ændres, når ledelsen kan se en fordel ved at gå ind i arbejdet med udarbejdelse af pendlerplanen. Motiverne herfor kan eksempelvis være:
Selv om myndighedskravene til parkering er opfyldt, er der ofte ikke tilstrækkeligt med parkeringspladser på virksomhedens eget areal til at imødekomme behovet for parkeringspladser til ansatte og besøgende. Parkeringen vil så i et vist omfang foregå på offentlige arealer, hvor den kan komme i konflikt med andre parkeringsbehov. I nogle tilfælde afføder dette så indførelse af parkeringsrestriktioner på de offentlige arealer for at løse konflikten. Eller parkeringen optager friareal, der ellers ville kunne bruges til ophold eller almen forskønnelse af omgivelserne. Ekspanderende virksomheder må ofte se sig om efter en ny byggegrund, når forholdene på stedet bliver for trange. I nogle tilfælde vil en beslutning herom kunne udskydes, hvis virksomheden får lov til at udvide etagearealet på bekostning af parkeringspladser. Dette vil kræve en dispensation fra kommunalbestyrelsen, idet der normalt er fastlagt et bestemt minimumskrav til parkeringen i forhold til etagearealet. Nogle steder har man i forbindelse med nybyggeri i stedet indført maksimumsnormer for parkeringen for at begrænse de fremtidige trafikgener. Den øgede trafik giver i stigende grad anledning til problemer med trafikafviklingen. I et område med mange virksomheder kan virksomhederne bidrage til at formindske trafikbelastningen, hvis de ansattes bilbenyttelse begrænses. Herved vil man også forbedre fremkommeligheden og præcisionen i bolig-arbejde trafikken. I nogle tilfælde ligger virksomheden nær et miljøfølsomt område som f.eks. et boligområde, eller trafikken til og fra virksomheden skal passere boligområdet. Af hensyn til gode naboskabsforhold kan virksomheden have interesse i at begrænse sin trafik. Pendlerplanens tilbud kan gøre det lettere for virksomheden at holde på sine medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere. Den kan give fordele for den enkelte medarbejder i og med alternativer til brug af bil bliver gjort mere attraktive. En grøn profil baseret på miljøstyring og grønne regnskaber indgår mere og mere som et væsentligt element i virksomhedernes strategi og markedsføring. Oprindelig omfattede de grønne regnskaber alene energi- og vandforbrug, forbrug af råstoffer samt håndtering af affald. Det er imidlertid oplagt også at integrere transport i regnskabet. Endelig vil mere gang og cykling mellem bolig og arbejde forbedre den generelle sundhedstilstand hos de ansatte og studerende og dermed give mindre sygefravær. 5.4 Kortlægning af virksomhedens særlige forhold og de ansattes pendlingKortlægningens omfang og nøjagtighed må vurderes i relation til de foreliggende ressourcer og muligheder for dataindsamling. I bilagsrapporten afsnit 3 er der nærmere redegjort for, hvilke data der kan være behov for. Virksomhedens art og størrelse, beliggenhed, trafikbetjening, mm. kortlægges. Hvad pendlingen angår, skal der som minimum for et repræsentativt udsnit af de ansatte fremskaffes oplysninger om afstand mellem bopæl og virksomhed samt transportmåde. Dataindsamlingen kan foregå elektronisk via virksomhedens evt. intranet eller ved hjælp af en spørgekortanalyse. Hvis indsamlingen foregår elektronisk, må man sørge for at ansatte, der normalt ikke har adgang til en PC´er, også får mulighed for at svare, idet man ellers risikerer at svarmønstret ikke bliver repræsentativt. Datamaterialet bearbejdes, idet der udarbejdes tabeller, der viser sammenhæng mellem eksempelvis
5.5 Udarbejdelse af pendlerplanenPå baggrund af kortlægningen kan der udarbejdes en foreløbig pendlerplan over virkemidler f.eks. ud fra det generelle virkemiddelkatalog, som vist i bilagsrapporten afsnit 9. Specielt med hensyn til samkørsel er der foretaget en vurdering af de to samkørselsdatabaser - Vejdirektoratets www.pendlernet og Kraks database www.pendlerservice. Samkørselsdatabaserne er nærmere gennemgået i bilagsrapporten afsnit 10. Alle niveauer i virksomhederne bør inddrages. Dette kan ske gennem information af alle ansatte / studerende - dels skriftligt via nyhedsbrev dels mundtligt gennem mødevirksomhed, hvor der orienteres om resultater af kortlægningen, og hvor der gives mulighed for kommentarer og supplerende forslag. For at fremme pendlerplanens forankring i virksomheden skal den pendleransvarlige som en af sine første opgaver indkalde interesserede kolleger / medstuderende til et møde med henblik på dannelse af dialoggrupper. Disse har til opgave
For at så mange som muligt af de ansatte/studerende får mulighed for at deltage i implementeringen af og opfølgningen på pendlerplanerne, annonceres dialoggruppens startmøde rundt omkring på virksomhedens opholdsarealer samt i evt. medarbejderblade eller lignende. Første dialoggruppemøde foreslås afholdt som et fyraftensmøde, hvor tiltagene i forbindelse med pendlerplanen gennemgås af den pendleransvarlige, og hvor deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger. På mødet forklares ideen bag dialoggrupperne, og deltagerne opfordres til at melde sig til arbejdet med at gøre medarbejdernes/de medstuderendes pendling mere miljørigtig. Afhængig af opbakningen bag dialoggrupperne og de enkelte medlemmers interesseområder kan der oprettes én eller flere dialoggrupper, der dækker alle eller udvalgte emner i pendlerplanen. På baggrund af de indkomne kommentarer udarbejdes den endelige pendlerplan. 5.6 Implementering af pendlerplanenEfter vedtagelse af pendlerplanen skal der lokalt på virksomheden igangsættes et arbejde for at få denne ført ud i livet. Det er især i denne fase vigtigt, at virksomheden har udpeget en pendleransvarlig, der har ansvar for gennemførelsen af pendlerplanen. Samtidig kan den pendleransvarlige rådføre sig med dialoggruppen, og denne kan være med til at føre de forskellige virkemidler ud i livet. Den pendleransvarlige har til opgave bl.a.
I dialoggrupperne arbejdes der videre med de emner, der er taget op i pendlerplanen, f.eks. kollektiv transport, samkørsel, cyklende og gående. Desuden kan andre emner tages op. Dialoggruppen arbejder for at forbedre eksisterende initiativer inden for pendling og komme med nye initiativer indenfor emnerne. Det er vigtigt at starte med noget mindre ambitiøst – en aktivitet, hvor man kan være sikker på at opnå succes. Således kan dialoggruppen f.eks. aktivt deltage i kampagner som "Vi cykler til arbejde". Dialoggruppen kan også være ansvarlig for gennemførelse af udvalgte dele af pendlerplanen. Dialoggruppen skal være et forum af mennesker, som den pendleransvarlige kan bruge som sparringspartner i arbejdet med at gennemføre pendlerplanen. Dialoggruppen bør mødes jævnligt og bør være det organ i virksomheden, der følger med i muligheder for kollektiv transport, samkørsel og cykling. Gruppen bør have et mindre beløb til rådighed til kopiering af materiale mm. – f.eks. til kopier af bus- og togplaner eller generel information omkring de helbredsmæssige fordele ved at cykle frem for at køre i bil. 5.7 Evaluering af pendlerplanen1-2 år efter gennemførelsen af virkemidlerne foretages en ny undersøgelse for at undersøge, om tiltagene i forbindelse med pendlerplanen har medført ændringer i transportmønstre og –vaner. Som udgangspunkt skal efter-undersøgelsen foregå på samme måde som før-undersøgelsen. Der bør derfor gennemføres en spørgeskemaundersøgelse. Den nye undersøgelse skal yderligere indeholde spørgsmål om de specifikke virkemidler, der er vedtaget i pendlerplanen, og om disse har haft indflydelse på transportmiddelvalget. En simpel tælling af de ansatte fordelt på transportmåde (eller alene bilister) kunne også være en mulig evalueringsmetode. Det kan dog være svært at skelne mellem ansatte og andre besøgende. Hvis der ønskes gennemført en tælling, bør der også laves en før-tælling inden virksomheden påbegynder tiltag til reduktion af bilbenyttelsen. Den nye undersøgelse skal udføres på et tidspunkt, hvor vejrforholdene nogenlunde svarer til forholdene for analysetidspunktet for den første undersøgelse, og de samlede fordelinger af bilture kan sammenlignes med målet opsat i pendlerplanen.
|
