| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsindikatorer

6 Mulighederne for at anvende indikatorerne på hele affaldsområdet

I bilag B er gennemgået forudsætningerne, og i det følgende gives et samlet overslag over tidsforbruget til 3 relevante alternativer:

6.1.1 Tidsforbrug til beregning af livscyklusbaserede faktorer

Fremskaffelse af data til beregning af de livscyklusbaserede faktorer til gennemførelse af beregningerne skal hovedsagelig ske første gang, beregningen gennemføres. Ved de løbende årlige opgørelser af de realiserede besparelser vil det ikke være hensigtsmæssigt at opdatere faktorerne, da det ville kunne resultere i, at indikatorerne i højere grad afspejler ændringer i faktorerne fremfor i udviklingen i affaldshåndteringen.

Ved vurdering af hvor tidskrævende det vil være at fremskaffe livscyklusdata for de materialer og behandlingsprocesser, som skal indgå i statusopgørelsen, er der taget udgangspunkt i en vurdering af, hvor mange materialer og affaldsbehandlingsprocesser, det kan dreje sig om. Som udgangspunkt er der tale om at langt de fleste materialer principielt vil kunne indgå i affaldet. Der vil dog være nogle, som kan udelades, fordi de indgår i ubetydelig mængder.

Hvis det antages, at der inden for hver af de 3 fraktioner metaller, plast og olie- og kemikalieaffald laves opgørelser for 7 materialer, og inden for hver af de øvrige 12 fraktioner i afsnit 6.1 laves opgørelser for 2 betydende materialer, giver det i alt ca. 45 materialer, der kan håndteres på 2-4 forskellige måder hver. Dette giver i alt 90-180 livscyklusbaserede datasæt. Heraf vil en del dog være mere eller mindre ens, f.eks. forbrænding af forskellig typer plast med samme energiindhold.

En meget stor del af disse LCA-data findes i forvejen, selvom det kan være nødvendigt med opdateringer heraf. Hvis det forudsættes, at 10-20 datasæt enten ikke eksisterer, og 10-20 skal opdateres for at kunne anvendes, vil det største arbejde med beregning af de livscyklusbaserede indikatorer udgøres af disse.

Det skal i denne sammenhæng betænkes, at det for de foreslåede indikatorer blot drejer sig om at skaffe data for ressourceforbrug, hvoraf energiforbruget kan udledes samt data for vurdering af deponibehovet i hele materialets livscyklus. Derved er opgaven begrænset betydeligt i forhold til at skaffe de relevante data. Skønsmæssigt vil arbejdet med at skaffe LCA-data kunne gøres inden for ca. 2 mandmåneder. Dette arbejde skal gennemføres, uanset om man vælger at lave den omfattende statusopgørelse (model A) eller en indikatorberegning for de realiserede besparelser (model B). Ved årlig opdatering af indikatorberegningerne må det forventes at der skal bruges ca. ½ mandmåned til opdatering af LCA-data.

6.2 Tidsforbrug til at estimere mængderne af de enkelte materialefraktioner

Mulighederne for og tidsforbruget til at lave generelle beregningsprincipper for beregning af affaldsmængderne for de enkelte materialefraktioner bliver gennemgået i bilag B og kort sammenfattet her.

De sammensatte affaldsfraktioner, som eksempelvis "dagrenovation", er sammensat af en række materialefraktioner og vil være repræsenteret i beregningen af disse materialer. Det vil sige, at der for hvert materiale også skal anslås, hvor meget af materialet der fx forbrændes via dagrenovation og storskrald.

Oplysninger om datakilder til mængdedata er gennemgået i bilag B, hvor der er en oversigt i tabel 2.1. Tabellen er ikke medtaget i hovedrapporten, da den på visse områder er ufuldstændig. For hver materialefraktion er angivet datakilder og anslået usikkerhed på data. Usikkerhederne er groft anslået af forfatterne efter bedste evne. Da de største usikkerheder knytter sig til de mængder, som ikke genanvendes, er det desuden angivet, hvor stor en andel af den samlede affaldsmængde, der indsamles til genanvendelse. Som det fremgår af tabellen, vil det for en række materialer være nødvendigt at supplere oplysningerne fra ISAG og de supplerende materialestrøms- statistikker over de samlede mængder, der bortskaffes. Desuden kan der især for metaller findes nyere massestrømsanalyser, som også vil kunne anvendes. For at være anvendelige skal undersøgelserne være gennemført inden for de seneste 5 år.

Det vurderes, at det vil være gennemførelsen af statusopgørelser, der vil udgøre den største del af tidsforbruget til opstilling af det samlede beregningsprincip og fremskaffelse af mængdedata til at gennemføre den første beregning af indikatorerne. Det samlede tidsforbrug til opdatering af statusopgørelser er i bilag B anslået til 12-30 mandmåneder. Ved beregningen kan der spares noget, hvis det vælges at bruge de eksisterende massestrømsanalyser for nogle af metallerne fra 1994 eller fra eventuelle, lignende opdaterede undersøgelser. Med det som forudsætning vil tidsforbruget til opstilling af det samlede beregningsprincip være i størrelsen 10-20 mandmåneder.

I stedet for en omfattende statusopgørelse kan der alternativt vælges en beregning af de realiserede besparelser for hele affaldsområdet samt beregning af realistiske potentialer for yderligere optimering af affaldshåndteringen (model B). Første gang vil opstilling af denne model især kræve indsamling af data koncentreret om den nuværende forbrænding eller genanvendelse af materialer. Dertil kommer en vurdering af de realistiske besparelses-potentialer. Det skønnes at ville kunne gennemføres inden for 3-5 mandmåneder - afhængigt af, hvor mange materialer det vurderes at være realistisk at genanvende.

6.2.2 Årlig beregning af indikatorer

Årlige opgørelser af de realiserede besparelser (model B) skønnes at kunne gennemføres med et tidsforbrug i størrelsesordenen 1 mandmåned til dataindsamling og selve beregningen. En væsentlig del af denne tid vil skulle bruges til at hente og kontrollere data vedrørende metaller fra Danmarks Statistik.

Udover selve opdateringen af datagrundlaget skal der afsættes nogle mand-dage til præsentation, vurdering og afrapportering af udviklingen, hvilket skønsmæssigt vurderes at tage 5-10 manddage afhængigt af formidlingskravene.

6.2.3 Samlet vurdering af opdateringens omfang

Gennemgangen af tidsforbruget til udarbejdelse af en statusopgørelse samt de løbende opdateringer af de realiserede besparelser er opsummeret i tabel 6.1. Bemærk, at der i de årlige opdateringer er medregnet tid til rapportering.

Tabel 6.1
Samlet tidsforbrug til statusopgørelse og årlige beregninger af indikatorerne