|
Dokumentation af sinkeffekter for tetrachlorethylen 5. Fase 2 – måling af sinkbidragFormålet med denne del af projektet var at kortlægge koncentrationsforløbet for tetrachlorethylen i pavillonen, lokalitet 1 som funktion af tiden fra forureningskilden blev fjernet fra lokaliteten. Kilden var i dette tilfælde det rensede tøj, som blev opbevaret i pavillonen inden udlevering til kunderne. I lejligheden på lokalitet 2 har målet med kortlægningen har været at bestemme desorptionsforløbet af tetrachlorethylen fra byggematerialer under autentiske, men veldokumenterede forhold. 5.1 Beskrivelse af gennemførte målinger5.1.1 Lokalitet 15.1.1.1 Luftmålinger Pavillonen ophørte som ind- og udleveringssted for rensede tekstiler d. 01. okt. 2001. Den 29. sept. 2001 blev der foretaget måling for tetrachlorethylen i rumluften i pavillonen. Umiddelbart efter tømningen af pavillonen blev regelmæssige målinger for tetrachlorethylen i rumluften igangsat. Frekvensen fremgår af nedenstående tabel 5.1: Tabel 5.1:
I periode 11.-25. okt. 2001 blev der endvidere foretaget 14 dages gennemsnitsmåling (langstidsmåling) for tetrachlorethylen i pavillonen. Sideløbende med målingerne i pavillonen blev der foretaget måling for udeluftkoncentrationen af tetrachlorethylen på de lokaliteter, hvor pavillonen var opstillet under målingerne, dvs. ved den oprindelige placering i Søllerød, bag Søllerød Rådhus samt i Brøndby kommune. Alle prøver er umiddelbart efter udtagning bragt til MILJØ-KEMI´s laboratorium for analyse. Prøvetagnings- og analysemetode fremgår af bilag 3. 5.1.1.2 Materialeundersøgelser Med henblik på bestemmelse af restindholdet af tetrachlorethylen i pavillonens bygningsmaterialer blev der d. 16. okt. 2001 udtaget 2 prøver á 2x5 cm fra pavillonens indvendige gipsvægge. Metodebeskrivelse fremgår af bilag 4. 5.1.1.3 Andet Til dokumentation af målebetingelserne blev der foretaget luftskiftemåling i alt 6 gange i perioden i pavillonen ligesom rumtemperaturen blev målt løbende. Der er desuden indhentet udeklimatiske data for perioden fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Luftskiftemålinger er beskrevet i bilag 8. 5.1.2 Lokalitet 25.1.2.1 Luftmålinger For at dokumentere koncentrationen af tetrachlorethylen i lejlighed og tidligere renserilokale blev der foretaget korttidsmålinger på 2 steder i såvel lejlighed som renseri. Målingerne blev foretaget med ca. 14 dages mellemrum. Tetrachlorethylen blev opsamlet ved aktiv sampling på adsorptionsrør indeholdende Tenax TA. Efter prøvetagning blev prøverne analyseret akkrediteret ved MILJØ-KEMI. Til at belyse bidraget fra jord- og grundvandsforureningen under ejendommen blev der foretaget korttidsmålinger i kælderen samtidig med den ene målerunde i renseri og lejlighed. Sideløbende med korttidsmålingerne blev der foretaget gennemsnitsmåling over 14 dage i såvel det tidligere renseri som i lejligheden. Disse målinger blev foretaget som passiv sampling på Tenax TA over en periode på 2 uger. I hulmur og etageadskillelse mellem det tidligere renseri og lejligheden blev der foretaget måling for tetrachlorethylen i luften de pågældende steder. Prøveudtagning blev foretaget ved, at der blev boret et 10 mm hul fra lejligheden og ind i hhv. hulmur og etageadskillelse. Efter at en sonde var bragt på plads gennem hullet, blev der tætnet omkring sonden for at hindre indsivning af luft fra lejligheden til målestedet under prøvetagningen. For at eftervise, at der ikke var eksterne kilder til forurening med tetrachlorethylen, blev der foretaget måling af udeluftens indhold af tetrachlorethylen over en periode på 14 dage i den periode, hvor indeluftsmålingerne foregik. I forbindelse med målingerne i hhv. udeluft, lejlighed og tidligere renseri blev der foretaget måling af temperatur og luftfugtighed de samme steder. 5.1.2.2 Materialeundersøgelse Til identificering af sinks i materialer i lejligheden blev der udtaget materialeprøver til forskellige undersøgelser for restindhold af tetrachlorethylen. Fra indboet blev der udtaget en dyne, en bluse samt et gulvtæppe, som blev undersøgt for afgivelse af tetrachlorethylen under kontrollerede klimakammertests i laboratoriet. Alle de udtagne tekstiler har været opbevaret i boligen i flere år og har aldrig været renset kemisk. Den initiale afgivelse af tetrachlorethylen blev bestemt efter akklimatisering i et døgn i klimakammeret. Forsøgsomstændighederne og –metoderne er beskrevet i detaljer i bilag 6. Fra bygningen blev udtaget en prøve af indvendigt puds til analyse for tetrachlorethylen. Reinhard et al. (1989) angiver, at tetrachlorethylen kan påvises i fødevarer i lejligheder, som er udsat for tetrachlorethylen. Størrelsen af denne ophobning i fødevarer blev undersøgt ved at placere en nyindkøbt pakke smør i åben emballage i køleskabet over en periode på 3 uger samt ved at sætte en åben beholder med olivenolie i lejligheden på bordet i køkkenet. Metoderne for materialeundersøgelserne er vedlagt i bilag 4 og 5. 5.1.2.3 Andet Luftskifte i lejligheden blev bestemt ved sporgasmåling d. 30.okt. 2001. Ved alle målinger blev rumtemperaturen bestemt. 5.2 Resultater af målinger5.2.1 Lokalitet 1Resultatet af målingerne i pavillonen fremgår af nedenstående figur 5.1 samt af resultatskema i bilag 10.
Figur 5.1: Langtidsmåling i perioden 11. okt. 2001 til 25. okt. 2001 viste en gennemsnitskoncentration i pavillonen på 79 µg/m3 i perioden. De samtidige målinger af udeluftkoncentrationer på de lokaliteter, hvor pavillonen var placeret, fremgår af følgende tabel 5.2 Tabel 5.2:
<: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse, Alle resultater i m g/m3 Analyse af de to udtagne gipsprøver fra de indvendige vægge i pavillonen fremgår af tabel 5.3, idet resultatet er angivet som mængde tetrachlorethylen pr. cm2 vægflade. Tabel 5.3.:
5.2.2 Lokalitet 2Resultatet af målingerne i lejlighed og renseri fremgår af nedenstående tabel 5.4. Tabel 5.4:
<: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse Bestemmelse af afgivelsen af tetrachlorethylen fra bluse, dyne og tæppe fra lejligheden viste afgivelse af tetrachlorethylen fra 2 af de 3 materialer. I nedenstående tabel 5.5 er resultaterne angivet som kildestyrken fra prøverne efter et døgns akklimatisering i klimakamrene, dvs. i form af m g tetrachlorethylen afgivet pr. tekstil pr. time. Tabel 5.5.:
<: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse Resultatet af analysen af bygningsmaterialerne og fødevarerne fra lejligheden er samlet i tabel 5.6. For fødevarerne er resultatet angivet som opsamlet mængde tetrachlorethylen pr. cm2 eksponeret overflade (smør eller olie) i løbet af eksponeringsperioden på 3 uger. For pudsprøven er resultat angivet som mg tetrachlorethylen pr. gram materiale. Tabel 5.6.:
5.3 Diskussion af resultater5.3.1 Lokalitet 1Udeluftsmålingerne viser, at der ikke ved nogen af placeringerne af pavillonen har været koncentrationer af tetrachlorethylen, som har kunnet influere på koncentrationen i pavillonen. Koncentrationen af tetrachlorethylen i pavillonen udviser et fald fra startniveauet på ca. 500 mg/m3 til en koncentration omkring det nuværende luftkvalitetskriterie efter ca. 2 måneders forløb, se også figur 5.1. Under antagelse af, at desorptionen sker som et eksponentielt henfald kan måleresultaterne fittes til kurven i figur 5.2 ("tendenslinje"). Tendenslinjen er fremkommet ved at fitte måleresultaterne med en eksponentialfunktion. Som værktøj er anvendt statistikpakke i Excel 2000.
Figur 5.2: Årsagen til den relativt lave korrelationskoefficient er, som det fremgår, at kurven har to store "dyk" først i perioden. Årsagen til disse dyk er ikke klarlagt. Mulige årsager er udefrakommende påvirkninger, som har bevirket enten lavere desorptionsrate eller øget luftskifte. Der er indhentet meteorologisk data fra Danmarks Meteorologiske Institut (målestation Jægersborg), med det formål at undersøge om der har været udeklimatiske forhold, som kan forklare de to dyk først i måleperioden. Det er velkendt, at ændringer i temperaturen og vindforhold kan påvirke det passive luftskifte i en bygning betydeligt. Hverken temperatur- eller vinddata støtter en hypotese om, at dette skulle være tilfældet her. Målinger af rumtemperaturen i perioden 7. –19. okt. 2001 viste (se bilag 10), at temperaturen i pavillonen var meget ensartet omkring 18 °C i hele perioden, dog med en lavere temperatur omkring d. 08.-09. oktober, svarende til dag 10. Tichenor et al. (1991) angiver, baseret på resultater af ad- og desorptionsforsøg med tetrachlorethylen på tæpper, at en reduktion af temperaturen fra 35 til 23 oC fører til en reduktion i ad- og desorptionsratekonstanterne på en faktor 2-3 hhv. en faktor 4-5. Disse data kan ikke umiddelbart overføres til fuldskalaforholdene på lokalitet 1, men resultaterne viser dog, at temperaturen har en væsentlig effekt på desorptionshastigheden. Det er således rimeligt at antage, at en del af forklaringen på dykket i rumkoncentration skal tilskrives lavere desorptionshastighed p.g.a temperaturfaldet. Modellens overensstemmelse - beskrevet ved tendenslinjen for målingerne - med de aktuelle forhold i pavillonen kan også efterprøves ved at sammenligne de aktuelt målte restkoncentrationer i gipspladerne med modellens forudsigelser. D. 16. okt. 2001 - dvs. 18 dage efter at pavillonen var ophørt som udleveringssted - blev der udtaget 2 prøver fra gipspladerne i pavillonen. Prøverne viste et indhold af tetrachlorethylen på hhv. 1,4 og 1,6 mg/m2, se også tabel 5.3. Rumluftens indhold (mængde) af tetrachlorethylen kan på et givet tidspunkt beregnes som produktet af rumkoncentration og rumvolumen (M = VC(t)). Ved at integrere dette udtryk fra t= 18 dage til uendeligt fås modellens forudsigelse for det totale restindhold i pavillonen: Indsættes V = 110 m3 og randbetingelserne fås, idet e-¥ » 0, en samlet masse på 110 m3× 1,33 mg/m3 = 147 mg. Antages det, at alle flader i pavillonen virker som sinkflader med samme adsorption/desorptionsrater kan det gennemsnitlige tetrachlorethylenindhold i bygningsmaterialerne i pavillonen beregnes til 0,86 mg/m2 , idet det samlede areal af indvendige flader er 170 m2. Tabel 6.2:
*: gennemsnit af to prøver Som det fremgår, er der kun en faktor 1,7 til forskel mellem de målte indhold af tetrachlorethylen, jf. tabel 6.2 og de beregnede restindhold under de anførte antagelser for pavillonen. Der er således god overensstemmelse mellem de to resultater. Det tyder på, at den beregnende tendenslinje er et troværdigt udtryk for forløbet af desorptionen af tetrachlorethylen i pavillonen. Luftskiftemålinger viser generelt et meget lavt luftskifte på de tidspunkter, hvor måling er foretaget. Luftskiftet ligger i størrelsesordenen 0,1 til 0,2 gange pr. time. På grund af det meget lave luftskifte er måleusikkerheden på luftskiftebestemmelsen relativt stor – skønsmæssigt 50%. 5.3.2 Lokalitet 2Der er påvist tetrachlorethylen i kælderen, som kan stamme fra jordforureningen under bygningen. Målingerne i renserilokalerne efter udlægning af plastmembran og ventilering af kælderen viser, at plastikdækket udgjorde en effektiv barriere i måleperioden. Som det fremgår af tabel 5.3 er der ved korttidsmålinger påvist en rumluftkoncentration af tetrachlorethylen på ca. 70 m g/m3 i lejligheden. Dette til trods for, at renseridriften ophørte mere end 6 måneder tidligere. Målingerne i renseriet viser, at kilden til tetrachlorethylen ikke længere er selve renseriet, men må søges i sinks i bygningen. Målingerne i hulmuren viser, at luften indeholdt et relativt beskedent indhold af tetrachlorethylen. Grunden til forskellen mellem de to resultater fra hhv. d. 16.og 30. oktober er sandsynligvis, at den etablerede udsugning fra kælderen har skabt en luftbevægelse fra lejlighed mod hulmur. Efter ventilationen blev afbrudt d. 18. nov. 2001 ses en lavere koncentration i hulmuren. Målingen i etageadskillelsen viste en meget højt luftkoncentration af tetrachlorethylen på 120 m g/m3. Sammenholdt med de øvrige resultater, herunder rumluftmålingerne i lejligheden, viser dette, at materialerne i etageadskillelsen er en væsentlig - måske den væsentligste - sink i lejligheden og dermed udgør den væsentligste kilde til tetrachlorethylenforureningen i lejligheden. De tre tekstiler fra lejligheden viser, at der adsorberes tetrachlorethylen til selv lette materialer i en lejlighed, som er udsat for stoffet. Årsagen til, at der ikke påvises tetrachlorethylen fra blusen, er sandsynligvis, at den har været vasket for nylig. Resultaterne viser også, at afgivelsen af tetrachlorethylen fra tekstilerne er begrænset set i forhold til den målte rumkoncentration på ca. 70 mg/m3. Der må med andre ord være sinks med større betydning for rumluftkoncentrationen til stede. Analysen af fødevarerne viser, at der ophobes tetrachlorethylen når smør eller olieholdige produkter udsættes herfor. Resultaterne er derfor samstemmende med erfaringer fra litteraturen (Reinhard et al.,1989), hvor der dog blev påvist en noget større ophobning i f.eks. smør end set i denne undersøgelse.
|
