| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dokumentation af sinkeffekter for tetrachlorethylen

4. Fase 1: Udvælgelse af egnede målelokaliteter

Fase 1 omfatter udvælgelse af egnede målelokaliteter til brug for målingerne i fase 2.

4.1 Krav til egnede lokaliteter

Ved telefonisk og skriftlig kontakt til miljøforvaltningerne i danske amter og kommuner, blev der forespurgt efter lokaliteter, der i videst muligt omfang kunne opfylde betingelserne anført i afsnit 4.1.

Forespørgslerne blev kombineret med gennemgang af eventuelle foreliggende miljøtekniske undersøgelser på ejendommen, med henblik på at afklare, hvorvidt der var forurening i jord og/eller grundvand på ejendommen.

Beboerne på de egnede lokaliteter blev efterfølgende spurgt om deres rensevaner, erhverv m.m., for at afklare eventuelle interne og eksterne kilder til forurening i lokalområdet. På tilsvarende vis blev spørgeskemaer til bopælskommunerne udsendt til afklaring af eksterne forureningskilder i nærområdet af lokaliteten.

I afsnit 4.3 og 4.4 præsenteres de udvalgte lokaliteter, benævnt lokalitet 1 og 2.

4.3 Lokalitet 1: Beboelsespavillon tidligere anvendt til ind- og udlevering af renset tekstil

I forbindelse med en ombygning har en ind- og udleveringsforretning for tetrachlorethylen-renset tekstil været flyttet ud i en beboelsespavillon. Pavillonen har været placeret på en parkeringsplads ud for renseriet og har været anvendt til ind- og udlevering i ca. 6 måneder, idet den blev taget ud af brug den 1. okt. 2001.

Pavillonen benævnes i det følgende lokalitet 1. I de følgende afsnit beskrives lokaliteten i relation til eksterne og interne kilder til tetrachlorethylenforurening, med henblik på at klarlægge behovet for at eliminere eventuelle andre bidrag end sinkbidraget.

Der henvises til afsnit 5.1 for beskrivelse af måleserierne.

4.3.1 Kildestyrke under ind- og udlevering i pavillon

For at verificere, at der var målbare koncentrationer af tetrachlorethylen i indeluften i pavillonen, mens den blev anvendt som ind- og udleveringssted, blev der den 29. sept. 2001 foretaget en korttidsmåling i indeluften i pavillonen. Ved forespørgsel oplyste renserimedarbejderen, at mængden af renset tøj i pavillonen under målingen var normalt og typisk for den periode, hvor pavillonen havde været anvendt. Ved denne måling blev der konstateret 490 µg/m³ tetrachlorethylen i indeluften i pavillonen, se også tabel 4.1 og bilag 7.

4.3.2 Pavillonens udformning

Pavillonen er konstrueret af træ og er isoleret med mineraluld. Indvendigt består pavillonen af gipsplader på vægge og loft, mens der er lagt linoleum på gulvet. Gipspladerne er behandlet med en vandbaseret maling. Ifølge oplysninger fra leverandøren af pavillonen, har der ikke været anvendt chlorerede opløsningsmidler ved indvendig eller udvendig vedligeholdelse af pavillonen. I pavillonen er placeret en dør samt et vindue. Pavillonen ventileres via 1 stk. passiv ventilationsrist i ydervæggene. Risten var lukket i hele perioden med henblik på at gøre ventilationen så lille som mulig.

Data for pavillonen er opsummeret i tabel 4.1

Tabel 4.1:
Fysiske data for pavillonen

4.3.3 Eksterne bidrag under målingerne

Pavillonen blev umiddelbart efter driftsafslutningen d. 1. okt. 2001 flyttet få hundrede meter til et kommunalt parkeringsareal i Søllerød kommune. Under transporten blev det sikret, at der ikke var væsentlig udluftning af pavillonen, idet døre og vinduer var lukkede, og idet der blev kørt med lav hastighed.

Ved kontakt samt fremsendelse af spørgeskema til Søllerød Kommune, kunne det konstateres, at der ikke findes igangværende virksomheder, der anvender tetrachlorethylen inden for en radius af 2 km, ud over et ind- og udleveringssted beliggende ca. 225 m fra parkeringsarealet. Der findes iflg. kommunens oplysninger jord- og grundvandsforurening med tetrachlorethylen hhv. 100 og 175 m fra parkeringsarealet. Det ubesvarede spørgeskema fremgår af bilag 1, idet besvarede spørgeskemaer forefindes hos Miljøstyrelsen.

Udeluftskoncentationen af tetrachlorethylen på parkeringsarealet i Søllerød Kommune blev kontrolleret ved en korttidsmåling d. 11. oktober 2001. Denne måling viste et indhold af tetrachlorethylen på mindre end detektionsgrænsen på 0,2 µg/m³.

Jf. ovenstående vurderes det derfor, at der ikke er væsentlige eksterne kilder til forurening med tetrachlorethylen i nærområdet af parkeringspladsen i Søllerød, hvor pavillonen var placeret.

Da der fortsat kunne konstateres sinkbidrag efter målinger i 1 måned, blev det valgt at fortsætte målingerne. Da parkeringsarealet i Søllerød ikke kunne anvendes længere, blev pavillonen flyttet til en virksomhed i udkanten af industriområdet i Brøndby Kommune på kanten af Glostrup Kommune. Virksomhedsejeren blev interviewet mht. brug af kemikalier, og der blev gennemført et tilsyn på ejendommen. Der blev endvidere fremsendt et spørgeskema til Brøndby og Glostrup Kommuner med henblik på at afdække eventuelle kilder til forurening i nærområdet. Endelig blev der foretaget en korttids udeluftsmåling til bestemmelse af udeluftskoncentrationen af tetrachlorethylen. Denne måling viste et indhold af tetrachlorethylen på udeluften på mindre end detektionsgrænsen på 0,2 µg/m³.

Besvarede spørgeskemaer fra Brøndby og Glostrup Kommuner, tilsvarende bilag 1, forefindes hos Miljøstyrelsen. Af disse fremgår det, at der ikke er kendskab til væsentlige kilder til forurening på ejendommen eller i nærområdet af ejendommen. Disse oplysninger er samstemmende med resultatet af den foretagne udeluftsmåling.

4.3.4 Vurdering af mulighederne for at eliminere øvrige bidrag

Jf. figur 3.1 er det for at bestemme sinkbidraget nødvendigt at kunne eliminere eventuelle andre bidrag end sinkbidrag.

Endvidere kan det jf. afsnit 4.3.3 konstateres, at der ikke er væsentlige eksterne bidrag af tetrachlorethylen. Da pavillonen ikke benyttes til anden anvendelse end målestation, er eventuelle interne bidrag i form af rengøringsmidler, udåndingsluft fra personer, der arbejder med tetrachlorethylen m.m. ligeledes elimineret.

Pavillonen udmærker sig ved, at der har været en længerevarende og betydelig koncentration af tetrachlorethylen i luften i pavillonen og at den eneste forureningskilde (det rensede tekstil) blev afbrudt momentant d. 1. okt. 2001. Pavillonen er således ideel til belysning af størrelse og tidsforløb af sinkbidrag startende ved kildeafbrydelsen.

4.4 Lokalitet 2: Nedlagt renseri i beboelses- etageejendom

Via kontakten til de danske kommuner blev der identificeret et tidligere renseri med overliggende beboelseslejlighed i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette nedlagte renseri var samtidigt det renseri, hvor der var konstateret de laveste forureningsniveauer i poreluft, jord og/eller grundvand.

Lokaliteten benævnes i det følgende lokalitet 2. I følgende afsnit beskrives lokaliteten i relation til eksterne og interne kilder til tetrachlorethylenforurening, med henblik på at kortlægge behovet for eliminering af eventuelle andre bidrag end sinkbidraget.

Der henvises til afsnit 5.1 for beskrivelse og resultaterne af måleserierne.

4.4.1 Beboelsesejendom med renseridrift fra 1968 til 2001

Lokalitet 2 er en 3-etages beboelsesejendom fra 1938/39. Bygningen er opført i mursten, og etageadskillelser består af bjælker med brædder og puds samt indskud af ler.

Det tidligere renseri lå i stueetagen i det ene hjørne af bygningen. Under renserilokalerne er der en kælder. Renseriet blev indrettet i 1968 og frem til lukningen i februar/marts 2001 blev der drevet renseridrift. Den sidste ejer havde renseriet fra 1973 til 2001, og anvendte i denne periode alene tetrachlorethylen som rensevæske. Samtidig med lukningen blev rensemaskiner, ventilationsanlæg, oplag af kemikalier mm. fjernet. Efterfølgende er en væsentlig del af træpaneler, nedsænket loft mm. fjernet og der pågik i måleperioden ombygninger i renseriet.

Lejligheden over renseriet bebos af én person, som har boet i lejligheden siden 1938. Lejlighedens gulv er belagt med tæpper og der er tapet på størstedelen af væggene. Der er omfattende møblement i hele lejligheden. Der er iflg. beboeren ikke foretaget bygge- eller vedligeholdelsesaktiviteter i boligen siden 1948. Eksempel på ubesvaret spørgeskema til beboeren foregår af bilag 2, idet besvaret spørgeskema forefindes hos Miljøstyrelsen.

Skematisk snit- og plantegning af kælder, tidligere renseri i stueetagen og 1-sals lejlighed fremgår af figur 4.1.

Figur 4.1:
Skematisk snit- og plantegning for lokalitet 2

4.4.2 Kildestyrke under driften af renseriet

Lokaliteten udmærker sig ved, at der tidligere, mens renseriet var i drift, blev foretaget omfattende målinger af luftkoncentrationen af tetrachlorethylen i såvel renseri som i lejlighederne i opgangen. Målingerne blev foretaget af Lyngby-Taarbæk Kommune og blev udført af Kampsax A/S.

Tidligere målinger i december 2000 viste koncentrationer op til 23 og 8 mg/m³ i hhv. renseriet og overliggende lejlighed målt ved korttids felt-GC-målinger. Målinger med ATD-rør over 14 dage viste op til 4,4 og 2,1 mg/m³ i hhv. renseri og overliggende lejlighed.

Resultaterne af målingerne i december 2000 fremgår af nedenstående figur 4.2.

Det må formodes, at der i minimum 25 år har været en kraftig påvirkning af indeklimaet i lejligheden med tetrachlorethylen som følge af renseridriften.

Figur 4.2:
Korttids felt-GC-målinger og ATD-rørsmålinger over 14 dage (anført i parentes) i indeluften i alle lejligheder i opgangen ved lokalitet 2 samt i udeluften. Lokalitet 2 er afgrænset med fed i figuren. Målingerne er foretaget ca. 3 måneder før renseriet blev nedlagt. De angivne koncentrationer er i mg tetrachlorethylen/m³. "Udluftet" angiver, at lejligheden var blevet udluftet umiddelbart før målingernes gennemførelse. Afkastet var ført ud til udeluft gennem væg i renseriet. Afkasthøjden var således ca. 2 m over terræn.

4.4.3 Interne kilder til forurening i lejligheden

Erfaringerne fra Miljøstyrelsens projekt om dokumentation af interne og eksterne bidrag til indeklimaet (Miljøstyrelsen, 2001a) viser, at tilførsel af nyrenset tekstil til boligen kan medføre koncentrationer af tetrachlorethylen, der overskrider luftkvalitetskriteriet. For lejligheden over renseriet er der med sikkerhed ikke tilført renset tøj indenfor de seneste 2 år. Beboeren har oplyst, at der ikke vil blive hjemtaget renset tekstil i måleperioden. Der opbevares eller benyttes ikke rengøringsmidler, hobbyartikler eller lignende indeholdende tetrachlorethylen i lejligheden.

Det blev oplyst, at beboerens tøjvask blev foretaget på en eksternt vaskeri. Ved kontakt til vaskeriet blev det oplyst, at der ikke foregik kemisk rensning i vaskeriet.

Der er således ud fra det oplyste ikke grund til at formode, at der er interne kilder ud over sinkbidrag til forurening med tetrachlorethylen af indeklimaet i lejligheden.

4.4.4 Eksterne kilder til forurening i nærområdet af lokaliteten

Af det besvaret spørgeskema fra Lyngby-Taarbæk kommune fremgår det, at der findes ét igangværende renseri, 4 tidligere renserier samt 2 tidligere metalforarbejdende virksomheder, der anvender eller har anvendt tetrachlorethylen inden for en radius af 2 km. Kommunen har kendskab til 3 jord- og grundvandsforureninger med tetrachlorethylen inden for en afstand af 100-450 m fra lokalitet 2.

Der er i amtsligt regi gennemført en registreringsundersøgelser på lokalitet 2 med henblik på afdækning af evt. jord- og grundvandsforurening som følge af renseridriften. Ved undersøgelserne blev der gennemført 1 poreluftssonderinger under gulv i kælderen, samt etableret en poreluftssondering og en filtersat boring på terræn udenfor renseriet til hhv. 0,5 og 5 m u.t.

Resultaterne af undersøgelsen fremgår af nedenstående tabel 4.2. Som det fremgår er der konstateret lave indhold af chlorerede opløsningsmidler i grundvand og poreluft, og en risikovurdering konkluderede, at der ikke var risiko for arealanvendelsen.

Tabel 4.2.:
Resultaterne af en jord- og grundvandsundersøgelse på lokalitet 2.
^a: Efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/98 med efterfølgende tilføjelser
^b: Summen af chlorerede opløsningsmidler

  
4.4.5 Vurdering af mulighederne for at eliminere øvrige bidrag

Jf. figur 3.1 er det for at bestemme sinkbidraget nødvendigt at kunne eliminere alle øvrige bidrag.

Lokalitet 2 udmærker sig ved, at der har været en massiv påvirkning af lejligheden fra renseridriften i mere end 25 år og at denne kilde effektivt er fjernet, idet størstedelen af interiøret er fjernet fra det tidligere renseri. Endvidere kan der ikke identificeres interne kilder til forurening i lejligheden ud over eventuelle sinkbidrag.

Hvad angår de eksterne bidrag kan det konstateres, at der er mulighed for en luftbåren forurening fra de nærliggende virksomheder som anvender tetrachlorethylen samt et eksternt bidrag af tetrachlorethylen fra den konstaterede forurening på ejendommen.

Målingerne, der blev gennemført i udeluften i forbindelse med måleserierne på lokalitet 2, viste ingen detekterbar tetrachlorethylen i udeluften med en detektionsgrænse på 0,2 µg/m³, se også afsnit 5.2.2. Der er således ikke grund til at formode, at de nærliggende igangværende virksomheder eller jordforureninger i nærområdet giver anledning til et væsentlig forureningsbidrag.

Koncentrationerne i poreluften og grundvandet som følge af forureningen i jord og grundvand på ejendommen kan i værste fald give et målbart bidrag til indeklimaet, men da der er kælder under lokalet vurderes det, at det er muligt at minimerer bidraget herfra ved tætning og/eller ventilation.

Det vurderes derfor samlet, at det med tekniske tiltag i relation til jord- og grundvandsforureningen vil være muligt at afskære alle andre bidrag end sinkbidraget.

4.4.6 Tekniske tiltag til afskæring af evt. bidrag fra jord- og grundvandsforurening

Til eliminering af eventuelle bidrag fra jord- og grundvandsforureningen under bygningen blev der i det tidligere renserilokale udlagt en plastmembran over hele gulvet. Membranen blev fasthæftet langs mure og skillevægge med fodpaneler eller tape. For at sikre, at et eventuelt luftflow var rettet fra det tidligere renserilokale mod kælderen blev der etableret et svagt undertryk i kælderen ved opstilling og drift af en ventilator. Denne foretog i perioden fra d. 11. okt. 2001 til d. 18. okt. 2001 en kontinuert udsugning fra kælderen, idet der blev suget med et flow på 100-200 m³/t med afkast uden for bygningen. Denne udsugning førte til et luftskifte i kælderen på ca. 0,5-1 gang i timen. Hullet omkring afkastslangen blev tætnet bedst muligt. Denne udsugning i kælderen førte til, at plastikken på gulvet i det tidligere renserilokale oven over kælderen "klistrede" til gulvet. Det var således tydeligt, at eventuelt flow fra kælderen til renseriet var elimineret. Af nedenstående tabel 4.3 fremgår data for hhv. plastmembran og ventilation i kælderen.

Samlet vurderes det, at det med de foretagne tekniske tiltag er sikret, at de eneste forureningskilder med tetrachlorethylen i lejligheden er forurening fra adsorberet tetrachlorethylen i sinks i bygningsmaterialer og interiør.

Tabel 4.3:
Tekniske data for membran og ventilation af kælder til afskæring af eventuelt bidrag fra en jord- og grundvandsforurening.