| Forside | | Indhold | | Næste |

Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drifthusgasser (HFC'er, PFC'er og SF₆)

Forord

Der skete midt i 1990’erne en stigning i det danske forbrug af kraftige drivhusgasser i takt med, at forbruget af CFC, HCFC og andre ozonlagsnedbrydende stoffer blev afviklet.

Erstatning for CFC

Det er især brug af HFC-stoffer, som steg. Disse stoffer bruges som erstatning for CFC og HCFC til visse formål, især inden for køling og opblæsning af polyurethanskum. Parallelt hermed skete en anden udvikling, idet der til mange formål blev udviklet mere miljøvenlige alternativer som f.eks. kulbrinter i spraydåser, cyclopentan i isoleringsskum i køleskabe og fjernvarmerør samt kulbrinter, ammoniak og vand i forskellige typer af køleanlæg.

Kunstigt fremstilliede stoffer

CFC’er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), HCFC’er (hydrochlor-fluorcarboner), HFC’er (hydrofluorcarboner), PFC’er (fuldt halogenerede fluorcarboner) og SF₆ (svovlhexafluorid) er alle kunstigt fremstillede stoffer. Stofferne er tillige ret stabile og har en lang levetid i atmosfæren, dette gælder i særdeleshed de fuldt halogenerede stoffer: CFC’er, PFC’er og SF₆.

Ozonlagsnedbrydende stoffer

CFC’er og HCFC’er er ozonlagsnedbrydende stoffer og er omfattet af en international konvention (Montreal-protokollen), som sikrer en afvikling af disse stoffer. Forbruget af CFC er (med enkelte undtagelser) forbudt i Danmark. Det danske forbrug af HCFC er faldende og skal helt ophøre inden år 2002.

HFC’er, PFC’er og SF₆ bidrager ikke til nedbrydning af ozonlaget, da stofferne ikke indeholder chlor eller brom. Til gengæld bidrager disse stoffer til drivhuseffekten. Drivhusgasser er reguleret af FN’s Klimakonvention. Stofferne er kommet med på listen over drivhusgasser (i Kyoto-protokollen), som landene skal reducere emissionen af. Stofferne indgår på linie med kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O).

Dansk forbrug

Der var i 1999 i Danmark et forbrug på ca. 980 tons HFC-stoffer. Det tilsvarende forbrug af SF₆ var ca. 13 tons, og forbruget af PFC’er var ca. 8 tons.

Dette er baggrunden for, at Miljøstyrelsen har bevilget tilskud til nærværende projekt.

Afvikling af HFC

Miljøstyrelsen har netop udsendt udkast til bekendtgørelse om afvikling af kraftige drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF₆). Disse stoffer har GWP (Global Warming Potential) fra 140 til 23.900 sammenlignet med CO₂, som pr. definition har GWP på 1.

I løbet af en årrække forventes det, at emissionen af disse stoffer vil nå op på det, som svarer til ca. 2,5 til 3% af emissionen af CO₂ i Danmark.

Derfor ønsker regeringen at begrænse forbruget og dermed udslippet af disse stoffer.

I forbindelse med finansloven for 2001 blev der indført en afgift på HFC, PFC og SF6, og i den forbindelse blev det vedtaget, at der i løbet af 2001 skal gennemføres en undersøgelse af, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at afvikle brugen af stofferne så hurtigt som muligt med mindst mulige ekstraomkostninger.

Med den ekstra indsats kan tænkes støtte til udvikling af ny teknologi, bygning og test af demonstrationsanlæg, udvikling af uddannelse i brug af nye kølemidler og forceret implementering til gavn for miljøet m.v.

Teknologisk Institut har udarbejdet rapporterne "Erstatning af kraftige drivhusgasser" for Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 456, 1999) og "Ways of Reducing Potent Greenhouse Gases" for Nordisk Ministerråd (Tema Nord 2000:552).

Denne nye rapport skal ses i sammenhæng med de to ovennævnte rapporter, idet der i dette nye arbejde er fokuseret på områder, hvor situationen er forandret, eller hvor der er specielle problemer. Der er især lagt vægt på det kommercielle køleområde, hvor problemerne er de største og mest komplekse.