Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drifthusgasser (HFC'er, PFC'er og SF6)
2 Projektets formål og organisering
Formål
Formålet med projektet er inden for hver anvendelsesområde at beskrive:
 | Beskrivelse af området og hvorfor der benyttes en kraftig drivhusgas |
| Findes der alternativ teknologi? Hvis ikke, er der nogen, der arbejder med udvikling af alternativ teknologi, og hvor stor er sandsynligheden for, at dette arbejde ender succesfuldt inden 2004/05? Kan der gøres yderligere indsats for at fremme alternativer? |
| Implementeringsgraden af alternativ teknologi |
| Vurdering af implementeringsgraden i de kommende 5 år |
| Relativ meromkostning af alternativ teknologi |
| Er de relevante brancher gearet til at benytte (og servicere) den alternative teknologi? Hvis ikke, hvad kan gøres for at få branchen gearet til det (herunder uddannelse/efteruddannelse)? |
| Er relevante halvfabrikata/komponenter kommercielt tilgængelige? Hvis ikke, hvornår sker det? |
| Er der andre barrierer for indførelse af alternative teknologi (større energiforbrug, problemer med kvalitet, problemer med sikkerhed m.v.)? |
Der er i rapporten foretaget en samlet vurdering af behovet for støtte (herunder vurdering af størrelsesorden for støttebeløb) til at udvikle alternativ teknologi, således at brugen af kraftige drivhusgasser kan afvikles så hurtigt som muligt.
Metode
Projektet er baseret på de tidligere projekter, som er nævnt i forordet, idet der er foretaget fornyet henvendelse til relevante brancher og/eller industrivirksomheder med det formål at belyse implementeringsgraden for alternativ teknologi og vurdere behov for udviklingsaktiviteter.
Det skal i den forbindelse understreges, at der er lagt stor vægt på brancheorganisationers og industrivirksomhedernes syn på sagen.
Følgegruppe
Miljøstyrelsen har nedsat en følgegruppe til projektet. Denne består af:
Helle Juhler-Kristoffersen, Dansk Industri
Teddy Hansen, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB)
Tarjei Haaland, Greenpeace
Dorte Maimann, Energistyrelsen
Frank Jensen, Miljøstyrelsen (Formand)
Projektudførende
Projektet er udført af civilingeniør Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut, Energi.
Arbejdets organisering
Rapporten
Rapporten er inddelt efter stoftyper. Kapitel 3 omhandler således forbruget af HFC-stoffer og erstatninger herfor. Kapitel 4 omhandler på samme måde forbruget af PFC-stoffer, og kapitel 5 omhandler forbruget af SF6 og mulige erstatninger herfor.
I projektet har Teknologisk Institut været i kontakt med en lang række danske virksomheder og teknologiske institutter for at fremskaffe viden. Dette er reflekteret i beskrivelserne af de enkelte forbrugsområder og erstatningsmuligheder.
Nordisk rapport
Teknologisk Institut har parallelt med denne rapport udarbejdet en tilsvarende rapport for Nordisk Ministerråd. Denne omhandler nogenlunde de samme emner som den danske rapport, idet der dog er gjort betydelig mere ud af visse emner som f.eks. forbrug af SF6 i magnesiumproduktion, forbrug af SF6 i forbindelse med produktion af kraftafbrydere og emission af PFC-stoffer i forbindelse med aluminiumsproduktion. Det er industriområder, som er typiske for andre nordiske lande.
Den danske rapport gør til gengæld mere ud af emner, som er specifikt dansk som f.eks. produktion af køleskabe, kommercielle køleanlæg, kølecontainere og støjisolerende vinduer.
Appendiks B i nærværende rapport er udarbejdet i samarbejde med det nordiske projekt og vil ligeledes indgå i den nordiske rapport. Dette appendiks er udarbejdet i samarbejde med civilingeniør Kim Gardø Christensen, Teknologisk Institut, Energi.