| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drifthusgasser (HFC'er, PFC'er og SF₆)

1 Baggrund

Forbrug

I Danmark brugte industrien i 1999 ca. 980 tons HFC-stoffer, ca. 13 tons SF₆ og ca. 8 tons PFC-stoffer. I nedenstående tabel er der givet en oversigt over forbruget og miljøeffekterne heraf:

Forbrugstallene er fra Miljøstyrelsens kortlægning af ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser, 1999 (Miljøstyrelsen 1991). Denne rapport er udarbejdet af Tomas Sander Poulsen, COWI.

3 % af CO₂-emission

Det ses, at hvis hele denne stofmængde undslipper til atmosfæren, vil det medføre et forøget udslip af drivhusgasser svarende til ca. 1,83 millioner tons, hvilket svarer til godt 3% af den danske emission af CO₂ (55,7 millioner tons i 1999). Det skal pointeres, at tallet repræsenterer råvareforbruget og dermed det potentielle udslip af disse stoffer. Det reelle udslip vil afhænge af omfanget af opsamling og destruktion af disse stoffer.

Forbruget af HFC-stofferne har været i kraftig vækst, idet disse i nogle tilfælde benyttes til erstatning af CFC- og HCFC-stoffer. Forbruget er dog stagnerende, og der er et lille fald i forbruget fra 1998 til 1999.

Miljømæssigt er det bedre at benytte HFC-stoffer end CFC- og HCFC-stoffer, idet belastningen på ozonlaget herved elimineres. CFC- og HCFC-stoffer er endvidere meget kraftige klimagasser, idet der dog er uenighed om stoffernes nøjagtige bidrag til drivhuseffekten. Stofferne bidrager med to modsatrettede effekter: De er meget kraftige drivhusgasser med GWP-værdier på f.eks. 4.000 (CFC-11), 8.500 (CFC-12) og 1.700 (HCFC-22). Til gengæld bidrager stofferne til nedbrydning af stratosfærisk ozon, som også er en drivhusgas.

Det skal ligeledes nævnes, at bidraget til drivhuseffekten fra forskellige HFC-stoffer spænder bredt, idet der er GWP-værdier fra 140 (HFC-152a) til 11.700 (HFC-23).

Hidtidig indsats

Miljøstyrelsen

Igennem Miljøstyrelsens programmer (bl.a. Renere Produkt-programmet) er støttet en del aktiviteter for at udvikle produkter og produktionsprocesser, som ikke gør brug af HFC eller andre kraftige drivhusgasser. Der er i samarbejde med industrien bl.a. udviklet køleskabe og præisolerede fjernvarmerør med kulbrinter som blæsemiddel i isoleringsskummet, supermarkedsanlæg med naturlige kølemidler, brug af vand og inerte gasser i brandslukningsudstyr m.m.

Naturlige kølemidler

Ved naturlige kølemidler menes forbrug af stoffer, som i forvejen indgår i naturens kredsløb, dvs. ammoniak, kulbrinter, CO₂, vand og luft. Nogle af disse kølemidler kan være kemisk fremstillede, f.eks. ammoniak.

Energistyrelsen

Energistyrelsen støtter ligeledes udvikling af nye energibesparende køleanlæg, som gør brug af naturlige kølemidler. Der kan nævnes udvikling af køleanlæg med vand som kølemiddel ("LEGO-anlægget"), udvikling af kommercielle køleskabe (flaskekølere, iscremefrysere og storkøkkenapparater) med kulbrinter som kølemiddel samt ammoniakkøleanlæg som demonstrationsprojekt på et stort cityhotel.

Det bør nævnes, at det samlede forbrug af CFC-stoffer var knap 6.000 tons pr. år i slutningen af 1980’erne. De fleste tidligere anvendelser af CFC er således erstattet af stoffer, som er naturligt forekommende, bl.a. kulbrinter i spraydåser, kulbrinter i isoleringsskum og i visse køleanlæg, vand til rensning af elektroniske komponenter, ammoniak i visse køleanlæg m.v.