Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg
7. Afklaring af løsningsmuligheder
| 7.1 | Praktisk orienterede acceptprocedurer |
| 7.2 | Kritiske affaldsfraktioner |
7.1 Praktisk orienterede acceptprocedurer
Muligheder for opstilling af praktisk orienterede acceptprocedurer vurderes og beskrives med udgangspunkt i projektets resultater.
Metode til udarbejdelse af positivliste
Ud fra erfaringerne i dette projekt er der i det nedenstående angivet et forslag til en metode for det enkelte deponeringsanlæg til at udarbejde et forslag til positivlisten:
Generelt (for alle affaldstyper):
- Kortlæg hvilke affaldstyper anlægget modtager.
- Undersøg lokalitetens forhold vedr. frigivelse af perkolat til det omgivende miljø (opblanding i grundvand m.m.).
- Ud fra affaldskataloget (se bilag 5) vurderes, hvilke affaldstyper som anlægget kan modtage, og hvilke der er problematiske for anlægget at modtage.
- Undersøgelse af problematiske affaldstyper (jf. nedenstående samt i forhold til beregning af udvaskning, dels ud fra batch udvaskningsforsøg samt ud fra reference udvaskningsforløb)
- Udarbejdelse af positivliste.
Eksempel på hvorledes et deponeringsanlæg kan undersøge en affaldstype, som er problematisk at modtage, såsom blandet affald:
- Beskriv mængder og kilder, som leverer blandet affald til deponeringsanlæg.
- Vurdér fordelingen af læs af ensartet karakter (indeholder max. 3 affaldsfraktioner), henholdsvis blandet karakter (indeholder mere end 3 affaldsfraktioner). Anvend personalets driftserfaring til denne vurdering.
- Hvis en væsentlig del af de indkomne læs vurderes at have ensartet karakter, kan fraktionerne i disse læs registreres. Denne registrering kan foretages ved, at personalet visuelt registrerer, hvilke fraktioner de indkomne læs består af i en periode.
- Hvis en væsentlig del af de indkomne læs er af blandet karakter, udvælges repræsentative læs ud fra kildeoplysninger til sorteringsforsøg.
- Sorteringsforsøg udføres.
- Sammensætningen af blandet affald beskrives ud fra oplysninger om læs af ensartet og af blandet karakter (se definitioner).
- Ud fra affaldskataloget vurderes, hvilke af fraktionerne i det blandede affald der er problematiske.
- Tiltag overfor problematiske fraktioner (f.eks. kildesortering, hvorved fraktioner i stedet ledes til anden behandling).
- Tiltag over for fraktioner, som ikke må deponeres (genanvendeligt og forbrændingsegnet).
- Undersøgelse af problematiske fraktioner (hvis disse ikke kan fjernes inden deponering) ved testning (f.eks. overensstemmelsestestning/testniveau 2).
- Endelig vurdering af om den problematiske affaldstype (f.eks. blandet affald) kan optages på positivlisten.
7.2 Kritiske affaldsfraktioner
I relation til de foreløbig identificerede kritiske affaldsfraktioner kan udpeges følgende løsningsmuligheder:
Restfraktion:
 | Da restfraktionen er den største fraktion i det blandede affald til deponering, og da indholdet af mulige forureningskomponenter kan være væsentligt, bør restfraktionen undersøges nærmere. |
| Metode til udtagelse af repræsentativ prøve fra restfraktion bør undersøges nærmere. |
| Indholdet af materialer og stoffer i restfraktionen bør undersøges nærmere. |
| Miljøbelastningen fra restfraktionen kan undersøges ved laboratorieforsøg. |
Plast (blød+hård) / mineraluld / tagpap / linoleum / tekstiler:
| Der udføres yderlige undersøgelser i form af en litteraturundersøgelse til klarlæggelse af den forventede udvaskning fra fraktionerne. |
| Herefter kan det besluttes, om videre undersøgelser skal iværksættes, f.eks. i form af kolonne og batch udvaskningsforsøg. |
Gipsplader:
| For deponering af gips er det observeret, at der kan være et problem med for høj miljøbelastning på lang sigt. Derfor kan de enkelte deponeringsanlæg ud fra geologi og hydrogeologi vurdere nærmere, om gipsplader udgør et problem på længere sigt ved overgang fra anlæggets aktive fase til den passive fase. |