| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på
deponeringsanlæg
7. Afklaring af løsningsmuligheder
Muligheder for opstilling af praktisk orienterede acceptprocedurer vurderes og
beskrives med udgangspunkt i projektets resultater.
Metode til udarbejdelse af positivliste
Ud fra erfaringerne i dette projekt er der i det nedenstående angivet et forslag
til en metode for det enkelte deponeringsanlæg til at udarbejde et forslag til
positivlisten:
Generelt (for alle affaldstyper):
- Kortlæg hvilke affaldstyper anlægget modtager.
- Undersøg lokalitetens forhold vedr. frigivelse af perkolat til det omgivende miljø
(opblanding i grundvand m.m.).
- Ud fra affaldskataloget (se bilag 5) vurderes, hvilke affaldstyper som anlægget kan
modtage, og hvilke der er problematiske for anlægget at modtage.
- Undersøgelse af problematiske affaldstyper (jf. nedenstående samt i forhold til
beregning af udvaskning, dels ud fra batch udvaskningsforsøg samt ud fra reference
udvaskningsforløb)
- Udarbejdelse af positivliste.
Eksempel på hvorledes et deponeringsanlæg kan undersøge en affaldstype, som er
problematisk at modtage, såsom blandet affald:
- Beskriv mængder og kilder, som leverer blandet affald til deponeringsanlæg.
- Vurdér fordelingen af læs af ensartet karakter (indeholder max. 3 affaldsfraktioner),
henholdsvis blandet karakter (indeholder mere end 3 affaldsfraktioner). Anvend personalets
driftserfaring til denne vurdering.
- Hvis en væsentlig del af de indkomne læs vurderes at have ensartet karakter, kan
fraktionerne i disse læs registreres. Denne registrering kan foretages ved, at personalet
visuelt registrerer, hvilke fraktioner de indkomne læs består af i en periode.
- Hvis en væsentlig del af de indkomne læs er af blandet karakter, udvælges
repræsentative læs ud fra kildeoplysninger til sorteringsforsøg.
- Sorteringsforsøg udføres.
- Sammensætningen af blandet affald beskrives ud fra oplysninger om læs af ensartet og
af blandet karakter (se definitioner).
- Ud fra affaldskataloget vurderes, hvilke af fraktionerne i det blandede affald der er
problematiske.
- Tiltag overfor problematiske fraktioner (f.eks. kildesortering, hvorved fraktioner i
stedet ledes til anden behandling).
- Tiltag over for fraktioner, som ikke må deponeres (genanvendeligt og
forbrændingsegnet).
- Undersøgelse af problematiske fraktioner (hvis disse ikke kan fjernes inden deponering)
ved testning (f.eks. overensstemmelsestestning/testniveau 2).
- Endelig vurdering af om den problematiske affaldstype (f.eks. blandet affald) kan
optages på positivlisten.
I relation til de foreløbig identificerede kritiske affaldsfraktioner kan udpeges
følgende løsningsmuligheder:
Restfraktion:
 | Da restfraktionen er den største fraktion i det blandede affald til deponering, og da
indholdet af mulige forureningskomponenter kan være væsentligt, bør restfraktionen
undersøges nærmere. |
 | Metode til udtagelse af repræsentativ prøve fra restfraktion bør undersøges
nærmere. |
 | Indholdet af materialer og stoffer i restfraktionen bør undersøges nærmere. |
 | Miljøbelastningen fra restfraktionen kan undersøges ved laboratorieforsøg. |
Plast (blød+hård) / mineraluld / tagpap / linoleum / tekstiler:
 | Der udføres yderlige undersøgelser i form af en litteraturundersøgelse til
klarlæggelse af den forventede udvaskning fra fraktionerne. |
 | Herefter kan det besluttes, om videre undersøgelser skal iværksættes, f.eks. i form
af kolonne og batch udvaskningsforsøg. |
Gipsplader:
 | For deponering af gips er det observeret, at der kan være et problem med for høj
miljøbelastning på lang sigt. Derfor kan de enkelte deponeringsanlæg ud fra geologi og
hydrogeologi vurdere nærmere, om gipsplader udgør et problem på længere sigt ved
overgang fra anlæggets aktive fase til den passive fase. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |