1. Feltundersøgelser:

	Sammensætningen af læs med blandet affald af blandet karakter er beskrevet ud fra sorteringsforsøg på 3 deponeringsanlæg. Metoden er praktisk anvendelig til at beskrive sammensætningen af blandet affald. Restfraktionen efter gennemførelse af sorteringsforsøgene var generelt den største fraktion.
	Sammensætningen af læs med blandet affald af ensartet karakter er beskrevet ud fra en indledende registrering på 2 deponeringsanlæg. Dette er en velegnet metode til at kortlægge indholdet i blandet affald for en deponeringsenhed.

2. Indledende kortlægning af affaldets udvaskningsegenskaber:

	Det var muligt at indsamle litteraturdata for udvaskning fra gipsaffald, blandet inert affald, glas, vejopfej, slam fra spildevandsrensningsanlæg, beton, shredderaffald, forurenet jord samt diverse slagger og aske.
	Perkolatdata fra etaper med inert/mineralsk affald, blandet affald samt shredderaffald med lave L/S forhold blev indsamlet.
	Der mangler data for en række væsentlige affaldsfraktioner i blandet affald, såsom restfraktionen, plast, mineraluld, tagpap m.fl.

3. Acceptniveauer ved perkolatudsivning:

	Grundvands- og recipientkvalitetskrav er gennemgået.
	En model til beskrivelse af frigivelse af perkolat er opstillet for et typisk deponeringsanlæg.
	Modellen er anvendt til at udføre eksempler på beregninger for 4 affaldsfraktioner.
	Fortyndingsmodellen er meget følsom over for variation i fortyndingstallet.
	Modellen kan anvendes til at identificere kritiske stoffer på en specifik lokalitet for et deponeringsanlæg efter justering af inputdata. Fortyndingstallet bør estimeres så nøjagtigt som muligt efter en konkret risikovurdering, hvor der også tages hensyn til aktuelle baggrundsniveauer af de kritiske stoffer.

4. Foreløbigt affaldskatalog

	Indsamlede data er indført i kataloget.
	Data fra udvaskningsforsøg er begrænset, og kataloget bør løbende udbygges/revideres, efterhånden som nye data fremkommer.
	Kataloget er anvendt til identificering af kritiske affaldsfraktioner.

5. Praktisk anvendelige acceptprocedurer

	Der er beskrevet praktisk orienterede acceptprocedurer, hvor en model til beregning af perkolatudsivning og affaldskataloget anvendes.
	En metode til undersøgelse af en problematisk affaldstype (såsom blandet affald) er beskrevet. Heri er inddraget erfaringer fra feltforsøgene og projektet i øvrigt.

8.2 Forslag til fase 2

1. Beskrivelse af affaldets udvaskningsegenskaber:

Nærmere undersøgelse af udvaskningsegenskaber for kritiske affaldsfraktioner i blandet affald, såsom restfraktionen, plast, mineraluld, tagpap m.fl.

Da restfraktionen udgør den største andel i blandet affald, anbefales det at følgende gives høj prioritet: - -   -   Metode til udtagelse af repræsentativ prøve fra restfraktion bør undersøges nærmere. Indholdet af materialer og stoffer i restfraktionen bør undersøges nærmere. Miljøbelastningen fra restfraktionen efter deponering i ca. 30-50 år kan undersøges ved udvaskningsforsøg i laboratoriet.

For øvrige fraktioner i blandet affald, såsom plast, mineraluld, tagpap m.fl., anbefales følgende: - -   Litteraturundersøgelse til klarlæggelse af den forventede udvaskning fra fraktionerne. Herefter kan det vurderes, om øvrige undersøgelser er nødvendige for disse fraktioner.

Affaldskataloget revideres, idet de indsamlede data tilføjes affaldskataloget.

2. Anvendelse af model til at beskrive perkolatudsivning:

Anvendelse af modellen på et specifikt deponeringsanlæg til at identificere kritiske stoffer og affaldsfraktioner.

3. Udarbejdelse af positivlister og vurdering af resulterende miljøbelastning:

Resultaterne af de hidtidige aktiviteter udgør grundlaget for udarbejdelse af positivlister, ved kobling med specifikke data om det enkelte deponeringsanlægs indretning og drift. For et konkret (eller et fiktivt) deponeringsanlæg opstilles en positivliste, og den resulterende miljøbelastning (efter ca. 30 - 50 år) for deponeringsanlægget beregnes/vurderes. Amternes praksis for tolkning af resultater inddrages i vurderingen (grundvandspåvirkning, drikkevandskrav, recipientkvalitet). Dette eksempel vil kunne udgøre en praktisk anvendelig vejledning i, hvordan positivlister for andre deponeringsanlæg kan udarbejdes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |