|
Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen SammendragFormålet med dette projekt er at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger ved indførelse af blybekendtgørelsen, der forbyder anvendelsen af bly i en lang række produkter. Blybekendtgørelsen blev vedtaget i år 2000 med gradvis ikrafttrædelse fra 1.3.2001 og ca. tre år frem. De samfundsøkonomiske omkostninger omfatter:
Miljøeffekterne som følge af blybekendtgørelsen vurderes ikke i dette projekt, og der er dermed tale om en cost-effectiveness analyse, hvor omkostningerne ved at opnå en given (men ikke yderligere vurderet eller kvantificeret) miljøeffekt analyseres. Bekendtgørelsen omfatter bly i en lang række produkter. Analysen her afgrænses til kun at vurdere omkostningerne ved blyforbudet inden for de 4 væsentligste berørte anvendelsesområder. Disse er følgende:
Det vurderes på forhånd, at disse fire anvendelsesområder tilsammen udgør ca. 90% af det berørte blyforbrug2 og tilsvarende minimum 90% af de samlede substitutionsomkostninger. Substitutionsomkostningerne vurderes som årlige meromkostninger relativt til en situation, hvor blybekendtgørelsen ikke var blevet foreslået og vedtaget. Disse omkostninger vil sandsynligvis mindskes over tiden, idet nye og bedre alternativer vil blive udviklet. Taginddækninger Det samlede forbrug af bly til taginddækninger estimeres til 2.700 - 3.500 tons om året (1998-2000). Der regnes i analysen med gennemsnittet, 3.100 tons, som det bedste skøn. Blybekendtgørelsen omfatter kun blyinddækninger til nybyggeri, mens bly til reparation og vedligeholdelse er fritaget. Det skønnes at ca. 35% af blyinddækningerne anvendes til nybyggeri. Dermed er det bedste skøn for reduktionen af blyinddækning som følge af blybekendtgørelsen 1085 tons. Der findes på nuværende tidspunkt følgende relevante alternativer til bly:
Analysen af de generelle omkostninger viser, at siderende og inddækningszink i gennemsnit er de billigste alternativer, mens formstykker generelt fremkommer som den dyreste løsning. De generelle omkostninger vil variere fra den ene inddækningssituation til den anden. Således vil det valgte alternativ ikke i alle situationer være det, der er vurderet til det billigste i gennemsnit. Gennem viden om alternativernes tekniske substitutionsmuligheder, de gennemsnitlige substitutionsomkostninger og variationen i disse, gives der i analysen et skøn på det forventede substitutionsmønster som følge af blyforbudet. På basis af de skønnede enheds-meromkostninger for de enkelte alternativer og substitutionsmønstret er de gennemsnitlige substitutionsomkostninger vurderet til ca. 12 kr. pr. kg bly substitueret. I alt ventes substitutionsomkostningerne samlet at løbe op på godt 13 mio. kr. pr. år. Hertil skal lægges eventuelle yderligere kvalitetsmæssige og æstetiske ulemper, som ikke er kvantificeret. Fiskeredskaber til erhvervsfiskeri I Danmark skønnes det, at der årligt anvendes 700 tons bly til fiskeredskaber3. Blybekendtgørelsen omfatter kun den del af blyet, der anvendes til nye produkter, mens reparation og vedligeholdelse ikke er omfattet heraf. Som et groft skøn antages det, at 80% af blyforbruget anvendes til nye produkter. Blybekendtgørelsen skønnes således at omfatte ca. 560 tons bly. Fiskeredskaber med bly kan opdeles i synk, synkeliner og vodtov. Man har de seneste år arbejdet med udvikling af alternativer til bly i fiskeredskaber. Arbejdet har dog endnu ikke resulteret i nogle alternativer, der på alle områder kan leve op til blys egenskaber uden væsentlige meromkostninger. Alternativer, der på nuværende tidspunkt synes relevante er zink og jern. Zink synes at være et lovende alternativ til bly i synkeliner og vodtov, men har visse kvalitetsmæssige og muligvis også miljømæssige ulemper. Jern i dets rene form kan anvendes i synk, men har en række ulemper, som dog at svære at kvantificere. Til synk kan man alternativt anvende en støbejernsløsning, der er ca. 25% dyrere end den traditionelle blyløsning svarende til ca. 3 kr. pr. kg bly. Til synkeliner og vodtov er en ny opfindelse bestående af jernstykker betrukket med nylon og indlagt i en speciel plast line en mulighed. Alternativet vurderes kvalitetsmæssigt at være på linie med bly, men skønnes at fordoble produktionsomkostningerne for såvel vodtov som synkeliner. Det faktiske substitutionsmønster for synkeliner og vodtov er usikkert, idet det endnu ikke vides, om zink kan anvendes. Såfremt zinkløsningen accepteres bliver substitutionsomkostningerne i størrelsesordnen 5,5 kr. pr. kg. bly substitueret. Dertil kommer en række tilpasninger af produktionsapparat samt eventuel kvalitetsforringelse af redskaberne, som dog ikke kan kvantificeres. Hvis alternativt løsningen med jernstykkerne betrukket med nylon anvendes, bliver substitutionsomkostningerne langt højere, nemlig ca. 26 kr. pr. kg bly substitueret. Samlet vurderes substitutionsomkostningerne således at blive ca. 2,5 mio. kr. med zinkløsningen for synkeliner og vodtov og støbejernsløsningen for synk. Hvis jernstykkerne med nylon anvendes alternativt til zink, bliver de samlede substitutionsomkostninger af størrelsen ca. 9 mio. kr. om året. Kapper til lavspændingskabler Bekendtgørelsen forbyder brug af bly i kapper til lavspændingskabler i jord. Lavspændingskabler til sø/hav samt højspændingskabler er ikke omfattet af forbudet. Producenter af lavspændingskabler har oplyst, at bly ikke mere anvendes i lavspændingskabler til jord. Substitutionen skete i løbet af 1990’erne, og var et led i nyudvikling af kablerne, hvor man gik fra olie/papir-isolering til PEX-isolering. I den forbindelse blev blykapper overflødiggjort. Substitutionen er således sket som en naturlig del af branchens udvikling og vurderes ikke at være en konsekvens af blybekendtgørelsen som sådan. Således vurderes substitutionsomkostningerne for dette anvendelsesområde i princippet at være lig nul. Stabilisator i PVC Bly anvendes som stabilisator i PVC til en række produkter, der udsættes for varme og ultraviolet lys. Langt størstedelen af PVC med blystabilisator anvendes til følgende produkter:
Det samlede forbrug af blystabilisator i PVC vurderes ud fra producenternes oplysninger at være ca. 570 tons året4. Man har de seneste år arbejdet med calcium-zink som alternativ til bly, og man er inden for de fleste produktgrupper langt med denne substitution. Calcium-zink vurderes kvalitetsmæssigt generelt at være på linie med bly. Det er noget dyrere end blyløsningen. Meromkostningerne afhænger af den præcise anvendelse af PVC’en, men vurderes at ligge i intervallet 25-50 kr. pr. kg. bly substitueret. Det svarer i gennemsnit til 4-6% af PVC-produktionsomkostningerne. Samlet set bliver substitutionsomkostningerne på dette anvendelsesområde af størrelsen 23 mio. kr. pr. år. Samlede samfundsøkonomiske omkostninger Samlet set forventes de direkte substitutionsomkostninger for producenter og brugere at være af størrelsen 39 - 45 mio. kr. pr. år og resultere i substitution af godt 2.000 tons bly. Dertil kommer eventuelle ikke-kvantificerede effekter. Tallene er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, og følsomhedsanalyser viser, at omkostningerne sandsynligvis vil ligge i intervallet 26-55 mio. kr., usikkerheden på mængder og enhedsomkostninger taget i betragtning. Udover de direkte substitutionsomkostninger påvirker forbudet danske producenters vilkår nationalt såvel som internationalt. Forbudet omfatter import og salg af produkter indeholdende bly til indenlandsk anvendelse. Således er eksporten i princippet uberørt. For danske producenter betyder det på den ene side, at det kan være nødvendigt for dem med en (blyfri) produktion til det danske marked og en anden (blyholdig) produktion til udlandet, såfremt de vil opretholde salg både nationalt og internationalt, idet det i de fleste tilfælde vil være svært at klare den internationale konkurrence med det dyrere blyfri produkt. På den anden side kan forbudet i nogle tilfælde betyde, at konkurrencen på det danske marked bliver reduceret, idet en række udenlandske virksomheder vil trække sig væk herfra i stedet for at gå ind i udviklingen af blyfrie løsninger. Sidstnævnte vil kunne komme danske virksomheder til gode. På længere sigt vil danske producenter måske have en fordel internationalt, idet de vil være foran udenlandske konkurrenter på området. På den anden side har danske producenter måttet bære forholdsvis store udviklingsomkostninger, som sandsynligvis vil blive mindre for deres efterfølgere. Endelig forventes visse omkostninger for staten i forbindelse med administration og håndhævelse af bekendtgørelsen.
|
