| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kvalitetssikring af LCA-arbejde

5. Kvalitetssikring af forskellige typer LCA

Grænsefladerne mellem de forskellige niveauer kan ikke defineres præcist, og specielt mellem den forenklede og den detaljerede LCA kan det være svært at pege på principielle forskelle. De mest almindelige former for forenklet LCA er beskrevet i Pommer et al. (2001) som "LCA i PC-værktøj", hvor resultatet er kvantitativ information baseret på let-tilgængelige data i et PC-værktøj, dvs. ingen dataindsamling, og "Fokus-LCA", der inkluderer ny dataindsamling og beregninger i et PC-værktøj, men for en begrænset del af livsforløbet. I den detaljerede LCA er der en større dybde og bredde i dataindsamlingen, hvorved det bedre kan sikres, at væsentlige belastninger ikke vil blive overset.

Et fællestræk for alle former for LCA er dog, at LCA’en skal kunne give svar på de spørgsmål, der ønskes besvaret (overvejes i formuleringen af mål og afgrænsninger"), og at den LCA-udførende skal sørge for, at målsætningerne i "mål og afgrænsninger" bliver opfyldt. Det er dog klart, at jo mere omfangsrig og detaljeret en LCA skal være, jo højere krav er der til at skabe og bevare et overblik over komplekse problemstillinger. Samtidigt vil det ofte være sådan, at beslutninger med vidtrækkende politisk/sociale eller økonomiske konsekvenser, der skal understøttes af LCA-resultater, automatisk er omkostningskrævende og stiller store krav til kvalitet.

Disse forskelle i detaljeringsniveau skal der tages højde for ved valg af metode og den LCA-udførende. De to valg hænger i praksis tæt sammen, og ofte vil beslutningen blive taget i et iterativt forløb, hvor LCA-kunden undersøger forskellige muligheder for at få belyst sin problemstilling. Valget kan også ske mere intuitivt, f.eks. som følge af en invitation til at deltage i afprøvningen af en ny metode eller som en del af et større brancheprojekt.

5.1 MEKA-LCA og Livscykluscheck

5.1.1 Erfaringer

De meget simple LCA’er efter MEKA-princippet eller TIC’ernes livscykluscheck er tænkt udført af personer uden særligt kendskab til LCA, f.eks. miljømedarbejdere på en virksomhed eller TIC’s konsulenter. Sidstnævnte har gennemgået et to dages kursus i gennemførelse af livscykluscheck. Virksomhedernes miljømedarbejdere må forventes at have hørt om LCA, men har kun sjældent et tilstrækkeligt kendskab til hverken de generelle problemstillinger eller til specifikke metoder.

Det mest almindelige formål med en MEKA-LCA er at give virksomhederne en første indsigt i deres produkters livscyklusforhold, f.eks. hvor den væsentligste miljøbelastning i livsforløbet findes og hvilke aktiviteter, der er årsagen. MEKA-matricen kan i visse tilfælde også pege på områder, hvor der umiddelbart kan synes at være forbedringsmuligheder.

Hvis en MEKA-LCA eller et Livscykluscheck gennemføres af virksomhedernes egne medarbejdere, er der ikke umiddelbart mulighed for hverken at få hjælp til arbejdet undervejs eller et kvalitetscheck af arbejdet. Dette betyder, at der er en risiko for at lave fejl, eller at fejl ikke opdages, f.eks. oversete elementer i livsforløbet, regnefejl ved opgørelse af materiale- og energiforbrug samt i kemikalievurderingen. Henriette Kiel Møngaard, TM Coating, fremhævede på workshoppen den usikkerhed, man som begynder havde omkring kemikalievurderinger i livscyklusperspektiv, specielt i de tilfælde, hvor der manglede oplysninger fra underleverandører.

Risikoen for fejl ved systemafgrænsningen begrænses, hvis den udførende har mulighed for en dialog med personer, der har kendskab til produktområdets tekniske og miljømæssige aspekter. Denne viden findes ofte internt på virksomheden, mens det ikke kan forventes, at kvaliteten i beregninger og vurderinger kan sikres gennem dialog med virksomhedens egne medarbejdere. En person med både et generelt LCA-kendskab og erfaring med brug af MEKA-princippet vil derfor være et værdifuldt element i en sikring af kvaliteten, således at der ikke tages forkerte beslutninger på grund af en "dum" fejl.

Hvis en TIC-konsulent gennemfører et livscykluscheck, ligger den største risiko for manglende kvalitet antageligt i systemafgrænsningen. Det tidsforbrug, der er afsat til et livscykluscheck, er meget begrænset (15-20 timer), og der lægges derfor i metodebeskrivelsen op til en kort og koncentreret dialog mellem virksomhed og konsulent, hvor virksomheden på forhånd har sørget for indsamling af dokumentation. Hvis et eller flere elementer i denne procedure ikke gennemføres optimalt, kan det ikke undgå at smitte af på kvaliteten af den rapport, der udarbejdes.

I et projekt med faste (og små) budgetrammer som et Livscykluscheck, er det vanskeligt at finde reelle muligheder for kvalitetskontrol. Medlæsning af kolleger kan fange elementære fejl, men en egentlig kvalitetskontrol af både forudsætninger, beregninger og konklusioner er kun realistisk, hvis der er afsat tilstrækkelige midler i budgettet. Kristine Keiding, TIC Thisted, stillede på workshoppen spørgsmåltegn ved behovet for en egentlig kvalitetskontrol i et så forholdsvis enkelt system som Livscykluscheck, men erkendte dog, at mange af de TIC-konsulenter, der gennemfører Livscykluscheckene specielt i begyndelsen var stødt ind i problemer, hvor der var behov for sparring med kolleger eller eksperter.

Den ovenstående gennemgang af rammerne for MEKA-LCA og Livscykluscheck peger først og fremmest på behovet for en kvalificeret sparringspartner til den person, der gennemfører vurderingen. Behovet er mest udtalt for personer uden særligt LCA-kendskab, men selv for personer med nogen LCA-erfaring er der i metodens elementer risiko for at lave fejl – eller overse vigtige ting.

5.1.2 Anbefalinger

Som en første hjælp til både den udførende og den eventuelle sparringspartner foreslås det at udarbejde en checkliste, hvor det er muligt at afkrydse og kommentere, hvordan kvaliteten i de enkelte elementer vurderes at være. Checklisten skal ikke nødvendigvis være et værktøj til decideret kvalitetskontrol, men først og fremmest fungere som et dialogværktøj mellem den udførende og sparringspartneren. Tidsrammerne for en sådan sparring kan ikke vurderes præcist. Som udgangspunkt må det forventes, at der som minimum kræves omkring fem timer ved et Livscykluscheck, der er lavet af en TIC-konsulent med erfaring på området. Hvis en MEKA-LCA laves internt på en virksomhed, er tidsbehovet formodentlig noget større, idet den udførende ikke kan forventes at have LCA-erfaring og dermed har et større behov for dialog med personer, der "ved noget" om både det pågældende produkt og MEKA-metoden.

5.2 Forenklet LCA

Uanset formål og omfang af LCA’en anbefales det at arbejde efter de retningslinier, der er angivet i ISO-standarderne i 14040-serien. For erfarne LCA-udøvere er dette et naturligt element i arbejdet og kræver ikke særlige forholdsregler eller hjælp. For LCA-begyndere vil der ofte være både praktiske og teoretiske problemer, der er behov for hjælp til at løse. Som regel vil behovet være til stede i hele projektperioden, og i praksis kan behovet sammenlignes med en kritisk gennemgang, bortset fra at der foruden de kritiske øjne også er behov for praktisk hjælp til at løse konkrete problemstillinger.

5.2.1 Værktøjer

Forenklede LCA’er vil som regel blive udført af personer, der enten har et godt forhåndskendskab til LCA, eller som får dette kendskab gennem et (længerevarende) projektforløb.

Uanset formål og omfang af LCA’en må det forventes, at der anvendes et PC-værktøj til beregningerne. Professionelle LCA-konsulenter har ofte et godt kendskab til det værktøj, de anvender, mens personer på virksomheder, der lige er startet med LCA-arbejde, som noget af det første skal træffe en beslutning omkring valg af værktøj.

LCA’er udført uden PC-værktøj, hvor beregninger f.eks. er foretaget med regneark, stiller store krav til dokumentation og gennemskuelighed, for at det overhovedet er muligt at udføre kvalitetskontrol.

På grund af, at LCA, som oftest er en meget tidskrævende proces, er der kun få erfaringer med egentlig kvalitetskontrol af de værktøjer, der er kommercielt tilgængelige på markedet. En anden årsag til den manglende kvalitetskontrol og sammenligning af forskellige værktøjer er deres pris, som ligger i størrelsesordenen 30.000 til 100.000 DKK, med UMIP’s PC-værktøj som en fornuftig undtagelse (4375 DKK).

5.2.2 Kritisk gennemgang

Kim Christiansen, Berendsen A/S, understregede på forprojektets workshop, at der ikke var noget formelt krav til detaljeringsniveau i ISO 14040-serien. Dette betyder, at forenklede LCA’er, der indeholder sammenligninger af produkter eller produktsystemer og som offentliggøres, også skal gennem en kritisk gennemgang.

Som udgangspunkt foreslås det, at "nye" virksomheder på LCA-området får offentlig støtte til kvalitetshjælp ved udarbejdelse af deres første LCA. Støtten gives i form af konsulenttimer, der rekvireres fra erfarne og uafhængige LCA-konsulenter. Omfanget af støtten afhænger af LCA’ens omfang, men skal typisk være af den størrelsesorden der er nødvendig for at gennemføre en kritisk gennemgang. Det er en oplagt mulighed at anvende den eksisterende Kompetenceordning under Program for Renere Produkter til dette formål.

Det kan overvejes, om virksomheder, der må forventes at få en konkurrencemæssig fordel ved markedsføring af LCA’ens resultater, skal støttes på samme måde. For dette taler først og fremmest, at et progressivt initiativ som LCA af et produkt fortjener en støtte, der sikrer en optimal kvalitet. Ved at støtte kvalitetssikring af resultaterne opnås også mulighed for at anvende resultaterne i andre sammenhænge, f.eks. ved at nye opgørelser og effektvurderinger kan inkluderes i en almen tilgængelig database. Emnet behandles yderligere under "Miljøvaredeklarationer".

5.3 Detaljeret LCA

Både ved præsentationen af "Vejledning i kritisk gennemgang af LCA" i Miljøstyrelsens LCA-følgegruppe og på workshoppen var der enighed om, at der er tale om et godt værktøj, der kommer langt rundt i krogene af en LCA indenfor en fornuftig tidsramme. Der skønnes således ikke at være behov for yderligere udvikling af værktøjer til dette formål.

Med hensyn til tidsforbrug/økonomi for en kritisk gennemgang var der en stor spændvidde i workshoppens præsentationer. Henrik Wenzel, IPL, fortalte, at han har været reviewer på en større LCA, som Ericsson havde gennemført. Totalbudgettet havde være 5.000.000 DKK, mens den kritiske gennemgang kun havde kostet 50.000 DKK. Den kritiske gennemgang var uden problemer blevet gennemført indenfor budgetrammerne. I det danske emballagestudie, hvor Allan Astrup Jensen fra dk-TEKNIK var formand for panelet, havde den kritiske gennemgang også kostet 10% af projektomkostningerne, hvilket havde været for lidt, blandt andet fordi der var flere kritiske eksperter involveret (heraf tre udenlandske), og fordi projektdokumentationen var væsentlig mere omfangsrig end forventet. Endelig fortalte Kim Christiansen fra Berendsen A/S, at ekstern kritisk gennemgang af to forenklede LCA’er for tekstilserviceindustrien havde kostet henholdvis 10% og 30% af de samlede projektomkostninger. Forskellen blev især begrundet i, at den ene LCA havde haft et interessentpanel som en del af reviewgruppen, mens der i det andet tilfælde kun var en LCA-ekspert og en "system-ekspert" som medlemmer af panelet. I alle tilfælde havde det været en LCA-ekspert, der havde været formand for panelet, og der havde ikke været problemer omkring indholdet i gennemgangen eller kommunikationen mellem det kritiske panel og den LCA-udførende eller LCA-kunden. Det skal dog bemærkes, at en af panelets opgaver i emballagestudiet blev at forbedre forståelsen mellem kunden (Miljøstyrelsen) og LCA-projektgruppen, blandt andet med hensyn til metodevalg og præsentation af resultaterne.

De store budgetforskelle afspejler naturligvis i høj grad opgavens omfang. I emballagestudiet var der tale om flere tusinde siders rapportering, herunder både indsamling og bearbejdning af nye data samt principielle metodediskussioner. I LCA’erne for tekstilserviceindustrien var rapporternes omfang væsentligt mindre (mindre end 100 sider), indsamling og bearbejdning af nye data var begrænset til få processer (først og fremmest vask og tørring), og vurderingen var begrænset til få effektyper, hvor der er international enighed om vurderingsmetoder.

Både Allan Astrup Jensen som panelformand og Kim Christiansen som kunde vurderede, at en kritisk gennemgang gav et godt udbytte i form af fagligt input, samt sikrede, at kundens forventninger til indhold og kvalitet af den pågældende LCA blev opfyldt, således at resultatet kunne fremstå som troværdigt overfor offentligheden.

Afslutningsvis vurderes det, at den vigtigste parameter i forhold til tidsforbruget for en kritisk gennemgang er den politiske og økonomiske betydning af den beslutning, som LCA’en skal understøtte. I emballagestudiet skulle LCA’en være en del af beslutningsgrundlaget for, om Danmark skulle tillade andre emballageformer til drikkevarer end de eksisterende. Den primære målgruppe var det politiske system i såvel Danmark som EU, men det er oplagt, at der også var interessenter både på EU’s politiske niveau og i hele emballagebranchen. I de to LCA’er for tekstilserviceindustrien var formålet at undersøge branchens og konkurrenternes miljømæssige performance, og eventuelt at give den nødvendige viden til en forstærket markedsføring af branchens produkter. Brancheforeningens medlemmer var den primære målgruppe, der i den sidste ende også skulle tage stilling til brugen af resultaterne.

5.4 Miljøvaredeklarationer (MVD)

Mens der i Danmark er en del erfaringer med de LCA-niveauer, der er skitseret ovenfor, er det stadig et åbent spørgsmål, hvilket niveau LCA som grundlag for miljøvaredeklarationer vil blive udarbejdet på, og hvem der på både kort og langt sigt skal stå for den praktiske udførelse og kontrol af kvaliteten. Som udgangspunkt må det forventes, at niveauet lægges tæt op ad de øvrige nordiske lande, der har arbejdet med MVD gennem længere tid.

I LCA-teknisk forstand betyder dette, at der vil blive lagt vægt på indsamling af steds-/virksomhedsspecifikke data. Dette gøres i praksis bedst gennem et samarbejde mellem virksomheden og den LCA-udførende, idet førstnævnte bedst kan identificere interne datakilder og sidstnævnte kender til de metodemæssige muligheder for at viderebehandle oplysningerne.

Med den tænkte anvendelse af MVD som dialogværktøj for professionelle indkøbere er der et stort behov for kvalitetssikring af disse. Hvis kvaliteten ikke er i orden, vil LCA-tankegangen hurtigt miste sin troværdighed, også på andre områder.

Sverige og Norge har valgt to forskellige modeller til kvalitetssikring af MVD. De nærmere detaljer omkring procedurer og økonomi er ikke beskrevet i dette forprojekt. Overordnet set indeholder det svenske system flere formaliserede procedurer end det norske, hvilket må formodes at give en bedre kvalitet, men på bekostning af lidt større udgifter.

Der er i regi af Nordisk Industrifond og Nordisk Ministerråd to projekter undervejs, der skal belyse muligheden for et fællesnordisk koncept for MVD. Hvis dette koncept kan opnå tilstrækkelig industriel bevågenhed og accept, kan det meget vel tænkes at medføre en væsentlig øget efterspørgsel efter kompetente LCA-udøvere, både til at lave selve LCA’en, hvis virksomheden ikke selv har den fornødne ekspertise, og til at certificere at LCA-arbejdet opfylder de stillede kvalitetskrav.

De svenske krav til en akkrediteret certificering danner udgangspunkt for det efterfølgende afsnit om krav til personkvalifikationer. På dette sted skal der kun peges på den specielle LCA-opgave, det er at opstille generelle og specifikke krav til MVD af forskellige produktgrupper. Denne opgave er "ny" i LCA-sammenhæng, idet LCA-processen indtil nu har været fokuseret på at behandle så detaljerede systemer som muligt indenfor de givne økonomiske rammer. I fremtidens MVD må det forventes, at en ekspertgruppe definerer både overordnede og specifikke krav til systemgrænser og vurderingselementer, uden nødvendigvis at tage stilling til økonomiske eller praktiske problemer. Den samme gruppe af eksperter (eller deres kolleger) skal efterfølgende certificere, at det gennemførte arbejde lever op til de stillede krav.

I arbejdet med MVD er der ligesom i forbindelse med kritisk gennemgang indbygget en mulig habilitetskonflikt for den kritiske ekspert, idet denne er i dialog med udføreren af LCA’en omkring definitionen af mål og afgrænsninger (eller ved MVD direkte definerer mål og afgrænsninger), og samtidig i en senere fase kritisk vurderer resultaterne, og kommer med anbefalinger til forbedringer. Dette stemmer ikke overens med den klassiske rollefordeling i kvalitetssikring, hvor den person, der kvalitetssikrer ikke har været involveret i det udførte arbejde, og derfor kan tillade sig at kritisere alle aspekter af dette.

5.5 Effektdata for kemikalier – et specielt problem

Problemer omkring systemafgrænsninger, systemudvidelser og allokering er ofte i fokus, når LCA-arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres. Det er her, der træffes de valg, der er afgørende for, om resultaterne af det færdige arbejde vil blive anerkendt af både LCA-eksperter og relevante aktører.

For de forenklede og detaljerede LCA’er, hvor der gennemføres effektvurdering (impact assessment), er vurdering af kemiske stoffers påvirkning af mennesker og miljø et specifikt problem. Der anvendes i størrelsesordenen 20-50.000 kemiske stoffer i vores hverdag, og kun nogle få hundrede af disse er karakteriseret med hensyn til deres effektpotentiale i de kommercielle PC-værktøjer og en eventuel. baggrundsdokumentation til disse. Blandinger af disse stoffer er generelt ikke karakteriseret overhovedet.

Effektvurderinger af kemikalier er generelt præget af datamangel, med mindre der er tale om velkendte stoffer. Vurdering af effekter af enkeltstoffer kræver almindeligvis en ekspertvurdering af data foruden en vurdering af eksponeringen af menneske og miljø. Hvis der indgår mange kemiske stoffer i et produkts livscyklus er der derfor et betydeligt databehov, som kan være vanskeligt at dække med de tilgængelige datakilder. For kemikalietunge produkter betyder det, at der kan være et betydeligt ekstraarbejde forbundet med at udføre LCA.

I det omfang det ikke er muligt at afsætte de nødvendige ressourcer, må det vurderes, om LCA er det rette beslutningsstøtteværktøj at anvende, eller om andre værktøjer, f.eks. baseret på risikovurdering af stoffer og kemikalier, er mere velegnede.

Udføres LCA er der både på opgørelses- og effektsiden risiko for at overse væsentlige påvirkninger. Ved opgørelser er det muligt at estimere, hvor store de potentielle udledninger er, men på effektsiden er det nødvendigt at udarbejde nye effektfaktorer efter de retningslinier, som metodebeskrivelsen angiver. Men hvem kan gøre dette – og hvordan sikres kvaliteten?

I de mest simple metoder, som f.eks. MEKA, er der fokus på kemikalieforbrug dvs. stoffer, der indgår i produktet og hjælpestoffer i processerne. Det vurderes i mindre omfang, hvilke emissioner af disse kemikalier, der sker i livscyklus, og i endnu mindre grad emissioner af nydannede kemiske stoffer, som f.eks. dioxin fra affaldsforbrænding og NO_x fra energiproduktion. Disse metoder har i høj grad fokus på kemikaliehåndtering, og derfor er eventuelle problemer i arbejdsmiljøet ganske godt repræsenteret, mens effekter af emitterede stoffer ikke vurderes.

Omvendt er det i de mere detaljerede metoder, der i større udstrækning understøttes af PC-værktøjer. Her ligger fokus på emissioner til miljøet. Toksiciteten af disse emissioner på miljø og sundhed kan udtrykkes ved et kvantitativt mål. Arbejdsmiljø vurderes ofte kun kvalitativt. Til gengæld for det kvantitative mål for emissioner går det ofte tabt, hvilke typer af effekter, disse emissioner kan have..

Forskellen på fokus, dvs. input i MEKA og emissioner i de mere detaljerede metoder er noget paradoksal, da det kan give temmeligt forskellige resultater. F.eks. vil et farligt kemisk stof altid slå ud i MEKA, men kun i en detaljeret LCA, hvis der sker et udslip. Hvis der ikke sker udslip, vil det højst komme til at optræde i en parameter for farligt affald.

Det er således ikke mærkeligt, at der ofte er stor forvirring (også blandt LCA-udøvere), når talen falder på vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og miljø i LCA. Det kræver både metodemæssig indsigt og kemisk/toksikologisk/økotoksikologisk viden at rådgive omkring og kvalitetssikre disse vurderinger i LCA.

Et yderligere bidrag til forvirringen er, at der findes flere metoder til detaljeret toksicitetsvurdering i LCA, da der ikke er international konsensus omkring denne effektparameter.

En vigtig pointe omkring udførelse og kvalitetssikring af toksicitetsvurderinger i LCA er en erkendelse af, hvilke konklusioner, der kan drages på basis af LCA’en. Toksicitetsvurderingerne i en LCA overfortolkes ofte. F.eks. sammenlignes resultater fra en LCA nogle gange ukritisk med risikovurderinger. Det er forkert. Et LCA-toksicitetspotentiale er ikke udtryk for en risiko, men et udtryk for den potentielle miljø- eller sundhedsbelastning. Se bilag 1 for en uddybning.

Kvalitet af data

En stor kilde til usikkerhed i vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og miljø i LCA er kvaliteten af inventorydata. I meget stor udstrækning indeholder datamaterialet for LCA kun information om energiforbrug (og eventuelt relaterede emissioner), materialeforbrug, samt affaldsgenerering. Øvrige emissioner, f.eks. fra råvareproduktion, er ofte ikke medtaget. Det kan give det paradoksale resultat, at anvendelse af tungmetaller ikke afspejles i resultatet af LCA'en af den simple grund, at der ikke er data for de emissioner, der er forbundet med udvinding af metallet. Omvendt ses det ofte, at i de tilfælde, hvor der er gode datasæt, ’straffes’ materialet, hvis der kommer et udslag på parameteren for toksicitet eller økotoksicitet.

Tilgængelighed af effektfaktorer og klassificeringer

MEKA-metoden bygger i stor udstrækning på EU-klassificeringer, og detaljerede metoder i stor udstrækning på effektfaktorer. Hvis et kemisk stof ikke er klassificeret eller der ikke er udarbejdet en effektfaktor for stoffet, skal disse fastsættes. Dette kræver ekspertviden, og det kan ofte være dyrt/besværligt at genere de nødvendige klassificeringer eller effektfaktorer.

Dette kan have to konsekvenser. Enten udelades toksicitetsvurderinger, da man erkender, at man mangler ressourcer i form af tid og viden. Alternativt ses det ofte, at toksicitetsvurderinger alligevel medtages. Populært sagt vender man det blinde øje til, når der mangler effektfaktorer. Hvis disse mangler ikke fremhæves i fortolkningen, kan den kvantitative toksicitetsvurdering i LCA’en være misvisende.

Desuden har kvaliteten af de effektfaktorer, der anvendes, stor betydning for beregningen og fortolkningen af toksicitetsscorerne. Den forholdsvis begrænsede viden om mange anvendte stoffers effekt på menneske og miljø (se diskussionen nedenfor) er medvirkende til at forøge den usikkerhed, som allerede ligger i modellerne til beregning af LCA-effektfaktorerne. Der er derfor generelt behov for adgang til kvalitetssikrede effektfaktorer, f.eks. ved at lade et ekspertcenter vedligeholde en database.

Manglende viden om kemiske stoffer

En sidste komplicerende faktor omkring vurdering af kemikalier er, at mange af de kemikalier, vi omgiver os med, kun i meget begrænset omfang er undersøgt for alle potentielle toksikologiske eller økotoksikologiske påvirkninger. Dette kan i nogen grad imødegås med analogislutninger, eventuelt ved brug af QSAR-værktøjer. Sidstnævnte vurderinger skal udføres af toksikologer med viden om disse metoder.

Endvidere kan der for nogle stoffer være modstridende oplysninger om stoffets toksicitet – f.eks. forårsaget af forskellige testomstændigheder eller en urenhed i de testede kemikalier.

Nedenstående eksempel fra litteraturen illustrerer en række af ovenstående problemstillinger.

Eksempel

Tukker (1998) beskriver brugen af toksicitetsfaktorer fra LCA i en massestrømsanalyse af PVC i Sverige. De anvendte faktorer blev i første omgang taget fra den anerkendte CML-manual, men blev genberegnet af konsulenten, fordi de oprindelige faktorer var baseret på for gamle data og forkerte default-værdier m.m. De nye faktorer var op til en faktor 1000 forskellig fra de oprindelige. Efterfølgende leverede blødgører-industrien endnu nyere og delvis upublicerede oplysninger, samt foreslog en ændret vurderingsmetode, der tog hensyn til phthalaters specielle fysisk-kemiske egenskaber. Disse ændringer medførte en endnu større forskel i forhold til de oprindelige faktorer. Tukker fremhæver, at der må være gennemført et stort antal LCA’er, hvor de "dårlige" effektfaktorer har været brugt, uden at der har været sat spørgsmålstegn ved modelleringen.

I relation til kvalitetssikring af LCA er det interessant at notere, at brugerne af et anerkendt LCA-værktøj først bliver opmærksom på så markante svagheder længe efter at værktøjet er publiceret. Selv om der eventuelt gennemføres et Critical Review, vil svagheden ikke blive opdaget, fordi "fejlen" er begravet i et edb-program, der anvender værdier, der er beregnet i et andet program. Det er også interessant, at interesseorganisationer er i stand til at påvirke resultaterne af en LCA i en sådan grad, som det er tilfældet her, alene ved at fremkomme med få, udvalgte data. Et Critical Review Panel vil kun yderst sjældent have de samme muligheder, fordi det både kræver adgang/kendskab til de relevante primærdata og ressourcer til at udføre mere end en stikprøvekontrol.

Overordnet set er der således et behov for en centralt styret kvalitetssikring af metodegrundlag og beregningsmodeller, men lige så vigtigt er det, at den LCA-udførende er opmærksom på de usikkerheder, der er indbygget i LCA og tager højde for det i sin fortolkning. Det sidstnævnte element er det muligt at kontrollere ved et Critical Review, således som det for eksempel var tilfældet i det danske emballagestudie.