Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg

7. Hygiejnisk kvalitet af renset spildevand

7.1.1 Bakterier
7.1.2 Enterovirus
7.1.3 Protozoer
7.2 Eksponeringsdosis for renset spildevand
7.2.1 Metodebeskrivelse

I 1990'erne er implementeret et EU-direktiv for rensning af spildevand på større renseanlæg. Direktivet har bevirket, at mange renseanlæg i store dele af Europa fjerner næringsstoffer til et niveau, der er sammenlignelige med danske krav. I det følgende er samlet en række data fra disse anlæg, som må forventes at kunne sammenstilles med resultaterne fra Egå og Marselisborg anlæggene. Det skal her bemærkes, at litteraturen desværre ikke har været detaljeret i redegørelsen for renseanlæggets opbygning og funktion.

Af tabel 7.1 fremgår koncentrationer for smitstoffer i renset spildevand. Tallene er baseret på både litteraturstudie og det udførte måleprogram. De angivne værdier fra måleprogrammet gengiver det målte koncentrationsinterval. Koncentrationsniveauerne for Egå Renseanlæg er for udløbet før sandfilteret (ER 2). Af bilag B fremgår analyseresultaterne fra måleprogrammet.

Tabel 7.1
Indhold af mikroorganismer i renset spildevand. RA: Renseanlæg. -: Ingen oplysninger.

Mikro-
organismer

Indhold pr. 100 ml renset spildevand

Metode

Sted

Reference

Bakterier:
E. coli

  
1,4×103-1,3×105
7,9×104-3,5×105
8×103
  
104-106
  
103-106

 
DS 2255:1983
"
Pladetælling
  
Membr,filt. chrom.
Membr,filt. chrom.


Egå RA
Marselisb. RA
Åbybro RA
  
Rom Lufthavn8
  
Rom Lufthavn9

 
 
 
(Bjergbæk et al, 2000)
(Gabrieli et al., 1997)
(Gabrieli et al., 1997)

Fæk. colibakterier (Termo-
tolerante coliforme bakterier)

106
 
1,3×104-6×106

MPN
 
Memb.fil. met.

Rom RA Øst10
 
Kuopio RA i Finland

(Aulicino et al., 1996)
(Rajala and HeinonenTanski, 1998)

Totale coliforme bakterier

2,4×104-7,9×105
1,1×105-4,9×105
106

DS 2255:1983
"
MPN

Egå RA
Marselisb. RA
Rom RA Øst

 
 
(Aulicino et al., 1996)

Fæk. enterokokker

2×102-6,9×103
8×103-1,3×105
280
 
1,5×104-5,9×106

ISO7899/2
mod, MST98
-
  
Memb.fil. met.

Egå RA
Marselisb. RA
Tyskland11
 
Kuopio RA i Finland

 
 
(Marcinek et al., 1998)
(Rajala and  HeinonenTanski, 1998)

Salmonella

i.p. - 1-10
i.p. - 10-100

DS 266:1988,m.
"

Egå RA
Marselisborg RA

 

Campylo-
bacter

1-10 - 103-104
10-100
10-100

DS met.forslag
"
Elektronmikro.

Egå RA
Marselisb. RA
RA i Tyskland

 
 
(Höller et al., 1998)

Virus:
Enterovirus

 
i.p.
i.p.
0,1-100

  
PCR
PCR
MPN

 
Egå RA
Marselisb. RA
Rom RA Øst10

  
  
 
(Aulicino et al., 1996)

Protozoer:
Giardia intestinalis

  
1,4-3,02
0,36-0,44
0,1-72

 
Opkonc.,IMS, immunofloures.
Flouresc.
mikros.

 
Egå RA
Marselisb. RA
V. Skotland12

 
  
 
(Bukhari et al., 1997)

Cryptos-
poridium parvum

0,16-0,82
0-0,08
130
 
0,0025-1,1
0,001-0,013
1-6
   
0,005-0,16

Opkonc.,IMS, immunofloures.
-
  
IFA-metode
IFA-metode
Flouresc.
mikros.
-

Egå RA
Marselisb. RA
Aktiv
slamanlæg
USA13
USA14
V. Skotland12
  
67 RA i Japan

 
 
(Stenström, 1996)
(Rose, 1997)
(Rose, 1997)
(Bukhari et al., 1997)
(Kaneko, 2000)


Koncentrationsniveauerne for afløbene til de to undersøgte renseanlæg svarer generelt til niveauerne angivet i litteraturen. Det målte niveauer for E. coli og totale coliforme bakterier stemmer overens, idet indholdet af E. coli er lavere end totale coliforme bakterier. Indholdet af Cryptosporidium parvum i det rensede spildevand fra Egå Renseanlæg ligger dog i den høje ende af niveauet for litteraturen. Endvidere er enterovirus ikke påvist i udløbet fra de to undersøgte renseanlæg.

7.1.1 Bakterier

Det gennemsnitlige indhold af E. coli, totale coliforme bakterier og fæk. enterokokker i det rensede spildevand fra udløbsmålestationen ved Marselisborg Renseanlæg og "udløb, før filter"-målestationen ved Egå Renseanlæg er angivet i tabel 7.2.

Tabel 7.2
Gennemsnitlig indhold af mikroorganismer i afløbsprøver fra Egå (før filter) og Marselisborg Renseanlæg. Antal pr. 100 ml.

Mikroorganismer

Egå Renseanlæg

Marselisborg Renseanlæg

E. coli

4,1×104

2,0×105

Totale coliforme bakterier

2,3×105

8,5×105

Fæk. enterokokker

2,4×103

2,7×104

Salmonella

10

i.p.

Campylobacter

102-103

10-100


(Marcinek et al., 1998) undersøgte indholdet af fæk. enterokokker i udløbet fra to renseanlæg i Tyskland. Indholdet af fækale enterokokker i udløbet er sammenlignelig med Egå Renseanlæg. Der er konstateret 280 fæk. enterokokker pr. 100 ml ved de tyske renseanlæg.

7.1.1.1 Prøvemængde

For nogle prøver har der ikke kunnet påvises indhold af enkelte smitstoffer i de valgte prøvevoluminer. Sådanne prøver kan naturligvis indeholde smitstoffer men i begrænset mængde. Kun ved anvendelse af større prøvevoluminer kan der opnås en mere sikker bestemmelse af koncentrationsniveauet. Der er således for en enkelt prøve af renset spildevand fra Egå Renseanlæg konstateret, at Salmonella ikke kan påvises i 10 ml prøvevolumen, men påvist i 100 ml, hvilket betyder at indholdet kan være op til 10 pr. 100 ml. Det samme er konstateret for en udløbsprøve fra Egå Renseanlæg analyseret for Campylobacter, for to prøver analyseret for Salmonella og en prøve analyseret for Campylobacter fra udløbet ved Marselisborg Renseanlæg.

7.1.2 Enterovirus

Der er ikke påvist enterovirus i udløbsprøverne fra hverken Egå Renseanlæg eller Marselisborg Renseanlæg ved målerunderne. (Gabrieli et al., 1997) angiver, at enterovirus er påvist i 30% og 20% af prøverne udtaget hhv. efter iltningsprocessen og efter desinfektionsprocessen ved renseanlægget for Rom Lufthavn. Enterovirus kan således gå gennem et renseanlæg og udledes til recipienten, som undersøgelsen ved Rom Renseanlæg Øst af (Aulicino et al., 1996) viste.

7.1.3 Protozoer

Med hensyn til protozoer kan samlet for begge undersøgelsesrunder af det rensede spildevand konkluderes, at der er påvist såvel Giardia som Cryptosporidium. Giardia i et højt antal. Indholdet af Giardia cyster og Cryptosporidier oocyster i spildevandet må være påvirket af et antal inficerede mennesker og dyr, der er tilknyttet renseanlæggene. Signifikant højere påvisning af Giardia end cryptosporidier i spildevandet ved Egå og Marselisborg Renseanlæg kan tyde på infektion intensitet, zoonotisk infektion eller en underrapportering af human giardiose i området. Sidstnævnte er givetvis mest relevant, da giardiose generelt diagnosticeres i mindre grad end cryptosporidiose. Samtidig kan det skyldes, at Giardia ikke er anmeldepligtig. Med henblik på vurdering af evt. tilstedeværelse af viable cryptosporidieoocyster blev gennemført en viabilitetstest på de to prøver med højest forekomst af cryptosporidier samt for alle prøverne udtaget i forbindelse med undersøgelse af effekten af sandfilteret. De var alle udtaget før filteret på Egå Renseanlæg. Der fandtes viable oocyster i alle prøver. Fundet af viable cryptosporidieoocyster betyder, at de vil være infektionsdygtige og dermed udgøre en potentiel smitterisiko ved spredning i miljøet.

Antallet af oocyster er for lavt til, at en procentvis fordeling af viable/døde oocyster kan bestemmes med sikkerhed. Hertil burde være mindst 100 oocyster pr. 10 l vand.

7.2 Eksponeringsdosis for renset spildevand

Der foretages en simpel vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for urenset spildevand. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Eksponeringsdosen svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom. Der er kun estimeret for de smitstoffer, som der er målt for i denne undersøgelse.

7.2.1 Metodebeskrivelse

Den teoretiske infektiøse dosis divideres med koncentrationen af mikroorganismer i renset spildevand. Det anvendte koncentrationsinterval er de målte minimum og maksimum koncentrationer fra analyserne fra Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Der er for renset spildevand simpelt estimeret for Salmonella, Campylobacter, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum. Det antages, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at medføre sygdom, er opfyldt (jvf. afsnit 2.3). Målet for denne model er at give et simpelt grundlag for vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for den pågældende spildevandskvalitet.

Eksponeringsdosen fremgår af tabel 7.3.

Tabel 7.3
Eksponeringsdosis for renset spildevand.

Mikroorganismer

Infektiøs dosis

Konc. i renset spildevand, antal/liter

Eksponeringsdosis for renset spildevand, liter spildevand

Salmonella

100

10 - 103

0,1 - 10

Campylobacter

500

10 - 105

0,005 - 50

Giardia intestinalis

100

3,6 - 30

3,3 - 28

Cryptosporidium parvum

10

0,8 - 8,2

1,2 - 12,5


Eksponeringsdosen for renset spildevand varierer fra ca. 5 milliliter til 50 liter. De interessante mikroorganismer af de anskuede mikroorganismer ved denne simple metode for renset spildevand er Salmonella og Campylobacter.

8 Renseanlægget for Roms Lufthavn, udløb efterklaring.
[Tilbage]
 
9 Renseanlægget for Roms Lufthavn, afløb fra desinfektionsproces. Processen er ikke specificeret.
[Tilbage]
  
10 Renseanlæg (aktiv slam) i Rom for husspildevand fra ca. 400.000 indbyggere.
[Tilbage]
  
11 To renseanlæg i Tyskland, Regensburg (Klärwerk Barbing) og München (Klärwerk Marienhof).
[Tilbage]
 
12 Udløb fra 7 renseanlæg i det vestlige Skotland.
[Tilbage]
  
13 Renseanlæg i USA, udløb efterklaring.
[Tilbage]
 
14 Renseanlæg i USA, afløb fra sandfilter.
[Tilbage]