| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg

6. Hygiejnisk kvalitet af urenset spildevand

6.1 Spildevandsmængde

Vandforbruget pr. person og dermed spildevandsmængden i Danmark har generelt været faldende de seneste 15-20 år. Spildevandsmængden er foruden vandforbrug også afhængig af nedbør og grundvandsstand (indsivning) samt industribelastning.

Tabel 6.1 viser vandforbruget pr. person og døgn i Danmark i 1990 og 1999. Det viste forbrug er den vandmængde, som anvendes til husholdningsformål. Den tilsvarende spildevandsmængde, som er vandforbruget tillagt en antaget indsivningsgrad på hhv. 60% og 50%, er endvidere angivet.

Tabel 6.1
Daglig vandforbrug og spildevandsmængde pr. person i Danmark. (Danmarks Statistik, 2001)

6.2 Fortynding af smitstoffer

Årstiden, nedbørsmængden og den deraf afledte grundvandsstand er væsentlige faktorer for indsivningsgraden og dermed fortyndingen af spildevandet. Fortynding af spildevandet vil bevirke en fortynding af indholdet af smitstofferne, der dog ikke er af væsentlig betydning i den aktuelle sammenhæng. Koncentrationen efter fortyndingen vil stadig være væsentlig større end den infektiøse dosis (jvf. Tabel 2.3). Udledning via et overløbsbygværk (jvf. afsnit 10) vil derfor udgøre en smitterisiko for badende m.v. i det pågældende akvatiske miljø, hvis det er udlagt som badevandsområde.

6.3 Smitstoffer i råspildevand

Tabel 6.2
Personers udskillelse af smitstoffer med afføring. (Stenström, 1996), (Nickelsen og Kristensen, 1991) og (Gerba, 1996).

Et regneeksempel af det teoretiske indhold af smitstoffer er angivet i tabel 6.3. Der regnes med, at et menneske producerer 100 g afføring/døgn. Det nuværende gennemsnitlige vandforbrug i Danmark er ca. 150 l/person/døgn, hvoraf 20% anvendes til toiletskyl svarende til ca. 30 l/person/døgn. Der forventes et initial henfald (reduktionen som sker i afføringen udenfor mennesket) på 99%, dvs. 1% af de udskilte mikroorganismer overlever udenfor mennesket og ender i spildevandet.

Tabel 6.3 
Indhold af mikroorganismer i husspildevand. Et regneeksempel.

6.3.1 Henfald i kloaksystem

I kloaksystemet henfalder smitstoffer i forskellig grad. Størrelsen af henfaldet er en kombination af flere parametre, som død, hydrolyse, binding til biofilm m.v. Der forventes en marginal reduktion i kloaksystemet, da transporttiden varierer fra 1 til 24 timer, hvilket er meget lille i forhold til overlevelsestider samt de øvrige betydende faktorer for smitstoffernes overlevelsesevne (jvf. afsnit 2.6). Dog forekommer binding til biofilm og initial henfald. Omfanget af henfaldet af smitstoffer i kloaksystemer er dog ukendt.

6.4 Resultater af måleprogram og litteraturstudie

Af tabel 6.4 fremgår værdier for indhold af mikroorganismer i urenset spildevand, dvs. indløb til renseanlæg. Koncentrationerne er baseret på litteraturstudiet og det udførte måleprogram. De angivne værdier fra måleprogrammet gengiver det målte koncentrationsinterval i de to målerunder. Af bilag B fremgår analyseresultaterne fra måleprogrammet.

Tabel 6.4
Indhold af mikroorganismer i urenset spildevand. -: Ingen oplysninger. RA: Renseanlæg.

Koncentrationsniveauerne for indløbene til de to undersøgte renseanlæg svarer generelt til niveauer fra litteraturstudiet.

6.4.1 Bakterier

Det gennemsnitlige indhold af E. coli, total coliforme bakterier og fækale enterokokker i det urensede spildevand fra indløbsmålestationen ved Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg er angivet i Tabel 6.5. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitsværdi for Salmonella og Campylobacter pga. den semikvantitative metode, der angiver analyseresultatet i koncentrationsintervaller. I tabel 6.5 er derfor angivet det anslåede gennemsnitlige koncentrationsinterval, dvs. i praksis det interval som er registreret flest gange.

Tabel 6.5
Gennemsnitlig indhold af mikroorganismer i indløbsprøver fra Egå og Marselisborg Renseanlæg. Antal pr. 100 ml.

6.4.2 Enterovirus

Der er påvist enterovirus i 5 af 6 spildevandsprøver fra indløbsmålestationen ved Egå Renseanlæg. Der er påvist enterovirus i 3 af 6 indløbsprøver fra Marselisborg Renseanlæg. De fleste påvisninger er konstateret i 2. målerunde.

6.5 Eksponeringsdosis for urenset spildevand

Der foretages en simpel vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for urenset spildevand. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Eksponeringsdosen svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom. Der er kun estimeret for de smitstoffer, som der er målt for i denne undersøgelse.

6.5.1 Metodebeskrivelse

Den teoretiske infektiøse dosis divideres med koncentrationen af mikroorganismer i urenset spildevand. Det anvendte koncentrationsinterval er de målte minimum og maksimum koncentrationer fra analyserne fra Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Der er for urenset spildevand kun simpelt estimeret for Salmonella og Campylobacter. Det antages, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at medføre sygdom, er opfyldt (jvf. afsnit 2.3). Målet for denne model er at give et simpelt grundlag for vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for den pågældende spildevandskvalitet.

Eksponeringsdosen fremgår af tabel 6.6.

Tabel 6.6
Eksponeringsdosis for urenset spildevand.

Eksponeringsdosen for urenset spildevand varierer fra 5 milliliter til 5 liter. Alle de anskuede mikroorganismer (Salmonella og Campylobacter) er således interessante, når de vurderes ved denne simple metode.