| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg

5. Kloakoplande

Mennesker bidrager væsentligt til spildevandets indhold af smitstoffer. Der er dog en begrænset viden om belastningen fra særlige virksomheder og institutioner. Der eksisterer så vidt vides ingen offentlig regulering af virksomheder og institutioner udfra indholdet af smitstoffer. Der findes så vidt vides ingen tilslutningstilladelser til offentlig kloak, hvor der direkte er fastsat vilkår til spildevandets indhold af smitstoffer.

I relation til f.eks. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer eksisterer der i dag et begrebs- og reguleringssystem, som bidrager til en karakterisering af oplandene og som benyttes ved regulering af virksomheder og institutioners afledning af spildevand til det offentlige kloaknet. Et lignende system er ikke udviklet for smitstoffer.

5.1 Kilder til smitstoffer i vand

I det følgende sammenstilles litteraturstudiets resultater vedrørende industrielle kilders bidrag til smitstoffer i spildevand.

5.1.1 Fjerkræslagteri

I Holland er indholdet af Campylobacter undersøgt i spildevand, i udløbet fra et aktiv slamanlæg og i afløbet fra et fjerkræslagteri, som tilleder til anlægget (Koenraad et al., 1996). Indholdet af Campylobacter blev målt gennem tre døgn. Afløbet fra fjerkræslagteriet indeholdt ca. 105 pr. 100 ml vand. Gennem aktiv slamanlægget skete en reduktion med en faktor 10. Indholdet af Campylobacter i udløbet fra renseanlægget var stadig signifikant.

5.1.2 Sygehuse

Sygehuse repræsenterer en smittekilde, hvor der ikke er forebyggende eller afværgende foranstaltninger i forbindelse med udledning af spildevandet. Der eksisterer ingen analyser af indholdet af smitstoffer i sygehusspildevand i Danmark.

Tabel 5.1 indeholder de fundne indhold af mikroorganismer for spildevand fra forskellige industrier.

Tabel 5.1
Indhold af mikroorganismer i industrispildevand.

Tabel 5.2 viser et udvalg af industrielle kilder, der forventes at være væsentlige bidragsydere til spildevandets indhold af smitstoffer, enzymer og kemiske stoffer. I tabellen er givet et kvalificeret skøn over de forventede koncentrationsniveauer.

Tabel 5.2
Forurenende stoffer fra industrielle kilder.

Der er ved den nuværende regulering mht. tilslutningstilladelse til offentlig kloak lagt vægt på spildevandsmængden og indholdet af næringsstoffer, organiske stoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

5.2 Beskrivelse af kloakoplande til Marselisborg og Egå Renseanlæg

5.2.1 Marselisborg kloakopland

Kloakoplandet til Marselisborg Renseanlæg omfatter: Højbjerg, Skåde, Marselisborg, Frederiksbjerg, Christiansbjerg, Århus City, Århus Vest og Trøjborg. Oplandet er primært fælles kloakeret og er på ca. 1.800 ha., hvoraf ca. 7,5% er industriområde. Indbyggertallet i kloakoplandet er ca. 85.000.

5.2.2 Egå kloakopland

Kloakoplandet til Egå Renseanlæg omfatter: Egå, Lisbjerg, Ølsted, Terp, Skejby, Hasle-Århus V, Vejlby-Risskov, Skæring, Elev, ElstedLystrup, Hjortshøj, Studstrup og Løgten-Skødstrup. Oplandet er primært separat kloakeret og er på ca. 2.800 ha., hvoraf ca. 70% er boligområde og 30% er industriområde. Indbyggertallet er ca. 57.000 personer.

5.2.3 Belastningsfordeling med hensyn til enkeltkilder

Belastningen af de to renseanlæg i 1998 fordeler sig som vist på figur 5.1. Belastningen på Egå og Marselisborg Renseanlæg er hhv. 94.000 og 272.300 PE (Jvf. tabel 4.1).

Figur 5.1
Belastningsopgørelse (PE) for Marselisborg og Egå Renseanlæg i 1998. (Århus Kommune, 2000)

Tabel 5.3 og 5.4 er en oversigt over de virksomhedstyper og institutioner i de to kloakoplandet, som forventes at bidrage med smitstoffer. Af oversigten fremgår et anslået vandforbrug og anslået koncentration af smitstof.

Tabel 5.3
Forurenende stoffer fra enkelt kilder i oplandet til Marselisborg Renseanlæg.

Tabel 5.4
Forurenende stoffer fra enkelt kilder i oplandet til Egå Renseanlæg.