|
Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg 4. Egå og Marselisborg Renseanlæg
En overordnet beskrivelse af de to renseanlæg, hvor måleprogrammet blev udført, fremgår af Tabel 4.1. Begge er typiske renseanlæg udbygget til at leve op til Vandmiljøplanens krav for kvælstof og fosfor. På ca. 25 anlæg i Danmark er der etableret en efterbehandling af det rensede spildevand gennem et gravitationsfilter. I filteret opsamles suspenderet materiale. Materialet, som opsamles, indeholder bl.a. partikulært bundne smitstoffer, organisk stof og næringsstoffer. Tabel 4.1
4.1 AnlægsopbygningAf figur 4.1 og figur 4.2 fremgår opbygningen af renseanlæggene ved procesdiagrammer med angivelse af de anvendte prøvetagningsstationer. Figur 4.1 Figur 4.2 Egå Renseanlæg består af samme anlægsopbygning som Marselisborg Renseanlæg, bortset fra forklaring og rådnetank, men har et yderligere rensetrin i form af et sandfilter. 4.1.1 RenseprocesserVor viden om præcist hvilke mekanismer, som er styrende for fjernelsen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i offentlige renseanlæg, er begrænset. I det følgende er der foretaget en simpel beskrivelse af renseprocessen med vægt på biologisk omsætning til nedbrydning af smitstoffer og sedimentation til fjernelse af samme. Opbygning af et renseanlæg med en aktiv slamdel kan opdeles i tre overordnede trin:
På ganske få danske renseanlæg er der derudover et desinficerende rensetrin. 4.1.1.1 Mekanisk forrensning Den mekaniske forrensning er første trin i kommunale aktiv slamanlæg og består oftest af en rist og et sand- og fedtfang. Der sker i risten en fysisk frasortering af grove forureninger i det urensede spildevand, såsom plast, træstykker, klude, bleer, vatpinde, toiletpapir m.m. Fjernelsen af mikroorgansimer i riste er meget begrænset. Ristestof regnes dog for at være stærkt smittefarligt, da mikroorganismerne er relativt infektiøse i det ubehandlede spildevand og desuden indeholder ristestoffet meget toiletpapir, som også består af en vis mængde fæces med mikroorganismer. Ristestoffet håndteres som farligt affald. I sandfanget separeres sand og andet tungt materiale i spildevand, mens fedt og olie udskilles i et fedtfang. En kombination af sandfang og fedtfang findes hyppigt, ofte med beluftning. Fjernelsen af patogener i forrensningen er begrænset. Man regner med, at henholdsvis E. coli og parasitter reduceres til henholdsvis ca. 1/30 og 1/30 1/10. Der forventes principielt ingen reduktion af virus i den mekaniske rensning (Den Kommunale Højskole, 2001). 4.1.1.2 Biologiske processer og efterklaring De biologiske renseproceser udføres af mikroorganismer, som så vidt vides ikke er sygdomsfremkaldende. I processerne omsættes organisk stof, kvælstof og fosfor, ved periodevis tilsætning af ilt. Som supplement til de biologiske processer tilsættes ofte kemikalier for at fælde fosfor, således den sedimenterer i efterklaringstanken. Spildevandet holdes i suspension i tankene for at sikre, at de nedbrydende mikroorganismer kommer i kontakt med næringsstofferne, som indbygges i slammet. Under de biologiske processer produceres slammet således ved væksten af mikroorganismerne. Slammet vil indeholde bakterier og virus, som adhæderer til det partikulære materiale. Overskudsslammet indeholder således smitstoffer, hvorfor der f.eks. er krav til hygiejnisering inden udbringning på landbrugsjord. Spildevandet ledes til efterklaring, hvor partiklerne indeholdende smitstoffer sedimenterer til bunds og adskilles fra vandfasen. Spildevandet er således renset for næringsstoffer og kan derefter ledes til recipienten. Protozoer har ofte en vægtfylde, som gør, at sedimentationen foregår langsomt og disse genfindes derfor ofte i det rensede spildevand. Reduktionen af smitstofferne (bakterier og virus) forventes således at følge reduktionen af det organiske stof, suspenderet materiale, kvælstof og fosfor. Reduktionen af smitstoffer foregår antageligt ved sedimentation og biologisk omsætning (inaktivering eller predation). Man regner med, at henholdsvis E. coli, virus og parasitter reduceres til ca. 1/100 - 1/1.200, 1/100 - 1/1.000 og 1/100 - 1/10.000 (Den Kommunale Højskole, 2001). 4.1.1.3 Sandfilter på Egå Renseanlæg Filtrering af spildevand anvendes på visse renseanlæg som sidste trin efter biologisk rensning og efterklaring. Filtret er beregnet til at nedbringe restkoncentrationer af partikulær bundet fosfor og partikulær bundet organisk stof. Filteret på Egå Renseanlæg er udformet som et traditionelt 2-mediafilter med sand og antracit. Spildevandet drives igennem filtret alene ved det væsketryk, som tyngdekraften fremkalder (gravitationsfiltrering). De partikler, som er større end porerne i sandlaget, tilbageholdes ovenpå dette. Men også partikler som er væsentlig mindre bliver fjernet. Ved strømningen gennem de snoede kanaler slynges partiklerne ud af strømmen og rammer sandkornenes overflade. De kan fastholdes ved en række forskellige mekanismer: De kan kile sig fast eller adsorbere til sandkornene. Der foregår ingen eller meget få biologiske processer i filteret. For renseanlæg med opbygningen MBNDKF, som Egå Renseanlæg, regnes med at hhv. E. coli, virus og parasitter reduceres til ca. 1/125 - 1/11.250, 1/100 - 1/1.200 og > 1/10.000 (Den Kommunale Højskole, 2001).
|
