|
Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg 3. Prøveudtagning og analysering
3.1 PrøveudtagningPrøveudtagningen er foretaget i perioden 15. aug. til 15. nov. 2000. Prøver til analyse for mikroorganismer er udtaget som stikprøver. Placeringen af målestationer fremgår af afsnit 4. Måleprogrammet og måleresultaterne fremgår af henholdsvis bilag A og B. Udstyr til udtagning af prøverne er forberedt og forbehandlet af Miljølaboratorium Storkøbenhavn I/S, som har forestået akkrediteret prøveudtagning. Samme laboratorium har forestået transporten af prøverne til analyse. 3.2 AnalyserI Danmark anvender alle akkrediterede laboratorier samme metode til de mikrobiologiske parametre. De anvendte analysemetoder i denne undersøgelse fremgår af Tabel 3.1. Der er også angivet de analysemetoder, der anvendes i andre lande. Analysemetoderne er fundet gennem litteraturen, som omhandler undersøgelse af indholdet af mikroorganismer i spildevand. Tabel 3.1
Der anvendes en semikvantitativ metode til bestemmelse af indholdet af henholdsvis Salmonella og Campylobacter. Analyseresultaterne for Salmonella og Campylobacter angives i koncentrationsintervaller, som eksempelvis: <1 i 100 ml, 10-100 i 100 ml eller 100-1.000 i 100 ml (jvf. bilag B). Der er i projektet ikke analyseret for protozoer i det urensede spildevand, idet den anvendte metode ikke var afprøvet på urenset spildevand. 3.3 Diskussion af repræsentativitet af prøverMan kan diskutere om udtagning af prøver af indløbsvand på et givent tidspunkt kan sammenholdes med udløbsprøver fra samme tidspunkt. Specielt da der generelt er en gennemsnitlig opholdstid i renseanlæg på ca. 24 timer. Flere undersøgelser viser, at ind- og udløbsprøver fra samme tidspunkt kan sammenholdes mht. koncentrationer bl.a. pga. opblandingen i reaktorerne/procestankene samt de forholdsvis langsomme renseprocesser. Endvidere forventes smitstofbelastningen af renseanlægget at være forholdsvis ens på de valgte prøveudtagningstidspunkter dag for dag. Fjernelsen af smitstoffer i renseanlæg er forholdsvis konstant dag for dag. Derfor må de udtagne prøver i indløb og udløb antages at være repræsentative for den samme spildevandsmatrix. Driften af de to undersøgte renseanlæg har i prøveudtagningsperioderne fungeret tilfredsstillende med normale renseeffektiviteter af de traditionelle spildevandsparametre. Dette underbygger, at prøvetagningen kan karakteriseres som repræsentativ. Det kan derfor i enkelte tilfælde forekomme, at udløbsprøverne viser en større koncentration af smitstoffer, specielt bakterier, end indløbsprøverne. Det kan skyldes, at bakterier forekommer i flokke og adhæderer til spildevandets suspenderede stof. Derved er der risiko for at en flok "smutter" med i analysen for udløbsprøven og ikke ved indløbsprøven. I forhold til de traditionelle analysemetoder for de almindelige spildevandsparametre er måling, tolkning og sammenligning af analyseresultater for mikroorganismer vanskeligt. Sammenligning kan principielt kun foretages, hvis der er anvendt samme analysemetode, da undersøgelse for mikroorganismer er metodeafhængige parametre. Sammenligning af resultater for forskellige lande skal således foretages med varsomhed, og resultaterne kan, pga. forskellighederne i metoderne og at der er tale om stikprøver, kun sammenstilles som størrelsesordener. De vigtigste elementer med hensyn til usikkerhederne er:
Den største usikkerhed i forbindelse med vurderingen af resultaterne vil antageligt være ved prøveudtagningen. Prøvetagningen af mikrobiologiske prøver er i sig selv vanskelig, da man skal udtage en stikpøve, som er forholdsvis repræsentativ for indholdet i spildevandet. Der vil ved prøvetagningen desuden være risiko for, og dermed en usikkerhed for, at der udtages prøver på et ikke tilfredsstillende og repræsentativt tidspunkt for tilledningen, processerne og udledningen på renseanlæggene.
|
