|
Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg 11. Konklusion
11.1 Hygiejnisk kvalitet af spildevandResultaterne fra måleprogrammet mht. den hygiejniske kvalitet er vist i tabel 11.1. De viste værdier er det gennemsnitlige indhold i spildevandet. Tabel 11.1
Det skal bemærkes, at der er målt 10-100 Campylobacter pr. 100 ml i det rensede sandfiltrede spildevand. Indholdet af mikroorganismer i spildevandet tilledt Egå og Marselisborg Renseanlæg vurderes at være i den høje ende i forhold til andre danske renseanlæg af deres størrelse (oplands størrelse), fordi der i oplandet findes både sygehuse, slagterier og lignende. Industrier og institutioner i oplandet er sammen med belastningen fra husspildevand afgørende for koncentrationen af mikroorganismer i spildevandet, som tilledes renseanlæggene. Niveauet af mikroorganismer i urenset spildevand målt i denne undersøgelse synes at være forholdsvis ens med de niveauer fundet i litteraturen for udenlandske renseanlæg. Enterovirus er påvist i 8 af 12 prøver fra urenset spildevand, men er ikke påvist i udløbet fra hverken Marselisborg Renseanlæg eller Egå Renseanlæg (før filter). Der er ved andre undersøgelser fundet enterovirus i udløbet fra renseanlæg. En viabilitetstest af cryptosporidieoocyster i udløbsvandet viste, at der er viable cryptosporidier i udløbsvandet, hvilket betyder, at de kan være infektionsdygtige, hvis de spredes i miljøet. Indholdet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i renset spildevand fra offentlige renseanlæg vurderes at forekomme i niveauer, som kan give anledning til en sundhedsmæssig risiko. 11.2 Renseeffekter for aktiv slamanlægDe gennemsnitlige reduktioner af mikroorganismer gennem de undersøgte renseanlæg fremgår af Tabel 11.2. I spildevandsteknikken betegnes renseanlæg med funktionsmæssig opbygning bestående af mekanisk, biologisk, nitrifikation, kemisk og denitrifikation som MBNKD. Hvis der er et yderligere rensetrin i form af sandfilter, indikeres dette med F. Egå Renseanlæg kan derfor karakteriseres som MBNKDF, mens Marselisborg Renseanlæg er MBNKD, ligesom Egå Renseanlæg før sandfilteret. Tabel 11.2
Renseeffekten overfor E. coli, totale coliforme bakterier og fækale enterokokker i offentlige renseanlæg med MBNKD-opbygning er høj (97,8-99,6%). Niveauet af disse indikatorbakterier i det rensede spildevand er 104-105 pr. 100 ml. Indsættelse af sandfilter forøger reduktionen af E. coli, totale coliforme bakterier og fækale enterokokker svarende til renseeffekter på hhv. 90,8%; 99,88% og 99,90%. Niveauet efter yderligere rensning med sandfilter er reduceret til ca. 102-104 pr. 100 ml. Niveauet af indikatorbakterierne i spildevand efter rensning og selv efter filtrering er forholdsvis høj, hvorfor det vurderes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko for de badende fra mere infektive fækale bakterier. Salmonella og Campylobacter reduceres med ca. 1.000-10.000 gange i renseanlæg med MBNKD-opbygning. Campylobacter fjernes dog mere effektivt end Salmonella. Litteraturen angiver rensegrader for Campylobacter på 99% for hollandske aktiv slamanlæg. Enterovirus fjernes fuldstændigt til detektionsgrænsen gennem de to undersøgte renseanlæg. Det har ikke været muligt at beregne en renseeffekt for protozoerne ved de to målerunder på Egå og Marselisborg Renseanlæg, da der ikke er analyseret for disse i indløbsvandet pga analysemetodiske vanskeligheder. Litteraturen viser rensegrader for hhv. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum på ca. 92% og 93% gennem aktiv slamanlæg uden efterfølgende sandfiltrering (MBNKD). Der vurderes på baggrund af nærværende undersøgelser, at sandfiltrering har en god effekt overfor protozoer. Giardia intestinalis fjernes mere effektivt end Cryptosporidium parvum. Det kan hænge sammen med, at Giardia intestinalis cysterne er større end Cryptosporidium parvum oocysterne og tilbageholdes nemmere i filteret. Den dårligere fjernelse af Cryptosporidium parvum stemmer overens med den generelle viden indenfor rensning af drikkevand, idet Cryptosporidium parvum generelt er sværere at filtrere væk end andre parasitter. 11.3 Sundhedsmæssig risikoDet vurderes, at det udledte spildevand fra aktiv slamanlæg både med og uden sandfiltrering kan udgøre en smitterisiko. Det undersøgte sandfilter giver dog en betydelig reduktion af spildevandets indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Regnvandsbetingede udløb udgør en sundhedsmæssig risiko i forbindelse med badevand, idet spildevandet på trods af fortynding vil indeholde en væsentlig koncentration af sygdomsfremkaldende mikroorganimer. 11.4 Infektionsdosis af spildevandDer er foretaget en simpel teoretisk vurdering af udvalgte mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for de forskellige spildevandstyper, som er undersøgt i dette projekt. Eksponeringsdosen, som svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom, fremgår af tabel 11.3. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Der er endvidere i modellen antaget, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at bevirke infektion, er opfyldt. Der er ved den simple beregning af eksponeringsdosen anvendt de teroretiske infektiøse doser for de mikroorganismer hvor doserne er kendt samt minimum og maksimum koncentrationerne målt i denne undersøgelse. Tabel 11.3
Eksponeringsdosen for urenset spildevand varierer fra få milliliter til 5 liter. Salmonella og Campylobacter er interessante i sundhedsmæssig sammenhæng, når de vurderes ved denne simple metode. Eksponeringsdosen for renset spildevand varierer fra ca. 5 milliliter til 50 liter. Det vurderes, at de interessante mikroorganismer for renset spildevand er Salmonella og Campylobacter. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum vil dog stadig være interessant på grund af den lave infektiøse dosis. Eksponeringsdosen for renset og sandfiltreret spildevand varierer fra ca. 0,5 milliliter til 100 liter. Den interessante mikroorganisme ved denne simple metode for renset sandfiltreret spildevand vurderes at være Campylobacter. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum vil dog stadig være interessant på grund af den lave infektiøse dosis. Den simple vurdering viser, at eksponeringsdoserne for at fremkalde sygdom i værste tilfælde for de undersøgte mikroorganismer er relativt små. Det er specielt Salmonella og Campylobacter, der i den forbindelse er interessant, hvilket ses af den teoretiske sygdomsfremkaldende spildevandsmængde i de forskellige vandtyper. Alle mikroorganismer med lav infektiøs dosis, heriblandt protozoerne, er interessante i en sundhedsmæssig sammenhæng, når de udledes med spildevand. 11.5 Videre arbejdePå basis af nærværende undersøgelse foreslås det, at der arbejdes videre med:
|
