| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen
Renset tøj indeholder en rest rensevæske, som ikke er fjernet ved rensemaskinens
tørreproces. Denne restmængde kaldes også residualindholdet, og ved emission af
residual-indholdet tilføres komponenter fra rensevæsken til den omkringliggende luft.
Residualindholdet i renset tøj er afhængig af, om renseprogrammet er optimeret,
herunder om der anvendes en tilstrækkelig lang tørreperiode, ligesom tøjmassen, der er
renset pr. batch tilsyneladende har en betydning for residualindholdet.
Det har ikke været muligt at finde data om afdampningsforløbet af de udvalgte
komponenter fra hhv. kulbrinte- og Rynex-rensevæske. Ved klimakammerforsøgene kan det
konstateres, at emissionen udviser et forløb, der kan modelleres ved en eksponentiel
henfaldskurve. Dette kurveforløb er tilsvarende kurveforløbet for emissionen for
tetrachlorethylen-renset tekstil (Miljøstyrelsen 2001a) og en række andre undersøgelser
refereret i samme undersøgelse.
Emissionen som funktion af tiden kan angives som:
Hvor
R |
Emissionsraten for renset tøj til tiden t, mg/m2h,
|
R0 |
Initial emissionsrate, mg/m2h |
k |
Ratekonstant, h-1 |
De emissionsbestemmende parametre kan bestemmes ved klimakammerforsøg på rensede
tekstiler.
Halveringstiden for emissionsraten, t½ er den tid, det tager for
emissionsraten at nå 50 % af initialemissionsraten, R0.
Residualindholdet på starttidspunktet fås ved at integrere ovennævnte funktion fra
t=0 til uendelig.
I Miljøstyrelsen (2001a) er der rapporteret undersøgelser foretaget af Kampsax og
MILJØ-KEMI, hvor residualindhold og emissionsrater er blevet bestemt for to habitter, en
jakke og et gardinstof renset med tetrachlorethylen. Undersøgelsernes resultater er
gengivet i nedenstående tabel 8.1.
Tabel 8.1:
Residualindhold og emissionsrate fra tekstiler renset med tetrachlorethylen.
Efter Miljøstyrelsen (2001a).
Tekstil |
Initial emissionsrate R0 |
Emissionsrate-
konstant, k |
Residual-
indhold |
mg/m2/h |
h-1 |
vægt% |
Gardin |
110 |
0,0075 |
0,02 |
Vinterfrakke |
800 |
0,0090 |
0,01 |
Habit |
460 |
0,0094 |
0,014 |
Habit |
950 |
0,0061 |
0,03 |
Det har ikke været muligt at finde tilsvarende undersøgelser for de nye alternative
rensevæsker.
Der er foretaget måling af emissionen af tetrachlorethylen fra følgende tekstiler:
 | 2 identiske habitter, benævnt habit 1 og habit 2 |
 | én vinterfrakke |
 | ét gardin |
Habitterne er udvalgt - efter samråd med en herrekonfektionsforretning - som en typisk
herrehabit på det danske marked.
Kvaliteten bestod af en uld/polyestervare i forholdet 35%/65%. Habitterne var identiske
og nyindkøbte.
Vinterfrakken var en lang herrevinterfrakke med følgende materialesammensætning:
Yderstof: |
88% polyester/12% polyamid |
For: |
10% uld/ 90%polyester |
Frakken var nyindkøbt.
Gardinet var et græsgrønt bomuldsgardin af en standardkvalitet indkøbt hos en
gardinforretning til formålet.
De nævnte tekstiler blev renset i to omgang på renserier, som anvender kulbrinter
som rensevæske og renserier, som anvender Rynex-rensevæske.
I hver runde blev en habit, vinterfrakken samt gardinet renset på ét renseri af den
pågældende type (f.eks. kulbrinte-renseri), mens den anden habit blev renset på et
andet renseri af samme type.
Habitterne blev indleveret på to forskellige renserier for at se om residualindhold og
emissionsrate varierede afhængig af valgt renseri.
Tekstilerne blev indleveret på renserierne anonymt og uden at renserierne kendte
til sammenhængen mellem den foreliggende undersøgelse og de indleverede tekstiler.
Ved indleveringen blev det oplyst, at kunden af miljømæssige årsager ikke ønskede
rensning med chlorholdige rensemidler.
De rensede tekstiler blev afhentet på det tidspunkt, hvor renseriet havde oplyst, at
de var klar til levering. Tekstilerne blev umiddelbart herefter kørt til MILJØ-KEMI´s
laboratorium i Galten, hvor de med det samme blev anbragt i klimakamrene med henblik på
måling af afgivelsen af rensevæske. Tidspunktet for anbringelse i klimakammeret blev
defineret som t=0. Typisk var t=0 ca. 3 timer efter udlevering fra renseriet.
Transport af tekstilerne skete i den emballage, som de var indpakket i fra renserierne,
d.v.s. plastposer. Under transporten var de yderligere pakket separat i papir.
Tekstilerne blev under hele afgasningstesten opbevaret i klimakamrene.
Omstændighederne blev valgt, således, at de svarer til testomstændighederne fastlagt i
Prøvningsstandarden for Dansk Indeklimamærkning (1998) med den modifikation, at
lufthastigheden ikke blev reguleret. Dansk Indeklimamærkning foreskriver en lufthastighed
på 0,15 m/s ved test af byggevarer, men denne lufthastighed er væsentlig højere end
luftbevægelserne i et garderobeskab.
Da formålet med undersøgelsen var at efterligne forholdene under normal brug, blev
det valgt ikke at forøge lufthastigheden yderligere i forhold til de luftbevægelser, som
luftskiftet i klimakammeret skaber. Måleomstændighederne var således:
Temperatur: |
23 ° C ± 1 °C |
Luftfugtighed: |
50% ± 5%RF |
Luftskifte: |
0,5 gange pr. time |
6 gange i løbet af 14 døgn blev der udtaget prøver fra klimakamrene til analyse for
rensemidlerne. Første prøve blev udtaget 1 døgn efter forsøgets start. Prøvetagning
blev foretaget på adsorptionrør med aktiv kul, mens analyse blev foretaget ved
gaskromatografi (GC/FID). Detaljerede metodebeskrivelse med metodereferencer kan findes i
bilag 5.
Ved analysen af prøverne fra klimakamrene viste det sig, at
 | gardinstoffet ikke var blevet renset i hverken kulbrinte-renseriet eller renseriet som
anvender glycolethere |
 | den ene habit var blevet renset med tetrachlorethylen i stedet for kulbrinter |
I denne rapport præsenteres derfor afgasningsforsøg for én habit og én vinterfrakke
renset med kulbrinter og to habitter og en vinterfrakke renset med glycolethere.
De fundne resultater i denne undersøgelse er tilpasset modellen i ligning (1) og
konstanterne R0 (den initiale emissionsrate) og k (ratekonstanten) er beregnet
på baggrund heraf. I bilag 11 er rådata og henfaldskurver for alle fire forsøg vedlagt.
I tabel 8.2 nedenfor er resultaterne summeret i form af R0, k og r2
(korrelationskoefficienten) for de fittede kurver. Endvidere er det beregnede
residualindhold angivet som % af vægten, ligesom den beregnede halveringstid, t½
og tiden det tager før 95 % af residualindholdet er emitteret, t5%, er
angivet.
Tabel 8.2:
Emissionsparametre bestemt ved klimakammermålinger, se også bilag 11. Arealet er
beregnet som arealet af en enkeltside af hhv. gardin, frakke og habit.
Renseri |
Tekstil |
Areal |
Vægt |
R0 |
k |
R2 |
Residual-
indhold |
t½ |
t5% |
m2 |
kg |
mg/
m2/h |
h-1 |
- |
mg |
vægt% |
time |
time |
|
Rynex |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
* |
Vinter-
frakke |
2,0 |
1,4 |
3,40 |
0,005 |
0,93 |
1.400 |
0,10 |
140 |
600 |
* |
Habit 1 |
2,5 |
0,91 |
14,3 |
0,011 |
0,90 |
3.300 |
0,36 |
63 |
270 |
1 |
Habit 2 |
2,5 |
0,87 |
27,2 |
0,017 |
0,98 |
4.000 |
0,46 |
41 |
170 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kulbrin-
ter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3 |
Vinter-
frakke |
2,0 |
1,4 |
60,0 |
0,020 |
0,82 |
6.000 |
0,43 |
35 |
150 |
3 |
Habit 1 |
2,5 |
0,91 |
0,13 |
0,061 |
>0,99 |
5,3 |
0,001 |
11 |
49 |
*: Alternativt renseri med Rynex-teknik, anvendt til rensning af vinterfrakke og
habit
Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier for afdampning af de alternative
rensevæsker. I Forskerparken CAT (2001) omtaltes en tysk undersøgelse fra 1996, hvor der
er målt residualindhold i kulbrinte-rensede tekstiler. Ved undersøgelsen blev der ikke
konstateret residualindhold over analysemetodens detektionsgrænse på 100 mg/kg, svarende
til 0,01 vægt%. De nærmere omstændigheder for målingerne er ikke omtalt.
Formålet med nærværende undersøgelse er at vurdere alternativerne i forhold til
tetrachlorethylen som rensevæske. Resultaterne vil derfor blive sammenlignet med de
resultater, som den tidligere undersøgelse viste for tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen
2001a), se også tabel 8.1.
Når man ser på residualindholdet i tekstilerne, er der for fire af de fem tekstiler
fundet væsentligt højere indhold end tidligere fundet for tetrachlorethylen. Der ses
således residualindhold, som er 10-20 gange større end tilsvarende for
tetrachlorethylen.
Ratekonstanten for emissionen (k) er på niveau med eller større end for
tetrachlorethylen. Det betyder, at afgivelsen af rensevæskerne fra tekstilerne alt
andet lige vil ske hurtigere for alternativerne end for tetrachlorethylen. Det er
umiddelbart overraskende, fordi alternativernes damptryk er lavere end tetrachlorethylens.
Der er sandsynligvis tale om, at tetrachlorethylen i højere grad er opløst i
tekstilfibrene, så afgivelsen ikke alene er styret af fordampning, men også af diffusiv
transport i fibermaterialerne.
I lighed med tidligere undersøgelser for tetrachlorethylen ses der en væsentlig
forskel i restindhold i to ens habitter renset på forskellige renserier. Det bekræfter
formodningen om, at behandlingen på renseriet har en meget stor indflydelse på
restindholdet af rensevæske på det tidspunkt, hvor tekstilerne udleveres til kunden.
Effekten af det højere restindhold og den højere ratekonstant vil blive yderligere
belyst i afsnit 9 modellering og modelberegninger for emissioner fra renset
tekstil.
Ved klimakammermålingerne på den kulbrinte-rensede vinterfrakke blev der foruden
kulbrinter også påvist dipropylenglycol-monomethylether (CAS nr. 34590-94-8). B-værdien
for dette stof er 1 mg/m3. Kilden hertil er ikke afklaret, men kan være et
additiv til kulbrinte-rensevæsken.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |