| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forbrugernes muligheder og interesse for køb af grøn elektronik

3 Resultat af spørgeskemaundersøgelse

3.1 Formål med spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaet blev sendt til 1.000 forbrugere, som Gallup på forhånd havde kontakt til via deres omnibusundersøgelser. Forbrugerne, der fik tilsendt spørgeskemaet, havde defineret sig som husstandens indkøbsansvarlige for elektronik.

Efter 3 uger blev der udsendt en rykker til de forbrugere, der ikke havde indsendt spørgeskemaet. Svarprocenten endte på 70%.

3.2 Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelsen

Det er de miljøpositive forbrugere, der har svaret på undersøgelsens spørgeskema. Sammenlignet med andre undersøgelser har respondenterne et stort kendskab til miljømærkerne og meget stor villighed til at tage miljøhensyn. Analysen af spørgeskemaundersøgelsen skal læses med dette for øje.

På baggrund af forbrugerundersøgelsen må det konkluderes, at der er et forbrugerpotentiale til en grøn efterspørgsel på elektronikområdet, men efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Det kræver en indsats over for både forbrugerne, forhandlerne og producenterne.

Undersøgelsen viser, at forbrugerne har en stor vilje til at tage miljøhensyn ved køb af elektronik, men de mangler viden om elektronikkens miljøbelastning. Halvdelen af forbrugerne ved ikke, om der er miljøproblemer forbundet med pc'ere eller radio/tv-udstyr. Omkring hver tredje svarer nej til, at der er miljøproblemer forbundet med produktion, brug eller bortskaffelse af elektronik. Kun hver femte forbruger mener, at der er miljøproblemer forbundet med produktion, brug eller bortskaffelse af en mobiltelefon.

Ud fra en procentvis betragtning lægger en del forbrugere (ca. 25-40%) vægt på de miljømæssige forhold ved køb af elektronik. Det er primært energiforbrug, der tillægges vægt, dernæst er det indhold af bly og andre tungmetaller, som forbrugerne tillægger vægt. Særligt med hensyn til tungmetallerne er det formentlig mere et udtryk for forbrugernes ønske om at være opmærksomme på disse forhold, end det er udtryk for et italesat krav i købssituationen.

Det er en erfaring fra andre forbrugerundersøgelser, at forbrugerne ofte svarer mere positivt, end de egentlig handler. Det positive element i den sammenhæng er, at forbrugerne har en holdning om, at de gerne vil undgå tungmetaller. At få holdningen ført til en aktiv handlen, kræver forskellige betingelser og virkemidler.

En anden forklaring kan være, at de interviewede repræsentanter for forhandlerne er for langt væk fra kunderne og ekspedienterne. I deres position opfanger de formentlig ikke forbrugernes spørgsmål om de miljø- og energirelaterede emner.

En tredjedel af forbrugerne er ud over en villighed til at tage miljøhensyn også villige til at betale en merpris for produktet på grund af miljøhensynet. Dog er det et gratis svar, når det afgives i et spørgeskema, men det vidner om en holdning om at være parat til at støtte de mindre miljøbelastende produkter.

En tredjedel af forbrugerne vil ikke betale mere for et miljøhensyn. Netop energioplysninger vil de formentlig være modtagelige over for, da det ikke nødvendigvis koster mere, men tværtimod er billigere end mere energiforbrugende produkter.

Forbrugerne ønsker, at miljøinformationen på produkterne er enkel og overskuelig, sammenlignelig fra produkt til produkt samt kontrolleret af myndighederne.

Der er i spørgeskemaet ikke spurgt direkte til forskellige mærkningstyper, da det af metodiske årsager ikke kunne belyses forsvarligt gennem en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålet er uddybet gennem fokusgruppeinterview med forbrugere. Det er tidligere blevet diskuteret, hvilken tid det tager for Miljømærkesekretariatet at tildele et miljømærke og det særlige problem i elektronikbranchen med den hurtige produktudvikling. I den sammenhæng er det interessant at se på forbrugernes vægtning af, om de køber den nyeste model. Tallene viser, at omkring 1/3 af forbrugerne tillægger det stor eller meget stor vægt, at de får den nyeste model. Kriteriet "nyeste model" er et af dem, der rangerer lavest i forhold til de øvrige listede indkøbskriterier.

Forbrugernes primære informationskilder er reklamerne, butikkerne, familie og venner og aviserne. Hvis forbrugerne skal have miljøinformation om elektronikken, vil det være oplagt at anvende butikkerne og aviserne.

Særligt forbrugernes informationsøgning i butikker og hos ekspedienter er interessant. Købet af elektronikprodukter indebærer ofte en betjening fra en ekspedient, og her sker en vigtig informationsformidling. Hvis ekspedienterne opkvalificeres og får de rette informationer og værktøjer stillet til rådighed, er de en oplagt kanal til formidling om miljøforhold til forbrugerne.

Omkring 10-15% af forbrugerne anvender forbrugerblade fx "Tænk og Test", hvilket giver mulighed for en formidling at resultater om produkternes miljøegenskaber.

En tilsvarende mængde anvender Internettet i deres informationssøgning, dog er de unge underrepræsenteret i undersøgelsen, hvilken kan tænkes at have betydning for dette tal.

Spørgeskemaundersøgelsen opstiller rationelle spørgsmål til forbrugerne om deres forbrugeradfærd ved køb af elektronik. Forbrugeradfærden er forsøgt indkredset gennem forskellige spørgsmål, der knytter sig an til forbrugernes adfærd gennem konkrete adfærdsspørgsmål til deres sidste køb af et elektronikprodukt. Forbrugernes miljøbevidsthed er ligeledes søgt indfanget gennem en række holdningsspørgsmål. På trods af dette tegnes konturerne af en meget rationel forbruger i denne undersøgelse. Det står i kontrast til, at forbrugsvalget netop ofte er præget af irrationalitet og tilfældighed. Flere forhold, end der har kunnet rummes i spørgeskemaet, er determinerende for forbrugeradfærden, og det er vi bevidste om i forståelsen af forbrugeradfærden.

Da det ofte er et grundliggende problem ved en spørgeskemaundersøgelse, blev der i undersøgelsesdesignet indlagt to fokusgruppeinterview med forbrugere, et i København og et i Herning. Erfaringen har været, at debatterne i fokusgrupperne har udfordret det rationelle forbrugerbillede, og en langt mindre politisk korrekt og rationel forbrugeradfærd blev skitseret. Netop konfliktfelterne ved det grønne forbrug blev diskuteret, og motiver bag et miljøbevidst forbrug blev drøftet.

3.3 Hvem har svaret på spørgeskemaet?

Af 1.000 udsendte spørgeskemaer er der indkommet 701 besvarede spørgeskemaer. Heraf er 427 besvaret af mænd (61%) og 274 af kvinder (39%). Det er husstandens indkøbsansvarlige for elektronik, der er blevet bedt om at udfylde spørgeskemaet. Tallet afspejler den kønsforskel, der er forbundet med indkøb af elektronik.

Andre undersøgelser viser ligeledes, at elektronikindkøbet er domineret af mænd, men samtidig også at det er et område, hvor kvinderne i de seneste år er blevet mere fremtrædende³.

Fordelingen på alder og køn fremgår af nedenstående skema.

Tabel 3.1

Desværre har kun 5 af de helt unge forbrugere i alderen 15-24 besvaret spørgeskemaet. Det skyldes formentlig, at det er husstandens indkøbsansvarlige for elektronik, der er blevet bedt om at besvare spørgeskemaet. Dermed er det kun de unge, som er flyttet hjemmefra, der har svaret på spørgeskemaet. Det er beklageligt, at de unge er underrepræsenteret i materialet. Dels fordi de er morgendagens forbrugere, dels fordi de på flere måder har en anderledes forbrugeradfærd end de ældre forbrugere.

I det efterfølgende er det vigtigt at holde sig for øje, at analysen hovedsageligt dækker forbrugere over 24 år.

3.4 Køb af mobiltelefoner

Tabel 3.2
Baseret på 693 svar

Har De købt mobiltelefon inden for de seneste 3-4 år?

Omkring 3 ud af 4 forbrugere har købt en mobiltelefon inden for de sidste 3-4år –heraf er flest mænd, nemlig 321 mænd, mod 190 kvinder (antallet fremgår ikke af skemaet).

3.4.1 Informationskilder ved køb af mobiltelefon

De respondenter, som har svaret positivt på at have købt en mobiltelefon inden for de sidste 3-4 år, har efterfølgende besvaret en række uddybende spørgsmål om købet. Disse resultater er baseret på 472 svar.

Tabel 3.3
Baseret på 472 svar

Hvor fik De informationer om mobiltelefonen inden De købte den?

Når tallene krydses med kønsmæssig forskel, er der ikke de store forskelle. Kvinderne anvender i lidt højere grad butikkerne, familie og venner som informationskilde, mens mændene hovedsageligt står for brugen af Internettet og specialblade.

3.4.2 Hvad tæller, når forbrugerne køber mobiltelefon?

Det har været et ønske at afdække, hvilken status miljøet har, når forbrugerne indkøber mobiltelefoner. Miljø skal konkurrere med mange andre parametre i købssituationen, og derfor har vi spurgt til en lang række forskellige indkøbskriterier, herunder miljø.

Kriterierne er listet i rækkefølge efter, hvilke der har størst betydning for forbrugerne. Den største vægt er vurderet ved at summe "meget stor vægt" og "stor vægt".

Tabel 3.4
Baseret på 496 til 505 svar

Hvor stor vægt lagde De på følgende, da De skulle vælge mobiltelefon?

I fortolkningen af hvilken betydning forbrugerne tillægger de forskellige parametre, er det vigtigere at se dem i forhold til hinanden, end de egentlige procentfordelinger for hvert enkelt parameter.

Pris og kvalitet er de to væsentligste parametre ved købsbeslutningen.

Energi er det af miljøkriterierne, der har størst betydning for forbrugerne. Måske hænger det sammen med, at opladningstid og taletid er meget højt på forbrugernes dagsorden (nummer tre), og energiforbruget opfattes som sammenhængende med de forhold.

Spørgsmålet om energiforbrug kan være vanskeligt at besvare i forhold til mobiltelefoner, da de ikke har et direkte energiforbrug, men forbruger via opladningen af batteriet.

De miljørelaterede forhold er dem, som forbrugerne tillægger mindst vægt af alle kriterierne (på nær "medfølgende tilbehør").

Ud fra en procentvis betragtning lægger en del forbrugere (ca. 25-40%) vægt på de miljømæssige forhold ved mobiltelefonen. Det er formentlig mere et udtryk for forbrugernes ønske om at være opmærksomme på disse forhold, end det er udtryk for et italesat krav i købssituationen.

Det er en erfaring fra andre forbrugerundersøgelser, at forbrugerne ofte svarer mere positivt, end de egentlig handler. Det positive element i den sammenhæng er, at forbrugerne har en holdning om, at de gerne vil undgå tungmetaller. At få holdningen ført til en aktiv handling kræver forskellige betingelser og virkemidler.

3.4.3 Miljø og mobiltelefoner – forbrugernes viden og motivation

Tabel 3.5

Mener De, at der er miljøproblemer i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse af mobiltelefoner?

Over halvdelen af forbrugerne svarer "ved ikke" på det generelle spørgsmål om miljøproblemer og mobiltelefoner. Svaret viser et stort behov for oplysning om elektronikkens miljøkonsekvenser.

Flere kvinder end mænd svarer "ved ikke", og flere mænd end kvinder mener ikke, der er miljøproblemer ved mobiltelefoner.

Ud fra en samlet betragtning mener lige store dele af forbrugerne, at der ikke er miljøproblemer forbundet med mobiltelefoner, som forbrugere, der mener, at der er miljøproblemer forbundet med mobiltelefoner.

Af kvinderne mener dobbelt så mange, at der er miljøproblemer, som dem der mener, at der ikke er miljøproblemer.

Tabel 3.6

Hvis der var oplysninger om miljøbelastning på mobiltelefoner, ville De så tage miljøhensyn med i Deres overvejelser ved køb af mobiltelefon i fremtiden?

Spørgsmålet om forbrugernes villighed til at betale mere er yderligere belyst i kapitel 5.

3.5 Køb af radio/tv og computerudstyr

Tabel 3.7
Baseret på 701 svar

Hvilke af følgende typer radio/tv-udstyr har De købt inden for de seneste 3-4 år?

Tabel 3.8
Baseret på 701 svar

Mange forbrugere har købt mere end et af produkterne de sidste 3-4 år. I gennemsnit har hver forbruger købt 2,2 af de overfor listede produkter.

13% af forbrugerne har ikke købt et af ovenstående produkter i de sidste 3-4 år. Det har den konsekvens, at de ikke svarer på de efterfølgende spørgsmål vedrørende køb og miljøhensyn. Der kan ikke siges noget entydigt om alderssammensætningen af denne gruppe. Den består både af de helt unge, de midaldrende og de ældre, dog med en mindre overrepræsentation af de helt unge og de ældre.

Tabel 3.9
Baseret på 701 svar

Hvilke af følgende typer IT-udstyr har De købt inden for de seneste 3-4 år?

Over halvdelen af forbrugerne har købt en pc'er inden for de sidste 3-4 år. I gennemsnit har forbrugerne købt 1,7 af de ovenstående produkter i den periode.

Undersøgelsen af radio/tv og computere er i den videre beskrivelse samlet, da der er flere fællestræk mellem produkterne. Det er i hovedtræk den samme type miljøproblemer, der er tale om, og produkterne forhandles de samme steder. Dermed er de efterfølgende svar samlet for både radio/tv og computerudstyr.

Forbrugerne er blevet bedt om svare på, hvilket produkt der var deres sidste køb og derefter på baggrund af erfaringerne svare ud fra dette køb. Fordelingen af det sidste køb ser således ud:

3.5.1 Informationskilder ved køb af radio/tv og computerudstyr

Tabel 3.10
Baseret på 444 til 464 svar

Hvorfra fik De information om dette produkt inden De købte det?

Spørgsmålet har en lav svarprocent, hvilket formentlig kan forklares med, at de forbrugere, som ikke har søgt information inden købet, har sprunget spørgsmålet over i stedet for at svare negativt ved alle kategorier. Ud fra den betragtning, er der ca. 20% af forbrugerne, der slet ikke søger information om produktet inden købet.

3.5.2 Hvad tæller, når forbrugerne køber radio/tv og computerudstyr

Tabel 3.11
Baseret på 473 til 499 svar

Hvor stor vægt lagde De på følgende, da De skulle købe radio/tv eller computerudstyr?

Kriterierne er listet i rækkefølge efter, hvilke der har størst betydning for forbrugerne. Det er vurderet ved at summe "meget stor vægt" og "stor vægt".

Som nævnt under mobiltelefoner er det i undersøgelsesdesignet valgt at liste en lang række købskriterier op for forbrugerne for at synliggøre de mange hensyn, kravene i øvrigt skal spille sammen med i en købsbeslutning. Resultatet viser, at forbrugerne lægger stor vægt på de tekniske og funktionsmæssige krav til produkterne. De miljø- og energimæssige forhold tillægges mindst vægt. Af miljø og energi, er det energien forbrugerne har størst fokus på.

Halvdelen af forbrugerne (50%) svarer, at energiforbrug har betydning i købssituationen. Undersøgelsen er foretaget lige inden anden runde af en intensiv kampagne for Energipilen blev afholdt.

44% svarer derimod, at energi ikke har nogen betydning. Tallet kan ses som et udtryk for manglende produktoplysninger om energiforbrug, og derfor er det vanskeligt for forbrugerne at inddrage det i beslutningsgrundlaget, når et nyt elektronikprodukt skal købes.

Som nævnt under mobiltelefoner giver listen primært mening ved at betragte rækkefølgen relativt og ikke ud fra de eksakte procentvise svar.

Det er vigtigt at se forbrugernes forskellige vægt som et udtryk for, hvad der er muligt at lægge vægt på i købssituationen. Hvis ikke kemiske stoffer er noget producent eller forhandler oplyser om, er det vanskeligt for forbrugerne at lægge vægt på disse forhold. Dermed er listen over forbrugernes vægtede krav i stor udstrækning identisk med de forhold, forhandlerne konkurrerer på og oplyser om.

Forbrugernes lægger relativ stor vægt på mulighederne for opgradering. Det er positivt ud fra en miljømæssig betragtning, da det giver pc’eren en længere levetid.

3.5.3 Miljø ved radio/tv og computerudstyr – forbrugernes viden og motivation

Tabel 3.12

Mener De, at der er miljøproblemer i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse af radio/TV og computerudstyr?

Omkring halvdelen af forbrugerne ved ikke, om der er miljøproblemer forbundet med produktion, brug og bortskaffelse af radio/tv og computerudstyr. Den sidste halvdel er i runde tal jævnt fordelt mellem dem, der mener, at der problemer og dem, der mener, at der ikke er problemer.

Der er flere kvinder end mænd, der mener, at der er miljøproblemer (ud fra en procentvis betragtning).

Sammenlignet med mobiltelefoner er lidt flere forbrugere bevidste om, at der er miljøproblemer forbundet med radio/tv og computerudstyr.

Tabel 3.13

Hvis der var miljøinformationer på radio/tv og computerudstyr, ville De så tage miljøhensyn med i Deres overvejelser ved køb af disse produkter i fremtiden?

Alder

Villigheden til at betale er ikke markant tydeligere i én aldersgruppe frem for en anden.

Da der kun er tre svar på dette spørgsmål fra aldersgruppen 15-24 år, er det for spinkelt at konkludere på. De tre øvrige aldersgrupper er jævnt i villighed til en merpris, dog er der en svag tendens til, at lidt flere af de ældre er mere villige til at betale for miljøhensynet.

Tabel. 3.14
Aldersmæssig fordeling af de forbrugere, der er villige til at betale mere for et miljøhensyn.

Uddannelse

Når der krydses for relationen til uddannelsesniveau, viser det sig at jo længere uddannelse jo større villighed til at betale en merpris for et miljøhensyn.

Tabel. 3.15
Uddannelsesmæssig fordeling af de forbrugere, der er villige til at betale mere for et miljøhensyn.

Se her!

Indkomst

Når der krydses for sammenhængen mellem indkomst og villighed til at betale mere, viser det sig, at svaret ikke afhænger af forbrugernes rådighedsbeløb. Både i de husstande, hvor der er 0-6.000, i de husstande der er 6.000-12.000 og i de hustande, hvor der er over 12.000 kr. til forbrug, er stort set samme andel i gruppen villige til at betale mere, nemlig hhv. 29%, 32% og 28%.

I segmenteringsanalysen i kapitel 4 behandles relationen mellem økonomisk overskud og forbrugernes generelle miljøbevidsthed mere indgående. Her er billedet, at jo grønnere forbrugerne er, desto større økonomisk overskud er der i husstanden.

3.6 Generel forbrugeradfærd

For at karakterisere forbrugerne i forhold til deres øvrige forbrugeradfærd er der stillet nogle generelle forbrugerspørgsmål i undersøgelsen. De mest interessante af dem vil, ud over at blive anvendt til en segmentering af forbrugerne, blive gengivet her. Svarene relaterer sig ikke alene til elektronik, men til køb af større varer over 1.000 kroner.

Tabel 3.16.
Baseret på 693 svar

Hvilken betydning har følgende forhold, når De køber større varer?

Alle fem udsagn omhandler en miljø-, energi- eller sundhedsdimension, som kan have betydning ved købet af elektronik. Svarene viser, at forbrugerne generelt selv synes, at de har stor miljømæssig opmærksomhed, når de køber større produkter.

Svarene fortæller desuden, at økonomi, sundhed og energi betyder mere for forbrugerne end miljødimensionen.

Tabel 3.17

Hvor enig er De i følgende udsagn om Dem som forbruger

Spørgsmålene er med i spørgeskemaet for at tegne et generelt billede af forbrugernes adfærd og for at få et indtryk af, hvor meget de er parat til at gå efter produkternes eventuelle miljøhensyn.

Billedet, der her tegnes af forbrugeradfærden, er, at ¾ af forbrugerne oplever sig selv som grundige i informationssøgningen inden købet af en større vare. Det er ikke præciseret, hvad det indebærer at være "grundig", og tallet er derfor et udtryk for forbrugernes selvopfattelse med hensyn til egen grundighed. Det kan dække såvel brug af testresultater som undersøgelser i butikken umiddelbart inden købet. Uanset hvordan, åbner forbrugernes selvoplevede grundighed op for en informationsformidling om miljø og elektronik.

40% vil gerne betale lidt mere for et miljøhensyn generelt. Det er et lidt større antal end dem, der svarede positivt på samme spørgsmål, når det handlede specifikt om elektroniske produkter, nemlig 32% .

Omkring en tredjedel af forbrugerne vælger primært indkøbssted efter varernes pris. En tredjedel ved ikke, og en tredjedel lægger vægt på, at indkøbsstedet forhandler miljømærkede varer.

Ca. en tredjedel af forbrugerne køber sjældent eller aldrig miljømærkede eller økologiske varer. Mellem en tredjedel og halvdelen af forbrugerne køber ofte miljømærkede eller økologimærkede varer.

12% af forbrugerne er parate til at vente med at købe et produkt for at få det grønt. Villigheden til at gå længere efter et miljømærket produkt er ligeledes til stede hos 13% af forbrugerne. Det er den hårde kerne af de grønne forbrugere, som er parat til at finde den grønne vare et andet sted, hvis den er udsolgt.

Det samlede indtryk af respondenternes adfærd er, at der er mange bevidste eller grønne forbrugere blandt respondenterne. Der er en stor villighed til at betale mere for produkterne, og mange har erfaringer med at købe miljømærkede eller økologiske produkter. Enten er spørgeskemaet blevet besvaret af de grønneste forbrugere, eller også er der mange "gratis" svar fra respondenternes side.

3.6.1 Holdninger til "grønt" forbrug

De efterfølgende spørgsmål skal belyse forbrugerne generelle holdninger til miljøbevidst forbrug, og deres syn på forbrugerindflydelse. En del af spørgsmålene er inspireret af udsagn om forbrug og miljø som forbrugerforskere i andre undersøgelser har mødt i deres interview med forbrugere.

Flere af udsagnene er direkte inspireret af Bente Halkiers typologisering af unge forbrugere, og deres fortællinger om miljø i hverdagslivet⁴.

Tabel 3.18
Baseret på 695 svar

Hvor enig eller uenig er De i følgende udsagn om miljø og forbrug?

Der er stor tillid til, at forbrugere kan gøre en miljømæssig forskel gennem et bevidst forbrug. 87% er enige i, at forbrugerne selv kan bidrage til løsningen af miljøproblemer.

En reguleringsmæssig indsats såsom forbud af miljøskadelige varer er der ligeledes stor opbakning til på trods af, at spørgsmålet egentlig var formuleret som et modspørgsmål til en forbrugerbaseret indsats (72% går ind for forbud mod miljøskadelige varer).

43% mener ikke, at løsningen af miljøproblemer primært er statens ansvar, og 65% er uenige i udsagnet om, at det ikke nytter, hvis ikke andre er med.

38% mener, at miljømærkerne er utroværdige, da kontrollen med dem er for dårlig. I spørgsmålet er det ikke præciseret, hvilke miljømærker der er tale om (officielt anerkendte mærker eller private mærkningsordninger), hvilket kan være forklaringen på den store mistillid. Andre undersøgelser af de officielle miljømærker viser en mistillid på hhv. 5% til Svanen og 15% til Blomsten⁵.

I de næste afsnit undersøges holdningerne til miljømærker yderligere.

Der er i forbrugernes bevidsthed tilsyneladende stor sammenhæng mellem miljø og sundhed. 75% mener, at miljøbevidst forbrug er vejen til større sundhed.

Der spores en vilje til at gøre en større miljøindsats som forbruger. 46% mener, at de burde gøre mere, men det er for besværligt, og 46% ville gerne være mere miljøbevidste, men finder det for dyrt.

Generelt har hen ved en tredjedel af forbrugerne svaret: hverken enig eller uenig til mange af spørgsmålene. Det er forståeligt, da der er tale om komplekse spørgsmål, der vanskeligt lader sig besvare med et enkelt kryds. Det ligger desværre ikke inden for rammerne af dette projekt at belyse spørgsmålene yderligere.

På grund af spørgsmålenes kompleksitet skal resultaterne fortolkes nænsomt. Der kan ligge mange forskellige perspektiver på spørgsmålet bag forbrugernes svar.

3.7 Kendskab til miljømærker

Tabel 3.19
Rangeret efter de mest kendte mærker

Hvilke af følgende mærkningsordninger kender De?

Ved hvert spørgsmål var miljø- eller energimærket illustreret i spørgeskemaet (i sort/hvid grafik).

For flere af mærkerne er der højere kendskab end ved andre lignende undersøgelser. Andre kendskabsundersøgelser viser, at 41 % af forbrugerne kender Svanen, og 16 % kender Blomsten⁶. Undersøgelserne kan ikke sammenlignes direkte, da Miljømærkesekretariatet/Miljøstyrelsen undersøger for kvalificeret kendskab, det vil sige, at forbrugeren selv skal fortælle, at mærket er et miljømærke.

Der er altså betydelig forskel på at kende et mærke og genkende det (hjulpet kendskab). Denne undersøgelse har ikke testet det kvalificerede kendskab, men alene forbrugernes genkendelse af mærkerne, det såkaldte hjulpne kendskab.

Det røde økologimærke til fødevarer samt varefaktamærket er de to mærker, som flest forbrugere kender (hhv. 93% og 91%). På en tredjeplads kommer A-mærket til hårde hvidevarer m.v. Det høje kendskab kan forklares ved, at ordningen er obligatorisk, og derved er alle hårde hvidevarer m.v. mærket. Forbrugerne lærer i høj grad mærkerne at kende ved at møde dem i købssituationen. Således er der også en stor forskel på forbrugernes kendskabet til Svanen (74%) og Blomsten (43%) på trods af, at diverse informationskampagner har omfattet begge mærker.

Elsparefonden undersøger løbende forbrugernes kendskab til Energipilen. Uden hjælp kender 15% af forbrugerne Energipilen (september måned inden kampagne for Energipilen), mens 52% på samme tidspunkt genkender Energipilen, når det handler om hjulpent kendskab⁷. Den store forskel illustrerer, hvilken betydning forskellige undersøgelsesmetoder har for resultatet.

Energy Star er relativt velkendt af forbrugerne, hvilket formentlig kan forklares med mærkets store udbredelse på pc-skærme, både udenpå og ved opstart af pc'eren samt det forhold, at mærket har været på det danske marked i næsten 10 år. Til gengæld er der langt færre, der kender TCO-mærket, selv om det sidder på næsten alle skærme. Dette skyldes formentlig, at der ikke er informeret om mærket på det danske marked.

3.8 Forbrugerønsker til miljøinformation om elektronik

Tabel 3.20

Der er generelt et ønske om en mærkningsordning kan opfylde mange forskelligartede og til tider modstridende krav. For eksempel skal miljøinformationen både være enkel og overskuelig, og samtidig skal alle miljøforhold være beskrevet.

Dog er kravet om, at alle miljøforhold skal være beskrevet, det krav, som har den ringeste tilslutning.

Der er meget entydig opbakning til, at mærkerne skal være kontrolleret af myndighederne.

Spørgsmålene om forbrugerkrav til miljøinformationer er vanskelige at få nuanceret og perspektiveret i et spørgeskema, da alle kravene har nogle konsekvenser, som ikke fremgår af spørgeskemaet. For eksempel kan en omkostning for et miljømærket IT-produkt være, at det ikke er det nyeste produkt på markedet, der bærer mærket, da sagsbehandlingen tager tid.

For at få uddybet forbrugernes krav til miljømærkerne er der afholdt to fokusgruppemøder med forbrugere, hvor de forskellige erfaringer og ønsker til mærkningsordninger er blevet diskuteret. Resultatet fra disse fokusgruppemøder er afrapporteret i kapitel 5.