Miljødimensionen hos forhandlere af elektronikprodukter er
afdækket på baggrund af 10 interview med større danske forhandlerkæder.
Det generelle billede viste, at miljø i bred forstand endnu ikke er kommet på
dagsordenen hos forhandlerne, hvilket bl.a. begrundes i, at der er hård priskonkurrence
på markedet for elektronikprodukter. Enkelte havde defineret en miljøpolitik, men heraf
indeholdt kun en enkelt direkte produktrelaterede miljøkrav.
Kendskabet til mindre miljøbelastende elektronikprodukter var meget begrænset hos
forhandlerne. Over halvdelen gav udtryk for, at de ikke er klar over, hvilke miljøforhold
udover energiforbruget som er væsentlige for elektronikprodukter. Dertil kommer, at flere
forhandlere gav udtryk for, at de ikke mener, der er andre miljøproblemer af betydning
inden for elektronikprodukter, og at der derfor ikke behov for en indsats på området.
Holdningen blandt forhandlerne er generelt, at producenterne gennem deres
produktudvikling vil sørge for, at miljøbelastningen for det enkelte elektronikprodukt
bliver mindre.
Ingen af forhandlere udbyder eller markedsfører bevidst miljøvenlige
elektronikprodukter. Der udbydes dog elektronikprodukter, som bærer et af miljø- eller
energimærkerne: TCO 95/TCO 99, Energy Star eller Energipilen, men dette er mere eller
mindre ubevidst.
Hovedårsagen til, at der ikke er et bevidst udbud af miljøvenlige
elektronikprodukter, er, at forbrugerne ikke efterspørger dem, og før det sker, vil
forhandlerne ikke foretage sig noget væsentligt på området.
Forbrugerne lægger ifølge forhandlerne vægt på fire parametre ved køb, og det er:
Pris, design, funktionalitet og service. Forhandlerne mener, at hvis miljø kommer på
dagsordenen hos forbrugerne, vil det vil blive opfanget af deres sælgere og blive
kommunikeret videre til ledelsen, som så vil handle udfra almindelige kommercielle
overvejelser.
Den manglende opmærksomhed på miljø viser sig også i indkøbssituationen, hvor
forhandlerne generelt ikke stiller miljøkrav til leverandører. Det begrundes bl.a. med,
at forhandlerkæderne i Danmark er for små til at stille krav over for leverandørerne.
Heller ikke i salgssituationen er miljø på dagsordenen som en betydende parameter.
Hvis der kommer ny væsentlig miljøviden eller regulering på området, vil det komme til
at indgå som et naturligt element i den løbende efteruddannelse af sælgerne i
forretningskæderne.
Samlet mente forhandlerne, at miljø kan blive en mere betydende faktor i fremtiden,
men at udspillet skal komme gennem kundernes efterspørgsel eller myndighedernes
regulering. Hvis dette sker, er de parate til at sætte miljø på dagsordenen, hvis det
kan ske uden en forøgelse af deres omkostninger.
I det følgende gennemgås resultaterne af de foretagne
interview.
Udviklingen i Danmark har gennem en årrække medført
færre, men større forhandlerkæder inden for markedet af elektronikprodukter.
Sammenlægninger og opkøb betyder, at forhandlerstrukturen ofte har ændret sig. Alene
mens denne undersøgelse blev foretaget, afhændede Fredgaard sine syv storbutikker (Super
Radio) til Elgiganten og lagde sig sammen med FONA. Videre har Radius og Audiolink
fusioneret med 2tal. Det gør, at det er vanskeligt at vurdere den samlede omsætning på
markedet, men udfra en summering af oplysninger fra de interviewede forhandlere, vurderes
det, at den er i størrelsesorden af 10 mia. kroner årligt.
Der eksisterer en hård priskonkurrence på markedet for elektronikprodukter, og det
har betydet, at indtjeningsniveauet for branchen ifølge flere forhandlere ligger 10 til
15% under det normale (det forventelige).
Det generelle billede af forhandlerne af
forbrugerelektronik er, at miljø ikke på nuværende tidspunkt er på dagsordenen.
Enkelte forhandlere har miljø på dagsordenen, men enten er det på andre af deres
forretningsområder, eller også er indkøringen af miljødimensionen stadig kun på et
planmæssigt niveau.
Derudover er flere forhandlere begyndt at overveje, om miljø er en parameter, de skal
inddrage i deres organisation. En væsentlig årsag til, at miljø kun i svag grad er på
dagsordenen, skal ifølge forhandlerne af forbrugerelektronik især findes i den hårde
prismæssige konkurrence, som findes på markedet.
Tre af de interviewede forhandlere har en nedskreven miljøpolitik.
Af disse tre miljøpolitikker er det kun en enkelt, der direkte omhandler
elektronikprodukter. I denne miljøpolitik stilles der krav til de produkter, som
indkøbes, både i forhold til produktionsforhold og i forhold til indholdsstoffer i
produktet. For de to andre forhandleres vedkommende er indholdet i miljøpolitikken på et
overordnet niveau, der dækker hele deres forretningsområde.
En forhandler havde tidligere haft en nedskreven miljøpolitik, men var
gået væk fra den, da han på daværende tidspunkt havde erfaret, at de som kæde var for
lille til at stille krav over for leverandørerne. Forhandleren forventer, at de inden for
2-3 år igen vil have en miljøpolitik afhængig af, om der kommer en bedre økonomi i
branchen, og miljø derved kan komme til at få en større betydning.
Seks ud af ti forhandlere gav udtryk for, at de ikke fandt det
nødvendigt at have en miljøpolitik. Det begrundede de med, at kunderne ikke viser
interesse for miljø, når de køber elektronikprodukter. Tre af de seks forhandlere mente
yderligere, at der ikke er behov for at stille miljøkrav til elektronikprodukter, udover
deres elforbrug i brug og ved standby.
Holdningen var generelt, at den teknologiske udvikling i høj grad
automatisk vil medføre, at miljømæssigt problematiske materialer og stoffer bliver
udskiftet med nye, som er bedre for miljøet. Forhandlerne forventer altså, at
producenterne gennem deres produktudvikling vil sørge for, at miljøbelastningen for det
enkelte elektronikprodukt bliver mindre.
En forhandler, Tele Danmark, har for nylig udviklet et værktøj til at fremme indkøb
af miljøvenlige teleprodukter. Dette værktøj har sit udgangspunkt i den metode til
livscyklusvurdering, som blev udviklet i forbindelse med UMIP projektet8.
Værktøjet er endnu så nyt, at koncernen ikke har fået det indkørt.
Når det er sket, vil det i første omgang være frivilligt for koncernens indkøbere at
bruge det.
I praksis kommer det til at fungere på den måde, at leverandørerne af
terminaler udfylder et spørgeskema via en specialadgang på Tele Danmarks portal på
Internettet. Svarene fra leverandørerne bliver dernæst behandlet og vægtet efter en
dynamisk scoremodel, således at det bliver muligt af vurdere og sammenligne forskellige
teleprodukter. På længere sigt overvejes det at udvikle et format for en
miljøvaredeklaration, som kan anvendes over for kunderne.
6.4.4 Viden
Størstedelen af de adspurgte forhandlere har en
forholdsvis begrænset viden om miljø, når det gælder elektronikprodukter. Det, som
umiddelbart faldt forhandlerne ind, når ordet miljø blev nævnt, var produkternes
energiforbrug. Over halvdelen gav udtryk for, at de ikke er klar over, hvilke
miljøforhold udover energiforbruget som er væsentlige for elektronikprodukter. Dertil
kommer, at flere forhandlere gav udtryk for, at de mener, at der ikke er andre
miljøproblemer af betydning inden for elektronikprodukter, og at der derfor ikke er behov
for en indsats på området.
Det er normal procedure hos de interviewede forhandlerkæder, at de uddanner deres
sælgere løbende, eller når de finder det nødvendigt. Miljø indgår ikke på
nuværende tidspunkt som en del af denne uddannelse, men hvis det bliver aktuelt, ser
forhandlerne det ikke som noget problem at lade det indgå på lige fod med de normale
elementer i efteruddannelsen af sælgerne.
Forhandlerne gav også udtryk for, at kundernes viden om mindre miljøbelastende
elektronikprodukter begrænser sig til, at de spørger til produkternes energiforbrug.
Forhandlernes indtryk er, at andre miljømæssige aspekter simpelthen ikke er noget, som
kunderne gør sig overvejelser omkring, når de køber elektronikprodukter.
Ingen af de adspurgte forhandlere ville decideret sige, at de bevidst udbyder
miljøvenlige elektronikprodukter. Der udbydes dog enkelte elektronikprodukter, som bærer
et miljø- eller energimærke.
De mærkningsordninger, som det drejer sig om, er det amerikanske energimærke Energy
Star og det danske energimærke Energipilen samt mærkerne TCO 95 og TCO 99. De to
sidstnævnte er miljømærker til bl.a. computere og er udviklet af den svenske
fagforening, Tjännestemännens Centralorganisation. TCO-mærkerne stiller visse krav til
design, genanvendelse, indholdsstoffer, emballage, ergonomi og stråling.
Årsagen til det stærkt begrænsede udbud af miljøvenlige elektronikprodukter skyldes
ifølge forhandlerne, at forbrugerne ikke efterspørger dem. De færreste forhandlere
oplever, at kunderne spørger til miljøforhold vedrørende produktet. De kunder, som
spørger, er ofte offentlige indkøbere, og spørgsmålene går sjældent direkte på
selve produkterne, men på et overordnet niveau, såsom indkøbspolitik o.l.
Kun to forhandlere pegede på specifikke producenter, hvis produkter de ville
karakterisere som mere miljøvenlige end andre.
Forhandlerne vil ikke umiddelbart gøre sig overvejelser, om en produkttype er bedre
end en anden. Samtlige forhandlere gav udtryk for, at de eksisterer på kommercielle
betingelser og vil derfor forhandle de produkttyper, som deres kundegruppe efterspørger.
Forhandlerne vil ikke begynde at overveje, om det er miljømæssigt forsvarligt at have fx
plasma-tv med i sortimentet, selvom de bruger mere elektricitet end de normale
billedrørsbaserede apparater.
Der er få forskelle i hvilke parametre, de enkelte forhandlerkæder har givet udtryk
for, at deres kundegruppe lægger vægt på, når de køber elektroniske produkter.
Opsummerende er det overvejende fire parametre, som går igen hos samtlige forhandlere:
Pris, design, funktionalitet og service. Især for de største forhandlere, som henvender
sig til det bredeste publikum, er det prisen, der spiller den væsentligste rolle for
afsætningen. Kunderne lægger derudover megen vægt på produkternes funktionalitet, og
de ved ofte godt, hvilke specielfunktioner de ønsker produktet har. Design har også stor
betydning for valget, og derfor efterspørger kunderne også bestemte mærker. De fleste
forhandlere satser på et højt serviceniveau, hvilket de ser som en måde at distancere
sig fra udelukkende at fokusere på en lav pris.
Kunderne kan ifølge en forhandler opdeles i tre grupper;
- De som udelukkende er prisbevidste,
- De som ikke gider sætte sig ind i tingene og
- De som ikke selv kan sætte sig ind i tingene, hvoraf de to sidste grupper lægger stor
vægt på god service.
En forhandler oplyste, at IDG Danmark A/S (International Data Group) har foretaget en
spørgeskemaundersøgelse i marts måned 2000 i Danmark, om hvilke salgskriterier kunderne
lagde til grund for deres beslutning ved indkøb af elektronikprodukter. Det viste sig, at
omkring 28% af kunderne bl.a. satte kryds ved svarkategorien: "Health aspects,
healthy products, low radiation, ergonomics" som værende en afgørende faktor ved
udvælgelsen. I forhold til andre svarkategorier var det den niende vigtigste
beslutningsparameter. Undersøgelsen var lavet udfra 1.420 respondenter. Det må antages,
at undersøgelsen har været fokuseret på PC indkøb.
IDG-undersøgelsens resultat viser, at der er en stor interesse for de sundhedsmæssige
aspekter af et produkts miljøforhold. Dette hænger godt sammen med det forholdsvis
udbredte kendskab til TCO-mærkningen, som udover miljøforhold bl.a. stiller krav
vedrørende disse forhold.
Det generelle billede er, at forhandlerne ikke stiller miljøkrav ved indkøb.
Argumentet fra forhandlernes side har været, at der ikke er nogen kæder i Danmark, som
er store nok til at stille krav over for leverandørerne. Dertil er Danmark for lille et
marked for leverandørerne. Derfor mener forhandlerne, at miljøkrav skal stilles gennem
europæiske og internationale fora. Det betyder også, at Danmark ikke i den nuværende
situation kan fungere som foregangsland for mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
En forhandler fortalte, at i brancheorganisationen Euro Coop9, som de er medlem af, er det kun Danmark og Sverige, som
nævner bromerede flammehæmmere som et miljøproblem. Fra de andre landes side er der
manglende viden om eller forståelse for andet end energirelaterede spørgsmål i
forbindelse med elektronikprodukter. Hvis f.eks. bromerede flammehæmmere skal indgå i
kravsspecifikationer, er det derfor nødvendigt, at der finder en grundlæggende
oplysningskampagne sted på europæisk plan med grupper af indkøbere eller
brancheorganisationer som de primære målgrupper. Det kan på længere sigt give en
fælles bevidsthed omkring behovet for at udfase bromerede flammehæmmere i
forbrugerelektronik.
Forhandlerne efterspørger ikke energimærker ved indkøb. En enkelt forhandler har
indført den politik, at de kun indkøber TCO 99-mærkede computerskærme, mens det virker
mere tilfældigt, hvorvidt de elektroniske produkter, der indkøbes, har energimærkerne
Energy Star eller Energipilen.
Omkring halvdelen af forhandlere kendte til energimærkerne, mens der var et bedre
kendskab til TCO-mærkerne.
Der er ingen af forhandlerne, som bevidst markedsfører mindre miljøbelastende
elektronikprodukter. Flere forhandlere videregiver til gengæld i produktbeskrivelsen,
hvis produktet er mærket med TCO eller Energy Star.
En enkelt forhandler har forsøgt sig med at markedsføre mindre miljøbelastende
tv-apparater som grønne, men det gav ikke nogen forbrugervirkning, og forhandleren er
derfor stoppet med det igen.
En forhandlerkæde fortalte, at de i 2000 havde deltaget i Energistyrelsens kampagne
for Energipilen10, hvor de satte
klistermærker med Energipilen på de produkter, som levede op til dens krav. Forhandleren
var positiv over for kampagnen og fortalte, at de meget gerne støtter sådanne tiltag.
Desværre løb forhandleren på et tidspunkt tør for klistermærker og var derfor stoppet
med at sætte mærkerne på de mindre energiforbrugende produkter. Det er vigtigt for
resultaterne af en sådan kampagne, at der laves opfølgning med yderligere materiale og
revision af informationerne i materialet.
Flere forhandlere udtrykte interesse for at deltage, hvis der bliver lavet
oplysningskampagner for at fremme mindre miljøbelastende elektronikprodukter, men
finansieringen vil de ikke stå for. Samtidig vil forhandlerne ikke deltage, med mindre
der er en interesse fra kundernes side.
Der var enighed blandt forhandlerne om, at miljøtiltag primært skal komme gennem den
teknologiske udvikling. Derfor forventer de heller ikke, at miljøtiltag vil blive anvendt
decideret i markedsføring over for kunderne. Der, hvor der kommunikeres miljødata, er
fra producenter og leverandører til forhandlerne, dog uden at forhandlerne i Danmark
stiller krav.
6.4.8 Salgssituationen
Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at afdække
sælgernes direkte oplevelser i salgssituationen, men ifølge de interviewede personer vil
disse på ledelsesniveau få at vide, hvis sælgerne oplever, at der er en efterspørgsel
på mindre miljøbelastende produkter.
I salgssituationen oplyser sælgerne ifølge forhandlerne kun meget sporadisk om
miljøforhold vedrørende produkterne. Det, som sælgerne er i stand til at oplyse ved
forespørgsel, er de informationer, der findes i databladene for produkterne. Det kan fx
være, hvorvidt produktet har TCO-mærkning, om det har et af energimærkerne og om
produktets standby-forbrug.
Hvis der kommer ny væsentlig viden eller regulering, vil det komme til at indgå som
et naturligt element i den løbende efteruddannelse, der foregår af sælgerne i alle de
adspurgte forretningskæder.
Det er væsentligt for forhandlerne, at hvis miljøet skal synliggøres, skal det være
på en måde, således at det kan anvendes som et salgsargument over for kunderne. Flere
forhandlere nævnte, at det fx kunne være en konkret økonomisk besparelse på kort eller
langt sigt. Enkelte forhandlere udtrykte, at det ville være en god idé, hvis de kunne
synliggøre konsekvenserne af købet af et mindre miljøbelastende produkt frem for et
normalt produkt.
Den overvejende majoritet af forhandlerne diskuterer ikke produkters miljøforhold
internt i virksomheden/koncernen. Det skyldes igen, at miljø ikke er noget, de oplever
kunderne lægger vægt på eller efterspørger. Hvis der skulle opstå en efterspørgsel
fra kundernes side efter mindre miljøbelastende elektronikprodukter, vil det blive
opfanget af sælgerne og kommunikeret videre til ledelsen. Derefter vil ledelsen finde ud
af, hvordan denne efterspørgsel kan tilgodeses, udfra almindelige kommercielle
overvejelser.
Der var bred enighed blandt forhandlerne om, at miljø kan blive en mere betydende
faktor i fremtiden, men at udspillet skal komme fra kunderne. Kunderne afgør udbredelsen
og omfanget af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
En anden mulighed for, at miljøaspekter i fremtiden vil have større betydning, er
hvis myndighederne griber ind og regulerer på området. Flere forhandlere gav udtryk for,
at det kræver en overordnet styring for at iværksætte en udvikling i retning af mindre
miljøbelastende elektronikprodukter.
Det er kendetegnende, at forhandlerne mener, at forbrugerne ikke kan forholde sig til
mindre miljøbelastende elektronikprodukter. En forhandler forklarede, at da
elektronikprodukter ofte er produceret i udlandet og normalt ikke medfører synlige
miljøproblemer for forbrugerne, betyder det, at miljøproblemerne ikke er nærværende.
Han mente, at jo tættere miljøproblemet er på forbrugeren, jo mere nærværende er det.
Det gjaldt både rent fysisk (er det produceret i Danmark?) og psykisk (er det noget, som
direkte berører mig og mine børn?).
Videre har det stor betydning, om der er et økonomisk incitament for forbrugerne til
at vælge et produkt frem for et andet.
Udbudet af mindre miljøbelastende elektronikprodukter på det danske marked er
begrænset til produkter, som er mærket med Energy Star og Energipilen samt computere
mærket med TCO 95 eller TCO 99. Selvom der eksisterer miljømærkekriterier for både det
nordiske miljømærke Svanen og EUs ditto Blomsten for en række elektronikprodukter, har
ingen producenter søgt om licenser i Danmark.