Denne type miljøpåvirkninger omfatter dels forhold, som går på tværs og indeholder
elementer fra flere af de oplistede, naturvidenskabelige typer påvirkninger (nr. 2 –
12), dels miljøopfattelse og andre "bløde" miljøpåvirkninger, som kan
medføre effekter mht. f.eks. pædagogisk synlighed, sikkerhed og livskvalitet.
Her er der fortrinsvis tale om den ændring, som foretages i omgivelserne ved
etablering af et bygværk.
Miljøpåvirkningen består i ændringer af landskabsforhold (ændringer af landskaber,
havmiljø, skovområder eller landbrugsjord), naturforhold (ændringer af vandløb og
vådområder samt påvirkning af flora og fauna) og kulturforhold (ændringer af
infraktur, bymiljø, rekreative områder og fortidsminder).
Valg af byggematerialer og byggeformer har æstetisk betydning for de fysiske
omgivelser.
For byggeprojekter er det driftsfasen, der gennem hele projektets levetid bidrager med
det største energiforbrug.
Materiale- og produktvalg er af betydning for energiforbruget til råstofudvinding og
forarbejdning til byggevarer. Energiforbrug til materialefremstillingen udgør ca. 10 -
15% af byggeriets totale energiforbrug.
Effekterne fra forbrug af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) knytter sig
primært til tab af knappe energiråstoffer. Som følgepåvirkninger på grund af
forbrændingens emissioner til luften kommer forskydning af drivhuseffekten, forsuring og
næringssaltbelastning og toksicitet (se under emissioner til luft).
Forbruget af knappe materialeressourcer er miljøpåvirkning. De knappe
materialeressourcer er typisk metaller (bly, zink, kobber) og stoffer der er produceret
på basis af olie – f.eks. plast og bituminøse materialer. Desuden kan der lokalt
være mangel på forskellige byggematerialer som grus, ler m.m.
De væsentligste øvrige effekter er mangel på ikke-fornyelige materialeressourcer.
Materialeforbruget afhænger af forhold som form/udformning, udtryk,
indretning/placering, fleksibilitet og levetid.
Levetiden for byggematerialer er af afgørende betydning for ressourceforbruget.
Selvom der vil være stor forskel på vandforbruget, vil driftsforbruget udgøre langt
det væsentligste vandforbrug i projektets livscyklus.
I udførelsesfasen kan der være et vandforbrug i forbindelse med eventuel
grundvandssænkning. Forbruget anses for ubetydelig i byggeprojekternes livscyklus. Dog
kan forbruget være af betydning, hvis grundvandssænkningen er permanent.
Vandforbruget til fremstilling af materialer og bygningsdele er også ubetydeligt i
forhold til driftsforbruget.
Effekten af forbruget af rent vand er, at der tæres på grundvandsressourcerne..
Afhængigt af nedbørsmængder, typografi og indvindingsbehov kan rent grundvand i
visse/store dele af Danmark betegnes som en knap ressource.
Emissioner til luft skyldes i væsentlig grad forbrænding af fossile brændsler, men
kan også skyldes andre kemiske processer.
Fra forbrændingen er effekterne forsuring og drivhuseffekt. Hertil kan der forekomme
smogdannelse og udledes stoffer, som kan medføre f.eks. iltsvind i de indre farvande.
Desuden kan emissionerne medføre toksicitet (mennesker og miljø).
Ved forbrænding af fossile brændsler udledes CO2, SO2 og NOx
afhængig af brændselstype og anlæg. Afhængigt af brændselstyper indeholder fossile
brændsler tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv), og en del heraf udledes ved
forbrænding. De største påvirkninger sker således ved bygge- og anlægsprojekter med
et energiforbrug i driften.
Emissioner fra transporten (VOC, NOx, CO, partikler) skønnes at spille en
ubetydelig rolle set i hele byggeriets livscyklus, men kan spille en rolle, hvis
udførelsesfasen betragtes isoleret samt ved anlægsprojekter uden et driftsforbrug.
For materialerne sker de største emissioner af CO2, SO2, NOx
under fremstillingen, idet denne fase bruger den største mængde energi svarende
til 10-15% af det totale energiforbrug til byggeriet. Emissionerne er især knyttet til
produkter af beton og stål. Emissioner af bly, cadmium og kviksølv er størst for
fremstilling af metaller ud fra malm, men der kommer f.eks. også cadmium fra
cementproduktionen.
Emissioner til jord må under normale forhold anses for at bidrage med en ubetydelig
miljøpåvirkning. Der kan forekomme spild ved udførelse og drift herunder udsivning fra
f.eks. biler, tankanlæg og ledningsanlæg, som kan medføre en eventuel jordforurening. I
sådanne tilfælde består effekterne af akut eller kronisk giftpåvirkning på land-
eller vandmiljø. Særligt tungt-nedbrydelige stoffer kan akkumuleres i levende
organismer.
I forbindelse med uheld kan der opstå alvorlige effekter i forlængelse af emissioner
til jord, f.eks. ved lækage fra en tank, ledningsanlæg (brændstof) eller ved brand m.v.
Der sker hyppigt skade på ledningsanlæg, og derfor skal der stilles særlige krav til
bl.a. udførelsesmetoder for at minimere risikoen. Effekterne vil afhænge bl.a. af
forureningstype og omfang.
Forekomsten af spildevand hænger sammen med vandforbruget. Det vurderes som nævnt, at
vandforbruget i driften udgør langt det største forbrug i byggeriets livscyklus, og
dermed også den største udledning.
De væsentligste effekter vurderes at være næringssaltbelastningen samt toksicitet,
hvilket stammer fra anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer.
Ved veje og parkeringspladser kan anvendes f.eks. glatførebekæmpelse,
ukrudtsbekæmpelse m.v., der udledes med overfladevandet til de lokale recipienter og
bidrage med effekter som næringssaltbelastning og iltsvind samt toksicitet.
Ved udvinding og forarbejdning af råstoffer og produktion af materialer vil der for
nogle materialers vedkommende udledes spildevand indeholdende miljø- og sundhedsskadelige
stoffer. For visse materialer vil der tillige fremkomme spildevand ved opførelse og
renovering (f.eks. beton). Desuden kan der forekomme emissioner til vand (perkolat) i
forbindelse med deponering af bygningsaffaldet.
Indholdet af problematiske stoffer i spildevandet er ofte relateret til de stoffer, som
anvendes i produktionsprocessen eller indholdet i de produkter, som anvendes. Endelig kan
f.eks. anvendelsen af rengørings- og vaskemidler også bidrage med problematiske stoffer
til spildevandet.
Valg af spildevandsopsamlings- og rensemetoder har betydning for emissioner til vand,
f.eks. risiko for overløb samt overfladevand, der ledes til recipient uden rensning.
Bygge- og anlægsaffald udgør 24% af den samlede affaldsmængde i Danmark svarende til
3,1 mio. t (1996). Mængden har de sidste år været stigende (Miljø- og
Energiministeriet, 1999). Skønsmæssigt fordeler affaldsmængderne sig med 10% fra
nybyggeri, 30% fra driften og 60% af affaldsmængderne stammer fra nedrivnings- og
bortskaffelsesfasen (Miljøstyrelsen, 1993). Valg af byggevarer har betydning for
håndtering og bortskaffelsen af affald.
Affaldet består hovedsagelig af volumenaffald som beton, asfalt, sten samt øvrigt
bygge- og anlægsaffald. Der er dog en betydelig genanvendelse heraf. På baggrund af den
høje genanvendelse er det således specielt farligt affald og radioaktivt affald, der
giver anledning til væsentlige effekter i forhold til volumenaffaldet, til trods for at
mængden er væsentlig mindre. De væsentligste effekter ved farligt affald vurderes at
være toksicitet - både human- og økotoksicitet i forbindelse med bortskaffelsen.
Fra myndighedsside vil der i de kommende år blive stillet krav til yderligere
sortering og indsamling af miljøbelastende affaldsfraktioner. Indsamlingen skal bl.a.
bidrage til en højere genanvendelse af restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg,
samt at genanvendelsen af jord sker under hensyn til grundvandsressourcerne.
Påvirkninger fra støj og vibrationer kan opstå i forbindelse med opførelse og
nedrivning. Bidragene herfra er dog små i forhold til påvirkningen fra driften i
øvrigt. Lokalt kan der dog være væsentlige miljøpåvirkninger i en kortere periode for
medarbejdere og beboere. Sundhedseffekterne af støj og vibrationer kan generelt være
hovedsmerter, stress og høreskader.
Opførelses- og nedrivningsmetoder har betydning for frembringelse af støj og
vibrationer.
På grund af støj er det nødvendigt med særlige foranstaltninger for at minimere
støjpåvirkningen inde i bygningerne. Valg af materialer til byggeri har betydning for
muligheden for at minimere støj- og vibrationsforhold.
Ved indeklima anses specielt materialernes afgasning samt ventilationsforhold og dermed
luftkvaliteten for at give anledning til væsentlige påvirkninger. Væsentlige
sundhedseffekter heraf kan være slimhindeirritation, hudpåvirkning, hovedpine, træthed
og svimmelhed.
Desuden har forhold som lys og temperatur betydning.
Regeringens indsats mod sygdomme og alvorlige gener på grund af dårligt indeklima er
bl.a. rettet mod kontor og administration (Arbejdsministeriet, 1996).
Ofte er det ikke en enkelt påvirkning, der giver problemer, men en samtidig
påvirkning af flere faktorer på et lavt niveau. Dårligt indeklima kan skyldes bygnings-
eller vedligeholdelsesmæssige mangler samt uhensigtsmæssig anvendelse af lokaler.
De væsentligste påvirkninger stammer fra udførelse og nedrivning/bortskaffelse. For
bygge- og anlægsprojekter er væsentlige påvirkninger knyttet til kemiske forhold,
støj, vibrationer, ergonomi og ulykker. Disse påvirkninger kan forårsage
sundhedseffekter, f.eks. hjerneskade, hørenedsættelse, hvide fingre, tab af førlighed
og død.
Statistisk ligger bygge- og anlægsbranchen på en 4. plads med 7% af det totale antal
anmeldte arbejdsulykker i Danmark (1993-97). Branchens andel af arbejdsbetingede lidelser
ligger på 12% af det totale antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i samme periode.
Regeringens visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 påpeger en række særlige
indsatsområder relateret til bygge- anlægsbranchen. Der er bl.a. fokuseret på
dødsulykker, kræftfremkaldende stoffer, tunge løft og høreskader.
Valg af materialer og konstruktionsformer har betydning for arbejdsmiljøet i
udførelsesfasen samt ved nedrivnings- og bortskaffelse.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|